Skovens kulde

Sted: Skoven
Tid: Midt i mellem formiddag og eftermiddag
Vejr: Køligt og overskyet
Omgivelser: En masse træer og en stor sø.

Der var helt stille, bortset fra vinden der susede i træerne. Det var ikke varmt og heller ikke bidende koldt, det var køligt. Himlen var dækket af truende grå skyer og man kunne ikke se solen, selvom der var godt lyst op. Ved siden af søen, stod en pige. Pigens kappe blafrede på grund af vinden, der havde fået godt fat i kappen. Hendes hår hang løst ned af ryggen og fik hende til at se helt artig ud. Håret dækkede pigens øre til, så man ikke kunne se at de skilte sig ud fra andres: de var helt spidse. Hun var iført en kort ternet nederdel, de fleste ville nok have troet at det var fra en skole-uniform, men det var det ikke. Hun havde en sort t-shirt på, uden noget tekst eller lign. på. Hun havde et par sorte støvler på, der gik hende til lidt over anklen. Pigens navn var Elizabeth.
Elizabeth var ikke helt klar over hvad hun lavede midt i skoven, især når det ikke var hendes bosted. De seneste par måneder havde hun rejst fra sted til sted, men havde ikke fundet et sted hun fandt sig behageligt. Hun stod og stirrede ud over den store sø, med det helt mørke vand, og håbede lidt på at hun ikke ville støde på nogle fjendtlige væsener, der bare var ude på at dræbe hende som en lille myg på væggen.

En sort ulv sprang af sted i høj fart, den farede af sted som en sort skygge. Spike var navnet. Han var slave for Faith og loyal som en drage, men tosset som en hattemager. Hans lange tunge hang ud af munden, han lavede ikke rigtigt noget her i skoven, han løb bare rundt og ledte efter noget at tage sig til. Han kom til søen og kunne se nogen stå på den anden bred. *Hmm en at lege med* Han løb ind i skoven igen og løb mod den anden bred, en svag lug ramte ham. *Elver! det skal nok blive sjovt* han kom ud bagved hende, han vidste ikke om hun havde lagt mærke til ham, han luskede tættere på hende og begyndte at knurre som den sultne ulv han var.

En pludselig knurren lød bag hende. Hun kunne fornemme et væsen bag hende, måske en animgaus? I al fald lød det til at væsenet kom lidt efter lidt tættere på hende. Elizabeth vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre. Væsenet lød fjendteligt, især med den uhyggelige knurren. Elizabeth måtte bare tag et kig, bare et enkelt. Hun vendte sig langsomt om, for at vise væsenet at hun ikke var ude på noget. En unaturlig stor ulv stod foran hende. Elizabeth gispede svagt, der var en meget lille chance for at ulven hørte hende. Hun vidste udemærket godt at hvis hun viste den mindste smule af svaghed, ville ulven garanteret springe ud efter hende. Hun tog mod til sig og snusede lidt ind. *Det er en animagus! Hvad vil den mig?*
"Animagus, giv dig til kende!" Hun blev nødt til at råbe det, for at få det til at lyde truende. Normalt stødede hun ikke på andre arter og havde ikke fundet sine kampeteknikker til nytte, så hun var ikke sikker på hvad man skulle gøre i en lignende siteration. Mon den ville lytte til hende, eller vil den bare dræbe hende på stedet? Hun vidste at ulven kunne dræbe hende hurtigere end normalt var.

Spike kunne ikke spore nogen frygt i elverens stemme, men han kunne sagtens lugte det. Hvordan kunne hun vide han var Animagus...? han hyggede sig og blev hved med at være ulv, han kom tættere og tættere på hende til sidst så hans snude var få centimeter fra hendes ansigt, han var stoppet med a knurre og var istede begyndt at lade sin tunge hænge langt ud af munden, han kunne ikke dy sig og slikkede hende en gang i hoved før han forvandlede sig til menneske. han lagde sig ned på ryggen og grinede hysterisk. "Du troede jeg var en ulv... HAHAHA" Spike var helt hysterisk, han grinede på en syg måde, men stoppede brat og blev helt alvorlig. "Hvad laver du herude... Spike undre sig over at elveren er her" han talte om sig selv i tredje person engang imellem nåt han mødte folk, bare for at virke en lille smule mere tosset. Hans lange lyse hår var i lidt vådt og hang ned foran øjnene på ham. Han havde sin lange røde dragt på, og hans slavenummer var synligt på hans højre skulder.

Elizabeth blinkede ikke én gange, selv ikke da ulven slikkede hende i ansigtet. Normalt ville hun have tørret det væk med sit ærme, men det ville bare vise svaghed. *Jeg havde ret* tænkte hun, da ulven forvandlede sig om til sin menneske-form. Da personen begyndte at grine, hævede Elizabeth sit ene øjenbryn. Hvad var der dog med ham? Hvorfor i al verden opførte han sig sådan? Som om han ikke vidste bedre!
Hun ville ikke svare på hans spørgsmål indtil han var faldet på plads igen. "Hvad jeg laver her ude?" Hun gentog hans spørgsmål, var det virkelig det han ville vide? Normalt hvis folk spurgte hende om noget ville hun svare: Jeg vil kun svare på ét af dine spørgsmål - vælg det med omhu. Men det måtte han jo selv finde ud af på et tidspunkt, at hun kun ville svare på ét af hans spørgsmål. "Det vedrører ikke Dem!" Svarede hun, men hun havde droppet sin høflighed, så hvad hun virkelig sagde var: Det rager ikke dig!

Pike begyndte at grine hysterisk igen han rullede rundt på jorden og kunne næsten ikke få vejret, Til sidst rejste han sig dog op stadig med et stort smil på læberne, "Spike han rejkte en mudderindsmurt hånd frem mod elveren, Jeg har aldrig mødt en elver før" han grinede noget mere men holdt stadig hånden frem mod hende. "Og du kan tro det vedrører mig du er her... du er i overhængende fare ligenu" han grinede noget mere på sin maniske måde og blinkede frækt til hende.

Elizabeth brød sig mildest talt ikke om ham. Måden han grinede af hende, var ligefrem modbydelig. Da han kom på plads igen, kiggede hun kun koldt på ham. Hvor voede han ... ? Og hans blik ... Hun løftede langsomt hånden og stod sådan et et kort stykke tid. Hun tænkte sig kun kort om før hun svingede hånden og gav drengen en lussing. Hun havde ikke mere at sige; han havde ligefrem generet hende. Hun kiggede stadig koldt på ham og sænkede langsomt hånden, så den hang. En let brise susede forbi dem og det rykkede i hendes hår.

Spike kiggede på hende efter lussingen, han var mildt sagt overrasket, her var han og prøvede ligefrem at være flink og så fik han bare en lussing. Spikes øjne blev smalle og hans stemme blev meget seriøs. "Det skulle du ikke have gjort" han havde et vanvittigt udtryg i øjnene og blev ved med at snakke. "Her prøver man at være flink og bedårende, og så bliver man mødt med vold og dårlig humor!". Han forvandlede sig til ulv igen og begyndte at knurre og snappe efter elveren.