Endelig hjemme ( Vlad

T : Nær 21:32

S : Gågaden i Terra, mod lejlighederne lidt uden for centrum

O : Ikke så mange folk at se omkring

V : køligt, og lun blæst?


Infinity gik for sig selv, hun havde lige været henne ved en cafe og arbejde lidt, hun havde endelig fået en lejlighed at komme hjem til og bo i. Den var elegant og med hvide vægge?, en seng i soveværelset, et skab med uniform til resturanen og så lidt tøj til normal brug. Hun havde et køkken med en tallerken og et glas og så hvade hun et bestik. Et stort fjernsyn tyndt og så en sofa i rød der machede hendes køleskab og seng. Hun smilede lidt da hun stod der ved døren og fumlede med nøglerne og kom endelig ind i opgangen.

En flagermus fløj over Terre, og den skreg højt. Den søgede ikke længere bytte.. Den var mæt. Men den stoppede stadigt da den opfangede en bestemt duft. Den stoppede brat op, og kiggede ned imod gågaden, og lejlighederne. Den satte så kurs ned imod dem, og gik tydeligvis efter noget bestemt.
Da flagermusen nåede til lejlighederne, ledte den ikke i lang tid, før at den fandt frem til der hvor Infinity stod. Flagermusen fløj ned bag ved Infinity, og den hang bare der i luften, og stirede på Infinity, med velkendte matte øjne, og skreg en enkelt gang.

Infinity så sig lidt over skuldren og betragtede flagermusen og smækkede hårdt døren i da hun kom i tanke på Vlad og trak vejret hurtigt og lukkede døren godt til og stod nu i sin egen lejlighed. Hun gik indenfor og lukkede døren godt og så rundt og åbnet et vindu og kiggede ud på gaden og så lettere panisk rundt"sig ikke det ham, sig ikke det ham...." hun rømmede sig let og gik hurtigt ind i sit værelse for at se efter noget der kunne skade ham, vis det var ham der var der ude?, men så kom hun i tanke om at vinduet stadig stod åben.

Flagermusen skreg uden for vinduet, og fløj direkte ind i det, hvilket lavede en stor stjrne i det, uden problemer. En Flagermus fløj så igennem det, og skreg som en gal da den var kommet ind, og fløj rundt i circler, som om at den ikke kunne komme ud. Den blev desperat ved med at skrige, og tæske rundt i lejligheden. Den smadrede ind i flere ting, og væltede dem. Den rev lidt i hendes sofa, og ramlede så ind i et spejl, som ikke blev berør af det, og den fortsatte.

Infinity løb hurtigt ud til den og sagde"årh for pokker da os!" hun så rundt og hoppede op og fik fat i den og så på den lidt og sagde"rolig lille ven" hun sukket lidt og holdte den som man skulle og sagde"du har smadret de fleste ting i min lejlighed hva?, bare ærgeligt der ikke er forsikring på nogen af dem" hun roede sig let i håret og holdte flagermusen så den ville slappe af og ikke kunne bide hende, det sidste hun manglede var da lige at den bed hende?. Hun så lidt undrende på den og så rundt og tænkte*Hmm hvilken slags er det?, blod typen eller ? den til insekter?*

Flagermusen hvæsede af Infinity da hun fangede den, og den baskede ivrigt med dens vinger, og blev ved med at skrige. Det var bare en insekt jager, blodsugerne var der ikke mange tilbage af i Di Morga. Den holdt så langsomt op med at skrige, og der kom i stedet et skrig inde fra det rum Infinity lige havde været i. Og Flagermusen var stille, som om at det andet skrig havde været en ordre til den, om at tige stille.

Infinity stoppede brat op og kiggede mod sit sove værelse i det hendes lange negle kom frem og hun lod flagermusen komme udenfor vinduet igen og gik med varsomme skridt hen i mod sin dør, hendes hår blev ildrødt nu fordi hun fornemmede fare eller havde en slem mave fornemmelse i det hun havde hørt et skrig der inde fra. Hun så på døren og sparkede så sin egen dør ind og stod der og gik helt i stå
/Sorry krea svigt xD... ik så meget at skrive på)

Flagermusen fl'j ikke væk, men satte sig i vindueskarmen, og kiggede efter infinity. Rummet var mørkt, og det lys der kom fra døren lysede ikke meget op. Men pludselig kom Vladimirs skikkelse frem, halvt i lyset fra døren, halvt i mørket. Han smilede bredt, og knurrede lavt.
"Infinity... Du.. Har stadigt.. Noget.. At skulle.. Betale.. For!" Hvæsede han højt og løb hen imod Infinity, og rev ud efter hende. I hans angreb rev han også fire store tykke riller fra dørkarmen, og han holdt sin ande hånd klar til at blokkere mulige mod angreb.

//Går nok, jeg skrev jo ikke så meget at du kunne arbejde med, var heller ikke nødvendigt, ville bare have lidt spænding op :)//

Infinity skrig højt og faldt ned på røven af skræk og så mod Vlad der pludselig ? i alt forvirringen over hvordan han var kommet ind?, løb mod hende!. Hun skrig højt og lukket øjnene og kiggede den anden vej, hun turde ikke se da han kom nær, men i stedet åbnede hun dem lige i det han var ved at rive mod hende. Hun nået at kragle bagud og rejste sig op og fik de lange negle frem og samlet fingerne så de var som knive igen og tænkte*jeg kan ikke bruge Angel her inde* hun så vredt mod Vlad og sagde"HEY! Hva er dit problem angående mig og privat liv os!"

Vladimir hvæsede højt da han ikke ramte hende, og kiggede så efter hende da hun kraglede væk. Han smilte bredt, og knurede i det han spændte sine fingre, og lod sine negle svinge lidt.
"Jeg.. Vil have.. Hævn.. Du.. Udmygede mig... Nu.. VIl jeg gøre dit.. Liv.. Meget.. Mindre... Sikkert..." Sagde han ,og grinede højt i det han sprang ud efter hende, og rev efter hendes overkrop, og hendes ben, først med højre, så med venstre.

Hun hoppede bagud og tog en stege pande der lå i vasken og smækkede ham en over hånden hårdt og stod med den, samt bene var adskildt og hendes knoer meget spændt, blikket hårdt og håret flagrende til siden. Hun smilede lidt sadistisk og sagde"Hm?, er du sikker..... på det IKKE ER OMVENDT!" hun løb i mod ham i det hun hævede stemmen og kastet sin stegepande efter ham og lod så neglene komme ud igen og prøvede at kradse ham hen af halsen og så bagefter sparke ud efter ham bagefter så han ville fange, vis han faldt ville hul holde neglene mod halsen af halsen af ham og så os ved hjertet vis han da havde et?, og vis han bare rørte sig lidt ville hun stikke neglene i ham der hvor hun holdte dem.

Vladimir hvæsede da hun slog hans hånd med panden, og grinede et par gange, og gjorde bare hans hænder klar igen. Han hvæsde højt igen da hun kastede panden efter ham, og han rev den i flere stykker. Da hun rev ud efter hans hals, nåede han kun lige at flytte sig, men han hals blev stadigt strejfet, og blødede lidt, men meget lidt. Han blev så sparket, men hvæsede og forsvandt i en sort røg så han ikke faldt. Han fløj så over til hendes sofa som flagermus, og forsvandt i sort røg igen. Han knælede så ned, og løftede hendes sofa over hovedet, og kastede den imod hende på langs, så den vr svære at undgå.
"Hrargh!! Det tror.. Jeg ikke!" Råbte han i det han slap sofaen, og den fløj igennem rummet.

Infinity betragtede ham og så undrende rundt og sagde"din iriterrende ! ggrrrr!!!" hun skulle til at gå hen til ham da hun pludselig så han havde hendes sofa og før hun vidste af det lå den oven på hende, og hun lå på gulvet. Hun tog fat i den og prøvede at skubbe den af men var ikke stærk nok, fordi det var en temmelig tung sofa. Hun hev lidt efter vejret og fik den lidt væk fra ribene og sagde"Hvorfor!" hun prøvede at bevare fokus men kunne ikke rigtigt. Hun fik sine negle langsomt ud og prøvede at skære igennem den, men det var svære at gøre end hun havde regnet med, frodi hun ikke rigtig kunne løfte armene nok til det.

Vladimir gik langsomt hen imod hende, og så at hun havde problemer med et. Han hvæsede højt, og borede sin negle ind i sofaen, og fik den revet til siden, væk fra Infinity, og sekundet efter prøvede han at gribe fat omkring hendes ankel, og så kaste hende hen i den anden side af lokalet, og ind i vægen der.
"Fordi! At du! Udmygede mig! Uviden om det.. Eller ej! Kan.. jeg ikke.. Tilgive det!" Hvæsede han højt af hende.

Infinity mærket hans greb men sparkede fra sig så hendes fod kom fri og så temmelig vred ud og sagde"lad mig være !" hun rejste sig op og neglene blev revet mod ham, hun ville flænse ham nu vis han blev ved"Hvorfor kan vi ikke... bare ordne dette på en mere anstændig måde ! end det du er i gang med!?" hun betragtede ham i mens hun angreb ham og prøvede virkelig at skade ham så han ikke kunne skade hende"som om jeg bed dig med vilje vis jeg havde vidst det var noget en brud gjorde!, det er du simpelthen alt for styg til, og det var ikke som om jeg nød at sluge noget af dit klamme blod! eller at smage på din mugne hud"

Vladimir hoppede bagud, men hans brystkasse blev revet rimeligt slemt af hendes angreb, og han hvæsede højt. I det han landede vaklede han en smule, men så da hun sagde det sidste, spærrede han 'jnene op, og hvæsede højt. Hans blod begyndte at rase igennem ham, og hans sår healede ekstremt hurtigt, i det han gik berserk, for at han kunne fortsætte kampen. Han ville nu ikke kunne føle smerte i et godt stykke tid, og han ville heale mange gange hurtigere end normalt.
"Rargh!! Der.. Ødelagde du.. Chancen! For.. At snakke.. Normalt.. Med mig!" Råbte han, og stormede igen imod Infinity. Han løftede venstre hånd somom at han ville rive ned med den, men han fakede det, og forsøgte i stedet at ramle ind i hende med sin h'jre skulder f'rst. Hvis at dette lykkedes ville han smadre hende igennem den tynde væg bag hende, så de r'g ind i soveværelset igen. Hvis hun flyttede sig ville han bare ryge igennem det alene.

Infinity så undrende på ham og rødmede lidt og huskede det kys hun havde givet ham, og så gik hun ellers helt i baglås, tanken om det og så at se ham fik det frem, og hun gøs over hele kroppen!. Hun lukket øjnene for at glemme det men i stedet blev hun ramt direkte men trak ham med ind i det fordi hun troede han ville stå fast. De endte på sengen i det hun var fyldt med Murbrok smuld og alt muligt støv fra væggen"Det var dig der startede!" hun rullede rundt med ham så de endte på gulvet, i det hun stak ham en knytnæve direkte i kindbenet på ham og så vred ud, mens hun blødte ud fra munden lidt, og det dryppede ned på ham"du bed mig og jeg bed dig!, jeg ku ikke bruge mine arme derfor bed jeg dig og ville du måske ! være gift med mig måske!? eller bide i mig vis jeg lignede dig og du lignede en eller anden fra et computer skabt billede om en perfekt menneske! måske" hun bed tænderne sammen og ville slå løs på ham, men gjorde det ikke.

Vladimir hvæsede da han blev vældtet rundt, og tog imod slaget, med endnu et højt hvæs. Han slog så tilbage med en knytnæve på kinden af hende.
"Hraargh! Det.. Er mig.. Ligemeget.. Hvem jeg bider! Jeg.. har levet af rotter!! Tror du.. Det interesere mig.. Hvad.. Jeg æder! Skal bare.. Overleve!" Råbte han, og forsvandt så i en sort røg, fløj op foran hende, og kom så frem som Vladimir igen. Så sparkede han ud efter hende, og hvis han ramte med dette ville hun flyve tilbage igennem hullet de lige havde lavet.
"Hraargh! Du kunne.. Ikke.. have vidst det! Men! Du gjorde.. Det stadigt! Nu! Ved du det!" Råbte han vredt efter hende, og hoppede også igennem hullet, hvis at hun var fløjet igennem det.

Hun fløj igennem det ja, men i det hun gjorde det, snuppede hun hurtigt sin jakke og hoppede ud af sit vindu der allerede var total skadet i forvejen. Hun landet på alle fire nede på gadens ru brusten, og mærket glasskår i sine finger og de smukke håndflader af hendes, mens hendes vejrtrækning blev mere hyperventilerende end rolig og fattende. Hendes øjne flakkede rundt, og var matte og forvirret, i det hun rettet sit blik op i alt forbarmelse over hun faktisk i alt sin skræk havde hoppede!? ud af sit eget vindu, for at komme væk fra den galning"DIT! STORE DUMME DYR!" hun fik sig rejst rankt op og satte så i løb ned af gaden, hun ville bare lige et sted hen hvor hun kunne slås jævnbyrdigt med ham. til pokker med hendes lejlighed, det var skader der kunne ordnes. Hun tog sig til kinden og gik lidt ned af gaden og bandet lavmældt over den forfærdelige Vlad"fanden tage det svin, han kan sku da bare sige hva problemet er!" hun så lettere vrissen ud men vis han kom frem igen, ville hun blot sige han ku slå løs indtil han ville snakke. Hun havde vel ik rigtig
haft ret til at sige de nedladende ord, men de var ligeså grimme i hendes mund som når han kaldte hende smuk, hun følte sig mere end blot en barbie ligende dukke der gik rundt på denne forpæstede jord, af en væsen befængt by.
Infinity huskede tydelig de ord Vlad havde sagt foran hendes drage Angel-Mmmh drage kød, det bedste i verden, det flere år siden jeg sidst har smagt det- Hun huskede de ord tydligt og gøs ved tanken, men hvordan! skulle Vlad nogen sinde få fat i hendes drage!?, det var han ikke stærk nok til, men det var nok sandt at drage kød var så meget bedre end alle andre væsner i hele verden?, men stadig, hun var den eneste der ku gi det, så hun måtte passe på der ikke kom flere af hans slags. Måske skulle hun dræbe ham i stedet for at prøve at komme på kompromi med ham?.

Vladimir hvæsede højt efter hende, og hoppede så igennem det smadrede vindue efter hende. I det at han gjorde, rev han i loftet, og hvæsede, inden han forsvandt i en sort røg, og en stor flagermus jagtede Infinity med et højt skrig. Den skyndte sig ikke, da den havde hendes lugt. Han fulgte langsomt efter hende, og indhentede hende hurtigt. Han fløj over hende, og kiggede ned, med dens tomme hvide øjne. Da hun satte farten ned, forsvandt den i en sort røg, og Vladimir kom ud af røgen, og faldt ned imod Infinity, med sin højre hånd over hovedet, og han hvæsede højt.
"Du! Vil snakke!!" Råbte han i hvæset, og borede så sine negle ned i jorden bag Infinity. Han prøvede ikke at ramme hende, men hans klør borede sig dybt ned i jorden bag Infinity, og han var tæt nok på, til at ramme hende lidt, men ikke med kløerne. Han ville i så falde kun skubbe hende.
Han rev sine kløer op af jorden med en høj skinger lyd, og lod så sine klør trække sig tilbge i hans fingre. Han knurrede stadigt lavt, og hvæsede så lavmeldt.
"Du.. Vil tale.. Om det.. Så. .Tal!" Hvæsede han af hende, og gik langsomt fra side til side, og tog ikke sine tomme øjne væk fra Infinity.

Infinity gik hen til ham og tog hårdt fat i ham og sagde vredt"Nej det dig der skal sige hvorfor du hele tiden er efter mig, hvorfor vil du så gerne ha hævn så fint så lav din hævn gør noget mod mig ydmyg mig prøv.... i dare you to try!" hun så ham hårdt i øjnene med de smarad grønne øjne der var vilde i blikket og havde et glimt af had til Vlad, vis han virkelig havde sådan et stort problem kunne han sku bare sige det. Hun ventet på svar fra ham eller hvad han mund ville gøre men... mærkelig nok det ar hun skulle ha haft på kinden var væk?, det var på grund af hendes slags tjener eller slave fordi hun var mester til en vampyr der havde givet hende noget af hans blod, så de var healede alle de sår hun havde fået. Hun smilede lidt og ventet

Vladimir hvæsede højt, og ventede kun på at hun havde sagt hvad hun ville, og forsøgte så at sparke hende i maven, for at smide hende væk fra sig.
"Hraargh! Præcis! Derfor! Når jeg endelig.. Tilbyder.. Dig.. At snakke... Bliver det modtaget.. Ved at være respectløs! Du.. Har været.. Mindst lige så.. Respectløs.. Som mig! Og som du.. Kan hører.. Har jeg! Ikke megen.. Talegaver! Så derfor.. Bruger jeg.. Hvad jeg har!" Hvæsede han højt, og overvejede at hoppe efter hende igen, men lod være, og begyndte at gå fra side til side.
"Og prøv det der.. En gang til... Og din tid.. Til at snakke.. Er ovre!" Hvæsede han, og lod sine klør gro ud igen. Hans ansigtsudtryk var tydeligvis rasende, og hans døde øjne flakkede lidt.

Akane så på ham undrende og slap ham i det hun stille gik lidt væk fra ham og sagde"fint... vis du ikke gir ned på den måde så" før han ville vide af det var hun henne ved ham, hun ville skide på hvor respektløs det var, hvor ydmygende det var, hun bed ham igen på halsen. Hun bed enda hårdt, og ignorerede det blod der stille fossede ned af siden fra hendes ansigt, hun holdte ham nærmest låst fast med de lange negle mod en mur. Hun bed alt hun ku og slap så og gik bagud og hostede for at prøve at få blodet ud af munden. Hun strøg sig over munden og sagde vredt"Nu du rolig og hør så på mig, lad mig være i fred!, jeg vil intet ha at gøre med et vildt bæst og især ikke et der ikke er ovenlig snakkende!" hun viste tænder og rejste sig op og var klar til at han angreb

Vladimir spærede øjnene op da hun var tæt på, og skulle til at angribe hende. Men da han blev bidt hvæsede han i stedet højt, med hans arme ud til hver sin side. Hvæset varede ved, indtil at hun gav slip, og da hun gik væk, faldt han på knæ. Han trak vejret langsomt og kontroleret nu, og hans klør trækkede sig tilbage i hans fingre, og han sukkede lavt. Han rejste sig så langsomt igen, og stod oprejst, og normalt, og stirede over på Akane igen.
"Okay.. Så.. Snakker vi.. Fortæl mig.. Hvordan ville du reagere.. Hvis.. Du havde et sted.. Hvor hvis man trykker.. Liige der.. Er du påtvunget, både at slappe af.. Og.. Og... Ødelægge.. Dine instinkter? Hvis.. At instinkterne er.. Dete eneste du har at leve på? Hvordan! Ville du! Reagere på, at blive påtvunget! Føllelser! Som du ikke vil have!!" Råbte han højt, og lavede fakter imod Infinity. Han var tydeligtvis stadigt vræd, men han kunne snakke, næsten normalt. Han var stadigt hæs, og havde en ru stemme, men hans sætninger kom næsten hele ud.

Akane så på ham og forstod det bedre nu men hun smilede lidt dog ikke håndligt eller ondt men nærmere glad men os lidt skjult i det"jeg ville ha det forfærdeligt, men du kan næsten snak helt nu, og ikke nok med det har du så opdaget at du faktisk ikke angreb mig denne gang?, du mere mand nu end før i mine øjne... men vil du have din hævn på mig så fint gør det, men prøv ikke at dræb mig, men hvorfor er det så forfærdeligt at jeg bed dig hva mener du egentlig os med følser?" hun strøg sig let hen af munden, hun havde taget noget af hans blod ind og slugt det fordi hun havde bidt så hårdt for at kunne komme til at snakke med ham"du meget nemmere at begå nu... og jeg forstår dig ikke, du kan til hver en ting få kød over alt næsten? hvorfor gør dette dig så, så vred?" hun så lidt på ham og sagde"Hva er din hævn mod mig?, sig det.."