Rigt back out of Hell... Damn.. // Privat - Angela //

Sted: Foret - Skoven
Tid: 22:00
Vejr: Køligt, sneen har lagt sig, i et 4-5 centimeter lag, over skovbunden, i den lille lysning.
Omgivelser: Skoven er i dette område tom, og intet andet end skovens smådyr var omkring netop denne lysning.

Skoven var stille, som den oftest var ved denne tid om dagen. Der var kun ganske få egern, og andet småkragl, som fissede rundt omkring på skovbunden, og imellem træerne. Denne idyliske stilhed blev revet i stykker, af en lav brølen, i det en cirkel blev formet ud af ingenting i luften. Denne cirkel var tydeligvis varm, da der hurtigt blev lavet en smeltet cirkel omkring den, i sneen over græsset. Denne cirkel lignede nærmest en portal, og passede også godt i højden, til at et væsen kunne træde ud, eller ind. Der kom en lav hvæsen fra en kvinde, og en høj, atletisc bygget kvinde, bakked eud fre den. Hun forsøgte tydeligt at komme ind igen, men blev skubbet af nogen lange arme. Armene skubbede så pludseligt hårdt igennem, så kvinden faldt bag over med et hvæs, og langdede med samlede ben, og sine hænder ned i sneen. Portalen blev så hurtigt lukket igen, og kvinden sad nu bare i sneen. Hun så ikke ud til at fryse, selvom hun kun var beklædt i en halvt synderrevet kjole, der kun dækkede hendes brystkasse, og mave, og så ned over hendes ben. Kvinden sukkede kort, og flaprede med sine små vinger et par gange, og kiggede rundt. Hendes før rødt lysende øjne, dæmpede sig langsomt, og hendes krop vendte sig til den nye temperatur. Hun kiggede så ned i sneen med et sørgmodigt ansigtudtryk. Hun lukkede øjnene, og sad nu bare der i den kolde sne et kort stykke tid, men åbnede så øjnene med et vredt udtryk, og hvæsede i det hun rejste sig op. Hun kiggede rundt, nu med et frustreret udtryk, tydeligvis ikke glad for at være... Hvor end hun nu var..

//Skal ud og købe noget tøj... kommer senere//

//Nåh... min mor aflyste det... :( //

Små fodtrin kunne høres gennem skoven. De var for lette til at tilhøre en mand. Hvilket i den grad var heldigt da de tilhørte en kvinde (xD).
Kvinden havde gået et stykke tid nu uden at møde nogen eller noget interesant. Kvinden, hvis navn var Angela, havde hørt en masse hvæsen og spetakel og var gået imod lyden. Måske håbede hun på at der var en eller flere hårdt sårede som hun kunne tage livet fra. Hun var ved at blive svag og menneskelig nærmest, hvilket ikke var godt, hun ville være den samme hårde, dødsengle agtige person som hun havde været før hen. Men nu var det længe siden hun havde taget nogens liv, og hun savnede der nærmest.
Angela kom til det sted spetaklet kom fra og hun så til sin overraskelse en kvinde, alene, der stod og så rigtig vred ud. Angela rømmede sig for at få kvindens opmærksomhed.

Sylvya hvæsede da hun hørte Angel, og holdt en hånd ud, så små sorte, og violet kugler fløj omkring den, og formede en sort skyg i hendes hånd. Da hun så Angela, lagde hun sit hoved en smule på skrå, og rettede sig op. Hun viftede kort med sin ene hånd, så den lille sky forsvandt, hovefter hun smilede blidt, hendes frustration fuldstændig forsvundet, eller meget godt over dækket.
"Jammen god..." Hun kiggede op i himlen, og konstaterede. "Aften.. Mine lille ven.." Sagde hun, og gik langsomt imod Angela, med rolige skridt. hun rakte en hånd frem, med en fin stoffhandske på, som hun ikke havde på den anden hånd.
"Sylvya.. Er mit navn.. Er ked af at du skulle se mig så... Frustreret.." Sagde hun, og grinede en enkelt gang, og lagde sit hoved en smule på skrå igen. Hendes ansigt havde næsten et overvenligt skær, og de bløde lysserøde læber, havde et venligt og bredt smil på dem.

Angela så på hende og tog hendes hånd, hurtigt. "Blume, Angela Blume... Men kald mig bare Angela" sagde hun og trak hånden til sig. Hun kiggede undersøgende på hende. *Adrr... hun virker godt nok liidt... nær gående* tænkte hun og rystede svagt, næsten usynligt, på hovedet. "Nåh... Så du synes du så fustreret ud? Jeg synes nu mere du lignede en der kunne finde på at rive hovedet af den næste person der kom forbi, på grund af vrede" sagde Abgela og lo, en lidt kold latter. Hun lagde hovedet en anelse på skrå. "Hvad laver du enlig her?" spurgte hun med sammenknæbne øjne i mistænkelighed.

Sylvya fniste, og lagde sin hånd over munden, og pegede så kort på Angela med en af hendes tynde fingre, ogkommenterede på hendes replik omkring hendes vrede.
"Hahaa... You have no idea..." Sagde hun med et bredt smil, og lod sine slanke arme hænge ned langs hendes sider igen. Hun kiggede lidt op og ned af Angela, og bedømte hende at være en engel. Ikke fordi hun var den mindste smule interesseret i engle og djævles normale had til hindanen, men det kunne jo være at denne var? Men det virkede det ikke som.. Sylvya troede ikke engang at hun vidste at hun var en djævel... Han fik et lettere trist udtryk af hendes spørgsmål, men dette kun meget kort tid, inden hun smilte igen, men dog kun halvt nu.
"Bare.. Ja.. Udsmidt.. Blev smidt ud fra mit hjem for ikke lang tid siden, og nu.. Ja.. Vandre jeg bare rundt, indtil jeg kan komme ind igen.." Sagde hun, med et venligt smil.

Angela grinte stille med hende. "Tja... jeg kender det godt... Livet var hårdt." sagde hun og lagde tryk på var. Hun kiggede på hende, hun havde lidt svært ved at finde ud af hvad hun var for en. "Øhm undskyld mig... hvad er du?" spurgte hun, bare lige ud af lande vejen. Hun kiggede nysgerrigt på hende med et skævt smil. *Måske skulle jeg fortælle hvad jeg er?* tænkte hun og overvejede det i få sekunder. "Ja ser du... du er noget overnaturligt... selvom der snart af flere unormale mennesker end normale." Angela grinte stille. "Men jeg ved ikke hvad du er?" hun nikkede imod hende og pegede så på sig selv med sin ene slanke pegefinger. "Jeg er selv dødsengel. Falden engel. eller hvad du vil kalde det" hun trak stille på skuldrende med et ansigts udtryk der sagde; jeg er lidt ligeglad med hvad du kalder det.

Sylvya rejste et øjnebryn, og smilte bredt, og nikkede stille hovedet fra side til side.
"Er det ikke et lidt uhøfligt, og ligefrem spørgsmål?" Spurgte hun, og grinede så lidt, med sin hånd ove rmunden. "Men.. Det er vel bedre at være sikker, specielt i disse tider, hm?" Sagde hun, og grinede lidt igen. Hun strakte skuldrene lidt, så hendes små djævlevinger kom frem, og viftede et par gange, og hun pegede tilbage på dem med den ene hånd." Djævel.. Men du skal vide jeg intet har med den.. 'Fejde'.. Imellem vores racer.. Er egentligt ikke specielt interesseret i hvad mine artsfælle har imod din race.." Sagde hun konstaterende, imens hendes vinger trak sig tilbage, og gemte sig i hendes hud igen. Hun smilede stadigt venligt, og stod i en rolig afslappet stilling, med et smil. "Hvad med dig?" Spurgte hun. Spørgsmålet var mest, om hun havde noget imod Sylvya, automatisk, fordi at hun var en djævel.

Angela lo. Da hun igen kiggede på Sylvya, ja hvis blikket kunne dræbe havde hendes gjort det. "Jeg har intet med de engle at gøre. Døds-engel. Forstår du? jeg er næsten det stik modsatte af dem." sagde hun gennem sammen bidte tænder. Hun hadede at blive sammenlignet med de store ego fjolser der påstår 'at gøre gode gerninger for andre'. Det eneste de havde gjort af gode gerninger var at holde Angela ude. Efter hendes mening ihvertfald.
Hun sukkede dybt og rystede svagt på hovedet. "Undskyld... jeg kan bare ikke fordrage dem. Såe... hvis det gør dem mere sure vil jeg for alt i verden være venner med en dæmon. Såe... nej jeg har intet imod dig, eller din race... men hvis jeg gætter rigtigt, så er du også blevet holdt udenfor nu? Bogstaveligt talt; smidt ud i kulden?" sagde Angela med et løftet øjenbryn.

Sylvya løftede et øjnbryn, og holdt sine hænder lidt op, defensivt, og viftede dem lidt.
"Hey hey Angela, var ikke for at.. Fornerme dig.." Sagde hun. Hun smilede halvt da Angela undskyldte, og lod sine arme hænge ned lang siden, og sin ene hånd hvilet på hendes lår. "Det går nok, du har tydeligtvis en god grund til at hade dem.. Jeg undskylder hvis jeg fornermede dig.." Sagde hun og lavede en kort fagt med sin hængende arm. Hun blev ved med at smile da hun nævnte det, og kiggede bag si, på den varme plet, hvor der ingen sne var, og fniste en enkelt gang.
"Ja.. Rat godt ramt.. Er lige hvad der er sket.. Djævle bliver så forbandet.. Pirelige, når man driller dem lidt.. Og når man så driller dem meget, bliver de straks sure, og smider en ud..." Sagde hun, og grinede lidt igen, og rystede på hovedet. "Har ikke så meget imod det egentligt.. Er længe siden jeg har været ude.. Har lidt savnet det.. Og nu kan jeg så også få noget arbejde gjord.. Hmh.." Grinede hun enkelt gang.

Angela grinede. "Det var derfor det larmede sådan... Så er du jo blevet smidt ud i kulden." sagde hun og kiggede på den tører plet. "Tja... nogle kan bare ikke tåle at man driller dem." sagde hun, mest til sig selv. Hun kiggede tilbage på Sylvya. "Hvilket arbejde?" spurgte Agela skeptisk. Hun anede ikke hvad djævle arbejde med, for det havde raget hende en fem øre indtil for få sekunder siden. Hun vidste hvad dødsengle kunne lave for noget arbejde og hvad engle kunne få af arbejde. Men djævle? Hun så lidt skeptisk på Sylvya. Hun kunne ikke rigtig se hvad djævle skulle kunne arbejde med. Men hvas fa'en, hun havde heller aldrig mødt en før nu så. Men det ville være godt at vide for hende, bare til almendelig viden.

Sylvyafniste lidt og nikkede et par gange, med en fagt med den ene hånd, og et stort smil.
"Nej.. Specielt ikke djævle.. Lad være med at prøve det... Så er du advaret.." Sagde hun med et grin. Hun løftede et øjnbryn til hendes spørgsmål, og et bredt lumskt smil bredte sig over hendes læber. Hun klukkede et par gange inden hun svarede.
"Uhuu.. Mit arbejder, er ikke blot en ting, jeg kan som men være.. Mange ting, for min mester.. Personligt, nyder jeg mest job, som udspionering.. Det er udfordrende, og giver en indblik i maange forskellige ting... Den bedste del i det, er forføringen... Det at snyde din modstander.. Til at tro den betyder noget for en.. Og så tilsidst bruge viden man for imod dem..." Fortalte hun, og smilede bredt imens hun kiggede ud i luten. Hun rystede så langsomt på hovedet, og kiggede tilbage på Angela. "Ellers.. Kan jeg være slave handler.. Er god til at fremtvinge lydighed.. Gennem vold, eller.. Andet.. Hmh.. Hm.." Hun klukkede lidt til sigselv, og kiggede op i himlen. Hun rystede så kort på hovedet, og kom til at tænke på det måske ikke var det smarteste at fortælle en anden person.. Men hey.. Hvad er chancen for at de skulle mødes igen? Og hvad skulle hun også kunne bruge det til? Meh.. Hun kiggede tilbage på Angela, og smilede. "Hvad laver du så? Laver du det samme som.. De andre?" Spurgte hun, og lod sin ene hånd hvile ved hendes talje, oglagde hovedet en anelse på skrå.