Skyggen i træet //The-evil-King.=Privat//

Deamon så på hende roligt og så hende blive usynlig men da hun kom igen havde han stadig snoren i hånden før han hev lidt i den med et ondt smil før han pressede dildoen ind i hende så vis hun var jomfru ville hendes hinde gå i stykker

Hun nåede at flytte sig fra dildoen, og fik snoeren ud af hans hånd. Hun gjorde sig usyndelig igen, og samlede benene. Han kunne overhovedet ikke se hende, hun var som forsvundet. Hun prøvede at være musestille, men det var svært når hun var skide bange. Hun hulkede næsten, som en lille pige. *Han skulle skydes!* Tænkte hun morderisk, og hendes overlæbe vibrerede af vrede.

//hvordan kan hun komme fri fra hans træ som holder hende?

//Hun har heller ikke flyttet sig, hun er bare usyndelig.//

//hun sidder fast til træet hun kan ikke flytte sig træet havde jo rode om hende fra starten men da Sookie så fik sine arme fri kom der flere rode

//Hvad er problemet? Hun har jo ikke flyttet sig!;) Hun fik bare snoern ud af hans hånd, med held fra guderne.//

/hun kan jo ikke flytte sig fra dildoen

//JO!. Træet holder squ da ikke fast i hendes numse!?//

//nej men rundt om hendes mave

//Hun fik flyttet sig, punktum pasta! Og hun kan jo stadig flytte sin r'v!. Jeg giver mig ikke!xD//

//fint

Deamon så på hvor hun var før han svang sin hånd mod hvor hendes hoved var lige før så hun fik en lussing før hans rødder fra træet tog total fat i hende på lårene rundt om livet på overarmene på halsen og over alt så hendes bryster stak mere frem han tog fat i snoren igen og hev lidt i den "du skal ikke prøve at undgå min tortur"

Hun ømmede sig, og snerrede ad ham. Hun ville ikke røres af ham, aldrig i livet. Hun prøvede at vride sig fra træet, men det lykkes ikke rigtigt.
"Hvordan kan dette være en nydelse for dig?" Spurgte hun skarpt, mens hun stadig var usyndelig. Han skulle ikke nyde noget, især ikke når hun havde bar overkrop. Ikke fordi der var meget at skjule, der var næsten uhyggelig lidt.
Hendes hud sved, da træets røder borerede sig ind. Men hun klynkede ikke, hvad skulle det hjælpe?

Deamon smilede roligt og så fortsat på hendes usynlige ansigt "enden finder du på en anden løsning eller osse torturere jeg dig videre" sagde han roligt før han tog hende på underlivet for at pine hende mens han smilede før han tog dildoen frem igen og pressede den op i hende igen

Hun skreg, og prøvede at få ham væk.
"Du våger på at.." Hun så opgivende på ham, og kiggede rundt. "Jeg kan.." hun stønnede af træthed, og sukkede dybt. "Jeg kan vise dig noget.." Hendes stemme var sexet, og uimodstålig. Hun vidste ikke om han hoppede på den, håbede virkelig.

Deamon så på hende "hvad tror du at du kan vise mig?" spurgte han og begyndte at køre dildoen ind og ud i hende mens han ventede på hendes svar mens han fortsat så på hende roligt med et roligt ondt smil og kiggede fortsat på hende

Hun skar ansigt, og pressede sine lår sammen så hårdt hun kunne. Godt han ikke kunne se hende, sådan rigtigt. Det var en trøst, at vide at han ikke overbegloede hende.
"Det kan vi jo finde ud af sammen.. Ikke?" Sagde hun med sin sexede stemme, og prøvede at være sådan lidt luder agtigt. Så kunne det være han lod hende være i fred, der var mange mænd der gik op i det uopnåglige.

Deamon grinte "hvad for en del af sex interasere mig ikke er det du ikke forstår" spurgte han før han kørte dildoen videre "så nu kommer du frem eller osse tager jeg min kniv og stikker den ind i dit underliv som jeg ved hvor er tænk lige på den smerte der vil komme af at få en kniv stukket op der"

Hun snerrede af ham, og blev vred.
"Hvad ønsker du så?" Hun rystede på hovedet. "Skal jeg måske synge for dig?" Hun pressede sine ben sammen, og lukkede øjnene hårdt i. "Eller skal jeg.. Heale dine sår?" Hun var bare en lille smule forvirret!.
Hun grinede blidt, men også trist.

Deamon blev selv vred nu og hev sin kniv frem og satte den mellem hendes ben "enden taler du med respekt til mig mide eller osse skal jeg sørge for du aldrig nogen sinde kan få en p'k op i dig" sagde han hårdt "tænk engang du kan aldrig få børn lige meget hvad" sagde han og grinte en smule

Hun blev helt stille, han kunne sikkert finde på det uanset hvad. Så hun sukkede, og nikkede.
"Det skal jeg nok.. Men tro mig herre.. Jeg ved virkelig ikke hvad der kan gøre dig glad, jeg.. Jeg er jo også kun en undermåler." Hun sukkede, og løftede skuldrende.
"Og du vil vide det.. Vis du var lige som mig, se andre hver dag gå rundt og våge om sit barn. Så vil du også ønske, lige som mig, at du kunne gå fra alt, fra dit væsen. Og få det barn, med den du elsker, men inderst inde ved man jo godt at det aldrig kan ske." Hun blev helt slap, og træt. "Man føler at man har mistet noget.. Noget dyrebart. Den dag.. Du for alvor blev en vampyr."
Hun græd ikke, havde ikke ondt af sig selv. Hun tænkte bare på det liv, hun kunne have haft. Om det ville have været bedre, for dem begge.
"Bare sig mig hvad jeg skal gøre.." Sagde hun opgivende, og smilede blidt.