Strandtur om natten, og overvejelser. - Luciel, Privat

T: 23:45
O: havets brusen og en let brise fra havet.
V: Skyfri nat med nymåne
S: Stranden


Michael gik langs stranden i sit skjorte outfit der bestod af en hvid skjorte, der var åbnet i de to øverste knapper, et par sorte bukser det hang lige som de skulle, og et par støvler der var udenpå bukserne, han lignede en gammeldags 'swashbuckler' dette var det udseende han altid havde favoriseret, men det beskyttede ikke nær så meget som hans rustning, han havde brugt dagen på at udføre sit job, men han var ikke længere sikker på at det var en god sag han gjorde det i.. det var jo også uskyldige han dræbte med sind hellige kræfter, og han var begyndt at tvivle på at guds ord var rigtigt, han havde jo aldrig hørt dem selv.. og hvis gud var rigtig, og manifesterede sig her på planeten, ville han så ikke være paradoksal? var det så ikke Michaels job at Smite ham til ugenkendelighed? det her var ikke noget han havde overvejet før, han stoppede op og kiggede ud over havet, bølgerne der roligt slog op på stranden beroligede ham en hel del.

En ung pige, næsten en kvinde kom gående den anden vej fra, henad stranden.. vinden hvirvlede hendes allerede pjuskede, sorte hår rundt og de blodrøde striber var næsten usynlige her i aften.. hendes hvide øjne var focuseret på sandet under hendes fødder, der ikke lavede en lyd som hun gik over det..
hun var klædt i en tætsiddende sort t-shirt, der tydeligt viste hendes slanke timeglasformede figur, men et par kraftige militæragtige bukser, og et par milistøvler gjorde hende lidt mere rå at se på..
hendes alabaster hvide hænder var stoppet ned i buksernes lommer, og alt det sorte gjorde bare hendes hud endnu hvidere end den i forvejen var.. hvilket vil sige, meget hvid..
hendes tanker hvirvlede rundt som om vinden også legede med dem.. billeder af pitch, og englen der dræbte ham for igennem hendes hovede, og vrede, sorg og trangen til at hævne sig murede op af hinanden i hendes følelsesregister..
Mens hun nærmede sig englen, så hun ikke op, og hun var alt for optaget af sine tanker til at sende følere ud for at tjekke området for magiske væsner.. altså så hun ham slet ikke, før hun var lige ved at støde ind i ham, og hun stoppede i sidste øjeblik og hoppede til side.. nu fornemmede hun den magiske kraft der stod ud fra ham, og hun var øjeblikkeligt i alarmberedenskab..

han drejede hovedet da hun kom helt tæt på ''Godaften..'' sagde han stille og kiggede ud mod vandet igen, han betragtede stjernerne der afspejlede sig i det store hav, og han betragtede bølgerne der løb om kap mod breden, samt han betragtede månen det smukt stod hvor den skulle, så kiggede han på Luciel, han var godt klar over hvad hun var, det vidste han for hundrede meter siden ''kan jeg hjælpe dig med noget..?'' spurgte han, han var ikke i et humør til at udslette noget i nat, han puttede hænderne i lommen og slog sit massive vingefang ud på seks set, to små vinger for oven, nogle kæmpe vinger i midten og nogle der havde en størrelse midt imellem for neden, han bredte dem ud i lidt tid, hans vingefang var på omkring de ti meter alt i alt, de var virkelig imponerende at se på, og det lyste svagt fra ham når han slog dem ud, så foldede han dem ind igen, han havde ikke strukket sine vinger i alt for lang tid.

Luciel sprang et par skridt tilbage da han bredte sine vinger ud, og låste sine hvide øjne, med den sorte pupil fast på ham. hadet var tydeligt.. hun havde aldrig mødt en engel som ikke havde forsøgt at drøbe hende.. gerne op til flere gange..
- jeg tvivler på at du kan hjælpe mig med noget, engel..
hun spyttede det sidste ud som havde det været et skældsord, og udtrykket i hendes ansigt var helt igennem koldt og hårdt.. det var selvfølgetligt ikke retfærdigt at hun var sur på ham, når det var andre engle der var skyld i hendes vrede.. men erfaringer havde lært hende at man ikke kunne vente sig noget godt af engle.. hvad enten de var lyse, såkaldte gode engle eller ej..
alligevel forsøgte hun at lægge bånd på sig selv.. hun havde lyst til at slås, men ikke med ham her.. men med en anden engel som hun skyldte noget..
- det må man sige.. det er noget af et vingefang det der.. de ville sikkert se godt ud på væggen..
og hun så vurderende på vingerne.. det ville muligvis provokere ham.. men hun kunne bare ikke lade være..

Han kiggede over på hende ''er der et problem med at jeg er en engel..?'' spurgte han roligt og drejede over imod hende ''Jeg kan ikke give dig mine vinger, men en fjer kan du få, hvis det har interesse..'' sagde han stille til hende, han stod ikke langt fra hende da han igen slog sine vinger ud, og tog en fjer af den midterste i højre side, tog en fler af på omkring 45 centimeter i længden, og slog vingerne ind igen, og rakte fjeren ud imod pigen, han syntes han kunne fornemme en fornærmelse i hendes ord, men han gad ikke slås med hende.. ikke i nat.. og det ville han gøre klart for hende ''Du har intet gjort for at jeg skulle slås med dig frøken.. jeg har ingen grund eller lyst til at slås med dig..'' sagde han og kiggede på hende med et varmt smil.

- det er du tilsynetladene den første engel som jeg har mødt, der ikke har.. alle de andre har forsøgt at myrde mig.. gerne flere gange i træk..
Den unge vampyr stirrede surt ud over vandet, uimponeret over dets skønhed.. hun kendte til nattens skønhed efter hundrede år som vampyr, og hun var ikke lige i humør til at blive imponeret.
Hendes kropssprog viste at hun var lettere rastløs, men også lidt indelukket som om at hun var ked af det.. hvilket hun jo også var, selvom hun ikke havde lyst til at fortælle englen det.. hun stolede selvfølgetligt ikke på ham.. hvilket var ret tydeligt.. men hvorfor skulle hn dog også det..

han kiggede på hende, og nikkede så ''javel ja.. jamen af alle engle burde jeg jo så prøve.. men der har bare været for meget af det på menuen den seneste tid..'' sagde han stille, og kiggede tilbage på havet, han satte sig så ned i sandet, han holdt stadig fjeren i hånden, han forsøgte at række den ud til pigen igen, som en gave til hende ''som sagt vil jeg ikke dræbe dig.. jeg er ikke engang bevæbnet'' sagde han og smilte til hende ''jo.. lige nu har jeg en fjer.. den er vildt farlig'' sagde han og smilte endnu en gang til hende, som for at understrege at det var en joke.

- hvilken menu? for mange at udslette?
Vampyren skød undrene det ene øjenbryn længere op i panden, mens hun spekulerede på hvad hun skulle med fjeren..
Endeligt rakte hun bare hånden ud og tog fjeren, ikke helt sikker på hvad hun ville med den.. hun fandt en hårelastik frem og satte det halvlange hår op i en lille hestehale.. og under elastikken, så den ikke faldt ud, placerede hun også fjeren.. der ville den ikke være så meget i vejen.. bortset fra at det var en pæn lang fjer.. nå men den bekymring besluttede hun at gemme til den blev relevant.
- du behøver ingen våben for at være farlig.. for jeg tror ikke på, at du ikke kan noget magisk..
der var en munter, men lidt kold, undertone i hendes bløde stemme og vreden der før havde væltet rundt i hende var aftaget lidt..

Han smilte til hende ''ja, for meget død her på det sidste.. det er som om verdenen er endt i en ond cirkel hvor alle dræber alle.. der er noget stort på vej'' sagde han og kiggede ud over havet ''hah, selvfølgelig kan jeg noget magisk, men jeg orker ikke at bruge det.. der er ingen her der er stærke nok til at komme så langt som til at jeg bruger det, alligevel..'' sagde han og smilte for sig selv, han var selvsikker, han var blevet skabt selvsikker.. han vidste at der skulle meget til at dræbe ham, han var jo guds værktøj, var han ikke?

- det med den onde cirkel.. tror jeg at du har ret i.. nu er det noget tid siden at jeg sidst har dræbt, altså andet end mit bytte, men jeg synes ikke rigtigt at de tæller.. men der må være noget på vej, noget stort.. zane har heller ikke vist sig i lang tid.. der er noget galt..
Hun trak iskoldt, uden følelser, på skuldrene over det med at dræbe.. det havde hun jo gjort så meget, så hun betragter det som noget nær normalt.. det var kun sjældent hun dræbte for sjov..
Men at zane bare sådan var forsvundet.. det bekymrede hende! hun foretrak at have sine fjender hvor hun kunne se dem, som de fleste andre.. hans folk var stadigt i byen, det gav dog ingen garranti på at han også var det..