Silent forest... (Quincy, privat.)

S ~ Skoven
T ~ Eftermiddag, ca 16.23
O ~ Træer, blade, træer... ¨
V ~ Der er en smule skyet, men ellers lunt.
P~ Sorte gemacher med en nederdel til det nederste af lårerne og en lidt stram top.

Keela gik igennem skoven, hun var på sin daglige gåtur og vejret var dejligt for det. Hun frøs ikk det mindste, selvom der kom en enkelt lille kølig brise nogle gange. Hun smielde let og nød den når den kom frem de få gange. Hun stoppede ved et træ og hoppede op i det. Hun smilede let og sad roligt i det. Hun svang lidt med sine ben og slappede roligt af oppe i dens grene. Hun kiggede rundt for at se om der måske var noget. Hun sukkede let, nej... Men det var vel ikk til at bebrejde, mange var hjemme fordi det var ved at være aften og spisetid. Hun sukkede let og støttede sig ind til træets stamme. Hun kiggede op på den let skyede himmel, "Hvis det regner bliver jeg sur..." sagde hun til sig selv. Hun kiggede ned på jorden og smilede let, der var lidt langt ned. Så hun måtte bare håbe hun ikk ville falde ned fra træet.

Et godt stykke længere henne ved nogle høje træet ret brede i det kom en høj ranglet person gående i et normalt stille, langsomt tempo. Han skulle heller ikke nå noget så hvorfor ikke gå i det normale tempo. Quincy hed denne mand som også altid havde en farvet glaskugle med sig ligemeget hvor han gik rundt henne. Han smillede koldt på den denne gang avr der en kvinde fanget i kuglen."Glaskuglen var kul sort ligesom quincy s hår. Han fortsatte i det langsomme tempo og nåede hen til et træ der så godt ud til at læne sig op ad hvilket han også gjorde. Han stod nu lænet op ad træestammen og studerede glaskuglen lidt. Kvinden så ud til at skrige hendes lunger ud men det morede bare qquincy jo mere hun gjrode det"Haha tåbeligt kvinde menneske"lød hans latter den kolde latter. Var der ikke nogen i nærheden? måske det måtte tiden vise sig.

Hun lugtede lidt, en dæmon? Hun smilede let og kiggede rundt. Hun så på ham, en glaskugle? Hun satte hovedet lidt på skrå. Hun smilede let, han var en ny slags. Hun havde i hvertfald aldrig lugtet det der var denne gang. Hun kunne mærke hun blev interresseret i det. Hun hoppede hen til det træ han var ved. Hun var lydløs, ikk med vilje. Men hendes krop var let, hun kunne trods alt forvandles til en ørn. Så derfor var hun let på tå. Hun landede blidt og kiggede på ham. Hun bukkede sig ned og pustede ham blidt i nakken. Hun gemte sig bag træet bagefter og mærkede hun grinede lidt. Det var ffor lavt til at han ville høre hende. Men sjovt var det da. Hun kiggede lidt, hendes mørkelilla øjne kiggede på ham. Men han ville ikk opdage hende da hun var god til at skjule sig. Men hvis han kunne mærke andre ville han nok mærke hun var der men ikk hvor.

Han mærkede noget og blev lidt spændt på at vide hvad det måtte have været for noget var det spørgsmålet var bare hvad det var. En pusten måske men det kunne ikke have været fra træerne de stod jo så langt væk fra ham. På nær det ene træ han var lænet op ad så var der ikke andre der kunne have pustet ham ved nakken."Hmm yderst underligt"sagde han med en normal stemme der også var ldit gådefuldt i det. Han havde ikke mærktet noget men så alligevel havde han fornemmet nogen i hans nærværd han kiggede ldit bagved sig og smillede ondt og forsvandt hurtigt ombagved træet han så en pige stå der han bøjede sit hoved hen mod hendes ene øre"Er det mig du holder øje med"lød stemmen med et lille fnis fra ham han holdte godt fast om glaskuglen i hånden.

Hun holdte sig lidt for munden og grinede så lavt hun kunne. Hun grinede vildt indeni. Hun så han forsvandt, men hun kiggede rundt fra hvor han havde været. Han måtte være gået en smule. Det gav et sæt i hende da han sagde noget i hendes øre. Hun kiggede skræmt på ham og havde rødmet lidt. Det var ikk lige det hun havde regnet med. 2Øhm. jeg...!" hun kiggede på ham og kiggede rundt. "Jeg ville bare lave lidt sjov med dig, ikk andet!" smiede hun uskyldigt og kiggede på ham med et smil. Hun gled ned af træet og kiggede op på ham, hun var blevet så overrasket at hun mistede fodfæstet, måske lidt sent men bedre sent end aldrig som sagt ikk? Hun kiggede op på ham og rødmede stadig lidt. Hun kløede sig lidt på kinden med sin pegefinger. Hun kiggede lidt væk, hun følte sig lidt flov over at have gjort det og han så troede hun havde fulgt efter ham eller noget.

Quincy grinede lavt til hende mens han kiggede på hende han så først hendes æjne og lidt efter det hendes bevægelser"Lave sjov med mig hmm lykkedes det dig så"spurgte han med et lille smil emns han kiggede koldt og tomt på glaskuglen"Du skuffer mig aldrig"sagde han til den og morede sig over den kuglen hvori der altid var en holdt fanget i en han havde fanget. Quincy morede sig altid over det han kunne jo ikke gøre andet end at more sig over det."vad er dit navn enlig"spurgte han og gik hen foran træet "du har det ikke varmt vel siden du har røde kinder"tilføjede han han havde de tikke varmt meget koldt kunne man hellere sige at han havde."Jeg er ikke ligefrem det letteste at lave sjov med fordi jeg altid forsvinder væk"indskød han med et lille grin et lavt men lidt normalt grin. Han betragtede hende lidt hun så meget pæn ud.

Hun rejste sig igen og var lidt op af træet. Hun nikkede lidt og smiled elet til ham. "Ja det gjorde! Jeg klarede at puste dig i nakken uden at du opdagede det." smiled ehun glad. Hun var stadig lidt rød ved kinderne, han var lidt tæt på hende. Hun var ikk bange for det, men det var lidt uvant or hende. Hun kiggede let på ham og grinede let. Han snakkede til sin glaskugle. Hun synes den var lidt unaturlig, men hun tænkte det ville være dumt at spørge ind til det. Hun kiggede på ham igen, "Mig? Keela Uzumaki. Dig?" spurgte hun let. Hendes lilla øjne kiggede op og ned fra ham. Han var rimelig højere end hende. Hun rødmede mere da han spurgte til hendes kinder. Hun nikkede, "Ja, jeg har det varmt. Her er jo rimelig lunt!" smilede hun og håbede at han troede på det. Hun grinede let, "Ja det fandt jeg så ud af at du gjorde." smilede hun. Hendes krop var lidt spinkel i det, men hun havde en pæn form og var slank. Hun følte han kiggede lidt for meget på hende, men følte ingen grund til at være så paranoid.

Quincy fulgte hende med hans øjne enhver bevægelse fra hende kunne han skimme ud af hans magma glødende øjne han smillede lid tog morede sig enlig ret meget over det. Han stod foran hende ved træet, og så på hende lidt røde kinder så hun havde det varmt det valgte han at tro på indtil han fik et klarede svar frem inde i hans hoved"Quincy Geist en ære at møde dem Keela"sagde han i yderst høflig tone mens han bukkede for hende."Haha jeg er meget dårlig til at opdage folks pusterier på mig men hvem kan vide om jeg måske havde opdaget det men ikke sagt noget"sagde han så mens han skiftede blik hen på glaskuglen"Ja du tror vel jeg er skør fordi jeg taler til en glaskugle "indskød han med et lille suk men også et lidt listigt smil hængene over hans blege mæke farvede læber.
"haha ja at forsvinde hurtigt væk det kender jeg alt for godt for det kan ske tit"sagde han så. Hna rettede ryggen på og gik lidt tæt på hende han var højere end hende han lagde en hånd oven på hendes hoved"LIlle Keela"sagde han smillende og lidt drilsk

Hun kiggede forsigtigt op på ham, han så da ud til at more sig over det? Men hvad morede han sig overhoevdet over? Hun trak lidt på skuldrene. Hun kiggede lidt overrasket da han bukkede ver at fortælle sit navn. "Quincy, øhm... Du behøver ikk være høflig!" smilede hun til ham og kiggede lidt nervøs. Hun havde aldrig set nogen bukke sådan over at fortælle sit navn. Hun grinede let over det han sagde og pustede ham direkte i ansigtet. "DU er dårlig til at opdage det, så jeg har intet gjort." grined ehun let drillende. Hun rystede på hovedet, "nej, det er ikk underligt. Jo måske lidt, men nogen taler med ting. Sådan er der nogle der er." smilede hun let til ham. Hun kiggede rundt og kløede sig lidt bag hovedet. Hun gik lidt tilbage da han kom tætter epå og hun kigede op på ham. Hun støttede sin krop til træet og lukkede øjnene da han lagde en hånd ved hendes hoved. Hun rødmede lidt og kiggede op på ham igen.