Blodpletter på væggen... Chek [Privat]

S: Terre.
T: Kl. 23:12.
O: Alt omkring er øde. Kun en lille dreng der løber.
V: Månen er fuld og nogle par skyer, som dækker månen.

Drengens pustede lidt. Han løb alt hvad han kunne. I favnen havde han en pose, man kunne høre at inde i posen raslede det. Drengen så bange ud. "DER ER HAN" Råbte nogle andre drenge. Han stoppe op ved hjørnet og så med store øjne. En blindgyde. Han holdte stram om posen, bag ham stod der fem drengen med en køle. Han lukkede øjnene. Et slag blev til fem slag. Drengen prøvede ikke at skrige, men nej. Et skrig lyd gennem mørket. Pludselig blev alt stille, dødstille "Kom lad os skride" hvæsede en af drengene og tog posen og løb. Han så dem løbe, han lå på jorden. Han lå oven på en blodpøl, det var hans blod. Omkring ham var der blodpletter. Han gav sig til at græde "Nihao.. Ik græd. Jeg forstår dig godt" en venligt stemme kom nærmere og drengen prøvee at rejse sig, men kunne ikke. "Du er helt smadret min ven" sagde stemmen, og pludselig trådte en pige frem fra skyggen. Man kunne ikke se hendes ansigt, om hun var ked af det eller glad. "Bare rolig.. Du fortjener det ikke. Men du ved godt hvad der sker..? Du har mistet for meget blod" sagde hun bedrøvet og satte sig på hug og strøg ham i håret "Kom... Lad mig vise dig et sted,hvor du kan hvile i fred" hviskede hun mildt. Drengen lukkede stille øjnene, imens trak pigen en sort lang le og alt dette gik hurtigt. En hvid glødrene tåge sted op og forsvandt i et lilla lys.

En mindre høj kvinde gik roligt ned af gaden. Kvinden havde en pistol i højre side af hoften og en der var mere kraftig i højre. Hendes hår var rødt, langt, så langt at det gik hende til halebenet, og meget blødt. Kvinden var som sagt ikke særlig høj men havde alligevel meget kontrol over der hvor hun gik.
Hun så en gruppe på fem løbe fra en gade. De havde bat med sig og der var blod på dem. Kvinden regnede ud at der var noget der galt.. Altså at nogen var blevet slået ned. Derfor trak hun hurtigt sin pistol, i venstre hofte, og skød en i baghovedet, en i låret, to i ryggen og den sidste skød hun hånden af med den anden pistol, som var mere kraftig. Hun satte pistolerne på plads og gik om hjørnet hvor mændene var kommet fra.
Hun så så en kvinde, side på hug og en dreng, ligge på jorden. Hun kiggede på dem og fik flidt for hurtigt færten af blodet og blev fristet til at løbe hen og slikke det op fra jorden. Men hun gjorde det ikke. Hun gik med rolige skridt hen mod kvinden, der sad på hug. "Hvad skete der?" spurgte hun med et lille smil og bukkede sig lidt så hun bedre kunne se drengens og kvindens ansigt.

Pigen så på.. Hendes gyldne brune øjne så med nysgerrig blik på denne fremmede kvinde "Nihao" sagde hun venligt og klørede sig lidt i hendes blodrøde hår, som noget ned til hendes skuldre "Hør.. Jeg kunne høre flere døde..? Var det dig som skød..?" spurgte hun og trak leen til sig, imens leen forvandlede sig til en sort parably. Hun tænkte på hvad hun skulle sige og så ned. Hendes tøj var asiatisk tøj, som var fuldt med blod. Hvad ville denne fremmede kvinde tror på. Hun der hjalp de fem drenge, eller hjalp denne døde dreng *Hmm jeg spiller jo bare meneske.. Ik andet* tænkte hun kækt og prøvede at få en skælvende stemme "Jeg jeg.. Jeg ved ikke hvad der skete. Jeg så det. De her fem drenge løb efter denne dreng og og bankede ham, til blods. Blodet sprøjtede på mig, for jeg stod... For jeg stod lige der" sagde hun og peget på væggen som fik mest blodpletter "Jeg jeg ville ringe, men en af drengen truede mig og og jeg kunne entet gøre" stammede hun og rystede kraftigt.

Chek nikkede til hende "Selvfølgelig var det mig," sagde hun som om det var det mest indlysende i verden. Cheks smil var varmt, dog blegende det en smugle da hun så leen blive til en parply og vidste hun ikke var helt normal, "Hvis du stod her..." sagde hun lidt undrende, "Så så du det jo også?" sagde hun lidt forvirret.
"Ja.. Du er ikke et menneske.. De troede dig ikke," sagde hun og rystede på hovedet en smugle. Da leen var blevet til en parpaply vidste Chek at kvinden ikke var et menneske eller en dværg.
Chek smilede en smugle og lod sine hænder lande på den røde jord og lod sig falde i hug. "Chek" sagde hun og smilede blidt til hende hvor efter hun lod sin venstre hånd tage fat i drengens arm og den anden ved hans hvile puls i halsen, "Han er sød, sådan som han ligger der" sagde hun og grinte dystert men lavt.
Der var intet sjovt i at drengen var død... For så kunne Chek jo ikke tage hans blod og mærke hvordan han ville dø. Men så dan var de bare...

Hun smilede lidt igen "Navnet er Ting chan" sagde hun mildt. Hun droppede at spille meneske og sagde meget forsigtig "Jeg uhm går lige hen til og ser til drengen. Det kunne da være var ok.. Efter skudet" sagde med et hemmeligt smil og rejste sig op og gik "Hvis du er tørstig må du da godt suge noget af hans blod. Men han er tros alt død.. Men bare gøre det hvis du er tørstig" mumlede hun og gik om hjørnet. Hun så på de fem drenge med et koldt blik "Hvorfor slå ihjel, for nogle penge..? Også selvom han stjal den fra jer... Stjal i pengene fra banken, denne dreng tænkte sig om og ville give pengene til politiet, men nej. I var så dumme at løbe efter ham og slå ham ihjel. Flot ik..? Nu er det tid til jeres straf..." sagde hun stille og så koldt ud. Hun trak parablyen som forvandlede sig til leen og lavede et tegn med leen. En lilla skær var omkring drengen. Pludselig borrede denne lilla skær ind i drengens hud og lidt sener kom de ud igen og hen til leen. Drengen så helt tomme ud. Hun havde nemlig taget deres glæde ud. Så de blev psykis syge. Hun gik tilbage igen "Hmm de drenge ser da ikke alt for godt ud. Du har skudt dem i de rigtige steder" lo hun.

//skal desvære logge -.- ses ;D måske i morgen ^^//

//Ja måske.. Men vi ses :D//

Chek nikkede igen, "Det er de ikke" sagde hun før Ting Chan gik. Chek vidste, at de begge vidste, at de ikke var mennesker. Hun kiggede så ned på den døde yngre dreng og lod sine fingre glide op til hans øjenbryn. Drengens øjne var tomme, tydeligt at han var død. Hun lod så sine fingre glide ned til hans øjenlåg og lukkede hans øjne mens hun smilte. Chek havde ikke undgået at høre hvad hun sagde og vidste så vad der var sket og smilede lidt breder. Hun lod sin venstre hånd komme op foran hendes ansigt, hånden var fyldt med blod, fra drengen. Det kunne jo være at han havde sødt blod. Hun smagte blodet, men ikke meget af det da det ikke var det sødeste i verden...
Hun lod hånden falde på hans arm igen og løftede den så roligt op og lod sit ansigt være få centimeter fra hans arm og lod hendes ansigt glide længere ned og bed så drengen midt på armen. Det varede dog ikke længe da der ikke var meget blod tilbage i ham. Derefter kiggede hun til bage på Ting Chan som lige var kommet om hjørnet. Chek rejste sig så op med et smil, "Selvfølgelig har jeg ramt rigtig," sagde hun lidt egoistisk, men vidste de var døde da hun ramte dem. "Men hvad laver du så her ude?" spurgte hun med et blidt smil og gik roligt hen mod Ting Chan.
Kun manden der havde mistet hånden havde lidt liv i sig indtil Ting Chan kom over til dem og tog deres sjæle..

Hun skuldrede lidt "Spadsede lidt.... Faktisk så jeg at de løb her om hjørnet, så jeg blev nysgerrig. Men det endte med at de bankede ham" Sagde hun og så op i himlen. Hun var faktisk tilfreds, men også trist. Denne dreng, havde mod til at gøre noget godt. Men døde af de tåbelige drenge "Du er vampyr..? Ik" spurgte hun og så lidt på Chek med et smil. Hun peget på Chek med parablyen (som var leen) Hun smilede lidt, faktisk var hun i tvivl.. Måske havde hun gætte forkert..? Hun støttede sig til parablyen som om det var en stok "Men i hvert fald. Må vi se at komme væk, væk fra gernings stedet" sagde hun bestemt og begynde at gå.

//Bliver nød til at svare lidt senere... Kreativiteten kan ikke lige finde på noget at skrive.//

//Helt i orden ^^ venter bare spændt ;D Håber at du svare snart ^^//

Chek lyttede til hendes forklaring, "Jeg citer: 'Hvis du er tørstig må du da godt suge noget af hans blod. Men han er tros alt død.. Men bare gøre det hvis du er tørstig'," sagde hun da det var lige præcis det Ting-Chan havde sagt, "Så hvad gætter du på," spurgte hun og kiggede op på hende mens hun roligt rystede på hovedet. Chek gik hurtigt efter Ting-Chan, "Det nok noget af det bedste at gøre," sagde hun og skubbede hurtigt Ting-Chan ind i skyggen, da hun hørte noget spitakel, og hoppede selv ind i skyggen hvor hun så roligt gik langs skyggen der dyb havde gemt dem.

Ting chan vidste med det samme at hun ikke skulle spille dum. Men da Chek gik i mod hende, fik hun en sug i maven. Skulle hun nu til at slå...? Hun mærkede at hun ramte muren bag sig og skulle til at lavede en beværgelse, da hun hørte noget. "Nååå" hviskede en stemme, faktisk var det Ting chan's stemme. Men øjeblikkelig lukkede hun sin mund og gled stille langs muren. Hun ville da ikke stå der på gernings stedet. Så ville de da tro at det var hende. Hendes tøj havde blodpletter.... Så ingen tvivl, de ville tro det var hende. Hun så mod Chek, gad vide hvor hun var..?

Chek kiggede ned på Ting Chan der havde sat sig ned og kiggede på hende med et hævetøjen bryn, "Hva', kommer du," spurgte hun og strakte hånden hjælpsomt mod Ting Chan og håbede hun ville med væk fra stedet. Siden Chek selv havde mistet sin morfar. Sophie havde levet næsten hele sit liv med sin mormor og morfar. Der gik sikkert ikke lang tid før hendes mormor også var væk. så måtte hun jo over til sin farfar. Han blev jo sikkert dræbt at Chek, da Chek nok ikke ville mishandles...

Hun fornemmede noget og så mod sig. En hånd, det var nok Chek's hånd "Hmm" mumlede og tænkte *Hvor skal vi mon hen..?* tænkte hun og tog blidt fat om Chek's hånd. Hun holdte også stram om parablyen, som l var i virkeligheden en le. HUn så mod hjørnet og nogle politi folk kom, de havde nok fundet de andre frem lig. Hun var faktisk ligeglad med de fem drenge.