Blodpletter under metroens vægge... Sylvya

S: Terre - Metroen.
T: Dejlig tid Kl.03:59.
O: Kun hende og hendes bytte.
V: Udenfor skinder månen mat, en enkel brise fejer de visne blade væk fra tunnel ned til metroen.

Et skrig lød nede i metroen. En mand løb derned for at se hvad der forgår. Han stønnede og så der var lyst så han kunne se hvad der forgik. Røde pletter var på væggen, men var det kun maling.? Nej det var blod. Han så forskrækket og gik forskrækket baglæns. Men nu standsede han, han stød ind i noget blødt. Han vendte sig om. En nonne stod bag ham og så bange ud. Hendes briller var næsten indsmurt i blød. Hendes hår var kort og mørkeblå. Hun så bedene på ham "Hjælp mig. Gud hørte ikke mit bøn, jeg dør. Hjælp mig" sagde hun og så skrækslagene ud. Hun peget på liget derhenne ved den blodige væg og manden så mod hvor hun peget. Pludselig gik alt lyset for manden. Han lå i sit eget blod "Tumper.. Ha. Altid nemt at narre" lo hun ondt og pudsede hendes briller imens hun slikkede sin blodige hånd.

Sylvya var allerede omkring en kilomet fra diskoteket, men følte stadigt at hun kunne høre musikken, og gik derfor stadigt og hoppede lidt fra side til side, og sang stille til en sang hun havde fået på hovedet. Var jo heller ikke fordi at den var blevet spillet mere end tyve gange, bare i den tid hun havde været der... Hendes´korte nederdel, dækkede ikke meget af hendes lår, og resten var kun dækket af et par sorte strømmpe bukser, og et par sorte allstars. Hendes stramme top, gav også bart, til både hendes arme og hendes talje, og hendes ene sorte handske var ikke ligefrem nok til at holde det varmt. Men dette rørte hende ikke.
Da hun gik forbi metroen, hørte hun et skrig, og kiggede hurtigt imod metroindgangen. Hun så en mand løbe derned. Hun rystede langsomt på hovedet, og gik langsomt imod det. Hun smilede bredt, og havde næsten gættet hvad der villeske med manden.. I Di Morga, var det ikke så smart at løbe efter skrig...
Da hun tog de første par skridt ned af trappen til metroen, hørte hun allerede manden falde til jorden. Hun lyttede til stemmen der så kom, og fnisede lidt.
"Det.. Er fordi mange regner med det bedste i folk.." Sagde hun stille med sin blide stemme, og lod to fingre glide ned af metal rækværket. Hun kiggede op og ned af Yukina da hun kunne se hende, og smilede, med sit hoved en smule på skrå

Hun betragte den fremmede og så på hende med store øjne. Men hun vidste faktisk godt det var forsent at spille dum "Aha. Det burde være en god advarelsen til folk. Aldrig løb mod nogen der skriger" sagde hun og så lidt forlegent ud. Hun slikkede hurtigt hendes fingre og prøvede at træde på manden eller bare puffe til ham. "Ja. Hvis du spørge mig ville jeg sige han er død. Kom nu op til himlen hvor din herre er" sagd ehun som om hun bad til ham. Hun smilede lidt inden hun så mod den fremmede "Hvad laver du forresten her.. Ikke for at være den perfekte, men jeg er ny her i byen" sagde hun og bukkede sig lidt. Som om det var en kejser hun stod overfor. Hun betragte den fremmede punkt og prikker. Var hun et meneske..?

Sylvya fniste blidt, med en hånd lidt foran munden, og pegede på Yukina med en enkelt af hendes lange fingre.
"Jeg tænke faktisk lige det samme." Sagde hun med det samme blide smil. Hun rejste et øjnbryn da hun nævnte det med hans herre, og hun fnøs en enkelt gang.
"Skal du nok ikke regne med.. Ingen af menneskende tilbage her i Terre har nogen gud til at våge over dem..." Sagde hun, og grinede kort. Hun kiggede lidt op og ned af Yukina. Hun lgde sit hoved en smule på skrå, og smilede af hendes spørgsmål.
"Jeg gik hen til den der skreg?" Sagde hun, og smilede stort. Hun grinede så kort igen, og kiggede tilbage op af trapperne. "Nej, jeg er bare på vej hjem.. Der er ikke så meget at lave alene i byen, ved enne tid.. Indtil nu har jeg kunne hygge mig med tilfeldige mennesker på diskoteket, men nu er der snart kun musikken, og bartenderen tilbage." Sagde hun og smilede tilbage på Yukina.. "Hvad med dig? Hvad... Var dit grundlag? Hvis der overhovedet var noget?" Spurgte hun med et grin.

Hun smilede lidt til hende. Hun var faktisk meget spændende, hvis hun var et meneske... Hun uldrede let hendes blå hår. "Ja.. Det har jeg skam fundet ud af. Ingen her i byen gider at høre en nonne. Det kan man faktisk sige at alle syntes. Hvor jeg rejser hen, syntes de at det er noget pjat. Så er det da sjovere at se andre nonner, men som er kedelige..." mumlede hun og så skuffet ud imens hun så på hende. Hun rettede hurtigt sine briller og forsatte med en enkel latter "Du brugte dit egen joke. Fedt.. Diskoteker har altid været.. For voksne folk. Jeg undgå på en måde, nok fordi jeg ikke føler mig voksen nok" sagde hun og smilede lidt og begynde at drejede hoved mod skinnerne. En lyntog susede forbi, men forsvandt igen. De måtte snart gå, ellers ville der var en tog og der ville ankomme nogle folk. "Mit Grundlag var... Faktisk kedsomhed. En træls følelse, men vi må se at komme lidt væk. Inden der standser et tog her" sagde hun med et drilsk udtryk.

Sylvya lagde hovedet en smule på skrå da hun snakkede om noner, og nikkede kort. Hun forstod langt fra pointen i nonnerne.. Det virkede alt for kedeligt at være nonne, så var aldrig noget hun havde overvejet. Hun fniste da hun snakkede om diskoteker, og holdt armende ud til hendes sider.
"Hey diskoteker er for unge og voksne legebørn... De spørger ikke engang om ID, hvis man er et væsen i disse dage.. Jeg er i hvert fald ikke blevet spurgt om det... Og hvorfor skulle du da ikke kunne gå for en 'voksen'.." Sagdehun og smilede venligt og gik over ved siden af Yukina, og kiggede ned på liget af manden, og gispede ildt da toget kom. Hun fniste lidt, og kiggede tilbage på Yukina, og nikkede en enkelt gang.
"God ide.. Lad os gå et andet sted hen.. Et sted hen og lave et eller andet.." Sagde hun med en glad stemme, og luntede hen over liget, og imod trapperne, og vente sig og kiggede imod Yukina, for at se om hun gik med. Sylvya havde stadigt massere af energi tilbage, og hun ville have det brugt inden natten var heelt omme..

Hun gav sig til at smile et glad smil. "Ja. det er ikke godt at vide. Man kan bare sige, jeg er noget for mig selv" sagde hun og betragte hendes beværgelser *Ikke meneske.. Så er det afgjort* tænkte hun og begynde at svare "Jeps. Lad os.. Lave lidt ballade. Er du med på den?" hun gik efter hende "Hvad er forresten dit navn..? Kald mig Yukina" sagde hun med et drilsk mine. Tænkt en gang. Hun gik efter en, uden at drille personen først. Det var sgu noget nyt..! "Hvad er du for et væsent..?" spurgte hun pludselig da de havde gået et stykke væk fra metroen. På en måde var hun nysgerrig og syntes at denne kvinde var noget specielt. Måske var hun en engel..? Eller en hvad for noget..? Yukina kørte rundt i hendes tanker. Hun selv var noget helt andet en end djævle. En troende djævle...

Sylvya fniste, og lavede en fagt ud imod Yukina. "Tror jeg gerne" Sagde hun med et smil, og trippede op af trapperne. Hun ruskede en smule i sit hår imens de gik, og hoppede glad med hvert tredje trin. Hun kiggede så på Yukina, og gik baglæns imens hun lyttede til Yukinas spørgsmål. Hun smilte glad og nikkede en enkelt gang.
"Yukina.. Er det så.. Mit navn er Sylvya.. Kald mig hvad du vil." Sagde hun med et glad grin, og vente sig igen, og gik fremad. Hun luntede rundt i en cirkel et par gange, og gik så baglæns igen. Hun smilte da hun svarede.
"Jeg er en djæævel..." Sagde hun med en 'uhyggelig' mine, og grinede så et par gange. Hun kiggede lidt op og ned af Yukina. "Du er heller ikke ligefrem et almindeligt menneske? Er du?" Spurgte hun med et smil. Hun havde egentligt ikke kigget efter hvor hun gik henad, og det gjorde hende heller ikke så meget..

Bag dem hørtes der udbrød og skrig, dernede mod metroen "Man kan vidste nok sige at dit navn er smukt, til det du er. Jeg er det samme som dig" Sagde hun venligt og lyttede godt efter hvad der skete dernede. Nogle græd, andre begynde at snakke og råbe ad hinanden. "Du virker faktisk helt anderledes end en djævle.. Det må jeg sige. Faktisk gøre det mig glad" sagde hun med et smil. Hun var heller ikke sådan en djævle, som de andre. Som sagt, var hun troende. Mærkelig nok. Hun var som is.. Kold inde i. Men af det kolde, var der noget skrøbelig. Den ville hun helst ikke vise frem "Hør. Er du med på at vi maler byen rød..?" spurgte hun med et ondt grimasse imens hun peget mod centrummen.

Sylvya rejste et øjnbryn og kiggede tilbage på Yukina. Hun smilede stort, og blinkede kort med det ene øje, og fniste lidt. "Tak.." Som tak for komplimentet. Hun smilte stort og lavede et par fagter med sine tynde elegante fingre, imod Yukina og fniste igen.
"Djævel, og nonne? Det var da første gang.." Sagde hun med et venligt smil. Hun kiggede frem for sig, og prøvede kort og få en anelse om, hvor de egentligt var hene, men kiggede så tilbage på Yukina, da det stadigt ikke intereserede hende det store. Hun smilede stort, med en halv ond mine.
"Jeg kan være meget mere grufuld, hvis jeg er i humøret til det..." Sagde hun med et skummelt smil, som meget hurtigt blev erstate med en høj blid latter, og et ryst på hovedet. Hun kiggede hurtigt tilbage på Yukiana tda hun spurgte hende, og smilede stort.
"Det.. Syntes jeg var en uffateligt god ide... Hvad foreslår du? Jeg er strot set med på alt.. Meen det blot at dræbe nogen, er aldrig helt så sjovt, der er massere af sjovere ting man kan med sine ofre.. Hvis.. Altså det var det, du mente med. 'rød'" Sagde hun med et stort lumskt smil.

//Sorry. Men skal spise. Svare måske igne ^^ men sees ;D//

Hun smilede og kunne faktisk godt lide Sylvya. På den gode måde "Hmm jeg glæder mig til at du viser mig dit grumme jeg" sagd ehun og lo lidt. Hun rettede igen sine briller, imens brisen leget lidt i hendes blå totter. Yukina tog ireterrende totten væk fra hendes ansigt. "Altså. Vi behøves ikke at slå ihjel. Måske bare se noget rødt" hviskede hun hemmligt. Gad vide om Sylvya vidste hvad hun mente. Hun begynde at gå hurtigt og krydsede fingre. Som om hun håbede at hun fandt det hun ville havde. Hun gik direkte mod en gyde og gik langs muren og stod bare der. Hun lyttede. Hun så drilsk mod Sylvya. "Ved du hvad der er bag den mur..?" sang hun stille, som om det var noget rigtig godt. Muren her var sort. Også selvom Yukina var ny, havde hun skam læst lidt om Di Morga. Og hun vidste faktisk godt hvad det var for en bygning. HUn håbede skam på at det var den..

Sylvya smilede bredt, og vinkede en enkelt gang med det ene øjnbryn. Hun fniste og vinkede en enkelt gang med sin en hånd, og fortsatte. Hun begyndte så at følge Yukina da hun begyndte at lede.
"Det.. Kan også godt være at du kommer til... " Sagde hun, og fniste lidt igen, kiggede lidt op og ned af Yukina imens hun fulgte med. Hun så en smule undrende ud, og smilede stort.
"Se.. Rødt?" Spurgte hun, og smilede stort. Hun lavede lige kort en fagt til: "Mente nu heller ikke at vi skulle slå nogen ihjel, så.. Det er jo bare et ordsprog.." Sagde hun med et smil. Hun trippede efter hende, og kiggede så op af den store mur da de nåede den. Hun så tænkende ud, og kiggede så ned på Yukina igen.
"Neej, det ved jeg ikke.. Hvad er der, der inde?" Spurgte hun, med et blidt smil, og blev helt spændt.

Nu fik hun sådan en glød i øjnene. Det var som om hendes briller lyste af lykke "Banken.. Lad os male den rød. Jeg havde faktisk tænkte mig at pine bank manden.. men ja.. Så heller lave lidt ballade. Jeg har også slået to uskyldige menesker ihjel i dag" sagde hun og lukkede den ene øje og begynde at springe højt op til taget.
"Lad os bare håbe at det er banken.." mumlede hun da hun lande på taget. Hun betragte lidt omgivelserne "Kommer du..?" hviskede hun da hun bøjet sig mod kanten for at se hvor Sylvya var. Også selvom var en nonne. Var hun ike altid en artig nonne. Hun elskede at lave ballade og noget kriminelt. Nu var det bare, hvor de kunne finde rødt malling eller måske en spraymalling...?

Sylvya smilte bredt, og grinte lidt, med et ryst på hovedet. Hun kiggede op efter Yukina da hun hoppede op, og grinte kort. Hun strak sin ryg, og hendes små vinger kom frem. De slog hårdt til, og hun fløj imod taget. Hun grinede stadigt lavt imens hun gjorde det, Yukinas ideer var ganske specielle. Ville næsten sige mærkelige? Men det gjorde dem blot endnu mere sjove. Da hun kom op til husets tag, hang hun lidt ude fra tagets kant, og flaprede med vingerne, og så undrende ud.
"Hvad havde du tænkt dig, at male en bank rød med? Har glemt mine hærværks tasker..." Sagde hun og grinede, for at hentyde at det var sarkastisk. Hun fulgte med Yukina, og rystede langsotm på hovedet. Yukina gav helt klart et andet billede af nonner for hende.

Hun drejede hoved og så hendes vinger. Hun tabe hendes briller men greb dem hurtigt imens hun bare forsat på på Sylvya "Hvor.. Hvordan har du fået vinger..? Hvor snyd.. Nogle gange tænker hvor herre ikke på mig" mumlede hun surt og tænkte sig om. Hun drejede hoved væk og begynde at mumle "Hærværk.. Man behøves vel ikke at male eller spraye, men bare ødelægge kosbare ting" ´HUn gik hen til et rør og studerede den. "Mon vi komme til selve banken..?" mumlede hun og så på Sylvya.

Sylvya rejste et øjnbryn, og fniste kort, med et ryst på hovedet, og fløj ned bag Yukina.
"Det.. Har 'gud' sandeligt intet med at gøre... Det var en anden dæmon der skabte mig, skal han sleet ikke have kredit for.." Sagde hun med en blid latter, og fulgte lidt efter Yukina. Hun grinede kort, og rystede på hovedet. "Se den.. Er jeg med på.. Meget... Spontan ide.. Sikker på at du er nonn?" Spurgte hun, og grinede glad. Hun kiggede på røret, og rystede på skuldrene.
"No idea.. Der er vel ikke andet for, end bare at prøve?" Sagde hun med et smil. Hun lavede en fagt imod røret, og grinede stort. "Dig først..." Sagde hun og grinede blidt igen.

Hun nikkede let da hun sagde at det ikke var gud. *Pis.. Hvorfor er andre heldige end mig...* tænkte hun. Hun tænkte meget over hvorfor hun skulle dø. Hun havde en specielt evne og at hun var en ond nonne. Hun dræbte godt nok mange andre munke og nonner. Men hvorfor skulle hun brændes..? Surt. Hun sukkede let og svarede med et lille stemme "Fordi... Jeg vil havde at gud tilgiver mig. Jeg tror fuldt og fast på ham. Og jeg er stadig en nonne. Også selvom jeg er uargtig,tror jeg på ham": Hun tænkte over hendes svar og blev lidt blød i bolden. Gud deroppe.. Mon han ville tilgive hende *Du ved jeg keder mig.. Så lad mig da få noget sjovt ud at det* tænkte hun og smilede bredt. Hun sprang ned i røret og grinede en til hun blev stille. "Av.. Det gjorede faktisk ondt.." mumlede hun. Hun havde ramt noget hårdt for enden af røret. Hun kunne ikke komme igennem "Gider du lige at hjælpe tak...." snerrede hun surt over hun gik i fælden.

Sylvya lagde sit hoved en smule på skrå, og smilte i det hun fniste lidt. Hendes vinger baskede et par gange, og en vind ruskede let i hendes hår.
"Jammen jeg tror skam også på ham.. Men han er jo ikke min frælser.. Eller skaber, for den sags skyld. Det var en djævel der skabte mig.." Sagde hun med et smil. Hun kiggede så efter Yukina, og efter hende da hun hoppede ned. Hun fniste så da hun hørte at Yukina ramte noget, og rystede la ngsomt på hovedet. Hun holdt sin hånd ud, ogen pisk blev formet i hendes hånd, og gik helt ned på jorden. Hun slyngede den så ned i røret, i håbet om at den var lang nok til at Yukina ville kunne nå det.
"Kan du nå det?" Spurgte hun ned i røret, imens hun gjorde klar til at holde sigselv fast, hvis at Yukina kunne nå det, og begyndte at klatre op.

En fast greb tog fat, som når en fisk fik krogen "Jeps. Har den her. Det var en dårlig vej.. Vi må finde et andet sted" kom det ned fra røret. For enden af røret var det nærmest afspærret, kun gitter som sad fast. Da hun klatrede sig op, tænkte hun på en plan "Det ville været dumt, at bare smadre ruden, så går alarmen igang.... Har du en plan..?" spurgte hun imens hun betragte pisken, som hun stadig holdte. Et smil kom frem og så på Sylvya "Hør. Sejt, er det dit evne..?" spurgte hun med en dybt fascineret blik. Inderst inde, var hun misunderlig på alt hvad Sylvya kunne. Hun kunne ikke lade være med at prøve at tænke. Både på Sylvya og hvordan de kom ind i banken, uden at få strisserne bag dem. Hun rettede brillerne, måske hjalp det hjernen..?

¨Sylvya hev lidt til da Yukina klatrede op, for at hjælpe hende op hurtigere. Da hun så kom op, fnisede hun lidt.
"Det siger du ikke?" Sagde hun med et drillende blik. Hun så så tænkende rundt, og tappede en finger på hendes hage et par gange. Hun mumlede lidt til sigselv, og kunne ikke rigtigt selv finde på noget.
Da Yukina så spurgte ind til sin pisk, smilede hun bredt, og holdt den lidt op.
"Det er ikke en evne.. Alle i mit ehrverv for en.." Sagde hun og undersøgte den lidt. Hun tilbød så Yukina at holde den. På dets skæfte var der en masse runer, og hvis Yukina tog fat i den, ville hun mærke en svag varme, dog ikke noget der ville gøre ondt. Runerne ville lyse, og pisken ville blive en helt almindeligt pisk, i stedet for at i Sylvyas hånd, virkede den næsten levende.
"Vi overræker den til vores herre når vi for en.. Og så for vi en kopi, indtil vi mister vores herre, eller bliver smidt ud.." Sagde hun, og fniste lidt til det sidste. Hun kiggede så rundt, et kort stykke tid, hvor efter hendes øjne faldt tilbage på Yukina. "Jammen.. Hvad gør det at politiet kommer efter os? Vi kan jo bare... Være hurtige? Hm?" Sagde hun med et stort smil.

Hun åbnede munden, men det var ironisk ment. Men faktisk syntes hun at pisken var sej. Den var bare en almindelig pisk, men når den lige mærker Sylvya, så bliver den det fedeste våben, en djævle kan havde. "Hvem er jeres herre..? Altså er det Lucifer..?" spurgte hun intreresant. Hun kunne godt lide speciele våbner. På en måde, havde hun en evne, fra gud.. Som hun misbrugte. En koldt sug strøg omkring hendes hjerter.
Men det var som om hun var ligeglad, alle de ting hun gjorede og misbrugte, af gud's kraft. Var bare rent nysgerrighed. Yukina vågnede lidt op og begyndte at tænke. "Vi kan jo altid prøve den dejlige indbrud. Kast en sten. Brud ind og sjæle alle de penge der er, og skride når strisserne kommer. Måske bliver dte sjovt, vi er jo tros alt ikke rigtige menesker.. Mest djævler" lo hun drilsk og kunne lige forstille sig. Pludselig smilede hun bredt, som om hun fik en lysende pære "Men uhm lad os gøre lidt grin af strisserne. Skal vi sige at vi bliver anholdt, med vilje, og viser dem vores styrke" spurgte hun med en god homør og begynde at klaske sig i lårene. Bare forstille hvordan strisserne så ud, ville havde morret hende. Hvis det skete. Hun havde ikke andre planer, med mindre Sylvya havde en god ide.
Yukina tænkte ikke andet på penge, de skindene mønter, bare få fingre i dem og være milionær på en måned. Det ville være fedt!