Silent forest? (Kajika)

S ~ Skoven
T ~ Irl
O ~ Nobody
V ~ Solnedgang og en blid vind.



Manda gik rundt i skoven, han gabte let og gned sine øjne blidt. Han kiggede rundt og sukkede let, "Her er ingen..." sagde han surt og lagde armene over kors. "jeg kunne have svoret der var bare en. Det lugtede sådan..." hun lugtede igen og kiggede rundt. Han sukkede let og satte sig med et bump. Han kløede sig på hovedet og hans gule øje(venstre) gav et skær fra sig. Hans sorte(højre) havde et roligt blik ud af intet og han kom til at gabe igen. Han lagde sig på ryggen og kiggede på himlen. Han smilede over den første stjerne på himmelen, selvom den ikk var særlig tydelig da solen stadig var lidt fremme på himlen.

Kajika var ude for at øve sit hurtige løb, hvilket alle vampyr kunne, de kunne gå i en slags hyper løb så det lød som om der ingen var og så når de var tæt på var det som om der kom en vild hest mod sig eller et helt vædeløbs hold. Kajika mærket vejret blive hårde, og hun trak altid vejret når hun løb, selv om det ikke var nødvendigt. Hun mærket hendes bryst ikke gi noget hjerteslag fra sig der var overbelastet?, hun syntes det var sådan en mærkelig følse at mærke, og hvad der var være?, hun kunne ikke rigtig finde ud af at stoppe eller sætte tempoet ned så hurtigt i hyperfart. Hun var iført hvide shorts og en stram sort top der stoppede over navlen, hun ville nødig slide noget hårdt stof op af den sarte ikke helt hvide hud, fordi hun var halv engel så hendes hudfarve var blot blevet mere bleg dog stadig et smukt skær af gyldenbrun i hendes hud, og hendes øjne var sølvgrå pg smukke meget hård kontrast som en stjerne, hendes hår var hvidt og langt, helt til hofterne af hende, dog sat op i en pjusket knold når hun løb og så bar hun musik i ørene fra sin lille iphot. Hun havde slet ikke opdaget manda, så da hun endelig var halvvejs så hun forskrækket ned men forsent!.

Før hun vidste af det lå kajika rullende på jorden, simpelthen faldet over manda, og rullede direkte over den smukke bladfyldte bund og lå blot der med ryggen til manda helt stille med musikken kørennde i ørene...

Det gav et sæt i Manda og han krøllede sig hårdt sammen da Kajika løb og faldte over ham. Han krøllede sig sammen og ømmede sig da hun var væk fra ham. Han satte sig op og kiggede vredt i mod hende. Hans gule øje(venstre) gav et vredt og koldt skær fra sig. Mens det sorte(højre) bare var vredt. Han rejste sig og gik hen til hende, "Hva fanden er du ude på!?" snerrede han og fik hende vendt om så hun kiggede på ham. Han stoppede op og tog en hånd til hovedet. Han kiggede på hende igen og hans blik var blevet roligere. Han fik hende hjulpet op at sidde og aede hendes hoved blidt, "Hey... Er du ok?" spurgte han roligt. Han vidste med det samme hun var engel og vampyr og det beroligede ham meget over at se hendes så ligeblege hud. Han troede hun var død et øjeblik da han så hendes hudfarve. Han så hun havde høretelefoner i ørerne og tog dem ud så hun kunne høre ham denne gang, "Er du ok?" spurgte han igen.

//Du skulle lige have sagt jeg skulle skrive mere!oo
Og jeg kan altså ikk skrive så meget som dig, så kreativ har jeg aldrig været... :P

//haha gør altså intet xD plejer normalt at skrive over 11-14 linjer xD//

Kajika lå blot der med det bølgende blonde hår over sig uden at trække vejret, med læberne let adskildte og hendes krop helt kold. Hun åbnet blidt øjnene langsomt og roligt da han fik hende sat op og aede!? hendes hoved blidt."hva..." der var en lille pause mellem ordene indtil hun så på ham med de klare glinsende øjne af sølv og sagde"årh ja?... det tror jeg da arh" hun tog sig til håndledet, og vis man havde fået flashback af hele situationen kunne man ha set at hun havde landet på sin ene hånd(venstre). Hun tog sig lidt til den og bed tænderne sammen"uuuhh.. det gør lidt ondt" hun lugtet at Manda var varulv og vampyren i hende skrig nærmest. Kajika trak sig hurtigt i et ryk væk fra Manda med forskrækkende rædsel i øjnene og sagde"du.. du varulv" hun var bange for varulve af en eller anden grund?, det var bare siden hun var blevet bidt mod sin vilje havde hun frygtet ? varulve, og hendes hud så skam ud til at være temmelig bleg men ikke så bleg som de almindelig vampyr... Hun så lidt på Manda undersøgende og sagde"hvem? er du" hun tog sig blidt til hovedet og lukket øjnene få sekunder.

Han kiggede på hende og smilede let. Han kiggede på hendes håndled, "her lad mig se det..." han nåede ikk at se det før hun rykkede sig væk fra ham. Han kiggede undrende på hende og nikkede let, "Nårh..." sagde han roligt og smilede til hende. "Du behøver ikk hade mig, frygte mig eller ville angribe mig." sagde han roligt og kiggede blidt på hende. "Jeg har aldrig hadet vampyrer og jeg har heller ikk frygtet dem." sagde han roligt. Han kravlede forsigtigt hen til hende og havde en afstand, så hun ikk skulle flytte sig igen. Han rakte hende sin hånd, "Bare bid i mig, hvis det kan bevise at jeg ikk vil gøre dig noget." sagde han roligt. "Eller lad mig se dit håbdled, jeg kan godt hjælpe." smilede han og kiggede afventende på hende. Han kiggede på hende, "Mig? Jeg er Manda." smilede han. "Måke har Zen snakket om mig?" grinede han let. Zen havde ikk fortalt ham om Kajika, men han kunne trods alt læse tanker, selvom han ikk vil.

Kajika så lidt på Manda temmelig mistroisk og kiggede den anden vej i flovhed over han sådan betragtede hende med dette venlige blik?, hun havde hørt at varulve var forfærdelig fra andre vampyr dog ikke sin mester?. Hun betragtede ham og sagde"Jeg vil ikke bide i dig... jeg.. jeg ikke som de andre" hun tog blidt sit håndled frem mod manda og man kunne se det var blåt hånd ryggen hvor knoglen var, der var en rund slags blå mærke som var hendes knogle der havde gået af led. Hun betragtede ham og sagde"Manda...? kender du os Zen?.." hun så lidt på ham og tænkte*Uuuh!* hun grinte kært og sendte ham et flovt dog sødt smil i det hun rykket sig lidt tæt igen så han bedre kunne se håndledet og sagde"så du er manda ?... der kan man bare se og ja Zen har skam snakket meget om dig, er det ikke dig han bor sammen med eller?"

Han smilede til hende og nikkede let, "Jeg ville bare bevise at du sagtens kan se jeg ikk gør dig noget." han tog blidt hendes hånd og kiggede på hendes håndled. Da hun kom tættere på smilede han og kiggede mere på det. Han tænkte sig om, 2Det kommer til at gøre ondt, så vær klar på det." sagde han roligt. Han trykkede på hendes håndled og fik tvunget hendes håndled tilbage på plads. Han fik skarpe tænder og bed et lille hul i hendes hud, "Du må gerne tage blod fra mig bagefter, men det er dødt blod, så du skal lige have noget af det væk." sagde han roligt. Han slikkede på såret bagefter så det stoppede med at løde. Han rev sit ene ærme af med lethed og fik det rundt om hendes håndled. Han gjorde det lidt stramt og kiggede på hende med et smil. Han gav slip på hendes håind, "Det er en simpel, men effektiv løsning. Få den tjekket hos en læge senere i dag." sagde han roligt. "Jeg er ikk proffessiónel." Han tænkte sig om og smilede let, "Jo, Zen og jeg or sammen. Men vi er kommet i et skænderi..." sukkede han. "Jeg skal virkelig have en god forklaring på det der skete..." mumlede han med et suk.

Kajika så på Manda og bed tænderne sammen og skrig højt da den kom på plads. Hun fik lange hudtænder frem og hendes smukke sølv grå øjne blev blodrøde som om blodet af hendes blev sprøjtet ind i dem. Hun så på ham lidt og lukket øjnene indtil tænnderne havde trukket sig ind igen. Hun åbnede blidt sine øjne igen og sagde"Er mine øjne helt normale nu??" hun så lidt på ham og kiggede på håndledet og sa da han bed hul og sagde"Arh det .... det gør altså ondt" hun betragtede ham nærmest suge blodet væk så det kom lidt mere ud og hvordan det flød indtil det døde blod var væk.."Jeg er .... er jo halv vampyr men kan man virkelig ha bad blood... i sine åre der ikke må være der?" hun så såret heale stille men det stoppet med at heale ovenligt fordi hun var svækket. Hun mærket hendes hals kradse indenn i efter blod men ville ikke bide manda"nej... jeg vil helst ikke bide dig" hun så lidt ned i skam i det hun hørte det med Zen og sagde"hvilken undskyldning... hva der sket med jer da?? hva skændes i om"

Han grinede med et smil og nikkede til hende, 2DIne øjne er normale..." sagde han roligt og kiggede på hende med et roligt blik. Han aede hendes hoved og smilede, 2Selvfølgelig gør det ondt, det var jo et sår og jeg skapte det med skarpe tænder. Det er ikk underligt det gør ondt." han kiggede roligt på hende og aede hende stadig på hovedet han smilede barnligt. Men det stoppede til hun spurgte ind til skænderiet. Han rystede på hovedet, "Der skete noget... han kaldte mig noget han ikk skulle have gjort." mumlede han og krøllede sig lidt sammen. "Hvis man kalder mig det, så tager min varulv over... Jeg kan ikk styre den når man har sagt det ord..." mumlede han og tog en hånd til hovedet. "Da jeg kom til mig selv var der ild i hans hjem og jeg ledte efter ham. Han var væk, og så endte jeg på hospitalet fordi jeg havde indtaget for meget røg og var skadet..." sagde han stille. "Jeg kan ikk finde ham..."

kajika så på ham og sagde"Sig ordet til mig... måske vis jeg bringer dyret frem... kan det være du kan huske hvad der skete med ham vis jeg spørger dyret... jeg ved jeg bliver skadet men jeg kan klare det... jeg har telekinese og jeg kan heale hurtigt mere behøves jeg ikke.. måske vis jeg konfrontere dit udyr kan jeg udspørger det eller ide mindste bringe dine minder tilbage vis jeg får det dæmpet... ned... men ved du ikke hvor Zen er?? og ... hvorfor begyndte i at skændes manda... jeg ber dig fortæl mig det nu.. jeg vil blot hjælpe" hun så på ham og tog blidt hans hånd i sin og smilede kært med hovedet let på skrå og sagde"og ja... dine tænder er temmelig skarpe haha"

Han kiggede på hende og rystede på hovedet, "DU skal ikk få det frem! Jeg vil ikk have det sker igen!" han tog hænderne til hovedet. "Han har sit eget liv, selv hvis du får ham til at tage den med ro, så har han stadig sit eget liv!" han rystede en smule og stoppede op. Han kiggede på hende da hun tog hans hånd, han drejede hoevdet væk. "Der var brænd og røgen har skadet min lugtesans for en tid. Jeg kan ikk finde frem til ham før jeg kan lugte igen..." mumlede han og sukkede. Han kiggede på hende, "han vidste ikk jeg kan blive sådan, så han troede det var mig..." mumlede han. "Og elvom han råbte og sagde jeg skulle stoppe, så stoppede han ikk..." mumlede han stille. "Så slog han mig og gik..."

Kajika så på ham og sagde"hvem har sit eget liv?? hvem" hun så lidt på manda og sagde"rolig okay.. det skal nok gå Zen elsker dig altså.. han skal nok komme tilbage bare rolkig det skal skam nok gå og så får jeg ikke udyret frem i dig okay jeg skal nok holde mig på den clean linje af din" hun slap ham blidt og bed tænderne sammen og rejste sig hurtigt op i det hun sagde"Aehh.... jeg nød til at gå jeg ber dig følg ikke efter mig" hun begyndte at løbe men ikke hurtigt, fordi hun manglede for meget blod til at løbe hurtigt eller bruge kræfter.. hun var svækket og svag... blodtrangen i hende sted.

"min varulv, jeg er ikk mere kun en..." sagde han stille og kiggede på hende. "Han thar sagt han aldrig tilgiver mig..." mumlede han og rystede på hovedet. Han kiggede på hende og bed sig i læben, "vent!" sagde han hurtigt og kiggede efter hende. Han kiggede ned og sad stille. 2Du kunne da bare have spurgt om du måtte få noget af mit blod..." sukkede han stille og kiggede efter hende. Han kiggede rundt igen og sad sammenkrøllet, "Jeg kan godt klare at være alene, men hun er for svækket lige nu..." sagde han roligt og kiggede efter hende igen. Han bed sig i læben og tog en hånd til hovedet, "Hvad skal jeg gøre? Hvad nu hvis noget angriber hende..." han kiggede efter hende igen. 2Jeg kommer kun hvis der sker noget!" sagde han bestemt og rejste sig. Han gik hen og lænede sig op af et træ.

kajika gik ned i knæ og mærket sulten, den forfærdelig sult!. Hun fik blodrøde øjne og skrig højt i det hun krummede sig helt sammen, hun ville så gerne slippe for at være afhængig af blod!... men hun kunne ikke og det gik hendde på i 3 dage havde hun sultet og det kunne hun slet ikke holde til. Hun blev rigtig lig bleg mere end før og hun fik de lange hugtøjder frem og hendes hår blev helt skindende. Hun lå der på jorden og hev nærmest efter vejret selv om hun ikke havde brug for det.. hendes krop var ved at dø, hun begyndte at smuldre på huden, dog ville hun dø efter 2 dage men langsomt vis hun ikke fik noget stærkt blod.. hun så rundt og tænkte*nej intet blod.. jeg vil ikke!* hun fik en enkelt blodtåre ned af kinden og mærket sulten trænge helt op...

Han kiggede rundt da han hørte skriget. "Det må være hende....!" han kiggede rundt og begyndte at løbe hen i mod hende. Han var der på ingen tid og kiggede på hende, "Hva sker der med dig!?" han fik hende sat op og bed sig i læben. Han krammede hende ind til sig og lagde hendes hoved ved sin hals. "her, du kan ikk overleve hvis du ikk får noget. Jeg ved ikk om du har smagt varulve blod før, men en gang skal vel være den første..." sagde han roligt og aede hendes hoved. For at hun vise hun skulle prøve, han skulle nok samarbejde. Hun lukkede øjnene og ventede blot, "Hvis du ikk selv gør det, skal jeg nok få dig i gang af mig selv." sagde han roligt.

Kajika skubbet ham vredt væk og sagde"Nej jeg vil ikke... jeg vil ikke drikke blod! jeg intet monster det næres af blod! jeg vil ikke... jeg kan ikke drikke blod jeg ikke født vampyr jeg vil ikke være vampyr!" hun så på ham og mærket endnu en hudflade falde af... det faldt til jorden blidt som et fjer men forsvandt som støv i luften... hun så på ham og tog sig til kinden og mærket hvordan det smuldrede. Hun bed tænnderne sammen og sagde"jeg vil ikke jeg... jeg dør så!" hun lukket øjnene stædigt og så på Manda igen da hun åbent øjnene og vidste ikke hvad han ville gøre nu men hun ville gør alt for ikke at drike hans blod...

"Du er ikk et monster hvis personen giver dig lov til at drikke blodet! Alle er afhængige af noget!" sagde han vredt og kiggede på hende. "Hvordan kan du få en narkoman til at stoppe på stoffer? Det kan man ikk særlig nemt!" sagde han roligt og kiggede på hende. Han kiggede på hende og fik skarpe negle. Han lavede en lidt lang og dyb streg på sin hals så der flød blod ud af hans hals. "En vampyr kan ikk modstå når det er fra halsen og flyder..." sagde han roligt og kravlede hen til hende igen. Han blottede sin hals og ventede blot på at hun gav efter for sin trang. "Jeg ved hvordan en vampyr er, så du skal ikk sige det ikk virker." sagde han roligt og kiggede på hende. Han holdte fast i hendes håndled så hun ikk kunne komme væk. Han ville kun hjælpe hende, men det var en dårlig måde at gøre det på. "DU er ikk et monster, når jeg gir dig lov og endda gør det her."

kajika så på ham og hun var som lammet i det han lavet riften og gik tæt på. Hun smilede lettere ondt og det var måske ikke så godt han havde gjordt det. Kajika dræbte alle hun tog føde fra ved mindre trangen var lille.- Hun så lidt på ham og bed sig så hårdt fat med et hop på ham så han lå med ryggen mod den hårde jord og hun bed tænderne i ham som smør var det hun bed i. Hans blod flød ned i hendes mund og hun mærket det i hele kroppen. Hendes krop blev smuk igen gyldenbrunlig i det dog stadig lidt bleg... læberne rødlig igen og smukke pinke agtig, hendees øjne sølv grå og hendes hår hvidt og smukt i stedet for halv gråt. Hun mærket blodet i sig og slap i det hun mærket sin hud vokse frem igen og healede over alt hvor der var skadet.. Hun så på Manda og sagde"Manda... undskyld jeg... ?" hun havde suget temmelig meget..

Han kiggede overrasket og lukkede øjnene hårdt i da hun bed igennem. Han havde regnet med en lille smerte, men hun var så afhængig at hun ed for hårdt. Han kiggede på hende og havde en anelse anstrengelse på at holde dem åbne. Han lukkede dem bagefter og lå stille da hun gav slip. Hans vejrtrækning var blevet lav fordi hun havde taget alt for meget. Han lå stille og rystede en smule. "Det... Det går..." mumlede han stille og mrækede en kulde sprede sig i hele hans krop. Han følte sig samtidig træt, men kulden gjorde at han ikk kunne falde i søvn. Han rystede mere end før og kiggede på hende før han lukkede øjnene igen og var faldet om af sit blodmangel Han blev liggende og åndede svagt. Hans hjerte var ogs rimelig svagt, men han var i live.

Kajika så på ham og bed tænderne sammen i det hun tog ham over skuldren og løb af sted.. Hun havde blodrøde øjne nu og hun bed i ham i mens hun løb blot for at drikke lidt... Hun slap dog da hun endelig fandt et forladt bygnnings område og havde brugt hans blod for ikke at bruge noget af det hun havde fået i forvejen så hun intet manglede.. Så lange hun ham på en madrass i et hjørne oppe på et loft og fandt 4 mennesker og dræbte dem ikke hun sugede så meget hun kunne fra dem så de besvimet og stjal blodposer fra hospitalet og tog deres blod i dem, helt varm frisk blod og transpoteret det over i ham... Hun så på de fire mennesker og skaffet dem en ambulance bagefter så de ikke døde så de kunne få nyt blod. Hun ventet på at Manda ville vågne... Hun så lidt på ham og forbandt hans hals til perfektion, netop fordi hun havde været sygeplejerske en gang. Hun så lidt på ham og sagde"Manda... undskyld"

Han reagerede ikk på at hun løftede ham op. Han var kold og var slap i hele kroppen. Da hun bed i ham igen gav det et sæt i ham og han begyndte at hive efter vejret. Han var snart tom for blod i hele sin krop og kunne snart ikk mere. Han faldte en smule til ro da han fik noget blod tilbage i kroppen og da hun hjalp ham faldt han helt til ro. Han havde dog skaffet sig en feber af det og lå stille og rystede. Han hev lavt efter vejret og drjede sig uroligt. Han kradsede sin hals lidt efter hun havde givet ham forbinding på såret. Han drejede sig stadig uroligt, men endte med at ligge stille og hive efter vejret på grund af sin feber. Men han åbnede det ene øje og kiggede på hende. Han smilede let og aede hendes kind blidt inden han lukkede øjet igen og prøvede at falde til ro.

kajika så på ham og sagde"Manda..." hun kiggede rundt og tog ud for at købe hurtigt! ind til vandflasker der var iskolde og isposer og sådan til hand pande og dejlig varm tæppe til has krop... Hun så på ham og lagde blidt en flydende ispose på hanspande og hældte blidt noget vand ned i hans mund blidt og roligt så han umuligt ville kvæles i det.. og bagefter det tørte hun en dråbe af hans læberne med fingeren og lagde sig op af ham efter at ha taget tæppet over ham. Hun ville varme ham så han ikke frøs men samtidig tage hans tempratur ned ved panden, i mens han havde de 4 blodposer til sig, og hun tog pulsen på ham hver 5 minut for at sørger for han ikke fik for meget blod... "årh manda hvorfor var du os så dum...." hun gav et grin fra sig og strøg ham over kinden og nussede ham blidt i hovedbunden

Han fik lidt vand galt i halsen i starten fordi han ikk havde ventet at få vand. Han begyndte dog at vænne sig til det og drak det roligt mens han stadig lå og sov. Han krøllede sig sammen og nussede sig lidt til tæppet da han fik det over sig. Hans krop rystede lidt og han nusede sig ind til hende da hun lagde sig ved ham. Han tog den med ro og var ganske rolig over isposen på panden. Hans puls var rolig og han åndede roligt igen efter noget tid. Han nussede hovedet til hendes hånd da hun nussede hans hovedbund og han smilede en smule. 2Sådan er jeg bare..." mumlede han stille og åbnede det ene øje. Han kiggede på hende og var stadig lidt svækket over at hun havde taget så meget fra ham. Han kiggede roligt på hende og lagde sig til rette, "Men jeg overlever altid... Så det er jeg ikk bange for..."

Kajika rødmede let og smilede kært med lukket øjne og åbnet dem så da hun skulle sige noget igen"hihi det er jeg skam glad for at høre Manda" hun bed sig let i underlæben og rømmede sig en smulge i det hun lagde sig tæt ind til ham og sagde"men prøv at få søvn okay" hun havde givet ham ca 2 liter blod nu og tog poserne og de små tynde rør ud fra hans hud og satte 4 plaster på (en til hver sted hvor der havde været et rør) og det stoppet blødning med det samme. Hun smilede kært og sagde"Sov blot Manda" hun lukket øjnene og lå og sov der til lidt om dagen.... lyset nået ind og kajika lå der ved siden af manda med utrolig morgen hår... klokken var kun 11 men stadig.

Han grinede emd et smil og lukkede øjnene lidt hårdt i da hun tog rørerne af. Han lålidt stille og lå stille med hende ved sig. Han kiggede på hende, "Men... Jeg kan da ikk sove..." mumled ehan og prøvede at sætte sig op. "Jeg er kun svækket, ikk træt..." han kom til sidst op at sidde og kiggede på ehnde med et smil. Han lagde sig med et bump bagefter og lukkede øjnene han faldte i søvn lidt efter og sov roligt og tungt. Han sov stadig da hun vågnede og drejede sig en smule så han lå på ryggen. Han kradsede igen på sin forbinding ved halsen og bagefter på en af plastrene. Han var ikk vant til at have sådan noget på, men det var vel sådan set nødvendigt lige nu. Han var for svækket til at kunne hele.