Bjerg roserne //cricker, og mirale... privat//

Tid. irl
sted: bjerget
vejr: regn
omgivelser: ingen

Gabriella klatrede oppe på bjerg siden, for at få fat i en sjælden bjerg rose, en rose som blev kaldt måne rosen, da den kun viste sig en gang hvert hundred år. gabriella fandt den tide rosen skulle være. men lige da hun skulle til at tage den knækkede det reb hun havde om maven. gabriella gled og holdt fast i klippe siden for ikke at styrte. men gabriellas hænder var ved at glide. "HJÆLP MIG; ÅH HJÆLP MIG!" skreg hun

Mirale løb på en af stigerne, og hun havde godt med fart på, hvilket ikke var normalt for hende. hendes fødder var stort set skåret op på grund af alle de skarbe sten der lå på stien, hun stoppede op for at holde en pause. hun var øm i hele kroppen, og havde en forbindning om den ene arm.
hun hørte en skrige og var ret sikker på det var en hun kendte. "Gabriella hvor er du?" råbte hun, hun ville redde sin veninde. da hun skreg om hjælp. hun så hende og fik fat i hendes hænder

Mirale jeg glider" sagde gabriella. "jeg kan ikke få fodfæste nogen steder" sagde gabriella. gabriellas ene fod gled og gabriella var tæt på at falde mere ned. hun så meget bange ud. hun slap mirales ene hånd for at få fat i måne rosen.

Cricker var oppe i bjergene, og kiggede ud over Di Morga. Han var oppe for at slappe af efter en lang dag og tænke over de sidste par dage der var gået. Han tog en dyb indånding og smilede lidt for sig selv. Pludselig hørte han at der var nogen der skreg. Han kunne godt høre at det var Gabriella. Han kiggede sig omkring for at finde ud af hvor hun var henne. Han kendte bjergene ud og ind. Han kom hen til det sted hvor skriget var kommet fra, og han så at Mirale også var det. Han fik en rod til at fare op af jorden og gribe fat i Gabriella, for at sætte hende lige så stille ned på jorden. Han gik hen til dem. "Du kan godt lide at udsætte dig selv for fare var?" Han smilede til hende og lagde armene over kors med et hævet øjenbryn, dog stadig med et smil.

det var ikke meningen okay, jeg skulle bare have fat i den pokkers måne rose, og så knækkede rebet" sagde gabriella. "den blomster kun en gang hvert hundred år hvis man ikke har rosens frø" sagde gabriella. "pokkers også2 sagde hun

Mirale så udover siden, hun så rosen, og klatrede ned af siden, hun var en utrolig god ´klatre og fik fat i rosen. hun kravlede op igen, og var sikker på de ikke havde set det. der var stort set ingen der lagde mærke til hende alligevel. hun stak rosen ned i Gabriellas' baglomme som om hun selv havde plukket den. "som den du har i lommen?" spurgte hun

Cricker rystede på hovedet imens han smilede og smuttede hen til kanten for at kigge ud igen. Der var et eller andet der plagede ham. "Jeg ved det godt, men du må være lidt mere forsigtig Gabriella" Sagde han, men han kiggede ikke tilbage imens at han sagde det. Han stod bare og kiggede ud over skoven. Han sukkede dybt. Han vendte så endelig blikket over imod dem begge to. "Så hvad laver i to egentlig heroppe?"

ville have blomsten og skulle hente de bær jeg havde glemt, efter den dumme varulv sidst jeg var oppe i bjergene" sagde gabriella og viste ham en kurv. hun tjekkede sin bag lomme og så måne rosen. "hvordan kan den være der, jeg fik jo ikke fat i den" sagd ehun

"løb bare en tur" sagde hun og begravede sine tær i gruset så de ikke så blodet. "også hørte jeg Gabriella skrige og ville trække hende op." sagde hun og så på Cricker, hun trak på skulderne da hun spurgte om det med rosen.

Cricker nikkede og kiggede på dem. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige mere. Han trak selv på skuldrene da Mirale gjorde, og kiggede bagud igen og ud over skoven. Som om at han ledte efter nogen. Han trak endnu en gang på skuldrene og kiggede over på dem. "Såeh, du løb, og du ville plukke blomsten?" Sagde han igen og nikkede. "Fair nok, men nu hvor vi allesammen er her, hvad kunne i så tænke jer at lave?"

gabriella tog et glas syltetøj op af sin kuvn. "Lavede sultetøj" grinede hun og smilede. hun lå måne rosen i en krukke med vand. *bare han kan lide det* tænkte hun

Mirale havde en lille følelse af at hun var i vejen. og satte sig på en sten, hun var enormt træt, og kunne ikke huske hvorfor hun var løbet her op, det var nok skæbnes ironi der havde logget hende. hun smilede stort til dem begge. "det i har lyst til at lave" sagde hun

Han trak på skuldrene. "Jeg ved det heller ikke helt" Sagde han og kiggede på dem. Han var lidt ligeglad, med hvad de lavede, da han ikke rigtig havde noget andet at give sig til. an satte sig ned og kiggede ud over skoven igen. "Der er sket så meget i dag, så jeg har egentlig bare lyst til at slappe af og lave ingenting" Sagde han lidt efter.

gabriella tog nogle boller i sin kurv. hun viftede med en foran cricker, for at se om han var sulten. *er han mon sulten* tænkte hun og smilede

Mirale så på dem og smilede, hun var godt tilfreds med at hun ikke blev lagt så meget mærke til. hun begav sig til at nyde udsigten, og syntes der var så mange flotte farver at kigge på, hun sad egentlig og opdigtede en historie oppe i sit hoved, der passede perfekt til de harmoniske følelser der rullede rundt i hendes spinkle krop.

Cricker smilede da han lagde sig ned på ryggen for at glo op i luften. "Naah jeg er ikke sulten lige nu" Sagde han og smilede. Han kiggede over på Mirale for at se hvad hun havde gang i. Han kiggede hurtigt over på Gabriella igen og derefter nød han udsigten. Han tænkte ikke på særlig meget lige nu, han var bare glad for at han kunne ligge og lave ingenting.

hun satte sig ned. hun tog sin blok og tegnede cricker som han lå der. hun smilede, men kom så til at tænke på hvordan folk snakkede om stedet her

hun fjernede blikket og så på dem, hun rejste sig op og gik lidt ned af vejen, hun havde fået øje på et lille hul, der var stort nok til et menneske. hun luntede derhen, uden må og med. og kantede sig ned i hullet.

Cricker lå stadig bare og gloede op i luften. Det var rart at slappe af, og han havde slet ikke lagt mærke til at Gabriella tegnede ham, eller at Mirale var smuttet et eller andet sted hen. Han gloede bare tomt, han strakte sig på et tidspunkt, men fjernede ikke blikket fra himlen. "Det er ellers en stille dag i dag var?" Sagde han så efter lidt tid.

ja der er meget sille, men cricker lig stille når jeg tegner dig" sagde gabriella med et smil. hun bed lidt i sin blyant og tegnede så tegningen af cricker helt færdig

Mirale var faktisk væk længe, og hun undrede sig lidt over om de overhovedet lagde mærke til om hun var væk? Det gjorde de sikkert ikke. så hun forsatte med at undersøge denne fantatiske grotte.

Cricker grinede lidt. "Det er jeg ked af" Han rystede stille på hovedet og kiggede fortsat op på himlen. Han ville dog lig ese hvad Mirale lavede. "Øhh, Gabriella? Hvor er Mirale henne?" Spurgte han så og kiggede over på Gabriella.

hun løb mod et eller andet hul" sagde gabriella og lå sin bog. "MIRALE!" råbte hun. "MIRALE HVOR ER DU!" råbte hun

Mirale kravlede op af hullet, ellere rettere sagt, kantede sig op af det. hun så på dem "undskyld, det var ikke meningen det skulle tage så lang tid" sagde hun og smilede undskyldene, men var overrasket over at de havde opdaget hendes forsvinden.

Cricker havde sat sig op og kiggede over på de to tøser uden at sige noget. Han gloede bare derover. Han rejste sig til sidst op og gik over til dem. "Var der så noget interessant dernede i?" Spurgte han og grinede en smule.