Stilheden har overtaget... //Privat :: Miguel//

S: Havnen :D
O: Husbåde, mole, havet og få butikker :D
V: Let regn, aften.
T: 23:30
P: Hvid top med åben ryg, og hendes sorte jeans. Samt havde hun bare tær.


Henne ved molens start sad en mindre kvinde og kiggede ud over havet, som af og til var dækket af nogle husskibe. Hun havde været stresset det meste af dagen og ville derfor gerne slappe lidt af nede ved den rolige, stilhed ved havnen.
Kvinden havde langt, rødt, glat hår, som enlig var halvt så langt som hende selv, det gik hende til halebenet, meget bleg hud og et smukt ansigt. Hun var godt nok ikke høj, men det var hun også glad for. Hun ville helst ikke have at den hun nu fik som partner var mindre end hende.. Det ville føles forkert når hun jo selv ikke var... så stor.
Hun havde en hvid top på der havde åben ryg, og hendes sorte jeans gled fint langs hendes tynde, tynde, let muskuløse, ben. Kvinden var en blanding, halv vampyr og halv engel. Men der var nok noget mere i hende, som hun nok ikke vidste. Selv om der var engel i hende, kunne man ikke se hendes vinger, på den bare ryg. Men vampyr delen kunne nok være tydelig. Hendes skønhed var utrolig, hun havde meget bleg hud. Det var hendes originale jeg. Det eneste der fik hende til ikke at ligne en vampyr var hendes højde.
Hun nød stilheden.
Den rødhåret kvinde, som i øvrigt hed Chek, fandt stilheden meget behagelig.

Stilheden blev flænset af en havnearbejders skrål. "DET DER!!! Det kan ikke passe!" Havnde arbejderen var stor... Som så mange andre havnearbejdere... Han stank sikkert kronisk af sprit og alkohol og hans ølvom afslørede at han virkelig kune drikke.
Han sad og pegede på Miguel som lige havde fået ham til at betale ham penge for en spådom og det han gjort... Havnearbejderen brød sig bare ikke om det...
"Jeg siger jo til dig at den Hængte mand betyder at du kommer til at miste noget... OG jeg vil sige at det højst sandsynligt er en person eftersom du også trak Yperstepræstinden..." Forklarede Miguel...

Havnearbejderen var skræmt over at den unge mand bare kunne sige sådan noget... Det var sandt at ham og konen havde skændtes lidt mere end det sædvanlige og sådan... Men det betød da ikke at de ville miste hinanden... Han var på randen til at pande knægten ned og tage sine penge igen.

Miguel kunne se det i øjne på ham... Hans hånd gled ned til den brede kniv han brugte til at sprætte dyr op med... Hvis fyren angreb... Så var Miguel klar... Men der var 5 andre udover Havnefyren og han kunne helt sikkert ikke klare dem alle...´
"Jeg siger det jo bare som jeg læser det" sagde han roligt for at få ham til at falde ned.

Chek kiggede hastigt op da hun hørte en råbe. Hun havde rynket panden, det havde lige været så dejligt. Hun rejste sig så op da hun selv havde forudset at det her blev til lidt af en slås kamp hvis hun ikke trådte til. Hun gik så med fortryllende skridt mod havnearbejderen og manden der åbenbart havde spået havnearbejderen.
Hun lod så en rolig håndbevægelse lande på den vrede havnearbejderes skulder, "Tag det nu roligt," sagde hun, hendes stemme var utrolig smuk og beroligende. "Gå hjem, læg dig i deres seng eller du ser lyset i mine øjne.." sagde hun lidt truende, men det var klart havnemanden syntes det med lyset i hendes øjne var noget vrøvl, så han grinte højt og hysterisk og skubbede så Chek væk. Chek fumlede kort et par skridt ud mod vandet, men stoppede ved molens kant og tog hurtigt sin pistol op og skød manden i skulderen. Manden råbte hurtigt op af smerte og tog sig til skuldren. Men hun skød igen. Denne gang skød hun ham i hovedet og havnearbejderen faldt på knæ og døde. Det var gået meget hurtigt.
Hun kiggede hurtigt hen mod manden som havde spået, "Ryk dig lidt," sagde hun så roligt, som om intet var sket, dog sigtede hun mod hans pande, selv om hun stod nogle meter fra ham var det tydeligt at hun ville skyde.

Miguel gjorde store øjne. Hvad pokker foregik der? Det hele gik så huretigt... Det ene øjeblik stod fyren og truede Miguel... Så kom der en blod tåge og en kvinde med en Pistol rettede den direkte imod hans pande gjorde front imod ham.
Selvom Miguel var skræmt nok til at pisse i bukserne, var der noget han havde inde i sig der blandede sig med hans frygt... Gjorde ham mere rolig... Han kunne ikke sætte ord på det... Men han rystede ikke lige så kraftigt og han stod helt stille.
"Nej" sagde han direkte til hende. Folk med magt skulle lære at de ikke bestemt over alle.
Blodet der var røget ud over kortene, glede stille og roligt af... Det var ikke normale Tarotkort... Det var helt sikkert...
Kortene samlede sig i en bunke. Miguel ville nok have gjort store øjne, men han havde tænkt sig at stirre pigen direkte i øjne... Der var ingen der var vigtigere... Bare fordi de havde magt i en enkel situation...

Da Chek så han ikke ville ad lyde løb hun hurtigt hen mod ham og stoppede op for an ham strakte armene over hans hovede og sigtede. Hun havde stadig sin pistol mellem sine hænder. Hun sigtede mod en mand der var på vej hen mod dem. Manden som åben bart havde kendt drukken boldten kom løbende hen mod dem med en stegepande, der tydelig vis stadig var brandende varm. Hun skød igen og ramte mandens fingre, der holde stegepanden, så stegepanden fløj ud af hans hænder og i hovedet på ham selv.
Da stegepanden ramte manden kom et kæmpe hult brag og manden satte sig på knæ som manden før og smed stege panden væk. Han tog sig så til ansigtet, kom hurtigt på benene og løb mod de andre.
"Jeg sagde du skulle dukke dig," sagde hun og smilede blidt til manden.
"Hvad skete der?" spurgte hun og trak roligt pistolen ind til sin krop.
Chek havde kigget på manden kort og så så op mod mændene igen og skød så tre gange mod deres fødder og de løb væk mens de råbte at hun var skør i hovedet og meget andet.
Chek havde oplevet det her mange gange og tog altid chancerne.

Miguel var endnu en gang for langsom til at kunne følge med. Det ene øjeblik stod hun foran ham med pistolen rettede imod ham. Så blinkede han og hun holdte ham nede og skød igen. Miguel forestillede sig den brændene smerte han ville føle når skuddet ramte, efterfulgt af endnu af den kolde følesløshed.
Men da skuddet lød, følte han ikke noget... Ingen smerte eller kulde... Der var intet... Underligt... OG så snakkede hun blidt til ham...
Han var tør i munden over den måde frygten og den der anden følelse havde nærmest fået overtaget over ham. Han slugte noget spyt nogle adskillige gange før han så svarede hende...
"Fyren" Han nikkede kort imod ham der lå med et skudhul i hovedet. "Ville ikke indrømme at ham og hans dame havde problemer... Så han ville sikkert slå mig" sagde han og kigggede længe på hende, nærmest som om han gerne ville vide om han havde set hende før... Det lod ikke til at han havde set hende før...
Kortene nærmest gled hen igennem luften og hurtigt ned i den lomme Miguel atid havde dem i. Mystisk... Miguel så det ikke da han stadig var lidt små skræmt for at pigen skulle ombestemme sig og også skyde Miguel

/Skal spise om lidt, så skal logge... Skrives//

Chek kiggede over på manden, "Hm," sagde hun tænkende og kiggede så over på ham, "Kom du noget til?" spurgte hun og gik et skridt tilbage, det kunne jo være at han var lidt lammet over hurtigheden og hendes pludselige nærhed. Hun smilede blidt til ham og kiggede over på en husbåd hvor der nu var blevet tændt noget lys. Hun klemte så øjnene sammen og så at en yngre pige og hendes mor var kommet ud af et værelse og kiggede træt på dem. Men da de så på Chek gik de tilbage på værelset og slukkede lyset.
Chek lod så sit blik falde på stege panden der lå ved molens kant og overvejede at gå hen og tage den. Det var nemlig sådan Chek nogle gange fik nye ting. Hun kiggede så tilbage mod havet som hun havde gjort siden solen var gået ned og så havets rolige bølger, bølgernes lave brusen fik hendes humør til at blive dæmpet så hun ikke var lige så ophidset som før. Hun lukkede så øjnene og fokuserede på lyden og kiggede så tilbage mod manden igen med et lidt større smil.
Chek var enlig lille i forhold til ham, men hun lavede enlig en masse mere end dem der var højere end hende.

//Okay skrives//

Miguel kiggede længe på hende, selv da hun var gået videre... "Nu er det vel ikke sådan at du skyder mig lige om lidt... Vel?" spurgte han hende om mens han strakte sig ganske langsomt op og kiggede bare på hende. Hans hoved var fyldt med snublende spørgsmål der væltede over hinanden for at blive stilt først... Det var frygteligt at føle som om hovedet skulle til at eksplodere, hvis ikke være, bare på grund af spørgsmål... Hvad var der dog med den her by?
Miguel så godt hvordan folkene ude på Husbåden havde tændt lyset og chekket det ud, men da det de så hende pigen... Så skyndte de sig underligt nok ind igen.
"Og kan du ikke fortælle mig... Hvad pokker foregår der her?" spurgte han hende forvirrede... Det virkede som det mest normale spørgsmål, eftersom Miguel nu endnu ikke havde nogen idé om hverken Vampyre, eller Dæmoner eller noget andet for den sags skyld.

"Nej jeg vil ikke skyde dig.." sagde Chek og kiggede tilbage på ham, "Kun hvis du gør mig ophidset eller gør mig fortræd," sagde hun lidt truede og kiggede og lod sin pistol komme tilbage i hendes bælte. Hun nikkede kort til hans forvirring, "Kender du til andre racer?" spurgte hun og lod hovedet køre på skrå. Hvis han ikke kendte til racerne skulle hun forklare ham det... grundigt.
Chek smilede blidt til ham.
Da Chek kiggede over til manden som havde fået skudt hul i hovedet fik hun en utrolig trang til at tage den døde mands blod... Men det var jo slet ikke sjovt at tage blod fra et dødt offer... Gerne ungt, frisk og selvfølgelig levende.
Hun kiggede så tilbage op manden som hun stadig ikke vidste hvad hed. Det fik et enkelt spørgsmål på hende, "Hvad hedder du enlig?" spurgte hun og samlede sit hår over på den ene skulder. Håret blev faktisk kortere. Hun havde brugt sin morfe evne, uden hun vidste det, så hendes hår blev kortere og kig hende til under brystet.

Hendes spørgsmål havde bragt am lidt ud af fatning... Hvad mente hun dog med det? 'Kender du til andre Racer'... Hvad fanden var det for en underlig ting at spørge om...?
Han stod sådan lidt og prøvede at få styr på sine tanker, men det gik ikke så godt da det kom til stykket... Hedes andet spørgsmålet fik ham tilbage.
"Miguel... De Firenza Mirage" sagde han og tilføjede efternavn hurtigt efter. "Med racer, mener du så Kinesere, Afroamerikaner og sådan noget?" spurgte han hende om lidt forvirret... Det virkede nu stadig rimelig underligt i hans øre at spørge om man kendte til andre racer... Det gav bare ingen mening...

Chek nikkede, "Chek Salt" sagde hun og smilte blidt til ham, "Med andre racer.." sagde hun men stoppede sig selv, "Jeg kan vise dig det..." sagde hun og samlede sit hår på højre skulder mens hun strakt halsen. Nogle store sorte, fjer, vinger kom frem til syne mens hun gik roligt mod ham, "Engler, vampyre, dæmoner, elver, alfer, aspara, animaguser, undeads og varulve? Kender du ikke dem, har du været meget heldig med dit liv," sagde hun og løftede hovedet. Hendes store vinger var stadig spredte. De var smukke på mange underlige, men for dem der ikke havde set vinger og sådan noget før... Var det nok ret så chokerende at der lige pludselig stikker nogle fjer vinger ud af en kvindes ryg.

Miguel vaklede bagud... Den her kvinde... Hun var direkte Chokerende... Intet mindre... Og det hun sagde, kune umuligt passe. Tusindvis af grunde til at det ikke burde være sandt, dukkede op i hovedet på Miguel som en tidevandsbølge der løb hen over hans hjern. Men så var der pludselig en mur... En mur af bileder og citater han havde hørt fra tv'et med mystiske4 døde og biller af folk han havde set igennem hele byen... Der var folk der kunne passe på de beskrivelser... Men det kunne da umuligt passe...
"Jeg f-faldt... Ikke... Jeg blev slået og faldt... Og alt det her er bare min fantasi.. Ikk?" spurgte han skræmt over vingerne.

Hun røstede bare på hovedet, "Skal du have et ordenligt bevis?" spurgte hun og havde lidt skræmmende tanker. De tanker hun havde var at drille ham lidt.. Måske give ham en flyve tur? det ville være skægt at se. "Du har vel set tv?" sagde hun og smilte blidt, "De fleste her i verden er ikke mennesker.." forklarede hun og grinede blidt.
Chek lagde sin hånd på hans skulder, "Tag det roligt... Det er bare virkeligheden.. Du dør faktisk hvis du ikke ved der er meget væmmelige personer der ude som er mere skræmmende end mig.." sagde hun og var blevet lidt bekymret for om han kunne overtales til at det var sandt og ikke bare en drøm. "Hvis det var en drøm eller et mareridt ville du selv kunne ønske mig væk eller vågne" forklarede hun og smilte blidt til ham.

Miguel sagde ikke noget i lang tid... Det var ikke muligt, men alligevel var det muligt.. Og bevisset stod foran ham... Og han stod i bevisset... Den her by var fyldt med... Med ting som ikke var mennesker... Menneskelige, men ikke mennesker... Meget underligt... Og stadig væk, havde en del af hans Logiske side af hjernen, udelukket at det var muligt, mens resten af hjerne godtog det...
"Jeg tror dig" sagde han og rettede sig lidt op.
Hvis det havde været en drøm, ville han ha smadret hende eller lignende, avde hun været en Vampyr der bare ville drikke hans blod, ville hun have gjort det nu... Var hun en Varulv... Så ville hun jo nok ikke sige så meget, men Dæmoner Ondskabsfulde...
"Flotte vinger" sagde han og kiggede så underligt betaget på dem.

Vingerne samlede sig en smugle, "Mange tak," sagde hun og smilte blidt til ham og rettede sig op, "Altså er jeg halv engel, halv vampyr" sagde hun og smilte, "Selv om du ved at andre racer findes.. Kan du alligevel nok ikke klare nogen af os..." sagde hun tænkende. "Kom" sagde hun og gav tegn på han skulle med. Hun vendte sig så om og hendes vinger forsvandt hurtigt. Man skulle tro det var en lille sten der blev suget op i en støvsuger, da det gik så hurtigt og de enlig voksede hurtigt tilbage ind i hendes ryk så de blive usynelige.
"Jeg skal vise dig hvorfor jeg ikke lod de der mænd røre dig," sagde hun og smilte blidt mens hun lod sin hænd hvile på hendes pistol. Hun var sikker på hun sikkert også skulle 'frelse' nogen andre om nogle få øjeblikke.. Det var jo altid nogen der var ved at blive tæsket ned af væsner eller noget andet...

"Det behøver du ikke takke mig for... Det var jo trodsalt bare sandheden om det" mumlede han lidt forvirret mens han rendte i hælene på hende som en forvirret hundehvalp... Han anede ikke hvad han skulle sige til det hun sagde... Han vidste det virkelig ikke, hvilket irriterede ham grænseløst...
Hvorfor knne han ikke bare mase en elelr anden smart bemærkning ud af sine læber? Hvorfor var det at hans hjerne reagerede som den gjorde og at han derfor ikke havde noget som helst at sige til det? Han hadede det...
*Hvorfor og hvordan vil hun dog vise mig det? Det er da vel rimelig simpelt... Forhåbentlig* tænkte han og han skuttede sig lidt mens han stadig nølede efter hende.

Cheks smil var stort. Hun gik op på astfalden og gik om et hjørne, dog i det tempo som Miguel kunne følge med i. Hun kiggede om et højre hjørne hvor der stod en yngre pige, helt krøllet sammen. Foran hende stod en mand og råbte til hende, manden sparkede også til den lille pige.. Tydeligvis en irriteret dæmon. Hun tog hurtigt, med sin højre hånd, strakte den foran Miguel og skød en gang. Dæmonen kiggede op, hun skød igen og dæmonen løb væk fra pigen og om et hjørne ca 200 meter fra pigen.
"Pas på dig selv!" råbte hun så til den lille pige, som kiggede med beundrende øjne på hende. Chek gik så videre og lod pistolen lande i højre hofte igen. Hun havde tilfældigvis evnerne fra vampyre at kunne læse folks tanker, "Jeg vil bare ikke have folk kommer til skade, med mindre de har fortjent det," sagde hun og smilte blidt til Miguel. "Hvorfor jeg vil vise dig det," sagde hun tænkende, "Fordi du er så nysgerrig og uvidende," sagde hun og smilte til ham, hvorefter hun stoppede op.
"Bor du i nærheden?" spurgte hun ham, for så kunne hun ligeså godt gå med ham rundt hvis han boede der.

Miguel stirrede på det sted hvor der lige havde stået nogen... Han vidste stadig ikke helt om han skulle tro på hende... Han var simpelthen lidt småforvirret...
"Det virker som et ædelt mål" Mumlede Miguel automatisk og resigneret mens han tænkte langsomt over tingene... Han kunne sipelthen ikke finde mening i nogle af tingene... Hvordan skulle man for eksempel vide hvordan en Dæmon så ud? Fandtes djævlen så? Findes Gud for den sags skyld... Er manden med Leen ægte nok? Kunne man kurere sygdomme med Magi Som kræft og sådan noget? Hvad pokker var en Aspara? Og Hvordan havde alle de væsner skjult sig for menneskerne i så lang tid.
"Nej... Jeg bor ikke her i nærheden af" Mumlede han så hurtigt da hans hjerne opfattede hendes spørgsmål.

Hun smilte blidt til ham over hans ærlighed, "Bare kom med dine spørgsmål," sagde hun og gik om et hjørne og smilede lidt større. Han havde helt klart mange, mange spørgsmål siden han ikke havde kendt til væsnerne. Hendes hår løftede sig en smugle fra hendes ryg da en let brise kørte ind over dem.
"Jeg er meget sikker på du snart vælter ud med spørgsmål," mumlede hun for sig selv og grinte blidt. "Men hvad laver du så ved havnen?" spurgte hun og grinte blidt. Hvis man ikke boede tæt på havnen var det da lidt ulogisk at være ved havnen, ikke? Eller var det bare Chek der ikke tænkte helt klart? Men klokken var jo mange og hvorfor var han der så?
Chek havde selv hundrede af spørgsmål som hun gerne ville have svar på, men han skulle først for han var den der vidste mindst af dem. Ikke fordi han var dum, han kendte bare ikke til de racer der gik forbi ham hver eneste dag...

"Jeg er bare hernede fordi jeg ville kende områderne... Der skal ske store ting snart... Storte ting" Han gentog det sidste og stirrede længe med et tomt blik. Det var fordi alle de glimt han havde fået fra forskellige forlk slog sig sammen til et stort glimt der bare flængede sig igennem alt og et kraftigt blink fra Miguel og han havde set det. Det havde været frygteligt... Blod og døde lig overalt... Frygteligt...
"Men... Hvordan pokker kan det være at jeg først finder ud af det nu??? Burde mennesker ikke selv have fundet ud af det for længe siden?" spurgte han hende forvirret over at menneskene bare kunne have overset noget så stort...

"Hvilke store ting?" spurgte hun og undrede sig en smugle over hvorfor det var så stort.
"Mennesker ved det, men det siger ikke noget til det" sagde hun og grinede lidt. "Jeg tror bare ikke du har lagt mærke til det," sagde hun og grinede igen. Hun syntes det var meget underligt at han ikke kendte til racerne, "Hvor gammel er du enlig?" spurgte hun, han kunne ikke være over 20 for så ville det være underligt at han ikke havde lagt mærke til det.
Hendes røde øjnene, som enlig var blevet sorte pga lyset, skimtede hen af de gader de passerede, der var tomhed. Chek skiftede så retningen mod molen igen for at se hvordan det nu så ud der nede.

//Logger nu... Ska også nå at få sovet lidt... Det er jo en skole dag imorgen//

//Okay husk at svare//