At gøre dig selv glad - Amber

Vejr: Stjerneklart.
Sted: Skaterparken, på toppen af den høje rampe.
Omgivelser: Kun Valeron.
Dag+Dato: Irl.
Tid: 22:03

Valeron sad på toppen af den store rampe, i husky form. Han kiggede op på stjernerne, de flotte, glimtende stjerner. Han så på månen, og hylede så højt, som var han en ulv ved fuldmåne. Han kiggede nu igen ned på den tomme bane, tænkte på hvordan fanden han skulle komme ned derfra, da han ikke kunne huske hvordan han var kommet op. *Hvordan kom jeg egentlig herop? Hvad fanden gør jeg?* tænkte han, og var egentlig ikke som sådan bekymret, men tænkte bare på det for sjov. Han kunne jo bare glide eller hoppe ned, men for sjov ville han finde en anden måde at komme ned på.

Små hurtige skridt. Løben, rettere sagt. En vampyr bevægede sig hurtigt henover skaterbanens kolde asfalt. Hun havde et pink skateboard under den ene arm, og en vandflaske i den frie hånd. Hun havde et par pink benvarmere på, og sine blå converse. Et par lange, sorte humörbukser og en stram pink t-shirt. Hendes skridt hørtes hele vejen hen mod den store rampe hvor de stoppede.
Amber, hed denne vampyr, hvis naive lille personlighed var på sit højeste i aften. Hun var hyperaktiv, og havde mest af alt lyst til at grine. Hendes smilende læber var nærmest selvlysende, da de havde samme farve som det skinnende, bløde hår. Elektrisk blå. Øjnene var isblå, og havde nærmest samme selvlysende effekt. Hun var egentlig mest stoppet op fordi hendes blik var faldet på en hylende skikkelse, der lignede en ulv mod den smukke, store fuldmåne. To kæk hørtes, da hun satte sig på hug, og hendes blide, hendes engleblide stemme gav genlyd på den tomme skaterbane:
"Kom her, vovse..!"

Valeron så ned på den lille skikkelse på jorden. *Hvad er hun for én?* tænkte han, og stak tungen ud af munden, og stønnede let. Han gjorde som en hund nu gjorde, og gled med logrende hale ned ad den store rampe, og løb hen til kvinden med det pink skateboard og elektriske blå hår. Han tog et snus til hende. *Gud, hvor hun dog lugter!* tænkte han, da han kunne lugte lidt blod og kød.
Han gik dog alligevel tæt på, og nasede sig ind under hendes arme. Han ville nusses, kæles lidt, opførede sig generalt som en hund. Heldigvis havde han ikke halsbånd, så hun kunne ikke genkende ham på nogen måde. De havde alligevel aldrig mødtes før, så egentlig var han ikke bange for noget lige nu. Han var bare lalleglad.

Hun purede op i den lille hunds hovedhår. Den var utroligt nuttet, og hun havde nærmest lyst til at tage den med hjem. "Skal du med op og stå på skateboard?" spurgte hun smilende, og pegede svagt på det pink board der lå på jorden. Vandflasken var trillet ind på den store rampe, og bare lå der og så episk underlig ud, i det blålige skær fra månen. Hun rejste sig op, og bevægede sig langsomt hen mod den fyldte flaske, da hundens duft egentlig mødte hende, sådan rigtigt. Hun vendte sig om, og et selvlysende smil spillede på hendes læber. "Jeg vil faktisk godt vide hvem du er." sagde hun ud i den kølige natteluft.
Hun samlede flasken op og gik tilbage til den lille Animagus.

Valeron blev lidt urolig, så han gøede højt og ukontrollabelt. Han ville fortsat være anonym, han kunne jo ikke vide om kvinden ville jage ham, da hun jo faktisk var vampyr. Han gik tilbage, med let viste tænder, og stadig gøende. Han gik yderligere tilbage, og trådte så i et glasskår, der rev det nederste af hans fod op. *For fa... ARGH!!!* tænkte han, og tankerne blev til et hjerteskærende hyl der brød igennem natten.
Han fortsatte med nogle mindre hyl, og piven bagefter. Glasskåret sad oppe i foden på ham, nok et par centimeter. han pev ukontrollabelt, og dumpede ned på bagen for derefter at trække glasskåret ud med munden - en besværlig opgave. Han fik det endelig ud, og begyndte så at slikke i det dybe sår han havde fået.