Clash of Evil - Neon vs Lance.

Lance fløj... Han havde ingen smerter efter den kamp han havde haft, få dage imellem... Heldigvis, ellers ville han slet ikke kunne holde kampen ud... Hans sorte Engle vinger baskede erfarent, elegant og hurtigt gennem himlen... Han vidste han snart blev nød til at lande... Det så ud at kunne trække op til storm hvert sekund det skulle være... Hvilket han nødigt ville have... At flyve rundt i en for stærk storm, ville være som, et blad der satte sig imod en Orkan... Hjælpeløst...
Han styrtede med mange års erfaring ned imod Parken... Han vidste heldigvis hvor han var, eftersom han ikke havde valgt at flyve over skydækkede, som han ellers yndede da han så kunne holde sig fra Nysgerrige blikke. men det var jo ikke nødvendigt, nu var byen var tom... tom og nærmest forladt... Kun dem der ville være med i krigen var her... Og de forholdt sig indedørs indtil det var nødvendigt... Ellers kunne de jo blive skudt i ryggen...
Lance landede elegant på jorden, ved at i sidste sekund at slå vingerne bredt ud og lande på fødderne.
Hans før så normale tøj ændrede sig drastisk. Hans sorte og normale T-shirt, blev længere i ærmerne, tykkere, bukserne blev mørkere og satte sig mere stramt ind til kroppen.
Ud af hans normale Hverdags tøj, voksede en Gammeldags form for Læderrustning frem og lagde sig beskyttende på ham. Den så måske ikke ud af så meget, men han kunne ligeså godt være hoppede ned i en Rustning af hærdet stål...
Et sværd blomstrede lystigt frem og hang ved siden på ham og viste enhver, der havde været dum nok til at kigge at han var bevæbnet.
Sværdets blad var hvidt, en total modsætning til hans sorte rustning, men det så ikke ud til at Plage Lance det mindste... Faktisk så smilte han stadig over noget...
Hans sindssyge hjerne var oppe over at køre over den krig der snart var der... Han kunne ikke lade være med at håbe på at han selv ville ligge på dødens rand når han slog ihjel... Der var sådan man fik det største sus... At slå ihjel, lige på kanten til selv at dø...

Hvor var så Lances Modstander? Lances blik kørte ivrigt hen over hele området, mens han ledte... Hvor var personen... Lance havde ikke engang fået at vide hvordan Personen så ud faktisk... Han havde kun fået et navn... Neon...

Så var dagen kommet, hele ugen havde der duftet af blod, hele ugen havde man kunne forstå at dette ikke var noget godt tegn. Men hvad man gjorde, hvad man gav sig ud for, det var noget andet. Kvinden der langsomt kom gående ned af gaden, hvor at gardinerne blevet trukket for, døren blev lige låst en ekstra gang, for at sikre at der ingen kom ind, som man ikke ville have. Hvilket latterlig idé, hvis de virkelig ville leve i fred, ville de havde flygtet fra denne by, flygtet fra dette sted, og aldrig mere komme tilbage. For denne by, ville aldrig nogen sinde blive det samme igen, det var dømt til undergang, og had. En dyb indånding blev draget ned igennem hendes lunger. Følelsen af at hun ville dø ved denne kamp, havde brændt i hendes knogler fra hun havde fået at vide, at nu ville den snart starte. Da hun havde stået sammen med Faith, og fået at vide, hvordan det hele ville komme til at skride frem. Der havde, de sagt til hende, at hun snart ville slutte sig til de ånder, hun tilkaldte for hjælp. Men idéen afskræmte hende ikke engang, det ville blive en befrielse at komme væk fra denne jord, bare væk fra det hele. Men ikke uden at hun havde givet sit yderste, nej hun ville ikke bare stikke halen mellem benene, og vise sig fra en svag side så han kunne tage hende så let som ingen ting.
Rundt om hende, svævede der ånder af forskellige kaliber. De var kommet sådan efter hånden, som at krigen var gået i gang, og nu var der omkring 12 ånder, samlet op på omkring 2 uger. Hun havde det virkelig som om, at hun var ved at gå hen og blive skizofren, da hun konstant hørte 12 stemmer i hendes hoved, og det gjorde hende utrolig forvirret, men til gengæld gav de hende en utrolig kræft, som hun ikke havde drømt om at hun kunne holde til at rumme. Og på nogen punkter havde hun det også som om hun skulle eksplodere, og helt styr på kræfterne havde hun hellere ikke. Da hun kom hen til parken, gik hun svagt ned i knæ, og trak sin sit sværd fra hylsteret omme bag ryggen, ind igennem lågen, og der stod han jo, i ege høje person. Lige så stille rejste hun sig op i sin fulde højde hele 185 høj. Et hånende smil spillede på hendes læber, mens hun glædede sig til at komme i gang, og lige så meget til at få det afslutte ”må den bedste vinde..” sagde hun stille, og kiggede over på ham, for at se ham an. Han ville nu blive en meget værdig modstander. Hende selv var iført en sort stram trøje, og nogle stramme læderbukser, der gjorde det nemt for hende at bevæge sig hurtigt og smidigt, men det var ikke smart når man hurtigt kunne komme til skade, da man ingen rustning havde på. Men om det ikke nok skulle gå? Selvom hun stadig havde følelsen af død hængene over sig, men det kunne jo lige så meget have noget at gøre med, de mange ånder som svævede rundt om hende, klar til at gå til angreb, når hun befalede det.

Lance stod og sitrede svagt... De mange stemmer fra dem han havde slået ihjel... Deres sidste ord... Kørte rundt i hovedet på ham, alle efterfulgt af en Ond og kold Hvisken... Du blev skabt til det her! Han rystede det svagt af sig... Der var intet andet at gøre... Han kunne ikke gå hen og få Et nervøst sammenbrud, lige før modstanderen kom... Det ville ingen Mening gi...
En pludselig tanke slog ned i ham... *Hvad nu hvis den her kamp blir Overvåget, for at tjekke om jeg er værdig... Til... Et eller andet* Tænkte han og kastede kort nogle nervøse blikke omkring.
Han hørte lågen gå op og hans nervøse blikke stoppede... Som om freden hyllede ham ind i et tæppe stod han helt stille og kiggede på sin modstander... Målte hende med øjne...
*Så det var en hende..* Tænkte han... Hos en Arrogant kæmper, ville det nok ha fremkaldt et hånligt smil, men Lance var blevet såret nok gange til at vide at Kvinder var, og er, uforudsigelige modstandere... OG Folk i det hele taget...
Han havde kæmpet mod store krigere af hankøn, som holdt sig til en sikker Vinder taktik og døde hurtigt... Men kvinder der kæmpede, kunne skifte deres kampstil midt under kampen, på et hvilket som helst tidspunkt... Selvfølgelig kunne mange mænd også det, men kvinder får bare den hurtigere idé... Idéen om hvornår det er man skal skifte sin taktik for at vinde...
Han trak sit lange hvide sværd og smilte til hende. Smilet afslørede de perfekte hvide tænder.
"Det skal jeg nok" sagde han og lod sværdet hurtigt slibe henaf jorden så det tegnede en perfekt lige streg midt i jorden.
Lances blik, flakkede kortvarigt, mellem Neon og de mange Ånder... Hvorfor var der så mange med hende? Eller... Hvorfor var de her?... Det behøvede jo ikke være her, bare fordi hun var her... Vel?