En varm aften ved søen (Alle er velkomne)

kajika så mod ham og rødmede lidt efter som deres afsked havde været temmelig akvad og meget pinlig fordi han ja havde...... egenlig kysset hende for 3 gang og uden hendes tilladelse igen den gang og Zann vidste det godt fordi han så det den gang, hun så stille på Velarian og sagde"Nåååårh øøøhm der kan man bare se sååå?? velarian ?? Hvad øøøhm hvem manger du hvad til at øve hvad på??" hun kig os lidt ned med hovedet under vand og boblede os og kunne ikke lade vær med at komme op med hovedet igen og grine sødt mens hun kiggede mod Milla

Da han hørte hvad hun sagde, slugte han ved et uheld en hel masse vand. Han rejste sig hurtigt op og hostede helt vildt.
"Hv-hvad!? Øve mig på? Øhh..." han sendte hende et tomt blik og rødmede stærkt.
"Hvad mener du helt nøjagtigt?"

kajika rødmede mega og klappede ham blidt på ryggen og sagde"Mangler en at hvad?? Velarian du sagde du manglede lidt en at ??... og så tænkte jeg lidt at hvad??..." hun rødmede meget nu og sagde"hvad mangler du lidt en at .... ??? øve noget på eller noget ..." hun grinte kært og prikkede ham blidt på næsen og sagde"og prøv nu at tale uden vand i munden"

Hun smiled3e til dem, hun var ikke så tryg ved vand mere. Efter hendes `dårige oplevelse med vand´hun smilede igen og grinte vblidt fordi de plaskede med vand og grinte selv.
Hun kiggede kort på dem, gid hun ikke var blevet bange fior vand.
Hun s mielde og trak let hendes ben til sig.

Han spyttede noget vand ud og sagde så: "Jeg... øh... Jeg kan godt kysse og... og det der... Jeg mangler ikke en at... at... øve mig på" han rødmede stærkt og vendte sig om.
"Jeg mangler bare en at... dele hverdagen med... Det var det jeg mente."

hun rødmede meget og roede sig lidt fjollet i håret så det pjuskede stille og sagde"Ååårh jamen jeg troede hellerr ikke det var det desuden så .... så kan vi jo heller ikke ha du alene så det kan vi da godt vis du vil velarian fordi at Zann er alligevel væk hele dagen næsten han rejser meget nu og jeg temmelig ensom så må jeg ikke komme og besøge dig som jeg plejede ?? eller plejer" hun rødmede meget men smilede kært over hans lille vand nummer

//Tror bare jeg smutter fra emnet ^^ Hyg jer ^^

Han gav sig selv en flad hånd i ansigtet.
"Du misforstår mig... jeg mangler en at dele hverdagen med... en kæreste." sagde han og satte sig i vandet.
*Mand... det er ikke let det her!* tænkte han.

kajika så på ham overraskende og sagde"åååårh så forstår jeg det bedre..... Velarian dog...." hun sukkede stille og så milla gå sin vej og sagde"velarian der noget jeg må snakke med dig om noget utrolig alvorligt og det omhandler min race og .... ja faktisk også Zann.... og mit forhold til ham velarian" hun tog blidt om velarian og sad ved kanten til vandet i det hun tog om ham og kiggede stille på ham

Han spærrede øjnene op et sekund eller to da hun sagde disse ord.
En dum tanke slog ned i ham som et lyn fra en klar himmel.
*Er der... en chance?* tænkte han, men han turde ikke tænke på det.
"Hvad er der Kajika?" spurgte han, og hans hjerte slog et ekstra slag.

kajika tog bene op under sig trist og så på ham stille og der kom en tåre og så sagde hun de forfærdelig ord"Jeg tror ikke.... der bliver noget bryllup alligevel Velarian..... ser du Zann han... han blev sur over noget jeg ikke kunne forhindre som malakel gjorde mig... ser du Malakel han ... han tog mig til fange og han ville voldtage mig vis jeg ikke hørte efter så jeg hørte efter ham og så fik jeg en rød lille pille jeg ved godt jeg ligner mig selv halv engel og halv Aspara men den dræbte min engle side den lille røde pille han ville bare se min gode side dø..... og så nu er jeg halv demon og velarian... ved du hva Zann hader min nye side han troede jeg gjorde mig til halv demon med vilje og vi har skændtes så meget og han taler ikke sandt over for mig mere og ikke nok med det så har hans anden side Zork prøvede at voldtage en i dag...." hun græd mega nu og tog hænderne for ansigtet

Mørket kom frem i Velarians øjne, og han spændte ufrivilligt musklerne.
*Zann... Zork... Malakel...* tænkte han, og mærkede vreden skylle ind over sig som en flodbølge.
Han tog om Kajika og trak hende ind til sig for at trøste hende.
"Nu er det nok Kajika. Det er det altså." sagde han og aede hendes hår.
"Jeg tillader ikke at der er flere der gør dig fortræd. Zann er... Zann er åbenbart et dumt svin. Hvis ikke han vil stole på dine ord så er han ikke det værd søde... og hvis han igen giver Zork så meget kontrol... så.. ja så... jeg vil ikke se på at han sårer dig. Aldrig mere."
Han krammede hende og mærkede tårerne presse på.
*Åh gud... Jeg skulle have presset hende til at forlade ham... jeg havde ret, og takket være min blødsødenhed gav jeg ham alligevel en chance for at gøre hende lykkelig. Det er min skyld.* tænkte han.
"Åh Kajika..." hviskede han og strøg hende over håret. En enkelt tåre løb ned ad ans kind.

kajika græd stille og så på ham med blide øjne og sagde"men da jeg fortalte ham du ved alt så sagde han det var iorden og så ville han bare slås mod Malakel nu og ja han rejse for at finde sin arv til brylluppet men stadig jeg er så ked Velarian jeg ved ikke mere om jeg har valgt det rigtige i livet om jeg måske..... måske" hun bed sig hårdt i underlæben og tog om Velarian med tåre og sagde"ååårh! velarian jeg har sådan savnet dig jeg ved ikke hvad jeg skal gøre Zann beskytter mig skam og er sød og alt det og jeg kan godt li fyre er noget.... slemme men denne dag i dag gik helt galt" hun så å ham uskyldigt

Han strøg hende over håret og sagde med let rystende stemme:
"Kajika. JEg siger ikke at du skulle have valgt mig... du fulgte dit hjerte og det er vigtigt... men jeg tror bare ikke at Zann er den rigtige for dig. Nok er han sød og rar og passer på dig... men det du lige har fortalt kan jeg ikke hverken glemme eller tilgive ham for."
Han krammede hende og endnu en tåre løb ned ad hans kind.
*Hun har ikke fortjent denne smerte!!!* tænkte han vredt.

kajika rødmede let og sagde"måske burde jeg ha valgt anderledes Velarian men jeg er hans forlovede og vi man kun ser på de slemme sider ender det galt men jeg ved ikke hvad jeg skal gør men jeg vil udspioner ham og Malakel der skal vist tale angående om hvordan jeg bliver halv engel igen fordi han løg for mig han sagde han ville acceptere min demon halvdel nu men det ville han ikke jeg kunne se det i hans blik" hun sukkede og så på velarian og sagde"ååårh søde dog ikke græde for min skyld"

Han åbnede øjnene og så hende i øjnene. Hans blik var fuld af retfærdig vrede og sorg.
"Kajika... jeg vil ikke have at det her går ud over dig! Det er nok nu! Du har ikke fortjent denne smerte, og hvis Zann ikke kan tåle at du er halvdæmon, så er han ved gud ikke god nok til dig! Jeg vil afslutte det her hvis ikke du selv gør det. Jeg kan ikke se dig lide længere!"
Han rejste sig op og tørrede sine tårer væk.

Kajika rejste sig op og tog ham i hånden blidt og så ham i øjnene uskyldigt og sagde"velarian ikke noget med at dræbe nu har jeg bare brug for dig.... lige nu og her har jeg brug for min forstående ven der trøster mig og kan få mig til at grine igen ved at falde i vandet for sjov som han plejer at dumme sig eller at rødme så sødt jeg har brug for din forståelse nu velarian ikke din vrede søde" hun strøg ham over kinden stille og blidt og så på hans øjne med tåre i sine øjne

"Jeg dræber dem ikke..." sagde han. Og mente det. Det var ikke det der var hans plan.
"Men jeg vil ikke se dem gøre dig ondt længere. Jeg sværger ved mit liv på at jeg vil beskytte dig Kajika Guldhjerte." sagde han og hans øjne var så alvorlige som de kunne blive.
Han trak hende ind til sig i endnu et kram.

kajika rødmede let og tog om ham og puttede sit hoved ind mod hans brystkasse og sagde"Tak Velarian du så dejlig du er jeg...." hun kunne jo ikke sige hun elskede ham som hun plejede at sige til Zann men hun kunne sige"jeg holder så meget af dig Velarian og det er dig der virkelig har et hjerte af guld i mine øjne" hun tørte sig for øjnene stille med et lille uskylidgt sødt grin og rødmede let i det hun sagde"du min bedste ven i hele verden velarian"

Han smilede til hende, og tog en beslutning.
"Jeg må lige tage afsted lidt... der er en jeg skal tale med, men jeg kommer snart igen søde"
Han gav hendes skulder et klem, sendte hende et sødt smil, og sprang afsted.

kajika så efter ham og sagde"velarian! hvad skal du dog nu??? Velarian åååårh for pokker da også Velarian jeg syntes altid når jeg har brug for dig at du .... forsvinder fra mig hvorfor ..." hun tog sig stille til håret og rødmede let i det hun havde i noget tid faktisk stået og snakkede med sig selv, hun satte sig nede ved vand kanten og så på det stille med et lille smil og lavede sjove grimasser

//Hvad skal han O.O//

// Godt spørgsmål... men jeg kan afsløre at han bare skal sørge for at han ikke bare bliver dræbt af Ma'lakel eller Zann! //