de falder[rose!]

Omgivelser: ingen mennesker men ellers trærer buske, søen ?
Tid:klokken har netop passeret halv ni om aftenen
Sted:Søen
Vejr: det daler ned med snefnug over alt, det er isnende koldt, og der er en let vind


En pige på omkring de 16 år sad i sneen, havde bare ben, en lårkort hvid kjole, en sort jakke med pels i kanterne det gik hende til knæende, og for en gangs skyld havde hun taget noget på fødderne, et par sorte støvler der matchede jakken. denne piges øjne lyste op i mørket, det var syregrønne øjne der havde ædt pupillerne så der nu kun var grønt i hendes øjne, det hvide i øjende var også næsten ædt.
Pigen tumlede rundt i sneen, som hun for første gang havde set i gård aftes hvor hun havde stået ude hele natten for at se på dette fennomen. af og til kiggede hun op for at sikre sig at der ikke var nogle der så dette.

Tøj : http://yfrog.com/5gtherecyclingofchildrenbj

Lidt fra søen kom en pige gående, eller mere dansene i ballet stil i sneen, ikke at det så specielt kønt ud, men det var fint nok for hende, for hun elskede sneen og ville så gerne danse med de smukke snefnug der bare ramte mod jorden
et lille sødt grin kunne høres samtidig med hun dansede. Dog endte hun med at stoppe op fordi hun så en pige ved søen "..uhm"

Daianna var i færd med at bygge en snemand mens hun tumlede rundt i sneen som om hun legede katten efter ALLE SNEFNUG!. Det så sjovt, men også elegant ud, hun havde vist for travlt med at gøre dette og opdagede ikke pigen før hun gav lyd fra sig, Daianna stoppede brat og stirrede på på pigen, det var pinligt, hun lignede en svækling når hun sådan legede på denne måde!. Hva skulle hun gøre ? for en gangs skyld kunne hun ikke lyve sig ud af de. "emm" kom det fra hende, stemmen var sød og kær, men der var noget over den der gjorde den en smugle uhyggelig, og lidt kold.

Rose smilte sødt og venligt af hende "må man bygge med" sagde hun så og hentydede til snemanden. hun lagde stille hovedet på skrå og smilte igen. Hendes øjne var specielle da de var forskellig farvet, det ene var blåt og det andet gyldent "det er ok hvis du siger nej, så bygger jeg bare min egen"

Daianna kiggede frem omme bag fra snemanden "vil du bygge med?2 kom det uvidende fra hende. så man kunne godt lege i sne selvom man var på hendes alder?... "det... det må du vel godt" kom det fra hende. hun smilte kort, og galskaben forsvandt kort fra både øjende og smilet... men kun for en stund, så kom den tilbage. Daianna trillede en stor snekugle og smilte "den skal ha en næse!" kom det sødt fra hende, den kolde undertone var der stadig men den var lav. "skal den ikke?..." hun havde kun se nogle få børn gøre dette og vidste ikke om det var rigtigt. "jeg har ik prøvet det før" mumlede hun

Rose gik hen til hende "man plejer at bygge det ud af sne, grene og gulerødder måske, sten og en hat" hun smilte venligt "heh... men man kan sagtens lave en uden det jo bare af sne" hun smilte sødt til hende og begyndte at hjælpe til med at bygge den

"hmm nå" kom det fra Daianna da hun stablede den anden store snekugle oven på den første... "hvor mange skal der på af dem her?" kom det fra hende. Det var et kort 'tik' ved hendes øje og hun mumlede noget med: forbandet... og et eller andet andet."hva laver du egentligt her ude så sent... ingen andre kommer her ... eller ja sent og sent"

Rose lagde hovedet på skrå "det... uhm det ved jeg egentlig ikke" hun lå på knæ og trillede en snekugle "heh... jeg, uhm, jeg har ikke rigtig noget sted at bo så jeg nød lige at det sneede" hun smilte venligt "jeg elsker sne så meget da det er så fortryllende på en måde" hun lagde hovedet på skrå

Daiannaq kom endnu en stor snekugle ovenpå de 2 andre... "den er vist snart høj nok ik?2 kom det fra hende.
"det er jo meget let at bygge af hvorfor bygger du ik et hus?" kom det sødt fra Daianna. Igen kom det lille 'tik' under hendes øje "stop så" vrissede hun til sig selv. "jeg har lige fået en herre som jeg må bo hos indtil jeg finder noget andet... men jeg har ikke været der endnu, jeg er ikke helt sikker på hvor det er hende"

Rose begyndte så bare at bygge et hus og lagde hovedet på skrå da hun snakkede med sig selv "uhm er du ok frk?" sagde hun stille og undrede sig lidt over det "ikke for at være påtrængende" hun rejste sig op og byggede videre på huset dog gik det ikke så godt da det faldt sammen hele tiden "årh, lad nu være"

et psykopatisk grin kom fra hende og hun satte 'ild' til snemanden så den smeltede. "jeg har det fint" kom det hurtigt fra hende og hun gik over til Rose for at hjælpe, "mit navn er forresten Daianna, jeg har ingen anelse om hvad jeg hedder til efternavn!" hun fik hurtigt rejst en 'mur' af sne.

Rose så på snemanden "årh...det var da ikke så godt lavet" sagde hun så og smilte sødt "heh... jeg tror du skal lade være med at være sød, det går udover snemændene" hun grinte sødt af hende "ellers må vi vel se hvad fremtiden byder hvis du nu skulle gå amok" hun hentydede til hendes mærkelige grin

Daianna skævede til snemanden, "jeg skal bare lære det, tror jeg" kom det let undskyldende fra hende. "det ... det er ikke sådan rigtigt med vilje" igen kom der et 'tik' under hendes øje "ARRR FOR FANDEN DA OGSÅ!" skreg hun vredt.
"emmm grinet?? ... dett, er noget der er kommet efter...." hun stoppede og så tænkende ud i luften "efter jeg blev syg"

Rose så på hende og smilte så stille "hvis det er fordi at det væsen du nu end er ikke kan tåle eller er vant til du er sød, så behøver du ikke være så sød, så længe du ikke skader mig.." hun smilte venligt til hende "men heh... det er sjovt ik.... nogle gange kan man ikke vise hvem man er"

//sry det langsomme svar havde bare ikke lagt mærke til du havde svaret XD//

"hvis jeg ikke er sød, nøjes du ikke kun med at komme til skade" kom det kort fra Daianna. hun skævede til hende og fortsatte med at bygge den 'snehule' som Rose var startet på. "du har ikke set mit rigtige jeg, ikke helt endnu"
hun stoppede kort bygningen af snahulen "og det skal du nok også være glad for.