en trang til blod Momiji(privat)

taishan var hurtig der oppe og hjalp til men leden holdt fast i kiker " bliv hvor i er ellers skær jeg halsen over på ham her " sagde Ledern og presset kniven i mod Kikers strube og Kiker kunne ikke komme fri han var for træt og skader til at gøre modstand

"du må ikke gøre det"sagde hun, sank pistolen"vil du ikke nok lade være"sagde hun en lille tåre trillede ned af hendes kind, hun kiggede på Kiker, hun ville ikke lade ham dø"hvorfor gør i det? hvorfor er i her?"spurgte hun, hun ville hen til ham, men hvis hun gjorde det, ville han jo dø

" ham her er grunde til at vi er her så lille ven kan du slet ikke keden mig igen " sagde lederen " åh nej nej ikke dig hvorfor kan du ikke bare lade mig være det var et uheld ikke andet det var ikke med vijle " sagde kiker og tyste for første gang kunne Momiji se kiker være bange og ked af det manden stramme grebet omkring ham og presset kniven mere i mod hans strube Kiker kunne snarte ikke får luft mere

"nej lad min bror være, du må ikke gøre ham noget, vil du ikke nok stoppe"sagde hun, hun nåde ikke at sige mere får en af dem som var blevet slået i gulvet, hakkede noget hende, hun faldte sammen, blodet begyndte at løbe fra hende, der løb osse lidt ud af hendes mund, hun var blevet såret hårdt

2 nej lad dem være de har indet med det her og gøre så skån dem vil i ikke nok de er alt jeg har tilbage så vil i ikke nok lade dem være " græde kiker han ville ikke se dem komme tilskade på grund af ham han viste at de ville pine ham får øjen af dem ind til at den ahde får nok

hun lå bare på gulvet, ham som havde skadet hende, vendte hende om på ryggen, hun havde en mellem stor kniv til at sidde i mellem hendes bryster og det eneste man kunne var skaftet, men kunne ikke se andet end det, blodet løb bare fra hende, han mærkede om hun havde nogle puls"sikke en skam, hun er næsten død"sagde han, han drejede kniven lidt, hun gav et lille skrig fra sig, noget mere blod løb ud af hendes munden

kiker ryste " i skal ikke rør hende mere " råbet kiker og skubbe den væk fra dem 2 hvorfor vil i skade min søster og bror hold ud søster " sagde kiker og helade såren sammen og hade ikke noget valg " undskyld søs jeg gøre det for dig " sgade kiker og bed hende i nakken og ooverførte de blod han kunne så hun ville overleve og han ville ikke midste hende til døden

hun skubbede ham væk fra sig da han ville til at bide ham, hun viste at han skulle overføre meget blod til hende, da hun havde mistet næsten alt sit, hun lagede en blodlig hånd på hans kind, hun rystede blidt på hovedet, hun ville ikke lade ham gøre det, hun lå i en meget stor blod pøl, hun kiggede over stille over på Taishan*sig til ham at han vil dø hvis han gør det, jeg vil ikke havde han dør*tænkte hun

" søs jeg døder ikke jeg kan godt klar mig med den smule jeg vil ha tilbage ind til jeg bliv opflydt jeg vil ikke midste dig aldrig så lad mig hjælpe dig ellers bliv jeg nej det er lige meget du vil ikke ha hjælpe så okey klar jer selv " sagde kiker han græde hvorfor ville hun ikke ha hans hjælpe han kom valken på bene og gik sin vej

hendes hånd faldte ned til gulvet og lande i blod pølen, ham som havde skadet hende, kom hen til hende, han tog fat i den mellem store kniv som stadigvæk sad i hende, han tog og hev den ud, hun gav et skrig fra sig et højt skrig, hun havde fået et stort åbent kødsår, vampyren fra får kom der ind, han kiggede på Momiji og slikkede sig om munden, han var sulten og havde hørt hendes smerte skrig, men han så Taishan og Kiker, han gik hen til hende og lagede en hånd hen over såret og healede det helt sammen

Kiker var blive slog i jorden igen han lå helt stille for leden hade skadet hans hals meget men han levet endnu men også kun lige det ville ikke vare længe før han var væk for altid Taishan fik trukken Kiker over til dem og vendt ham om det kunne man se at leden hade skår ham på halsen

vampyren lod Momiji sove, han kiggede på Kiker og gjorde det sammen ved ham, han slog hurtigt lederen og resten ihjel, han kiggede kort over på dem og gik så hen til vinduet og hoppede ud af det, Momiji lå bare og sov og vandt stille sine kræfter tilbage og sit blod tilbage, men hun skulle sove i et godt stykke tid da hun var svagere end Kiker og skulle derfor sove længere end han skulle gøre det

Kiker lå og sov meget tunget hans hals var røde og hævet og gjore det svære for ham at får luft ned i lungeren da han hade en masse slim og blod som var størknet ned i hans luftrør og det kunne ingen gøre noget ved over hovedt

Momiji lå et lille stykke væk fra dem, men hun vågnede hurtigere end normalt, hun kiggede hen på dem, hun listede stille ud uden nogle opdagede hende, hun gik ned på sit værelse, hun tog sin lille finde halskæde af og lagede den på puden, hun følte sig ikke velkommen hos Kiker mere, hun fik blodet ud af sit hår, inden hun gik udenfor og ud i sneen, hun kiggede kort op på vinduet og derefter gik hun videre, hun gik igennem sneen, hun havde ikke taget noget af vintertøjet

Kiker var vånge for efter hende og fik hende fanget " søs bliv du må ikke gå vel du høre til smamen med Taishan og mig så gå ikke gå ikke " græde kiker han elske hende så meget at det var næsten løgen men det var sandt helt ind til hans hjerte

hun skubbede ham væk"lad mig være i fred, du forstod ikke hvorfor jeg ikke ville havde dig til at hjælpe mig, du ville være død anset hvor meget blod du ville havde tilbage"sagde hun, nogle tåre løb ned af hendes kinder, hun gik videre"jeg er ikke som jer, jeg høre ikke til hos jer"sagde hun

" søs du må ikke gå fra os og i sær ikke mig jeg hold for meget af dig " græde kiker og lod sig falde sammen i snen han hade noget bløden sår på begge ben men det inoret ham vis hun ikke ville være sammen med ham ville han slet ikke leve mere han ville heller død end at undvære hende mere

hun kiggede på ham"jeg høre bare ikke til her, jeg er en stuepige intet andet, en stuepige efterladt af familien"sagde hun, hun stod med ryggen til ham, vampyren stod der hurtigt og vendte hende om så hun kunne se på Kiker, han holdte hendes hovede fast"se på ham"hviskede han i hendes øre, hun prøvede at komme fri

Kiker sad i den iiskolde sne med såre ben og et kunst hjerte han hade tage sig godt af hende beskydte hende i mod hendes gammel storebror og en masse ander og hun ville ikke en gang blive hos dem efter alt det han kralvet væk i gemmen den kolde sne i sporen han laver var det blodspor efter ham hele vejen

vampyren lagede stille en hånd over hendes mund, han bed hende et kort stykke tid"nu skal du nok blive en af dem"hviskede han stille og slap hende, hun faldte sammen, giften fra vampyrens bid, begyndte at brede sig i hende, hun bed tænderne sammen, da det var meget smertefuldt for hende, hun ville helst undgå det

Kiker faldt sammen i den kolde sne han hade ingen kræfter tilbage 2 tilgiv mig søs og tilgiv men Taishan jeg kan ikke mere nu det er slut " sasgde Kiker og lag sig på ryggen og lå bare og lod kulden over tag hans såre og hjælpeløse krop

hun gav et skrig fra sig, giften var kraftig, og det var ikke alle der overlevede den, vampyren sad bare et godt stykke væk og kiggede på hende"hmmm hun overlever vist ikke giften som jeg havde troet"sagde han til sig selv og forsvandt der fra, Momiji lå og vred sig på grund af giften, der kom et skrig mere over hendes læber

kiker kom hen til hende " søs du må ikke død du må ikke " sagde kiker græden og lag sig tæt ind til hende og ville slet ikke lade hende være alene mere Taishan kom og lag sig sammen med dem så var de alle 3 sammen fra nu og til evig tid

vampyren kom hen til dem"i kan hjælpe hende, men det er jeres ønske"sagde han, hun vred sig stadig over giften"skal hun forblive et menneske eller blive en vampyr og leve sammen med jer for evigt i bestemmer, husk nu at mennesker lever ikke evigt lige som i gør, det skal i huske når i vælger, men det er ikke sikkert hun vil overleve giften i hendes krop, men i kan osse ønske hun overlever ved at tage giften ud af hende og på samme tid gøre hende yngre altså til en rigtigt lillesøster"sagde han og kiggede på dem

" jeg er den ældste så jeg gøde det " sagde Kiker og tog giften ud af hende og gjore hvad han kunne for hende men det var ikke ret meget da han var såre i begge sine ben så han kunne ikke gå eller noget lige for tiden