Endelig hjemme ( Vlad

Vladimir kneb sine øjne sammen en smulle, og hvæsede lavt. Han blev ved med at gå frem og tilbage, og så stadigt ikke tilfreds ud.
"Hraargh.. Jeg.. Hader! At være sådan her.. Det er ikke.. Mig! Og hvorfor.. Søger jeg hævn? Fordi det eneste hellige, og sikkre for en Nosferatu.. Er båndet imellem brud, og gom!! Så hvad.. Tror du, din indtrængning gjorde?!" Råbte han og pegede på hende. Han pegede så på sit hoved.
"Det fuckede! Med mit hoved! Det tvang følelser ind, som jeg slet ikke.. VIl have for dig! For nogen! Varme.. Sorg.. Kærlighed!? Raargh!" Han slog en lygtepæl med sin højre næve, som brækkede den, og knistre for ud fra den.
Og jeg vil have hævn.. Fordi det er udmygende! Du.. Trængte ind på det eneste hellige for.. En Nosferatu! Hvilket nu også har gjordt.. At jeg ikke kan.. Dræbe dig! Raargh!!" Hvæsede han igen, og sparkede til den faldede lygtepæl, hvilket sendede den rimeligt tæt forbi Infinity, men dog ikke tæt nok til at ramme.

Akane gik ned i knæ og skrig let da hun så den komme flyvende og så undrende på ham og sagde"Så sig hvad du vil ha af mig! sig det?, hva kan gør at .... at du ikke føler dig ydmygede" hun gik stille hen i mod ham og så ham i øjnene og sagde"Sig det og så får du det, jeg... jeg vil gøre det godt igen, sig hvad du vil ha og så gør jeg det, alt andet end døden men sig det" hun rødmede let over kinderne og sagde"blot sig dit ønske og så får du det ! okay, jeg kan ikke.. jeg kan ikke vide hva du tænker men jeg vil med glæde gør det godt igen" hun tænkte lidt over hans ord og gik i stå og sagde"vent.. siger du at du?, du måske er... for..fo...forelsket i mig fordi jeg bed dig?"

Vladimir tog forsigtigt et skridt tilbage i det at hun trådte tættere på ham, og hvæsede lavt, men blev stille i det at hun var helt tæt på, næsten som var han deciplineret trænet til at gøre dette, når hun var tæt på ham. Han knurrede stadigt lavt, men sank en klump, imens han lyttede. I det hun nævner at være forelsket, spærrede han sine øjne op, hvæsede højt, og hoppede bag ud. I det han var et godt stykke fra hende, rev han ud i luften imod hende.
"Nej! Nej jeg.. Er ikke! Raargh!" Han svingede rundt, rev en lyftpæl i stykker, greb det løse stykke. Han drejede så, og kiggede imod Infinity, med lygtepælen truende bag sig, somom at han skulle til at kaste den. Han knurrede lavt, og kneb hans øjne sammen. Han hvæsede så højt, og svang lygtepælen fremad, men kylede den i stede i jorden foran sig. Styrken i hans kast, gjorde at lygtepælen borede sig et stykke i jorden, og lavede en skinger høj lyd.
"Jeg.. Jeg v.. Jeg vil ikke have.. Noget! Jeg... Vil have.. Mine egne tanker tilbage! Raargh, jeg vil have mig!! Og ikke DIG! I mit hoved!" Hvæsede han endnu højere. Han hvæsede og knurrede lavt, imens at han stirede imod hende. Der tændte sig lys i nogen af lejlighederne omkring dem, men dette ignorerede Vladimir.

Akane så på ham og sagde meget afslappet"godt vis du ikke er forelsket i mig så det kun på grund af had du ikke kan få mig ud af hovedet," hun gik hen til ham og tog ham hårdt i armen og hev ham væk fra byen og hen i mod parken hvor de først mødtes og sagde hårdt og koldt i stemmen" vis du ikke gir ned så bider jeg dig igen!" hun viste ham hendes grønne øjne der var fyldt med alvor og trak ham med sig hen til parken hurtigt og hårdt og slap så i det hun blottet sin hals og sagde"Bid mig og dræn mig til næsten den sidste dråbe og lad mig så lægge her og nærmest rådne op... til næste dag for at blive fundet af andre.... gør det så, og så glem alt om mig efter som du ikke er forelsket burde dette blive let, og jeg fatter dig ikke, gør hva du vil med mig, gør hva der skal til for at du har fået din dumme hævn og så vil jeg heller ikke se mere til dig VLAD!"

Vladimir hvæsede højt i det hun greb fat i ham. Han skulle til at prøve og rive sig fri, men gjorde det ikke, og stirede bare på Infinity, med sammen knebne øjne, og en lav knurren. Men han fulgte med, uden modstand. Han blev ved med at stire på Infinity med et mere, og mere forviredt blik, og da de stoppede i parken, stirede han stadigt bare på hende. Med det at hun sagde, var som at han blev slået med et bat, og han hvæsede højt, og rejste sin hånd, med kløerne ude, som om at han skulle til at rive hende, men han nåede kun at starter angrebet, men gennemførte det ikke. Han hvæsede så højt af sigselv, og greb fat i hendes skuldre, or rev hende tæt til sig, og skulle til, brutalt at bide. Men da han var tæt på, stoppede han sigselv, og slappede af i kroppen. Hans lange klør gled langsomt ind i hans fingre igen, og han sukkede. Vladirmir gled næsten omkring Infinity, så han kom om bag hende, og lod sin ene hånd blidt glide over hendes talje, og lod den hvile på hendes mave. Han strøg så venligt hår til side fra hendes hals, og lænede sit hoved tilbage. Han hvæsede lavt, i smerte, i det hans tænder kæmpede sig lige, og fint glatte. Derefter lagde han, næsten venligt, sine læber imod hendes hals, og sank meget langsomt, og blidt sine tænder i hende. Tænderne var blevet så spidse, så de knapt nok, kunne mærkes, da de trak ind i hende. Vladimir drak meget langsomt, og kontroleret fra hende, og holdt hende tæt ind til sig, i det han lagde sin anden hånd, på siden af hendes hoved. Han trak så roligt sine tænder ud af hendes hals igen, præcis så det ville gøre så lidt ondt som muligt. Han fik så meget blod væk fra hendes hals som han kunne med sine læber, og slap så Infinity igen, og tog et skridt væk fra hende, og kiggede op på hende igen.
"Jeg ville ikke kunne dræbe dig.. Rolig.. Som jeg er nu.. Ville jeg ikke engang kunne skade dig..." Han vendte sig så, og begyndte at gå væk fra Infinity, med hans blik rettet imod jorden.

Infinity lukkede øjnene hårdt i og var klar til at mærke hans vrede mod hende, hun var os ligeglad, hellere det end at opleve noget andet. Hun havde aldrig holdt sig tæt på andre, hun havde aldrig flirtet med nogen eller noget?, hun var blot sig selv og venlig af natur dog til tidere var hun en strigle uden lige!. Hun slappede dog af da hun pludselig mærket hvordan han slappede af og sagde undrende med en blid stemme"Vlad??" hun mærket hvordan han pludselig strøg hende hen af tajlen og rødmede i hele ansigtet meget kraftigt og stivnede i hele kroppen!? *ARGH!!.... han han!-...... det omg! arghgg* hun var næsten gået i panik inden i fordi hun ikke var vand til den berøring og ingen havde holdt om hende før. Hun mærket hans læber mod hendes hals og sagde lettere nervøs nu og meget uskyldigt" Vlad...Vlad hvad la..." hun nået ikke længere før hun mærkede hans tænder blidt komme ind i hendes hals og det gjorde ikke ondt som de andre gange, hun mærket ham suge hendes blod og lukket øjnene i af en vis smerte og sagde"Vlaaad....." i en meget langtrukken lyd af hans navn og meget roligt sagt i det hun mærkede han slap hende og hun gik lidt ned i knæ på grund af det lette blod tap?. Hun så undrende på ham og sagde"Vlad.. nej Vlad gå ikke " hun rejste sig langsomt op og så undrende på ham og tog sig for munden, hvorfor hamret hendes hjerte så meget, hvorfor... hvorfor skulle han dog blive!?!!!. var hun blevet sindsyg. Hun så på ham nu og sagde"Jeg... jeg ser dig ikke som et monster mere.."

Vladimir stoppede op, og kiggede over sin skulder, imod Akane. Han vendte sig langsomt, og holdt hans arme ud til hans sider, med neglende peget imod himlen.
"Jeg er et monster.. Infinity.. Har jeg aldrig ville have dig til.. Ikke at tro.. Dette.. Men jeg.. Ville have dig til at føle dette.. Den følelse.. Det.. Er hvordan jeg har det.. Når en kvinde bider mig.. Du bed mig uden følelse.. Men fordi du ville retaliere... Dette.. Ændrede ikke mit primitive sind.. Det sagde.. For en kort stund.. At du.. Var min brud... Hvilket du ikke er.. Og aldrig vil blive.. Derfor.. Må jeg slås med mine tanker.. Den bedste måde jeg gjorde det.. Var ved at slås imod dig." Fortalte han, og endte med at pege på hende med sin ene hånd. Vladimirs vrede var dulmet, og der var nu kun den mand han var engang.. Den mand han var før han blev Nosferatu.. Han var den mand, han kun ville kunne blive for en brud.. Eller en som fandt hans svaghed.. Som Akane havde gjordt. Sådan her, var han svag.. Hvis nogen skulle finde på, at ville ham ondt.. Ville han ikke kunne retaliere, med mere end halvdelen af hans fulde styrke.

Hun så på ham og hørte hvert et ord og rødmede let da han sagde det med brud. Hun tog sig let til halsen hvor han havde bidt, næsten ingen blod eller svinderi?. HUn så lidt op mod ham og sagde i det hun bukkede ydmygt for ham, "undskyld... undskyld jeg... jeg vidste ikke det var sådan du følte det, jeg undskylder meget Vlad, undskyld er end ikke nok til at udtrykke den hele følse af skyld i mit indre for det jeg gjorde mod dig og så igen, jeg undskylder de følser du har i dig" der faldt en lille klar, gennemsigtig tåre fra hendes kind og ramte blidt stien de stod på i parken, mens vinden legede med hendes smukke lange prinsesse ligende hår der så smukt legede med vinden. Hun så stille op og vendte sig hurtigt om og begyndte at sætte i løb...*hva havde jeg gang i? hvorfor skal jeg os altid ha svar!?... han virker så anderledes nu, hvorfor sku jeg se den side af ham!... han er ikke andet end et monster som han siger, der æder kød og dræber folk som mig ! dumme idiotiske folk, og de følser er falske* hun huskede hans strøg over hendes tajle, de varme læber mod hendes hals. Hun lukket øjnene i og faldt lidt hen af stien og mørket asfaltet mod sin hud. Hun bed sig hårdt i underlæben så den let blødte og lå blot der og havde øjnene lukket, han var den første der havde rørt hende der, og det gøs i hele hendes krop fordi han var hvad han var.... en vampyr, en ond... forrådnet vampyr!?, og så det hun havde gjordt ved ham... men inderst inde var han stadig en smuk ung mand.... der vidste hva han ville ha og hvem han var.

Vladimir nikkede en enkelt gang til hendes undskyldning, som om at han godtog den. I det hun begyndte at løbe. bredte der sig langsomt et smil på hans læber. Han ville heller have at hun løb væk, end at hun blev. Han ville alligevel ikke vide hvad han skulle sige. Han vendte sig, og begyndte at gå den modsatte vej, men meget langsomt, og med en rolig vejrtrækning. Men han stoppede da han hørte en lyd bag sig, og han kiggede efter Infinity, der nu lå hen af asfalten. Han sukkede lavt, og kiggede ned. Han vendte sig, og skulle til at fortsætte, men han stod som frodset til jorden. Han kiggede frem for sig, men lukkede så øjnene, og kiggede ned i jorden, med et ryst på hovedet, inden han forsvandt i en sort røg, og en Flagermus fløj ud af denne, og hen ved siden af Akane, hvor den forsvandt i sort røg igen. Vladimir knælede ned ved siden af Infinity, og tilbød hende en hånd.
"Jeg tilgive.. Dig hvad du gjorde.. Men mit sind.. Vil ikke kunne tillade mig.. At ignorere det.. Jeg.. VIl blive nød til at.. Konfrontere dig igen.. Men du skal vide.. At jeg aldrig vil kunne dræbe dig.." Sagde han. Det var det bedste han ville kunne gøre for hende.. Hans primitive sind, ville slå ind igen, lige så snart at hans andrenalin begyndte at køre igen. Men han sendte Infinity et halvt smil, og blev ved med at tilbyde en hånd, som han ville hjælpe hende op med, hvis at hun tog imod.

Infinity bed tænderne sammen og tog sig til læben og sagde"Damit... min læbe auv" hun pustet lidt ud for sig og sukket i det hun blot opgav og blev læggende og lå der blot, på det hårde asfalt der havde givet hende let slide mærker hen af bryst, og hænder og kinden. Hun så undrende på Vlad da han pludselig var ved siden af hende og rødmede i det hun skulle til at tage i mod hans hånd. Hun rørte hans finger spidser med sine blidt og skulle til at tag om hans hånd i det hun trak sin hånd til sig flovt og sagde hurtigt nærmest beskyttende for sit indre"gå! ... gå NU! jeg mener det! skrid med dig VLAD!!!.... vi fjender og jeg ligeglad om du så opsøger mig igen blot gå nu inden.... bare gå! " hun var ved at mærke noget overfor Vlad hun ikke ville ha, en vis mærkelig følse, som hun bestemt ikke ville ha overfor ham!?... hvem ville dog nogen sinde kunne forelske sig i ham og omvendt i hende så han skulle bare gå og lade hende være ellers ville følserne måske af hans mandighed og ærlighed nu.... forblænde hende for det han havde gjordt før og gør hende ukamp dygtig mod ham. Hun så hurtigt væk og man kunne se fortvivlse i hendes blik og et glimt af en følse...

Vladimir tog blot sin hånd til sig, i det at hun råbte af ham. Han smilede halvt, og nikkede et par gange Han lod så hans klo på hans højre hånds pegefinger gro ud, og klikkede spidsen på astfalten, ved siden af hendes hoved, og pegede så på hende.
"Så vær du nu heller klar.. Næste gang jeg kommer... Vill jo nødigt komme til, faktisk at færdiggøre.. Arbejdet..." Sagde han, og smilte venligt, med en kvalt latter, der lød fremkæmpet. Han strøg så sin klo hen over hendes ansigt, uden at skære Infinity, bare for at flytte noget hår, om bag hendes ene øre.
"Vi ses igen Infinity.. Vær sød.. Ikke at snyde, og bide mig til at starte med igen? Er ikke fair..." Sagde han, og pgede på hende med sin klo igen. Han lo et par gange, og forsvandt så i en sort røg, og en flagermus baskede røgen ned imod hendes ansigt, og den fløj så forbi hendes hoved, og rev blidt, og drillende i hendes hår, og satte så imod himlen.

Infinity så på ham og rejste sig hurtigt op og så vredt på ham og sagde"du ikke spor! sjov!" hun mærket hvordan han legede med hendes smukke hår og nød det men ville ikke sige det, han var hendes fjende og sådan var det"Det kan godt være du syntes det sjovt men bare fordi du ikke kan forelske dig kan jeg godt og næste gang vil jeg dræbe dig VLAD høre du jeg vil dræbe dig næste gang jeg ser dig!" hun så vredt efter ham og sukket i det hun stille løb hjem af og gik hurtigt ud i sit bad og tændte det på kold vand og gik ned i knæ og mærket tårene presse på og billederne af hende kysse ham, hans kys på hendes hals fik hende til at skælve ved tanken, hans finger mod hendes talje og om hende .... det blide bid han gav hende da han smagte på hende!... hun ville helt klart prøve at bide ham vis hun så ham eller bare prøve at undgå ham!... hun ville være i supermarkeder nu kun og være ude om dagen og ikke natten!.

//Out.. Emne slut.. :) //