Friheden-Pitch

T:Eftermiddag
V:Lid solskin og lidt kulde
S:Parken-sombre
O:Cimberlie,et springvand i midten af parken, bænke, og græsbuske
__________________________________________________________________

Cimberlie sad på kanten af springvandet mens hun nød vandet der racede igennem hendes fingre og ned i springvandet igen, vandet var dejligt koldt lidt med små glitrene glitter deri som solen lavede ved at skinne derpå, der var ingen i skyggen og heller ingen omkring hende kun hende og en masse omgivelser, så smillede hun mildt lidt over bare friheden og naturens omgivelser.Hun ventede ikke nogen men self ville det da være dejligt,hvis der kom nogen ned til hende for at holde hende med selskab

Noget af gruset på stierne begyndte at bevæge sig, og efter lidt tid, var der dannet en stor cirkel uden grus, lidt væk fra Cimberlie.
Nogle små kugler af lys begyndte at dannes, og samlede sig i en klump midt i cirklen.
Et stort lysglimt skinnede ud af cirklen, og Pitch lå midt i den.
Han så lidt forvirret ud. "Jeg vidste, jeg skulle prøve over en kortere afstand først..."
Da han så Cimberlie, så han bekymret ud, hvordan skulle han forklare det her for et menneske?

Cimberlie rørte lidt videre ved vandet dejlig koldt som det nu var, og lidt glitrene det var virkelig smukt i soles stråler, men solen ramte også Cimberlie s ansigt, så det mørke sorte hår blev lidt lyst i det.Hun prøvede at skygge det med en lille hånd da det generede hende lidt at det ramte hende direkte ind i øjnene."åh jeg skulle have taget solbriller på"sagde hun med et kort suk, så vippede hun med hendes fødder hvor de hvide ballerien sko sad på.Hun havde ikke set personen lidt væk fra hende

Han så rundt, der var ingen andre end pigen ved springvandet. Godt, hun ikke havde set ham.
Han gik derover, og satte sig på kanten, nogle meter fra hende.
"Hejsa. Hvad laver du helt alene her i parken?" Han lavede små bølger i vandet med sin ene hånd.
Vandet var dejlig køligt, og han stak hele hånden ned i det.

Cimberlie vendte hovedet hen mod ham for at se om om det virkelig var hende han talte det, så så hun at det hvist var hende han talte hun.Hun fik et lilel smil frem og kiggede først med et lille blik ned i vandet i springvandet hvor var det bare dejligt at røre ved hendes fingrespidser nød meget at røre ved vandet og lidt ved de små kronblade som var i vandet og flød dejligt stille."æhm hvem mig? jeg gik mig en tur i det dejlige vejr, hvad med dig"spurgte hun

"Tja, det var egentlig en fejl. Men det er da meget rart, at være her."
Han smilede til hende, det var rart med noget selskab.
Og han var helt tømt for kræfter, så han kunne ikke teleportere tilbage i en halv times tid.
"Det er meget dejligt vejr, ja. Og det holder vampy... myggene væk."
Da han begyndte at tale om magi, gik det pludselig op for ham, at hun vist ikke var andet end et menneske, og blev lidt chokeret, over at han var så dårlig til at holde det hemmeligt.

Cimberlie kiggede på ham og strøg en finger over et af de mange få kronblade der lå i vandet de var nu også meget smukke i hver deres farver, og så dejlige våde og klare i solskinet.Hun vendte sig mod ham"vampyre hvad er det"spurgte hun og vidste slet ikke noget om de slags var de magiske væsner

Han så på hende med et hemmelighedsfuldt smil.
"Kan du holde på en hemmelighed?"

Cimberlie smillede mildt og nikkede lidt hun elsker hemmeligheder de var altid så mystiske og venlige, selvom nogle var mørke og triste"jada hvad er hemmeligheden"spurgte hun og var klar med et lille øre til at lytte efter

Under vandet begyndte hans fingre at lyse, og små tråde af energi dansede gennem vandet, og ramte Cimberlies håndflade.
En anden stemme end hendes egen begyndte at tale i hendes hoved.
*Altså... Her i Di Morga er, måske halvdelen af indbyggerene, magiske væsner af forskellig slags. Du virker som en, der ikke bare vil sige det til alle.*
Han lukkede hånden sammen, og stemmen forsvandt.
Så smilede han til hende, han var sikker på, hun ikke ville afsløre dem.
Selv hvis hun gjorde, hvem ville så tro på hende?

Cimberlie tog et lille kig ned på hendes håndflade og på selve hendes hånd, mens hun smillede midlt over hemmeligheden, som hun ikke kunne finde på at sige til nogen men nu vidste hun også at der var mange magiske væsner på selve Di Morga hun var et menneske og havde næsten ikke mødt et magisk væsen før"wow virkelig? men bare rolig din hemmelighed er i gode hænder hos mig"forsikrede hun ham om

Han smilede glad til hende. "Det var godt. Men det er ikke 'min' hemmelighed, det er hele Di Morgas. Også din nu!"
Han så lidt mere alvorlig ud nu. "Bare pas på med ikke at fortælle det til andre, med mindre du VED, at de ikke siger det videre."
Han stak også den anden hånd i vandet, og lavede nogle små strømme under vandet.

Hendes smil vendte sig til et lidt sørgmodigt smil mens hun kiggede ned på et kronblad tæt ved hendes fimgerspidser der var begyndt at strøme med solskin ned mod dem begge to"hmm ja, men jeg er jo et menneske folk har det ikke altid så bedst med at ses med et menneske"sagde hun med et kortvarigt suk

"Hvad mener du? Undgår folk dig?" Han bed i sin knyttede hånd.
Han samlede et kronblad op, og lukkede hånden. Lidt lys skinnede ud mellem hans fingre.
Da han åbnede hånden igen, lå der en lille blomst, som han rakte til Cimberlie.
"Bare rolig, langt de fleste af de magiske væsner er fredelige, og resten holder sig mest til at slås med hinanden."

Hun kiggede på blomsten i hendes håndflade den var så smuk lavet og dens blade så runde og glatte og lidt våde, en smuk blomst som hun var meget taknemlig for at have fået af ham hvis navn hun enlig ikke vidste endnu.Hun smillede lmildt og gav ham et lille kram"mange tak for blomsten og foresten hvad hedder du enlig"spurgte hun venligt

"Jeg kan ikke huske hvad mit rigtige navn er, men jeg kalder mig Pitch, og det gør alle andre også."
Han så ned i vandet, han var meget forandret, syntes han.
"Jeg har det ikke så godt... Er det i orden med dig, hvis jeg går nu? Jeg skal nok finde dig igen."
Han smilede til hende, og tørrede hænderne i sine bukser.

Cimberlie kiggede undrene på ham med et lille kortvarigt smil men nikkede så"ja self jeg vil vente her hvis det er, eller også lidt rundt i parken"sagde hun med et lille nik og rørte lidt ved vandet hun var glad for selskabet og meget mer at han ikke flygtede fra hende fra første øjeblik

"Du behøver ikke bliver her, jeg skal hjem til Milla. Men det har været en glæde at fortælle dig om alting!"
Han rørte ved hendes pande, og hans fingre lyste svagt.
"Og bare rolig, jeg flygter ikke fra dig, hvis det er det du tror. Jeg skal bare hjem. Farvel!"
Han rejste sig, gik lidt væk, og slog sine vinger ud. Så vinkede han, og fløj mod skoven.

Cimberlie kiggede på ham med et lille smil og vinkede tilbage med et lille sidste blik hans vinger var så smukke og dejlig glitrene i solens stråler og varme, hun rejste sig og begav sig hen mod sit hjem"ja vi ses"sagde hun venligt