Stranden med de mange hemmlighed, pas på! \\Luke//

Tid: ved en aftens tid.
sted: stranden-La Plage.
omgivelser: rislende vand, og en masse sand.
påklædning: et par jeans, der er smøget op til under knæene. Og en sort langærmet trøje.

En pige gik nede ved vandkanten, hendes hår var mørkt, og det foreste var sat op i baghovedet med en blå spænde. Hendes jeans var blevet trukket op til under knæene, og hendes sko havde hun hængende løst i højre hånd. De bare tær, gik elegant over det let våde sand. Vinden kom fra vest, og løftede hendes hår, som et kærtegn. Hun gik bare, tænkte ikke på det helt vilde. Mest hvad hun skulle have at spise, hendes blik faldt på en hund. Der løb ned langs en klit, og løb ud i vandet. *Hvilken frihed!* tænkte hun, mens hun gik med raske skridt videre.

Hunden var en schæfer, og efter den var en rødhåret mand. Man den havde en jernkæde i den ene hånd og en pose fyldt med noget i.
Manden havde nogle løse, sorte bukser på, en mørkeblå t-shirt og nogle sorte fine sko. Manden havde et smil på sig og nød at se hunden, som var hans, løbe rundt ude i vandet. "Angel," kaldte han på den og den stoppede roligt op og kiggede tilbage mod dens ejer.
Manden lavede en lille lyd og hunden løb tilbage mod ham, han smilede blidt og lod hunden gå ved hans side. Hunden var ikke helt oplært endnu, derfor, da manden havde set en kvinde et par hundrede meter fremme kaldte han hunden tilbage så den ikke ville nå at fare over til personen.
Mandens navn var Luke. Luke havde ca otte dyr hjemme hos sig, kun fordi at han skulle have noget at tage sig til. Lukes øjne var smaragd grønne og lyste flot op i solnedgangen.

Hun så drengen, en meget fint påklædt dreng. Med de flotteste øjne, typisk Sookie at lægge mærke til det! Men hun syntes om hans øjne, som i nogle tilfælde viste folks følelser. Det var det i hvert fald, i hendes tilfælde.
Hun gik videre, og så ud Over havet. Solnedgangen, var så småt ved at gå igang. Det var også som om, hun havde fået en del mere energi. De gule, røde og orange farver, blandede sig fredligt ind i hindanden. Det var smukt, de var nu. At hun ønskede at sidde hjemme, på deres tarasse, og se sin Mors fingre tegne. Se dem modanisere, den gamle solnedgang. Der havde altid været en vis fred over det, som om at hun følte sig beskyttet. Og det var ikke bogen hemmelighed, at hun altid havde ønsket sig, sin Mors kunst. Og udseende, for den sags skyld.
Hun hoppede lidt, med sine sko stadig hængende fra to af hendes fingre på højre hånd.
Hun så på hunden, en sjæfer ville hun menne. Den så flittig ud, men stadig ung. Hun var næsten henne ved hunden, og dens ejer. Da hun sagde:
"Det er virkelig en flittig hund de har" Hun smilede til hunden, og satte sig ned på hug. Og kiggede op på ejeren, med et spørgende blik der spurgte: *Må jeg ae den?* men spurgte bare.
"Det er da deres, ikke?"

Luke smilede blidt til pigen, "Den har været under træning i nogle måneder," sagde han og smilte blidt til hende og så ned på hans unge unge schæfer. Luke nikkede kort da hun tydeligt kunne læse kvindens blik og smilte så rimelig stort mens han også satte sig ned.
Han kiggede over på hunden som nulod snuden pege over på den lille pose med noget indhold.
"Ja, Angel er min," sagde han og lod den ene hånd stryge over hundens halv korte pels, "Du må også gerne give den en godbid hvis du lyster," sagde han og smilede blidt, hunden kiggede så op på kvinden og lod sin ene pote ramme kvindens ben. Den satte sig ned og slog lidt med poten, på kvindens ben, for at få lidt opmærksomhed.

Sookie smilede til hunden, da den lagde sin pote på hendes knæ. Hun nussede hunden bag øret, og følte på den dejlige pæls.
"Angel.." Hun så op på drengen, og gjorde store øjne. "Må jeg?"
Der hjemme havde de godt nok ikke nogen hund, men hun havde altid ønsket sig en. En ondsvag tanke ramte hende:
*I prensipet er jeg jo død, måske lugter jeg af kødben?* hun så undrende ned på hndes ben, over tanken. Og rystede blidt på hovedet, mens hun lagde hovedet på skrå.
"Hvor gammel er Angel?" Spurgt hun, dyr var vel ligeværdige med mennesker. Så hvorfor kalde dem for den, det undrede hendes faktisk.

Angel nød at blive nusset bag øret og lagde sig så ned med hovedet på hendes lår.
”Ja selvfølgelig,” sagde han og strakte posen frem til pigen, Angel lod øjnene følge posen med øjnene og begyndte med at tigge”Hendes favorit er de hvide med noget orangerød inden i,” sagde han og håbede hun forstod det. Han smilede blidt til Angel og lod en hånd blidt glide over hundes ryg.
”Hun er...” sagde han tænkende, ”...hun er et halv år,” sagde han stadig lidt tænkende men mere sikkert på sit svar.

Hun så op på ham, og nikkede sødt. Angel var virkelig sød, meget fin ville hendes bedste have sagt.
”Tak..” Sagde hun, og fandt en hvid med noget orangerød indeni. Den lugtede ikke ligefrem godt, men hunde elskede dem vel. Hun lagde den ned i den ene hånd, mens hun strakte sine fingre så langt ned hun kunne. For at de ikke skulle komme i vejen, hun vidste ikke om vampyrer kunne tåle hundebid?
Men Sookie rystede bare på hovedet, og gav Angel sin godbid.
Hun så over på drengen, og nikkede.
”Det var ikke gammelt.. Hun ser ellers meget mere.. Veltrænet ud.” Hun nikkede hen til ham, og grinede blidt. Hun kløede Angel lidt bag øret, og så blidt ned på hunden. Den var yndig, sådan en én hver hundeejer ville elske at have. ”Du må have været en meget god lære..” Hun så ned på hende igen, og nussede den lidt mere. ”Og hun en god elev.”