En varm aften ved søen (Alle er velkomne)

S: Søen
T: 20:30
O: Søen, den store kampesten ved søens bred, skoven omkring, Velarians telt og bålplads
V: Varmt

~

Velarian lå på den store kampesten og nød varmen. Han stirrede på skyerne, der langsomt drev forbi på himlen.
Han havde ikke været i Terre siden Zane tog magten derinde. Han havde trods alt ikke det bedste forhold til sin blodtørstige storebror...
*Gad vide hvordan de andre har det...* tænkte han, og mente sine venner.
Han sukkede, betragtede skyerne, og var tæt på at falde i søvn.

Milla sad lydløst henne ved søens bred. Hendes hvide vinger var gemt væk. Hun havde sin hvide kjole på som hun efterhånden gik meget i. (Se billedet ^^) HUn kkiggede dybt og fortabt ned i det dybe vand, med et lille suk. Hunsad på den anden side af søen. Hun havde ikke set Velarian endu.. TAnkerne skød gennem hendes hoved.

//Måååå lille Kajika komme forbi ^^ Velarian//

// Selvfølgelig da :D //

Velarian lukkede øjnene og faldt i søvn. Cirka tre minutter senere, mumlede han et eller andet i søvne, vendte sig om på siden, og trilede ud over kanten af kampestenen og faldt i vandet..
Han vågnede først da han ramte vandet. Han spruttede og hostede, og sprang op på stenen igen.
"Åårh!" udbrød han, gennemblødt fra top til tå.
Han tog tunikaen af og smed den ned i græsset. Så lagde han sig igen på den varme sten og muggede en smule.

Kajika gik stille for sig selv gemmen skov brynet og roede sig stille i håret i det hun faldt over en gren stille og tog sig til den dårlige fod og bandet"For satan!" hun kunne mærke vreden komme igen men rystede stille på hovedet og tænkte*Nej! ikke nu...* hun gik lidt videre i det hun hørte plasket løb hun mod det og hvem så hun så driv våd , det var Velarian hendes bedste ven hun ikke havde set i år tier... føltes det som, hun grinte stille bagfra en træ og sagde"Hejsa fjollehoved tager du dig et bad"

Da hun hørte ´plasket´ blev hun fæórskrækket. Hun hørte ham og kiggede stille op, med et smil. "Heii.. Velarian" smilede hun stille, og rejste sig blidt op. Men inden hun var nået hen tilæ ham, var han oppe af vandet.. "Er du pokay?" spurte hun med et stille og usikkert smil. Hun be´traktede kort ham, det var længe siden hun havde set ham.

Han rejste sig op og kiggede mod hende.
"Hej Kajika! Jep! Man skal jo bade en gang imellem!"
Han smilede og lagde sig ned igen.
"Og den her sol er bestemt ikke værst!"
Han sendte Milla et smil og sagde "Hej Milla. Ja jeg er okay. Det var med fuldt overlæg!" han smilede lumsk.

kajika grinte sødt og så mod Milla stille med lidt bekymret mine efter som hun egenlig ville sige noget til velarian men vidste at vis milla var her rækkede det måske mere over byen end det skulle, hun gik stille ned til dem begge og smilede i det hun så mod velarian og havde en ny halskæde over halsen sammen med velarians gave til hende, hun rødmede let og sagde"såå?? velarian det lang tid siden hva??"

Hun msilede stille... "Det var godt" smilede hun stille og kiggede mod himlen.
"Hei" sagde hun smilede til Kaijka. Hun nikkede stille, med et smil.
Men hvorfor hun smilte og nikkede, vidste hun ikke. Hun rystede kort på hovedt.
*Hvorfor nikker jeg?* tænke hun undrede.

Han satte sig op.
"Jaeh, et par dage. Godt at se dig igen Kajika Guldhjerte."
Han smilede venligt til hende.
"Jeg overvejer at tage en dukkert igen..."

kajika rødmede til det med Kajika guldhjerte og så på sin halskæde og sagde"Sååå hvordan går det Velarian altså andet end når du tager ikke planlagte bad om dagen" hun grinte sødt og så undersøgende på milla og sagde"Hmmmm er du blevet engel Milla???" hun så på hende og smilede kært i det der var sket meget for hende på de sidste dage og hun bed sig nervøst i underlæben

HAn rejste sig op og strakte sig idet han sagde:
"Det går helt okay. Jeg er flyttet herned til søen."
Han sprang i vandet og dykkede.
Hans telt og bålplads var i udkanten af den lysning som søen lå i.
Han kom op igen, og smilede til de to piger.

Hun sukkede stille og nikkede.. "Døde for et par dage siden" mumlede hun stille.
Vingerne pressede på, de ville folde sig ud, men det ville milla ikke have!
¨Hun bed sig let i læben, og tænkte *Ikke fold jer ud!* mens hun bed sig i læben.
Hun smilede til velarian da han smilte.

kajika smilede og sagde"det klær dig du blevet meget smukker men du vidste vel os at engler er de anden smukkeste væsner i denne verden hvor i at Aspara er de smukkeste jeg .... er Aspara og halv...." hun bed sig let i underlæben nu fordi hun lignede godt nok det samme som før halv engel og halv Aspara men hun var skam ikke mere halv engel... takket være Malakel men hun havde beholdt sit udseende sit uskyldige udseende, undtagen de smukke dunede hvide vinger, hun så på dem begge og sagde"lige meget altså det klær dig bare Milla" hun smilede kært og prikkede til velarian da han kom tilbage og sagde"jeg har stadig din halskæde se" hun viste ham den og sagde"jeg tabte den da jeg døde men se den er tilbage igen om min hals og så en anden men ..... den er lige meget nu"

Han smilede.
"Jeg regnede nu også med at du ville beholde den!"
Han svømmede lidt rundt, og gik så op af vandet.
"I burde hoppe i! Vandet er skønt! Men i er måske bange for at vise lidt hud?"
Han rakte frækt tunge ad dem, og sprang op på stenen igen.

Hun smilede let.. "Jeg vidste ikke så meget om engle, men jeg døde for huurtigt" mumlede hun blidt og fjernede en mørke brun hår tot fra annsigtet.
Hun smileded til kaijka.. "Du er halv Aspaara og halv dæmon?" spurte hun stille.¨'
Hun vaqr god til at se hvket væsen man vvar.. "Var det ham der m et eller andet der gjorde dig til dæmon" røg det ud af hende. Hun kiggede ned på Veelarian.. "Er det ikke koldt?" spurte hun med et smil.

kajika tog hurtigt Milla for munden inden hun nået at sige demon ordet og så på hende alvorligt og hvisket"Syyysh! Velarian ved intet sig ikke noget jeg ber dig Milla sig intet om det okay.... jeg var engel en gang halv engel men nu er jeg det men du siger intet....... jeg ber dig af hele mit hjerte"

Han hørte ikke ordet dæmon, og så glad på Milla.
"Nej Milla. Som sagt så er vandet dejligt! Der er jo også varmt. Jeg kan klart anbefale en dukkert!"
Han smilede og satte sig i skrædderstilling.
"Ahh... perfekt vejr. Ikke en vind, og ren solskin!"

Hun blev forskrækket over Kaijka ´s hurtige bevægelse.. "Okay undskyld" hviskede hun stille.
"Undskyld tusindede af gange" hviskede hun genret, me´ns hendes blå øjne funklede blidt, da solen ramte dem.. Hendes vinger kom ´puf´ ud. "Neiii æv" mumlede hun høj lydt.
Hun smilede let til Velarian.. "Men nu er chacen forbi #" mmumlede hun og hentyde til de belastede vinger.

Kajika så stille mod Milla med et smil og listede hen til velarian som en snegl og sprang på ham for sjov så de lå begge i vandet og roede rundt og sagde"Fanget nu jeg en igle!!! Muhahah" hun klæbte sig fast i ham med hænderne på hans skuldre og hang lidt ved ham og sagde"jeg en farlig igle Muhahah" hun grinte kært og sagde"såå?? velarian... hvordan går det egenlig altså angående den dag jo vi mødtes du ved og snakkede og ja alt det...:" hun rødmede mega angående minderne fra den dag de havde snakket og så mod milla og sagde stille"Milla ? har du ikke lært at styre dem i nu"

Han blev totalt overrumplet da hun sprang på ham. Han væltede omgående!
"Arg! Splut! Blol-Blob!" var det eneste der kom fra ham, udover latter.
Til sidst greb han rudt on hende, hev hende af sig og smed hende i vandet.
Han smilede til hende.
"Vi har talt om mange ting, mange dage, Kajika-Igle! Hvad præcist mener du?"

HUn rødmede svagt, fodi det var lidt pinligt hun ikke kunne styre sine vinger endu.
Hun smilede kort til hende. "Neii og jeg kan ikke engang flyve endu" smilede hun flovt.
Hun prikkede let til sine vinger, de skulle da ogsåå være såååååååå belastede.
Hun smilede let over deres vandkamp, hun lo stille da de smed hinanden i vandet. Hun satte sig ned ved stenen.

kajika tog fat i velarian så han ikke kunne flygte og lod ham svømme lid ti vandet med hende som fortog, og sagde"Hmmm??? Angående du ved den der dag" hun svømmede overfor ham nu og spjættede langsomt med bene under vand for at holde sig oppe og var overfor ham helt og så på ham stille og rødmede i det hun sagde"Den dag jeg fik dig til at ændre mening hvor du sagde du ville .... du ved komme dig over mig og du så.... så" hun rødmede mega og sagde"øøøhm? jeg ville bare spørge om du havde fundet en der ligesom overgik mig du ved en der var intressant??"

Han spruttede og hostede... og rødmede.
"Øh.. nej.. jeg er stadig single." sagde han så og kiggede på hende.
"Jeg er ikke så god til den slags... selvom jeg egentlig mangler lidt en at... øh... ja... "
Han mente ikke 'en at have sex med', men han anede ikke hvordan han skulle forklare det. Han stak halvdelen af hovedet under vand og kiggede på Kajika, mens han begyndte at puste lidt så vandet boblede.

<hUn smilede let og sødt over deres lille `snak.´hun betraktede dem let og kiggede derefter på hiomlen.. Hun kiggede stille på hendes vinger.. *Smut med jer dumme vinger* tænkte hun og bed sig i læben. Hun kiggede derefter igen på dem, Hvorfor vidste hun ikke, men det gjorde vel heller ikke noget vell?