Clash of Evil - Zann Bang vs Paradoks.

Paradoks stod foran alteret sammen med præsten og mumlede stille for sig selv, hans seks vinger var bredt helt ud, og der faldt et lys fra et vindue i kirken, der lyste hans rustning op, den var ufatteligt smuk i denne belysning, vingerne de to små der var øverst var klædt i nogle metal skinner for beskyttelse der var i sølv, med et snært af guld, det samme med de gigantiske midtervinger, og de mellemstore nederste vinger, havde man nogen viden om engle, vidste man at antallet af vinger afgjorde en persons status, og seks vinger var et af mange tegn på at man var en ærkeengel, hvilket Paradoks jo også var, han vendte sig imod porten til domkirken da den blev åbnet ''Velkommen...'' sagde han stille og trådte ned af trappen til alteret, hans skjold var sat godt fast på hans venstre arm, mens et langt slankt sværd hvilede ved hans side, hans højre hånd var allerede på sværdet, men han så ingen grund til at slå først, men så snart det var ham muligt ville han benytte sig af sine evner.

Zann så lidt på hans fjende med et roligt blik "haløjsa" sagde han roligt og tjekkede sin rustning den var total blokeret for alt gennemtrækning det var selvfølgelig ikke umuligt at komme igennem hans rustning men det var svært han så så derefter på sin fjende lidt med et roligt blik *engel hmm for nemt* tænkte han og smilede roligt før hans vinger blev synlige på hans ryg "nahh sværd er for nemt" han tog sit sværd op og stak det ned i jorden og mumlede et gammelt ord for stav hvorefter sværdet forvandlede sig til en stav samt hans rustning ændrede sig osse til en meget lettere men lige så stærk rustning mens han smilede roligt og så rundt "meget flot kirke" han så på ham igen "måske skulle vi gøre det udenfor"

Michael kiggede på ham ''lad os tage denne... kamp i luften... det ville gøre alt meget nemmere for os begge, samt dette hellige sted ville ikke blive ødelagt...'' sagde han og gik forbi Zann ud af portene, og kiggede op i luften, og satte fra og fløj langt op i luften, han trak sit sværd da han var nået helt op, og kiggede så efter sin modstander *hmpf.. en halv blods... han er i sig selv Paradoksal...* tænkte han og smilte, hvorefter hans sværd begyndte at lyse op imens han ventede på at Zann ville dukke op, han mumlede nogle ord og sværdet lyste meget kraftigere op, dette var The Smite of Paradox, den engel Zann nu stod over for, var i stand til at udslette enhver der var paradoksal, og denne... blandings race, var meget paradoksal og skulle aldrig have fundet sted.. nu skulle den dø...

Zann så roligt på sin modstander gå forbi ham han gik roligt udenfor hvorefter Zann's vinger fik ham lettet op lige foran sin modstander "hmm" sagde han undersøgende lidt før han sukkede og svang sin stav hurtigt rundt med et roligt smil "gid der ikke var så meget kamp i verdenen" sagde han roligt og sigtede med stavens spids mod ham roligt og ventede på at de gik igang