The Rain Sings.. [Toby]

Tiden; 18.55
Stedet; De Jeux - Legepldasen
Omgivelserne; En tom legeplads??
Vejret, Mørkt, regn og regn!

Mørket havde allerede lagt sig hen over Di Morga denne november aften. Regnen pistede hårdt ned mod jorden og blev fordelt på kryds og tværs af den kraftige vind der også var kommet. Så typisk. Og så denne kulde der ikke var så nem at komme uden om gjorde det heller ikke ligefrem bedre. Men der var da varmt nok til at holde regndråberne fra at blive til sne. Dog ville Natalie hellere have sne lige nu. Denne pige der nok ikke var mere end de 16-17 år der bare sad for sig selv på en af gyngerne på det gamle træ stativ. Hun havde sat sig på den der var højst oppe over jorden men alligevel var den en smule for lille til hende. Hun kunne ikke gemme sine ben oppe under brættet som der blev brugt som sæde uden at hendes fødder ville snitte jorden. Hun havde et godt tag i hendes sædvanlige paraply der havde denne pæne knalrøde farve der nemt kunne ses igennem mørket. Dog kun oplyst af lugtepælene der stod rundt om selve legepladsen. Hendes lange bølgede rødligebrune hår hang slasket ned langs hendes ryg og lidt hen over hendes skuldre og få totter klistrede sig til hendes ansigt. De klare grå øjne havde et lettere ligegyldigt blik og som var rettet mod jorden. En lyd kom fra hende. Den var ikke sådan svag men heller ikke høj. Det var en nynnen. Nej en sang. Der var ord på. Dette gjorde hun ikke særlig tit. Sang. Hun ville ikke have at folk kendte til hendes lille taqlent..

En mørk skikkelse nærmede sig legepladsen, med lydløse skridt. Vinden afslørede af og til noget af personens ansigt men ikke meget, en sort hætte var trukket ned over personens hovede, hætten sad slf på en hættetrøje der indhyldede personen, i en sort farve, hvilket de sorte bukser med de mange kæder også gjorde. Det ellers perfekt siddende hår hans klistret til ansigtet, og gemte kløgtigt personens øjne som ønsket, han kunne se ud men andre kunne ikke se ind.
et let ondt smil sad plantet på personens læbe, og kun hvis man så godt efter kunne man se skikkelsen.
personen nærmest listede sig ind på denne pige, hvis sang åbenbart tydeligt kunne høres, i skikkelsens øre.
"jammen godaften..." sagde en lettere uhyggelig stemme, dog med en let charmerende undertone.

Natalie havde godt nok ikke opdaget denne lettere skræmmende skikkelse der havde sneget sig ind på hende men hun blev ikke det mindste overasket over at høre denne stemme omkring hende. Nok bag hende. MEn hun blev bare siddende som hun nu gjorde. MEn hun ahvde klappet kæften i med det samme. Bed sig hårdt i sin underlæbe. Hun hadede virkelig når folk tog hende i den slags pis. som at synge. Hendes hoved blev rettet lidt ned men mere gjorde hun ikke helt ved at blive flov.
"Godaften..?" lod det så fra hende. Med en ret så ligegyldlig stemme. Men dog en smule svagt. Hun tog så en dyb indånding og pustede tungtud så hendes ånde blev lavet om til en hvidtåget dis. Hun lænede sig så en smule tilbage. Mest hendes nakke/hoved så hendes klare grå øjne blæev rette mod denne mørke skikkelse. Hans smil kunne godt give ehnde kuldgysninger men hun viste ikke helt noget ved det. Der var intet smil at se på hendes bløde læber. Ikke det mindste vink i mundvigen overhoved. Det var lidt om om at hun ahvde set denen dreng før. Med det hår der gik ned foran hans øjne. Og den aura. Men mere tænkte hun vist ikke om det. "Ehm..Overrasket over at se en tøs om mig her ude eller hvad??" Hun kune bare ikke holde sin kæft kunne hun vel! Men hun måtte så bare se hvad dette førte med til..