Just another night in town // Privat - Karin //

Sted: Gaden imod diskoteket
Tid: 23:20
Vejr: Køligt, og let blæsende.
Omgivelser: Få personer ude af deres egne grunde..


En kold brise fik de fleste personer på gaden til at ryste kort og trippe lidt i kulden. Selv dem med deres kæmpe jakker, og flere lag tøj. Men Sylvya frøs ikke det mindste. Selv ikke i hendes sorte, udfordrende kjole. De tynde snore der holdt forstykket på plads, dækkede meget lidt af hendes ryg, og kjolen havde en masse rifter, så begge hendes lår kom tydeligt frem, hver gang hun tog et skridt. Hendes højhælede sko, lavede en fin trippene lyd, ved hver eneste af hendes skridt.
Sylvya gik og fløjtede, og hoppede lidt i cirkler engang imellem, imens hun rystede sit hoved glad fra side til side, og smilede stort. Sylvya var endnu engang i godt humør, da hun skulle ud og lave det eneste hun havde at lave for tiden. Have det sjovt!
Hun kiggede rundt, imens at hun luntede afsted, for at se hvad der skete. Det virkede ikke som om at der skete så meget, så hun fortsatte bare sin raske gang imod diskoteket.

Karin var iført en stram sort top med print på omme bagved, dog kunne man ikke se det for hendes hvide figursyet jakke der flagrede stille efter hende. I dag bar hun blot sneakers? og egentlig så var hun mest af alt blot et normalt menneske nu dog... med ubeskrivelige mærkelige? men smukke violet lilla øjne, og kuld sort hår?, mærkelig blanding, men Karin var skam en animagus af blod men desværre var hendes DNA mere menneske end dyr. Hun sukket let i det hun gik der og svinede de hvide blå stramme jeans bukser af hendes til, mens hun gik forbi noget sjasket sne der var tøet op af selveste bilernes? køren over det konstant.
Hun sukket let for næs eog kiggede så rundt indtil hun stille kunne lugte noget specielt?, *Hmm?? fisk uuuh!* hun rystede dog hurtigt på hovedet og tænkte*neeeej ? ikke nu..* indtil hun stoppet op og undvigede en pige hun nær var gået ind i?, hun var få cm til at ramme hende men fik bræmset op og drejet rundt og undviget?"oh! undskyld "Nyaaa""

Sylvya fløjtede lavt til sigselv, og luntede glad afsted, imens hun viftede hovedet langsomt fra side til side. Hun kiggede rundt på hendes omgivelser, imens en blid brise ruskede i hendes lange sorte hår. Hun kiggede lidt ned på hendes, nu halvbeskidte, sorte højhælede. Hun sukkede lavt, og ærgede sig over at hun overhovedet havde skaffet sig dem, og ikke nogen mere praktiske sko til denne tid. Det at hun kiggede ned, gjorde også at hun fik et lettere chock, og gispede i det Karin var tæt ved at støde ind i hende, og hun kiggede hurtigt op. Hun skulle lige til at hvæse, men da hun nåede at få en undskyldning, stoppede hun sigselv. Hun lagde så hovedet en anelse på skrå, over den mærkværdige lyd der kom fra hende. Hun smilede blidt, og strøg en hårtåt fra sit ansigt, og kiggede på Karins øjne. Ganske fasinerende farve. Efter en kort stilhed, fik hun endlig sagt noget.
"Det gør skam ikke spor.. Går også lidt selv i mine egne tanker.. Heh." Sagde hun og grinede lidt, med et ryst på skulderen. Hun lagde så sit hoved en smule på skrå igen. "Hvad.. Var detfor en lyd.. Du lige sagde? Jeg bliver nød til at spørge, ellers vil min nysgerihed ikke lade mig være.." Sagde hun og fniste kort, imens hun fortsat kiggede på Karin.

Karin skulle til at fortsætte indtil hun mærkeligt nok hørte pigen fortsætte med at snakke? *hm ? mærkeligt, vil hun snakke med en fremmede nu* Karin vendte sig let om og stoppede op kun få meter fra ? sylvya og betragtede hende undrende med hovedet let på skrå og man ku få et glimt af nogen katteligende hjørnetænder af hendes, mens et lille smil kom over hendes læber"hvilken lyd "Nyaa"" Nyaa var karins måde at lyde som en kat, det kom blot nogen gange og lød utrolig nuttet og katte agtigt, hun var jo os fuldblods animagus vis det ikke havde været for hendes menneskelig DNa fejlende mor...
Karin stod der lidt og hendes slanke smidige figur var utrolig?, så slank men smukt et væsen, høj og rank, hun var virkelig adræt i denne figur og ku næsten alt en kat ku. Hun smilede let og sagde"Hmm? en lyd"Nyaa?"... tror blot det en vane jeg har at sige det"" . Karin grinte let og slikkede sig over, overlæben som en kat ville ha gjordt og kiggede stille nysgerrigt rundt og så mod sylvya igen

Sylvya fniste lidt da hun lavede lyden igen, og pegede på hende med en af hendes slanke fingre.
"Den lyd.." Sagde hun, og smilte venligt. Hun strøg noget hår tilbage med den ene hånd, og kiggede på Sylvya med sine, nu røde, iriser. De skiftede imellem rød og lysbrune engang imellem, men ændringen var kun tydelig hvis hun kiggede en i øjnene. Hvilket hun næsten altid gjorde. Hun kiggede ind i Karins lilla øjne, og smilede stadigt blidt. Hun lyttede interesseret til Karin, og fniste lidt af hendes grun.
"Hvordan har du dog fået sådan en vane? Lyder virkeligt sødt.." Sagde hun med et stort smil. Hun lagde hovedet en smule på skrå, og kiggede den vej Karin var på vej ud af, og kiggede så tilbage på hende. "Hvor er du på vej hen?" Spurgte hun så. Hun samlede sine hænder bag hendes ryg, og smilede stadigt på samme måde til hende.

Karin fniste sødt og sagde"tak tror jeg nok, mit navn er Karin og vanen til det er nok mine temmelige ? mærkelige DNA gener? ser du... der skete en fejl i min fødsel så..." Karin smilede lidt i det man så de sorte pupiller der var menneske runde, stille blive.... aflange som en kats, og hendes violet lilla øjne der før var nuttet så nu mere nysgerrige? og facinerende ud, som en kats var de, hun havde jo allerede de små hjørnetænder en kat ville ha der var spidse og skarpe, samt hun fik en lang sort hale frem der stille viftede til siderne som den ville? og hendes normale menneske øre forsvandt, og der hvor menneske ørene var før, kom der almindeligt sort hår som alt det andet så det lignede det var meningen?, og oppe på hendes hoved smukt placeret kom der nogen pjuskede os sort pelsede øre frem, katte øre, spidse og smukke, pjuskede og med lysserrød inden i. Hun rødmede let og hendes smukke negle der lignede de lige havde fået manicure var ikke kantet mere, men samlet på midten og gik lidt ned af, så de fungerede som klør dog ikke så langt ned som katte klør(Som cat women-den nye).

Sylvya lagde sit hoved en anelse på skrå da hun fortalte om grunden, og skulle til at spørge ind til det, inden hun så Karins øjne begynde at ændre sig. Hun spærrede så sine øjne en smule op, og hun så straks endnu mere nysgerig ud. Hun gik tættere på Karin, og kneb sine øjne en smule sammen, ikke rigtigt forstående for hvad der egentligt var sket. Da hun kun stod få skridt væk fra Karin, lagde hun så også mærke til Karins hale, og spærede øjnene op igen. Hun gik hurtigt over ved siden af Karin, og kiggede på, hvor halen kom fra, og så at det ikke var noget der var sat på med tape, da denne bevægede sig. Hun så ganske fasineret ud, og kiggede op på Karins ansigt igen. Der lagde hun så mærke til at hendes øre var forsvundet, og så så de to katteøre hoppe frem. Hun fnisede glad, og gik næsten helt tæt hen til Karin, og rakte op til hendes øre, og kunne slet ikke stoppe sig selv i at nusse det ene blidt, for at se om de også var ægte.
"Er de.. Ægte?" Spurgte hun fasineret, med et stort smil, og nussede øret igen, dog med blide strøg, for ikke at det skulle genere, hvis at disse faktisk var ægte.

Ørene gjorde som en rigtig kats ville ha gjordt, de vibrerede lidt og gav en stille rysten fra sig da ? Sylvya berørte dem på den nussende måde, og karin spandt stille over det, dog rødmede hun hurtigt og trak sig lidt fra Sylvya og sagde flovt"Ja det er alt sammen ægte.... ? det er min genetiske fejl i mit DNA der har gjordt dette, min mor var menneske og min far fuldblods animagus, da jeg blev født fandt jeg ud af dette da jeg ville forvandle mig til en kat.... desværre blev denne kat tja... min menneskelige del os en del af?, så det sådan her jeg kun kan forvandle mig, jeg vil aldrig ku forvandle mig helt til en kat desværre" hun rødmede let og forvandlet sig så tilbage og da ørene forsvandt kom de menneskelige øre frem,... "Men det er vel temmelig unikt?"

Sylvya fniste lidt da Karin spandt, og smilede blidt til hende, tydeligt ikke ude efter at lave sjov, eller drille med det. Hun blev ved med at kige på ørene en tid, og kiggede så tilbage på Karin.
"Hm.. Hvis.. Min mening blev sport efter, ville jeg sige at det var en af de bedste fejl i DNA jeg har set før.. Jeg syntes det er helt vildt sødt." Sagde hun og smilte stort. "Desværde?" Sagde hun så, og lagde sit hoved lidt på skrå. Hun syntes blot at det var uffateligt sødt, og sjovt, at se på, men bestemt på en god måde. Hun så næsten helt trist ud da Karin trak det tilbage ,og hoppede et par små skridt tættere på, og rakte lidt ud efter ørene da de forsvandt.
"Neej, hvorfor fjerne dem igen? Og den.." Pegede hun imod der hvor halen havde været. "Hvis at jeg havde sådanne, ville jeg sandeligt ikke gemme det..." Sagde hun, og fniste kort. En hale foldede sig ud fra et mindre huld bag på Sylvyas kjole, og foldede sig ud. Hun kiggede tilbage, på den lettere skældede hale, og så tilbage på Karin, imens hun pegede på sin hale.
"Min er slet ikke lige så dejlig som din..." Sagde hun, og fniste kort, imens hendes hale svirpede lidt fra side til side. To små horn voksede ud, og passerede hendes hår, og hun pegede op på dem. "Og det samme med dem.." Sagde hun, men smilede stadigt. "De ser onde ud, dinne er bare... Nuttet.." Sagde hun med et blidt grin.

karin grinte over hvordan hende her pigen var så nysgerrig så hun ville kalde hende Question" Hey? Hva hedder du egenlig, mit navn er Karin" karin holdte sin hånd frem mod pigen med et sødt smil og sagde"Må jeg egenlig kalde dig kælenavn og sådan som tail eller noget? " hun grinte let og tog pigen i hånden og fik delene til at komme frem igen og grinte, halen var smuk pjusket som ørene og hun så virkelig over nuttet ud. Karin grinte og sagde"du ser virkelig smuk og speciel ud du gør " hun smilede og bed sig let i underlæben og sagde"tja? vis du kan li det så godt så forstil dig vis nogen opdagede min hemmelighed jo? og tja fik smag for denne her hemmelighed og fejl i mit DNA og så ville beholde mig inde spærret?" hun rødmede let og strøg håret til siden og nussede lidt sit ene øre fordi det drillede..

Sylvya smilede og rødmede en smule over Karins grin, selvom hun godt vidste at det var venligt sindet. Hun holdt hånden ud, og tog imod Karins hånd, og rystede den blidt.
"Sylvya.. Glædeligt at møde dig Karin.." Sagde hun med sin blide stemme, og et stort venligt smil. Hun fniste lidt af Karins spørgsmål, og nikkede hurtigt et par gange. "Selvfølgelig må du det søde.. Hvis jeg må kalde dig Kitty.." Sagde un, og prikkede blidt Karins hage, med spidsen af en finger. Hendes hale svejede gled som en slange et stykke tid, inden den faldt til ro. Hendes øjne spærrede en smule op da hun blev givet et kompliment, og rødmede lidt, imens hun kiggede ned. Hendes hale lagde sig ned, og gled blid omkring hendes ene ben. "Eh.. Ehm.. Tak.. Heh.." Hun rømmede sig, og hostede en enkelt gang, imens hendes hale slog tilbage ud bag hende. Hun lyttede så til Karins kommentar, og nikkede langsomt..
"Det.. Kan jeg selvfølgeligt godt se.. At være spærret inde er ikke altid behageligt.." Sagde hun langsomt. Hun fniste så, og rakte op, og nussede Karins ene øre. "Men hvem kunne finde på at spørre en sød kitten som dig inde? De fortjente i hvert fald selv at blive spærret inde, eller være.. Det ville da være en skam at ukke en som dig inde.." Sagd ehun med et venligt smil. "Ville være meget sjovere at prøve og slippe dig løs, og se dig udflolde dig!" Hun kiggede lidt ned af gaden imod diskoteket, og så tilbage på Karin. "Hvor.. Var du på vej hen Kitty? Hvis.. At jeg må spørge?" Spurgte hun med et stort smil.

Karin grinte og sagde"det må du meget gerne kalde mig og tja? hvor jeg var på vej hen egenlig... det ved jeg ikke det første gang jeg faktisk rigtig har en at snakke med, overvejede lidt diskuteket ? måske du vil med og danse lidt og flirte med fyre eller hva der nu er at flirte med" hun grinte Karin var sådan en fri person der elskede at feste , ha det sjov, være fri og ikke bundet af nogen eller noget. Dog var Tail hendes første rigtig slags veninde af en art? ku man vel sige, hun havde aldrig rigtig snakket med nogen piger før fordi de altid var misundelig på hendes nuttet udseende selv om Karin aldrig ville ha en kæreste eller være løs på tråden så troede de fleste altid hun var sådan en drenge stjæler selv om drenge eller noget intet sagde hende, dog var hun hetro men stadig? hun kunne så heller aldrig sige hun havde haft noget med en pige? så tja hetro indtil andet var bevist.
Karin grinte let og smilede i det hun gik mod diskuteket og sagde"så hvor var du egenlig på vej hen tail?"

Sylvya stort da Karin foreslog diskuteket, og hendes hale lavede et lille svirp opad, og hun fniste lidt, og satte efter Karin i det hun gik imod diskoteket. Hun lagde blidt sin arm om Karins talje, og fulgte ved hendes side.
"Det var lige præcis der jeg var på vej hen.. Så det vil jeg da så sandelig. Jeg havde regnet med at tage dertil helt alene, og mit rigtige jeg gemt væk, men nu.. Nu har jeg en at danse med, og en jeg kan være mig selv ved siden af." Sagde hun med et stort smil. Hun fniste lidt.
"Det.. Lyder også som en god ide.. Også selvom jeg ikke flirter så tit." Sagde hun med et smil. Hendes hale trøg lidt imod Karins, men Sylvya så straks overrasket ud, og rakte tilbage med den arm hun ikke havde om Karin, greb fat i den, og hev den ud til sin venstre side, og rømmede sig, og håbede lidt på at Karin ikke lagde mærke til det, men hvad var chancen for det?

Karin grinte let og lagde armen om taljen os på tail og sylvya og grinte mens de stille gik der ned og kiggede undrende på hende da hendes hale stille berørt hendes, dog tog hun sig ikke af det andet end et sødt lille grin kom frem og et smil over hendes læber, dog da de kom ind på diskuteket gemte hun sine katte dele med et smil og sagde"hva skal vi ? først ha noget at drikke eller danse! løse " hun grinte og gik hen til baren med Sylvya i hånden og bestilte to drinks til dem og sagde"så nogen du kan se du kan li her inde?" karin grinte let og smilede

Sylvya smilte, og grinede lidt som respons på hendes grin, og rømmede sig lidt. Hun gav slip på hendes hale, som glad svejede fra side til side igen. Hun smilede til dørmanden da de passerede, og kiggede rundt på diskoteket, med søgende, men hun kiggede hurtigt tilbage på Karin. Hun så tænkene ud, men grinte så glad da hun blev trukket afsted, og at Karin valgte selv at bestemme svaret på hendes spørgsmål. Hun kiggede på Karin da hun spurgte, og vendte sig så, og kiggede rundt. Hendes hale var stadigt fremme, og det samme var hendes horn. Der var et par folk der kiggede, men det var tydelgit at Di Morga så mere mærkelige ting hver dag. Hun så søgende rundt, men kiggede så tilbage på Karin. Hendes øjne kiggede lidt op og ned af Karin, inden hun kiggede frem for sig igen, imod danse gulvet, og på folkene der.
"Det.. Kan man godt sige.." Sagde hun med et stort smil, dog uden at kigge tilbage.