Dødt? - Mizra

Sted: Diskoteket, Salles de banquest
Tid: 00:42
Omgivelser: stort set ingen, nogle få folk, men ellers sker der ikke det store.

Den lave musik kørte afsted mens nogle folk rundt omkring snakkede med hinanden, diskuteket var dødt, kort sagt, ind imellem de få folk der sad der var der en der skilte sig ud, en som ikke var som andre, en som var et eksperiment, og alligevel en person som havde taget det som sin sidste udvej til at kunne leve livet igen. Blase havde taget til diskoteket, efter han havde været over hos sin far som havde givet ham nogle nye dele, nye opdateringer, generalt var det hele bare nyt. Et roligt suk gled ud igennem hans læber der ikke var mekaniske, men af kød og blod, man skulle egentlig have troet at han ville have lange ar og den slags former, men de var der ikke, de kunne ikke ses, de var væk lige som hans oprindelige krop der nu var ændret. Blikket fortsatte rundt omkring hans omgivelser hvor var de heldige, hvor var de forbandet heldige, han ville give så meget bare for at leve en verden lige som dem, men det kunne vidst ikke just lade sig gøre. Han rejste sig så op, gik hen mod baren og bestilte noget at drikke, ligeglad med hvad det var han fik, han kunne altid analysere dens indhold hvis der var noget han fnadt mistænkeligt. Militæret havde igen været på sporet af, ham gid de dog ville holde op, han var nød til at skifte lejlighed igen for at være sikker på at de ikke ville komme efter ham, han overvejede lidt at ringe til nogle specialister som kunne hjælpe ham med at gemme sin identites fra militæret. Selvom de øjensynligt nok vil kunne finde ham igen, men han kunne vel lige så godt tage chancen. Tankerne faldt tilbage på de forgående dage hvor han havde været uden for byen i et skur, slagsmåls skur eller hvad han skulle kalde det, han tænkte kort efter hvad det hed også dukkede det op; Lutte à Mort, hvor han havde været ude for nogle slagsmål eller han havde ikke, men ud for en flugt fra stedet af, da han havde kastet en mand igennem flokken af mænd som tilsyneladende blev bange for hans angreb.

Mørket havde atter lagt sig over Di morga. En kvinde kom langsomt gående igennem de mange gyder hen mod diskoteket. Hun havde brug for at danse sine bekymringer væk, finde en eller anden tilfældig fyr. Starte et skænderi, en kamp. Bare et eller andet der kunne få hende til at glemme, de tider i isolation. Tungen gled langsomt ud af læberne, og skilte dem ad, for at kunne fugte de fyldige læber. Hænderne blev langsomt puttet ned i læderjakkens lommer. Mens hun traskede afsted, denne kvinde som gik her, en kold lørdag aften. Hed Mizra, hun var ikke som alle andre kvinder, søgte ikke den eneste ene. Søgte ikke kærlighed, hun viste i grunden ikke hvad hun skulle med den, når den bare skabte sorg? Et dybt suk, gled ud igennem næsen da hun kom hen til stedet. Hun kiggede op på skiltet der lyste hen over døren; Salles de banquest. Gad vide hvad for et sted dette var, de andre steder hun var kommet. Havde hun altid endt med at skulle flygte til sidst, eller i hvert fald skride, før at nogen fik fingrene i hende. Lige som sidste gang, med ham manden, hvis navn hun egentlig stadig ikke kendte. Han havde smadret igennem væggen, måske hun skulle finde ham? Sige undskyld eller.. endnu et suk blev taget, og brystkassen blev langsomt hævet, så man kunne se den vinrøde korset blive spændt ud til det yderste. Selvom det allerede omkredsede de kvindelige former, hun nu en gang havde. Hendes ben var beklædt med nogle stramme læder bukser, og gjorde det faktisk utrolig nemt at bevæge sig i. Selvom mange fandt det andet som om de slet ikke kunne bevæge sig. Lige som hun skulle gå ind af døren, blev en hånd lagt på hendes skuldre. Hun tog en dyb indånding og vendte sig irriteret om "Hvad ..!?" hun kiggede ind i brystkassen på en meget muskuløs mand. "Undskyld forstyrrelsen, men data viser at du har været i kontakt med Blase Ernies?" hun rynkede brynene og kiggede på ham som om at han var idiot. "Hvem..?". Manden begyndte dog til hendes overraskelse at grine, og tage fat om hendes arm "manden som er der inde.. nu skal du se hvem jeg mener.." han hæv hende med ind på diskoteket så man fik et overblik, over det utrolig få menneske der var der inde. "ham der.." hviskede han i hendes øre, og nikkede over mod den mand, som hun ganske rigtig havde mødt ikke så mange dage for inden.

Lyden af musik gik igennem hans ører, og videre ind til hjernen hvis rytme blev dannet til musikken, han havde det dog som om han havde overset noget, bare et eller andet, som han ikke lige kunne forklarer helt igennem, men noget var der galt, et eller andet, som ikke virkede til at være det normale, han rynkede brynene igen, og drak noget mere af den drink han havde fået, upåvirket af det den indeholdte upåvikret af de stoffer og forskellige ting og sager som kunne lægge i disse glas af alkohol. Endnu et suk kom ud fra hans læber og bestemte sig så for at rejse sig for at gå ud på toilettet, han låste døren efter sig, det var ikke fordi at han havde behov for at tømme sin blærer men mere fordi at han ville have noget vand i hovedet for at kunne tænke klart over hvad det var han kunne have overset, han rettede sig op med et halvt vådt ansigt og tørrede det så i det han stoppede i sin bevægelse og vidste hvad det var han havde overset, hende. Mizra som hun nu hed, havde været der inde eller stået i døråbningen med en mand, han mente kom fra korpset. fuck!? strøg det igennem hans hoved og kyllede papiret ind i væggen og lod hænderne glide igennem det sorte tykke pjuskede hår, han gik ud af bade værelset, lod sine øjne blive sin normale farve skrig blå som han havde fået fra sine mekaniske dele, selvom den oprindelige farve var brun som han havde fået fra sin mor, men hun var ikke længere en del af hans liv og havde heller aldrig været det. Han gik videre, hen mod en flok drenge og satte sig bare, lod sig blande ind i mængden af disse drenge med den klarer blå øjenfarve, de fleste mennesker lod sig kende ved deres øjne så formegentligt virkede dette.

Hun rystede på hoved, og kunne hurtigt gætte at dette ikke var noget venligt visit fra en af hans venner. Men sikkert en som ville have fat i den han var, selvfølgelig. Hun kunne slog sig i hoved over hendes dumhed, den han var, den han var blevet til. Som han jo havde sagt, at han ikke havde valgt, hvilket hun troede på. Den som ville lade sig eksperimentere med på den måde. "hvem er du.." sagde hun i stedet og kiggede på manden som havde et fast greb omkring hendes arm, som i grunden faktisk gjorde ret ondt. "Vil du være så venlig at slippe mig! Jeg har intet at give dig.. slip mig din stoder!!" halv råbte hun af ham, og rev hendes arm ud af hans greb, og begyndte at gå ned af trappen. Hun måtte få ham ud på en eller anden måde, hun havde godt bemærket at han havde blandet sig ind i mængden. Hun tog en dyb indånding, men mærkede hans greb omkring hendes arm igen, og hvordan at hun blev presset op af væggen "Min lille tøs.. nu skal jeg fortælle dig en ting.." hans hånd begyndte lige så stille at lege med at lok af hendes hår. "lille tøs.." snerrede hun og havde i grunden en stor lyst til at spytte ham i ansigtet, men holde sig dog i skinnet, da det sikkert ville gøre situationen meget værre end godt var. "Slip mig.. jeg er ingen lille tøs... og hvis du ikke giver slip på mig nu.. skal jeg personligt sørger for at politiet slæber dig væk her fra." Det næste han sagde, fik hende dog at klappe i med det samme, og kigge på ham. "Du.. jeg er det der er højere end politiet, tror ikke det ville være særlig smart.. og nu vil jeg have du fortæller mig alt om Blase og hvad han har sagt til dig.." der gik noget tid før hun fik samlet sig og rystet sig ud af hans greb igen "Jeg kender ingen blase.. og hvis du vil have mig undskyld havde jeg en aftale, om at hente min ven fordi her er så dødsygt i aften.." hun gik lige forbi ham, og kæmpede sig igennem, den lille menneske flok og ind til Blase. Greb ham om armen "Blase.. hvis det er det du hedder.. jeg kender en vej ud... " hun begyndte lige så stille at hive ham med hen mod bagudgangen.

Han grinede lidt af det nogle af de andre sagde, og lod sig registerer hvad der skete uden for øjenkrogen, han brummede lidt imens tankerne gled igennem hans sind, og han kunne se Mizra blive klynget op til væggen, dog lod han lysten til at rejse sig og gå over og give manden som han tydeligt kendte da han var en af de mange mennesker som var ude efter hans krop. Han forbandte verden for at have sådan en lyst til kamp, og hans krop lige præcis skulle være en af de mange nøgler. Manden som stod ved Mizra, hed Cedric, en menig som bare var sendt ud for en mission, og endda en så latterlig en. Han kiggede hen på drengene som ikke tog den store notis af at han var anderledes og ikke kom fra flokken, og smilede skævt til dem, mærkede så efter lidt tid en tag på hans ene arm og kiggede op på Mizra, og nikkede stille til det hun sagde, han trak en hætte op overhovedet som hans hætte trøje havde, nok mere for at ligne en af alle de andre, da det jo var koldt udenfor, alligevel var det ikke noget han lod sig bemærke af. Og gik så med Mizra ud mod bagudgangen, han håbede dog inderligt at mændende fra militæret ville miste en hvis interesse for ham så de kunne lade ham være alene i fred, måske lade ham leve sit eget liv til han en dag, under nogle underlige omsætndigheder, ville dø? “Regnede ikke ligefrem med at se dig igen Mizra… men du er vel klar over du løber en stor risiko lige nu…” Sagde han lavmælt og i et roligt tonefald så ingen skulle lægge mærke til at han var på vej væk fra dette sted, hans øjne forblev i den neon blå farve, så man ikke skulle få mistanke om at de pludselig var det ene frem for det andet, selvom han ikke helt kunne gøre noget ved det, alligevel ønskede han det utrolig højt.

Hun kiggede over skuldrene, og så at manden, som havde haft fat i hende lige før. Sagde noget ned i hans jakke. Sikkert en mikrofon, eller noget i den stil, for at fortælle de andre hvad der var sket. Hun var ret sikker på at han ikke troede på at, hun ikke kendte ham, og at det var Blase hun listede ud af bagdøren. Men det kunne være lige meget, denne gang var det hendes måde at sige undskyld, og tak på. Hun rystede på hoved, over at han ikke skulle sige noget, og skubbede ham hurtigt ud af døren, da hun følte at der var nogen efter dem. Hun smækkede døren lige i hoved på mændende. Og fiskede nøglen frem, som hun havde stjålet fra bartenterne, som havde ladet dem komme forbi, og ud af bagudgangen. Hurtigt låste hun døren og kiggede over på Blase "Ja, det kan godt være jeg tager en stor risiko, men det gjorde ud også for mig.. i stedet kan du da finde ud af at lyde venlig frem for at råbe af mig.." smilede skævt og undskyldende. Mens hun kiggede lidt frem og tilbage, de stod i en gyde, med en blindgyde. Så den eneste vej ud, var at komme ud på gaden. Men, hvad nu hvis? Hun trak ham langsomt hen til stedet, og kiggede forsigtigt ud, da hun så at der kom nogen løbene hen mod stedet, pressede hun ham op af væggen, så de var i et med væggen. Hun tog en dyb indånding, og håbede de bare ville løbe forbi ellers.. fuck sagde stemmen inde i hendes hoved, da de stoppede op, ad de kom til det sted hvor de stod. Hun bed sig hurtigt i læben, inden hun gjorde noget ret drastisk. Hun vente hoved mod Blase, og pressede sine læber mod hans. Og lod med vilje at ignorer mændende som løb forbi dem. Dog var der en der stoppede op "Hey i to.. har i set to som er løbet forbi her..?!" hun slap hans læber og kiggede over mod manden "hva, hvad fanden tror du lige du har gang i står og belure os!?" grinede tøset og greb Blases hånd "kom skat, tror vi må finde et andet sted..." blinkede til ham, og gik stille væk fra stedet. Som var det naturligt for dem. Da de var kommet langt nok væk fra stedet, slap hun hans hånd og rynkede brynene "tror de er væk.. men for en sikkerheds skyld, skulle du måske overnatte hos mig i nat?" kiggede alle andre veje end lige mod ham.

Han syntes næsten det hele gik så hurtigt, som om nogen havde trykket på en spole knap ved en dvd han rynkede brynene, og kiggede stille rundt imens han gryntede lidt til det hun sagde, “Du var i chok, ret normalt at reagere sådan…” sagde han så efter noget tid hvor de var kommet ud i den blindegyde og kunne tydeligt hører at nogle mænd kom løbende, men havde ikke lige helt tænkt den løsning som hun havde, selvom den nok var noget mere effektiv frem for hans som gik ud på bare at flyve væk fra stedet, men det var en rimlig iøjenfaldende risiko som han helst ikke ville gå igennem, han mærkede så en væg imod sin ryg og kiggede hen imod vejen i det hans øjne skiftede til de mørke brune chokolade farvede øjne, så de andre ikke lyste i mørket for natten. Og lige som han mente han ikke kunne blive mere overrasket mærkede han et sæt bløde læber imod hans egne, og havde i grunden ikke oplevet sådan noget før, overhovedet ikke så det var rimlig nyt for ham, på alle måder. Dog så det ikke ud til at det var noget hun videre havde lyst til i bund og grund, men han vidste nu godt at dette hun gjorde, kun var et dække dog fandt han det underligt, langsomt lod han sig så gengælde det kys hun havde givet ham, trak selv sine læber til sig da han kunne hører nogle af officerene, og nikkede kort til det Mizra sagde om at de skulle finde et andet sted, eller hvad de nu kunne gøre for at komme væk fra de forpulede vagter, han trak uden et ord sin hånd til sig igen, og tænkte lidt over det. “Det virker sært du lige tog mit første kys…” Brummede han lidt undrende men lod det glide væk igen da han så trak på skuldrende til det hun sagde. “Kunne jeg vel godt, jeg skal alligevel snart til at flytte lejlighed igen… de har snus for hvor jeg holder til her i øjeblikket, og jeg som troede jeg kunne starte på en frisk…” Lægger hænderne ned i sine lommer og begyndte at kigge lidt rundt, inden han lod sig kigge på hende igen for at hører hvilken vej de skulle.

Hun fugtede stille sine læber, og kiggede så over på ham, da han begyndte at snakke. Og lukkede så øjnene over det han sagde, og trak lidt i smile båndet. Det var mærkeligt for hende, at vide, at hun lige havde kysset en, som for det første aldrig havde prøvet det, og som hun sidste gang faktisk havde råbt af. "hmm.. jeg... undskyld" hun rynkede stille brynene og nikkede så til det næste, "vi.. skal den vej.." hun tøvede lidt, da hun ikke rigtig viste om det så var en god idé. Især, når hun var som hun var, og han sikkert bare ventede. Hvilket gjorde, at hun var ret ked af over at hun bare havde taget det første kys. Nogen gange, ville hun ønske hun havde ventet, måske mente mange at et kys bare var et kys. Men for hende, så var det sket, på samme måde som dette, og der efter havde det ført til noget hun ikke havde ønsket. Hun tog en dyb indånding og kiggede over på ham, mens de gik mod hendes hjem "hmm... prøv lige at vent.." hun greb hans hånd og vente ham rundt "kan godt være jeg tog dit første kys.. men så vil jeg i det mindste gøre det rigtigt.." grinede lidt, og synes nu ikke det var noget videre, at en dreng. På hvad, 19, 20 år? Ikke havde fået et kys før nu. Det var jo sådan som man tog det, og hvordan man kom igennem livet. Hun trak ham lige så stille tættere på, og kiggede op på ham og grinede lidt "hvis du altså har lyst til det, af en rapkæftet tøs. Hendes mundvige røg op i et skævt smil, hun trådte et skridt tættere på, så deres kroppe nu stod helt op af hinanden. Hun lagde hoved stille på skrå, og kiggede ind i hans brune øjne, med hendes egne mose grønne øjne som nærmest lyste op i mørket, og ventede på om han skubbede hende væk. Eller faktisk lod hende gøre det færdigt, som hun havde begyndt.

Blikket flakkede kort, og kiggede så hen på hende og smilede stille opmuntrende, til hende, imens de gik, han vidste ikke helt hvad han skulle sige til hendes undskyld. “Mizra, det er okay… der kommer sikkert mange andre kys til mig længere ude i verden… ” Han fugtede langsomt sine læber, og tænkte videre over det, selvom han mente at et første kys skulle være baseret på følelser, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Et kort nik tog form og gik så den vej hun sagde de skulle. Han lukkede tankerne ude af sit hoved og koncentrerede sig kun omkring hvilken vej de skulle, derfor kom det også bag på ham da hun tog fat i hans arm, så han derfor stoppede. Nu forstod han ikke helt hvad det var hun ville, det virkede nu mere underligt at hun det ene øjeblik var skide hamrende sur på ham, derefter hjalp ham og til sidst kyssede ham. Med et hævede han brynet til det hun sagde, og skulle lige til at sige hende imod om at det ikke havde gjort noget, men lader hende snakke ud, og mærkede endnu en gang hendes bløde læber mod sine egne og lagde langsomt sin ene arm omkring hendes talje og trak hende helt tæt på, og lod derefter sine læber følge hendes og gengældte kysset, han lukkede øjnene lige så stille, og tog sig tiden med det, han havde intet hastværk for hans vedkommende ville han da have ventet til han fyldte tredive eller noget. Der gik lidt tid før han gjorde det en smule dybere og lod den anden hånd træde frem fra dets lomme og lod den glide op til hendes hals og kærtegnede den lige så stille med finger spidserne, han kunne så hører nogle fodtrin og lod sin hjerne arbejde på hvem det kunne være, han kunne så hører på stemmen hvem det var, hans fjende, den idiot der havde plaget ham de sidste mange år med at få ham ind på militæret og bruge ham som en ting uden følelser. “Jeg mente nok at den lille tøs kendte dig…” kom det fra den velkendte stemme, manden med de blonde lokker der sad i små tjavset krøller hen over hans pande og de blå øjne som trådte frem i det meget maskuline ansigt med de markerede træk, og en mund der var smal men noget bred, kropsbygningen var rimlig stor, og havde nogle tydelige omrids af at det havde været igennem en masse træning, eller det var hvad Blase kunne se på ham, med hans forskellige syn. Han slap langsomt sin tætte omfavnelse med Mizra og gik hen til manden som havde fået nummer 1# på ariket over folk han ville myrde. Uden Cedric kunne nå at gøre noget havde han allerede taget fat i hans krave og hamret ham ind i murstens væggende, som var på hans venstre hånd, der kunne ses omridset af den store mands krop i murstenene over det kraftige slag, men det fik man ikke lov til at beundre ret meget længere, da han hamrede sin ene hånd ind i menig soldattens ansigt så flere knogler kunne hørers med deres knassen, og hjerne massen der langsomt faldt ud igennem øret, da ansigtet var totalt smadret og man skulle tro der var nogen der havde kørt det over med en lastbil så slemt var det. Langsomt slap han sit greb om idioten og tørrede langsomt sin hånd i mandens serviet som havde ligget i hans brystlomme og derefter smidt i hovedet på ham, hvor efter han gik sin vej fra stedet og stod ude på gaden hvor han tog nogle dybe indåndinger og slappede langsomt af i hele kroppen.

Hun betragtede ham lidt endnu, inden hun langsomt lod læberne glide hen mod hans, og ramte dem til sidst. Hun smilede stadig skævt. Men havde dog ikke regnet med, at han ville trække hende tættere på. Og det faktisk ville udfolde sig til noget mere end hvad det havde været meningen, men hvis hun skulle være helt ærlig, gjorde det hende ikke noget. Der var ingen følelser i overhoved, faktisk på ingen måder, men det gav hende et hvis rush, og det gav hendes krop gysehud. Hun bed sig i læben da han slap hendes læber, og vendte sig langsomt mod stemmen og rynkede brynene. "Blase..." mumlede hun for at få ham til at blive tilbage, men for sent. Hun stod dog bare og kiggede på mens at han smadrede den anden mand. Men ubevist gik hun længere og længere tilbage. Hun tog en dyb indånding og kiggede væk, da han begyndte at smadre kraniumet totalt. Men da hun så endelig kunne kigge tilbage, lå manden bare på jorden, og Blase var på vej væk. Hun lagde armene omkring sig selv, og rynkede brynene over det. Hvorfor gik han nu? Betød det at hun bare skulle gø, eller hvad var det lige han ville nu. Tænderne blev langsomt trukket ud og hun bed sig i læben, inden at hun langsomt gik efter ham med armene rundt om sig selv. Prøvede så godt som muligt ikke at kigge på manden, som så hed Cedrik der lå totalt smadret i fjæset på gaden. Efter noget tid måtte hun små løbe for overhoved at komme hen til ham igen "Blase..?" sagde hun stille og stod en meter fra ham, da hun endelig stoppede op. Med den ene arm på den anden. Lagde langsomt hoved på skrå og kiggede så væk. Måske hun i grunden bare skulle gå? "jeg.. går nu... hvis du hellere vil være alene.." hun var ret chokeret over det hun lige have set, egentlig ikke fordi at hun ikke kunne forstå det. Men så meget vrede som var smadret ind i Cedriks ansigt, var meget længe siden at hun havde set det. Hun vente langsomt om, og gik hen mod hendes hus, som ikke lå så langt væk fra stedet, at det hele var sket.