Clash of Evil - Mizra vs Xetrias.

Xetrias stod allerede i storcenteret, han gjorde sine sidste forberedelser, han vidste at dette kunne betyde liv eller død.. han havde sørget for at sove ud, og han havde drukket så meget blod at hans lager var tømt, han havde i ly af natten placeret forskellige våben og hjælpemidler til ham selv rund omkring i storcenteret, gemt på bedste vis, nu stod han stille i midten af centeret, i hans bælte hang der tre metal lommelærker, han havde fyldt med blod, i tilfælde af at han skulle komme til skade, ved hans ene side hang der et langsværd og ved den anden en dagger, hans sværd, det sværd han havde oplevet kunne blokere Zanes våben det sorte sværd med hvidt lædergreb, og en rubin i knoppen, og en speciel dagger han havde anskaffet sig til netop denne dag... han stod med hænderne i lommerne, og ventede tålmodigt på at hans modstander skulle dukke op, han kiggede rundt i centeret, og håbede at hans modstander havde ære nok i livet til at stå foran ham, og han havde hørt rygter om at der skulle komme en der ville hjælpe ham, men han var ikke sikker endnu...
da der var gået lidt tid tog han hænderne op af lommen og kiggede direkte imod døren, hvad hans fjender ikke kunne se var hans dagger i støvlen, så uanset hvad var han altid bevæbnet.. han havde set frem til denne kamp, og glædede sig nu til at skulle udslette en modstander af oprørerne...

Klang fra nogle høje hæle, ramte gulvet, mens en høj kvinde nu omkring 1.90 kom gående igennem stor centeret. Det røde hår var blevet sat op i en fletning og dinglede fra side til side, mens at hun langsomt og smidigt gled hen over gulvet, hendes skos hæl var lavet ud af stål, og spidsen af hælen var syle spids. Så man skulle ikke stille sig i vejen for hende lige nu, at hun faktisk kunne gå i dem, havde hun ikke lige regnet med, men faktisk gjorde det hendes balance punkt en del bedre, end det hid til havde været. Hendes ben var strammet ind med nogle sorte læderbusker, hvor der rundt om livet hang et patron bælte, seks magasiner, hæng 3 på hver sin side af hendes hofter. Der ud over var hun iklædt en sort stam trøje, med rullekrave. Faktisk måtte hun indrømme at hun lignede Lara Croft lidt, og hvis der egentlig var nogen hun ikke kunne fordøje var det hende, men hvad helvede skulle man ellers gøre? Dette var nogen af de bedste møder man kunne klæde sig, hvis til kamp, hvis man ikke gad at rende rundt med en rustning. Ud over trøjen, havde hun en slidt mørkebrun lædejakke, hvor hun inden under havde sin speciel lavet pistoler, hang, lige til at tage ud, og skyde efter sine modstandere. Rundt omkring på kroppen havde hun del flere overraskelser end man lige skulle forstille sig. Rundt om hendes krop fløj 4 metal kugler, på grund af hendes evne til at kunne styre et hvert form for metal. Hun havde følt det kunne komme meget i handy, hvis hun pludselig ikke skulle have muligheden for at kunne gribe fat om pistolerne, så var det godt at have lidt backup. Endelig kom hun ind på midten af storcenteret, lige ved en rulletappe der gik op ad, og en der gik ned ad. Og der stod der da en, en hun faktisk havde mødt før ”Nå nå… så mødes vi igen..” sagde hun med en kold og spydig stemme, dog spillede der et lettere sadistisk smil på læben. Jamen, dette skulle da nok blive sjovt, sådan som han havde opført sig ved skolen, kunne hun ikke ønske sig nogen bedre modstander til denne kamp, dette skulle jo nok blive interessant. Men hun forholdte sig dog helt roligt, de manglede jo også en til medspiller gjorde de ikke? Gad vide hvor han i det hele taget var blevet af, måske ville han slet ikke komme? Nej hun viste det ikke, kunne også være lige meget, hvis han ikke var kommet inde for de næste ti minutter, ville hun indlede kampen, med eller uden personen. Så havde man også bare at komme til tiden. Eller hvad fanden man skulle sige til sådan en udfordring, Zanes tilhænger mod Faiths. Ind til videre havde hun fået den opfattelse, at alle de dårlige havde været på hendes side, men nu måtte man se hvordan det ville gå nu. Hvem der ville falde og hvem der ville sejre, og stå i enden som den der ville tage herredømmet over byen nu, faktisk kunne hun ikke være mere ligeglad, og hun var kun kommet med, fordi der havde manglet frivillige. Og Angelie havde fået hende overtalt, til at det var denne side hun skulle vælge, men hun havde på fornemmelsen at det ville være Zane som ville bide i støvet til sidst. Men hvem viste, og nu ville hun i hvert fald nyde denne mulighed, for virkelig at prøve sine kræfter af.

Xetrias kiggede jo imod døren, og opdagede med det samme mennesket som han svagt kunne huske, dette var meget usedvaneligt for ham at kunne huske en dødelig...han smilte da hun gik ind, og gik ud fra at dette ville være hans modstander, den sidste der skulle 'lege med' var ikke dukket op, og Xetrias tvivlede meget på at han ville dukke op... hvilken Kujon... ''Ja, det ser da sådan ud.. jeg vil godt på forhånd sige undskyld for den smerte jeg i denne kamp vil volde dig, før jeg dræber dig.. da jeg er overbevist om at du ikke kommer uforberedt, men jeg vil give det et maksimum på seks timer for denne kamps varighed...'' sagde han koldt og trak langsomt den sorte og røde Klinge fra sin skede, sværet der var navngivet; Malsheem.. han kiggede på den smukke klinge, og så over på Mizra ''Er du forberedt på at dø...?'' spurgte han og prøvede at trænge ind i hendes sind for at kunne forudse hendes træk før de var lavet, og have et forberedt mod-træk ''du vil nok kun opleve omkring fyrre procent af hvad jeg kan...'' sagde han så som tilføjelse, snak svækkede sindet, og han håbede at hun ville snakke... det ville være til hans fordel hvis hun var en arrogant, kæphøj 'snakker' som han kaldte dem, dem havde han dræbt mange af, på meget kort tid...og han var forberedt på det værste, selv hvis Zane var dukket op var han sikker på at han ville vinde denne kamp... og han var også sikker nu, han tog nogle skridt hen imod hende, og holdt sværet op foran sin overkrop, og bukkede let imens han gik, og kiggede hende direkte ind i øjnene.