Nice.. And easy.. // Privat - Karin //

Larmen, og travlheden fra gågadens mange mennesker, og kliren, og klangen fra butikkerne, ville skære i de fleste personers øre. Hasten og jagen fra mødre, fædre og ældre mennesker, der svinger deres stav i vrede, efter unge mennesker som bumper ind i dem. Ja selv gråd fra stakkels små børn, som tabte den nykøbt gang pomfritter. Stanken af frityre, sved og restaurant mad, blandet sammen i et stort kaos.. Alt dette, ville de fleste også hade.. Men ikke Gavorn.
Gavorn gik ned af gågaden, i sit fine hvide jakkesæt, og hvide moderne hat, og han smilede stort. En ung man gik ind i Gavorn, og denne knurrede lidt af Gavorn. Gavorn smilede blot, og nikkede en enkelt gang, med to fingre på sin hat. Han grinede lidt af drengens reaktion, og rystede på hovedet. han gik så forbi en frugt stand, som man godt kunne se ikke stadigt skulle sælge de æbler. Han fandt et der ingen brune pletter havde, og svingede ejeren nogen penge. Gavorn vente sig så om, og kiggede ud over gågaden, med et stort smil. Han tog en stor bid af sit æble, og tykkede det langsomt, og pænt, uden at spille noget af æbles dejlige saft. Selvom smagen var temmelig tam, så Gavorn stadigt glad og tilfreds ud, og ikke ud til at have nogen problemer.

"Jah? men det kan jeg altså ikke lige nuuuuu "Nyaaa" du bliver altså nød til at tage overfor min Zumba time, det ikke altid mig der skal sørger for alle tiderne er iorden og ... og sådan?" Mobilen blev stille lukket på efter Karin havde snakket med en af sine med arbejder i det fitness center hun arbejdet. Fordi i dag var det Karins arbejds/ afslapnings dag, så hun havde trukket i sorte stramme grålige bukser på, med hul ved knæene, og hun bar sorte sneakers, samt en grå lang ærmet trøje der var noget for stor til hende, poset i det dog laset og lidt fedt udseende, og så havde hun sat håret op i to hængende hestehaler(som på billedet),
De violet lilla øjne kiggede rundt i mens hun gik på den glatte kolde jord med de slidte meget glatte gummi sko indtil"WOW!!!" Karin trådte et skridt forkert og for direkte ned af isen, dog ikke på røven men ned af gaden halvt surfende på sine ben og vaklende mens hun drejede om sig selv og hendes ben var til hver sin side nogen gange mens hun råbte og lavede nærmest skrig igennem gadern"UH!!!??? ARGH! ... HJÆLP!?".
I det hun pludselig røg ind i en hvidklædt smuk herre, og før hun vidste af det lå hun oven på ham, kurende på vej!? ned af denne stejle gade direkte mod et forladt hus længere nede af gaden, med brædder for døren... før hun vidste af det skrig hun"ARRRHHHH!!!!!!" og klamret sig til ham i det, det sagde et ovenlig brag og de røg begge igennem brædderne og lå nu inde i husets ? slags store tomme rum uden nogen vægge, blot et stort tomrum, med loft? over sig der var lidt i stykker og der røg en smugle sne ned fra tagets huller og ned på dem"Ufh"... Karin fik noget direkte på hovedet og lå nærmest halvt ? i chok oven på Gavorn

Gavorn rejste et øjnbryn da han hørte nogen krige, og kiggede rundt, og så op imod der hvor det kom fra. Men en tand for sent, og Karin ramlede ind i ham. "He.. Uff!" Var alt der var noget at komme fra ham, inden han lå på ryggen med hende oven på sig. Han kiggede undrende på hende, men fik så en halvt vred mine.
"Ta d..." Han nåede dog ikke at blive færdig med sætningen, inden han lagde mærke til hvor de var. Han lagde armende omkring Karin, og satte sig op lige i det rigtige sekund, så det var ham der ramlede frontalt ind i brædene fra det forladte hus, og så hun var beskytet fra det. Han hvæsede højt en enkelt gang, i det de fortsatte lidt ind i huset, og da de stoppede, faldt han om på ryggen med et smertefuldt grynt. Han lagde så sin hånd på sit ansigt, og pressede sine lukkede øjne blidt. Han havde en dunrende hovedpine, og hans vinger var heller ikke for glade ved at have taget slaget. Han blinkede et par gange, og kiggede så op på Karin. Han skulle egentligt til at skæle hende ud, men så at hun var i chock. Så i stedet bankede han hovedet en enkelt gang ned i gulvet, og satte sig så op på albuerne.
"Hey.. Er du okay?" SPurgte han, og kiggede undersøgende på hende. Han havde splintre over det helle i håret, og utalige på ryggen af sin fine jakke.

Karin snurrede lidt fra side til side i det hun besvimet og få sekunder efter åbnet hun øjnene, de violet lilla øjne betragtede stille omgivelserne og skaderne der var sket, efter som hun havde set brædderne og havde gjordt alt for at stoppe så hendes sko var nærmest brændt op under sig, tsk nu skulle hun os ha nye sko?.
Hun sukket let og satte sig sp undrende op og sig ømskindet til hovedt og sagde pivende"Auuuuuv ? hva skete der lige helt bestemt ?" hun så undrende hen på Gavorn der sad der og var nærmest helt revet til blods, og skyndte sig i et hop at tag fat i ham og vende ham nok lidt for hårdt om på ryggen og sagde"OH! læg stille" hun trak hurtigt de fleste splinter ud der var synlige og var allerede godt i gang med at klæde ham af for at få de andre fri.
Hun så undrende på ham og sagde"Hmm??? dæmon formoder jeg" hun grinte let og sagde"Undskyld sammenstødet, men de må lægge helt stille hr? fordi ellers kan jeg ikke fjerne alle skaderne jeg har påført dem ved vores sammenstød"

Gavorn rejste et øjnbryn da Karin kom hen til ham, og vendte ham. Han hvæsede lavt da en splint blev presset ind i hans ryg. Han satte sig hurtigt op, uden at Karin ville kunne stoppe ham, og knurrede lavt. Han holdt en hånd lidt ud imod Karin, og lagde den blidt på hendes skujlder, for lige at holde hendes stille et sekund.
"R.. Rolig.. Lige et sekund.." Sagde han still, og fik sin jakke af, og lod så sine vinge sprede sig ud med et hvæs. Han fjernede så sin hånd fra hendes skulder, og kiggede på hende. Han kiggede i hendes øjne, ogen lille flammene gnidst stop frem i hans øjne i få sekunder. Han pegede så tilbage på sin ene vinge, som foldede sig om foran ham, så ryggen var vidst til hende, fuldt med splinter.
"Nu.. Må du gerne være sød at hjælpe mig.." Sagde han, og smilede halvt. Han knurrede lidt igen, i det han greb fat i en splint som havde sat sig ind i hans ryg. Hans varme aura steg en smule i temperatur, mest bare for at han kunne holde varmen, nu når han var foruden sin jakke.

Karin så undrende på ham og hun fik en kold kuldegysning ned af ryggen da han pludselig tog hurtigt fat i hendes skuldre dog blidt, hun var som en statue der forid hun var gået helt i chok? hva var det dog hun havde gjordt? man hvorfor passede hun hellere aldrig på hvor hun egenlig gik?.
Hun rødmede let og nikket i det hun stille pillede dem ud, og dem som hun ik ku få ud med hånd sugede hun ud med munden og spyttede så ud på jorden"godt du ikke er vampyr hahah! så ville jeg ende med at ku mærke et vis bånd mellem os vis jeg slugte dette her blod af dit haha" hun grinte let og strøg sit hår til siden så det flagrede let det slappe sorte pande hår, og hun mærket en vis kilden i maven i det hun stille havde fået alle ud og sad der med lidt af Gavorns blod om munden"Sådan!?"

Gavorn kiggede på Karin imens hun fjerne splintre fra hans vinge. Han smilede halvt, og nikkede en enkelt gang da hun var færdig. Han baskede vildt med vingen derefter, for at se om den stadigt var fuldt funktionel, hvilket den var. Han lod så begge sine vinger samle sig bag ham, og han kiggede tilbage på Karin. Han strakte ryggen, og knurrede lavt, og rystede en smule på hovedet.
"Det ville nok.. Være en god ide at være lidt mere forsigtig min ven.." Sagde han, og fnøs en enkelt gang med et let latter. Han kiggede så på Karin igen. Han fastholdt et blik på hende i en tid, og hans øjne slog igen et par gnister. Men han blinkede det væk, og tilbød så sin hånd.
"Gavorn.. Er navnet.." Presenterede han sigselv, og smilte blidt. Han betragtede kort Karin igen, og kiggede så tilbage i hendes øjne.

Karin rødmede af alt den øjenkontakt og rejste sig hurtigt op og sagde"Mit navn er Karin" hun rømmede sig let og sagde"så du er dæmon? og det er mig en glæde at møde dem Gavorn ... undtagen det sammenstød vi havde dog, er jeg glad for at de fangede mig inden det havde gået helt galt?" hun sukket let og strøg håret til siden mens hun så stille rundt undrende, som manglede hun noget?, men der var intet at mangle, de violet lilla twilight nordlys øjne betragtede igen Gavorn mens hun stille slikkede sig om læberne og et lille smil spredte sig over hendes læber mens hun så på Gavorn og stille men blidt skubbede hun ham ned og lægge og så undrende på ham i det hun sagde"sååååååå???? hva betyder det unikke ildglimt i dine øjne?" hun grinte let og rejste sig så helt op igen i stedet for at være på hug foran ham, og kiggede så undrende rundt og begyndte at kigge som hun nu ville

Gavorn lod sin arm falde til jorden, og smilede. Han nikkede en enkelt gang, og hostede på sin arm, for at dække af. Han strak igen ryggen, og kiggede op på Karin.
"Ja.. Det er jeg.. Og tak.. Og i lige måde.. Ville have været behageligt at mødes under andre omstændigheder... Men.. Man kan vel ikke.. Få alting.. Sagde han med et grin, og smilte. Han nikkede et par gange. "Ja.. Det var da så lidt.. Ikke fordi jeg havde megen chance for at lade være.." Sagde han og grinte et par gange, men det blev kvalt i endnu et host. Han skulle til at rejse sig, i det at han blev skubbet ned. Hans øjne spærrede en smule op, og han kiggede op på Karin. Han smilede bredt til spørgsmålet, og strakte sin ene skulder til at det sagde knæk. I det hun rejste sig, baskede han så hårdt med begge vinger, så han næsten fløj op at stå, så han stod tæt foran hende, og kiggede på hende, med den samme gnist igen.
"Det.. Kan betyde mange ting.." Sagde han hurtigt, uden at tage øjnene fra hende. Hans smil blev heller ikke mindre, imens han kiggede på hende, med et undersøgende blik.

Karin vendte sig om i det hun hørte det klamme knæk, gosh hun hadet ting der generaldt sagde knæk som brækkende knogler eller noget ligende i den dyre?. Hun mærket det nærmest vrisle ned af hendes ryg i det han nu stod direkte foran hende med et form for ? kækt, men ondt smil over de kolde læber af hans? dog var han alligevel så varm men der var noget... noget koldt over ham?. Hun rømmede sig let og så stille ned i det hun sagde"og ... og hva er så de mange ting det kan betyde? Gavorn" hun strøg let en hårlok om bagved øret mens hun stille
ventede på svar fra Gavorn?
hva var det at det ku betyde`?, hva mente han med det, og hvorfor stod han så tæt på?!... hun gik stille bagud for at få lidt mellem rum mellem dem og sukket så.

Gavorn smilede stort, og grinede en enkelt gang, og slappede af i kroppen igen. Hans vinger lavede et par slag, og stod nu majsestetisk bag hans ryg igen.
"Ja først.. Var det nok vrede.. Du smadrede mig trods alt igennem en dør..." Sagde han, og skævede lidt af hende. men han smilede så igen, og gnisten slog igennem øjnene igen. "Men.. Det er det ikke mere.." Sagde han, og smilte venligt. han foldede så sine vinger tilbage bag sin ryg, og lod dem samle sig med den, så de ikke kunne ses mere.
"Hvis at du gerne vile vide det, kunne du jo acceptere en invitation ud at spise.. Middagsmad nu her.." Foreslog han, og lavede en kort fakt imod døren. Hans smile forblev det samme, og han tog ikke sine øjne fra hendes. Han holdt så en hånd lidt ud imellem dem. "Og håber ikke at du frygter mig.. Hvis du nu havde fanget mig i et bedre element, kunne det være jeg ikke havde knurret af dig.." Sagde han med et blidt smil.

Hun så undrende på ham og mistroisk, men dog.... hun tog stille det første skridt hen mod døren i det hun vendte sig om mod ham og sagde"Hm? okay det kan jeg vel godt men så regner jeg vel os med at du byder når det nu er dig der os invitere" hun blinket en enkelt gang til ham og smilede så kækt, mens hun stille fandt fodfeste på det kolde og glatte gadegulv af en slags og gik så stille med ham hvor end han nu ville hen og sidde på denne middag?, hun undrede sig dog over.... hvorfor han havde inviteret hende men hun var nysgerrig, nysgerrig efter at vide hva han sådan brændte over inde i sine øjne?... mystisk og forførende var han skam, men dog virkede han for tam i det og under tøflen, ikke hendes type fyr?.

Gavorn fnøs med et grin, og gik op ved siden af Karin, og lagde en arm om hendes talje, med et fast greb, og trak hende ind til sig, og kiggede ned på hende imens han ledte vejen.
"Du skulle nødigt falde, og smide os begge to igennem endnu et hus..." Sagde han med et bredt smil. Han strakte sin ryg, og så undrende ud. Han rev så sin trøje af, og smed på jorden. Han gav slip på Karin, og kiggede kort rundt. "Dog skal jeg have mig en ny trøje først..." Sagde han, og så betænkelig ud. Hans varme aura satte op i temperatur, så sneen omkring ham begyndte at smelte. Han blev nød til at have den en del højere, med så lidt tøj. Han satte imod en butik, hvor han blot tog en tilfældig trøje, og betalte med kort hurtigt, så de kunne komme videre. Han kom så tilbage, og smilede. Han ledte dem så videre ned af gaden.
"Hvad.. Laver du så? Arbejde.. Mener jeg?" Spurgte han, med en tydelig interesse, og kiggede ned på Karin, med hans sedvanlige smil.

Karin rødmede mega da han pludselig holdte om hendes tajle med et fast greb og trak hende tæt på ham?!. Hun så op mod ham med et blik der sagde*Hva har han gang i!??* hun ku dog ikke lade vær med at sukke let og lod sig dog bare tag med ham indtil han stoppede op og begyndte at smide hans tøj!?,, eller trøje men det var slem nok ?. Hun sukket let da han kom tilbage og rakte let tunge af ham i det han jo drillede hende med det med huse og sådan"det var nu et uheld der kan ske for en hver... dog skete det for mig desværre?, men.. mit arbejde? nårh det er såmen bare helt normal fitness center arbejder jeg som zumba træner
det er latin amerikansk dans der hjælper folk til at tabe sig, "
*Wauw!? han har forandret sig fra venlig til dominerende ? handyr... den måde han har om min talje? ... dette er spændende dog os lidt skræmmende??* tænkte hun mens hun stille fulgte ham.

Gavorn nikkede kort med et stort smil, og kiggede frem for sig, imens han fortsat holdte omkring hende igen.
"Det.. Er rigtigt.. Dog er det ikke de bedste sko du har valgt at befinde dig i, på sådan en dag?" Sagde han med et drillende smil, og grinede kort. Han så så en smule betænksom ud, og kiggede så ned på hende igen.
"Det tjener du nok på? Personligt ved jeg ikke så meget om ehrvervet.." Sagde han med et smil. Han kiggede ned på Karin, med en tydelig interesse, imens de nærmede sig det sted han søgte. Hans øjne gik lidt ned af den gade de var på vej ned af, men kun kort, og så tilbage på Karin igen. Han havde stadigt flere spørgsmål, men han ville give hende tid til at svare. Dog var han begyndt at lugte noget specielt ved Karin. Hun var ikke blot et menneske.. Hun havde en hint af Animagus, men hun var ikke fuldent det. Han så en smule betænktsom ud, og kiggede så frem for sig, og valgte, også at gemme dette spørgsmål.

Hun nikket let"tja det er hårdt at leve på men jeg er virkelig go så jeg tjener ca de 5000 i måneden, dog er det ikke meget jo, i forhold til normal lønnet der har 7000 at bruge ? eller mere..." hun sukket let og strøg håret bagud og mærket et stille vind pust og sagde så"Så.... du er ... dæmon? ilddæmon har jeg ret" hun så lidt undrende på ham og ventet på svar, hun skulle skam os stille ham spørgsmål men der var noget facinerende over selveste ham nu?, han virket meget mere magtfuld og mere? .... mere som om han havde tjek på alt og så den måde han smed trøjen og blot købte en ny, selv om de ville ha smidt en normal ud der ikke kom ind i en trøje?. men ... GHavorn smed de skam ikke ud de frygtet ham nærmest?.

Gavorn kiggede interesseret på Karin imens hun fortalte, og nikkede langsomt. Han så betænksom ud, og så næsten en smule overrasket over at hun stillede ham et spørgsmål. Han smilede så, og nikkede et par gange.
"Det.. Er jeg.. Og ja.. Hvad afslørede mig?" Sagde han, og satte varmen højt op, til en temperatur der ville få en uden tøj til at svede på kort tid. Han lod hurtigt auraen dale i temperatur igen, og grinede kort, og kiggede frem for sig. Han stoppede så foran den frankse restaurant, og kiggede op. Han rystede en enkelt gang på skulderne, og kiggede tilbage på Karin.
"Det er vel så godt et sted som hvilket som helst andet?" Sagde han med et smil, og stillede dem hen i en kø. Han kiggede så tilbage på Karin igen, og kunne ikke vente med sit spørgsmål længere.
"Jeg bliver nød til at spørge dig.. Du er ikke blot et menneske.. Men heller ikke helt en animagus.. Men stadigt.. Har du lidt af begge?" Spurgte han så, og kiggede ned på Karin.

Karin grinte og mærket varmen og tog sig let til kraven ved hendes trøje og trak den lidt ud af mens hun lavede en hede mine over ansigtet"oh det varmt pludseligt, og det var det med dog indrømme sneen da den ramte sig fordampede den og du skiftede tempratur så meget, jeg kan fornemme det temmelig godt og så dufter du heller ikke så meget af menneske må jeg sige..." hun mærket stille hvordan han havde noget der presset på og stillede sig i kø med ham og nikket "aha... ja det ku vel ikke undgåes... nej min far er fuldblods animagus... min mor... hun.. hun er hvad harry potter verden ville kalde mudderblod.. hun er helt menneske.. da de fik mig den dag jeg blev ... 7 år og skulle forvandle mig til en kat, kom det værste i min fars liv, vis en fuldblods animagus kommer sammen med et rent menneske af stamme.. så kan DNAen nogen gange... ikke strække sig nok til det magiske, i forvandling og så... så sker der det som skete med mig, en blanding af menneske og dyr..." hun så lidt ned og sagde"Nogen syntes det er nuttet at jeg halv kat, måske har du set det før.. det japanerne laver i deres blade i tegneserier anime og manga... en Neko.. halv kat halv menneske"

Gavorn lyttede til hendes fortælling og nikkede en gang imellem. Han kiggede kort på køen imens at han lyttede, og så tilbage på hende. Han smilede, og kiggede på hendes øre, og ned hvor hendes hale ville have sidtet.
"Hm.. Ved.. Hvad det er, men. Kan ikke se det som normalt lader en 'Neko' stå uden for mængden?" Sagde han spørgene med et smil. Han havde aldrig regnet med, nogen sinde at møde en. Han kendte også kun begrebbet, men havde aldrigt rigtigt undersøgt detså dybt.
Da de var kommet igennem køen, nikkede han til manden der skulle lede dem til et bord. Han så en smule skeptisk ud omkring dem, men ledte dem så imod et bord til to. Gavorn kiggede rundt i restauranten kort, og så tilbage på Karin. Han havde flere spørgsmål, som han ville vente med til måltidet. Han trak Karins stol ud dade kom til bordet, dog ventede han ikke på at hun skulle sætte sig. Han gik over til sin egen stol, og kiggede nu igen på Karin. Han sate sig ikke, før at hun gjorde. En skik han havde fået af sine forældre. En han ikke ville lægge fra sig..

Hun satte sig og sagde"hm? hvorfor det ikke er til at se.. det fordi jeg er jo animagus af blod fra den ene side så jeg kan gemme det, det var straks være vis min far var halv animagus så ku det være jeg slet ikke ku ha gemt det der gør at jeg står ude af mængden" hun grinte og sagde"Men de har det skam os med at komme frem vis der er garn at lege med, eller? der fisk eller sådan noget, jeg er lidt som en lille kat der ikke kan slippe ud, fordi jeg er jo halv af hvert så kan ikke rigtig gemme min katte side helt" hun smilede kækt og hendes violet lilla øjne glinsede smukt i lyset af de smukke starin lys. Hun rømmede sig let og bed sig i underlæben og sukket i mens hun stille prøvede at fokusere på alt om sig. Hun så lidt på Gavorn og sagde"Hm? mere du nysgerrig efter og hva ? betyder det glimt i dine øjne så"

Gavorn nikkede kort, og smilede. Han skulle til at sige noget, men blev afbrudt af tjeneren.
"Vær så god.. I skal bare bruge den tid i vil på at vælge.. Jeg bliver lige her.." Sagde han. Der var næsten tjenere til hvert bord, på en restaurant som denne. Gavorn kiggede op på tjeneren med sammen knebet øjne, og en vred rød gnist flammede igenne hans øjne. Han brød sig ikke om at blive afbrudt.. Ikke det mindste.. Tjeneren rømmede sig en smule, og kiggede ned i jorden, og klamrede sine fingre hårdt rundt om sit lille hæfte.
Gavorn kiggede så ned på menuen, og så at tjeneren havde bladet om til de mere billige retter. Deriblandt børne retterne. Gavorn knurrede lavt, men kiggede ikke op. Tjeneren sank dog stadigt en klump, og knuggede nervøst på sit hæfte. Gavorn var godt nok ikke klædt specielt fint på til en restaurant som denne, men han vidste jo godt selv at han var god for pengende. Han bladrede om til de finere middags retter, og bestilte en. Han bestilte så også en fin rødvin. og kiggede over på Karin, ig tjeneren ventede hendes bestilling.
Gavorn tænkte så at han kunne fortsætte deres samtale, nu når tjeneren tiede stille. "Jammen hvorfor dog gemme disse? Hvorfor ikke træde ud fra folkemængden? Hvis at jeg kunne se fin ud med mine vinger ude, ville jeg da heller ikke gå igennem problemerne, at folde dem tæt ind til mig hver gang?" Sagde han med et kort grin. Han ventede med at svare på hendes spørgsmål, og kiggede efter tjeneren imens at han gik væk. Han rystede langsomt på hovedet, inden han kiggede tilbage på Karin igen.

Karin så på tjeneren og sagde"blot vand tak" hun så lidt på Gavorn igen og sagde"Hm? jeg gemmer disse dele fordi jeg føler det er en slags skamplet over for min fars rigtige race og derfor gemmer jeg det og så der jo os det at jeg kan jo ikke gå rundt med det? så vil folk først kigge og flygte fra mig nærmest!?" hun grinte let og strøg håret til siden og sagde"men du undlod at svare på mit spørgsmål Gavorn... så hvorfor ser du på mig med den gnist og det ikke er had? eller vrede... hva er det så om jeg må spørge" hun slikede sig let over, overlæben som en kat og hendes violet lilla øjne kiggede nysgerrigt rundt igen, indtil hun stille fik set ovenligt rundt om og tog så en tår af sit vand hun havde fået temmeligt hurtigt. Hun var ikke speciel sulten og især ikke nu hvor der var en som Gavorn overfor hende, så var det mest sult efter information og nysgerrighed

Gavorn nikkede langsomt. Han pegede på hende, og nikkede et par gange. Han lænede sig forover, og skulle til at snakke da tjeneren kom igen, med hans vin. Dennegang afbrød denne dog ikke, så Gavorn så til overs med det. Han nikkede kort da han havde smagt vinen, og fik sit glas fyldt, imens han kiggede tilbage på Karin.
"Det er meget respektfuldt overfor din far, at du vælger at gøre dette.. Dog syntes jeg det lyder noget ekstremt at skulle løbe fra det? Der går meget være end det rundt i nattetimerne, og for den sags skyld om dagen..." Sagde han, og smilede halvt, imens han tog en respektable sip fra vinen. Han strakte så sin skulder, og nikkede et par gange, og lænede sig forover, på hans albuer lænet på bordet, og hans hænder samlet foran sig.
"Ja.. Det gjorde jeg.. Nu sk.." Han stoppede da tjeneren stille kom med maden. Han lænede sig lidt tilbage så han kune sætte det. Han sagde velbekomme, og gik så igen. Gavorn nikkede en enkelt gang, og lænede sig så fremover igen, med albuerne på bordet.
"Som du har set, og hørt, så kan det komme af vrede.. Der er flammen for det meste mest kraftig.." Fortalte han, og samlede sin gaffel op, som han flippede rundt imellem hans fingre så den lavede et par cirkler. Han kiggede så på Karin med et stort smil. "Og.. Så kommer det, når jeg ser noget jeg vil have.. Når jeg ser en ting jeg har manglet.. Eller en person.." Fortalte han, og fangede noget salat, og et stykke kød på gafflen, og tog en bid af sin mad, imens han fortsat kiggede på Karin, stadigt med et smil, dog en del støre, og mere lumskt.

Hun mærket et lille smil på sine egne læber og ku ikke lade vær med at sige tilfredst, "tak tror jeg og jah det har jeg skam fundet ud af for længst, det er ikke sådan helt .... okay med alt det der sker her omkring, jeg har s,kam mødt skumle farlige typer der ikke var lige så behagelige at rande ind i? som du nu var dog randte jeg ikke ind i dig, men stødte" hun grinte let og tog et sip af sit vand og sukket let

Hun så op på ham i det han sagde det med hvorfor den lyste..."så du... du vil ha mig eller hva er det du lige siger nu og her Gavorn?`" hun så lettere nysgerrig ud og smilede så til ham efter lidt tid.

Gavorn smilede stort, og lod sit bestik ligge på hver side af talerkenen, skubbede den en smule frem, og lod sine arme hvile på bordet foran ham, imens han fortsat kiggede på Karin, og gnisten kom endnu engang tilbage. Han rejste så sin ene hånd, og lavede en blid fagt imod Karin.
"Jeg vil ikke lyve.. Ja.. Det var det min gnist antændte for.. Ser du.. Jeg mangler hjælp... Jeg styre et hjemme firma, som har et fint antal af kunder, og kontakter, som jeg dagligt skal besøge, og eller holde styr på.. Dog ikke endnu, men det begynder snart.. Og.. Det jeg mangler.. Er en som dig.. Smuk.. ung.. Frisk.. Det er ikke svært at se, at du indeholder alle disse..." Fortalte han, og pegede på Karin en enkelt gang med den ene hånd, og smilede stort. Han lænede sig så en smule tilbage, og kiggede kort ned af sigselv. "Jeg kan tage mig ud i et jakkesæt, og se ganske så fin ud.. Men... Jeg er.. Elendig til at holde styr på ting.. Og det ville jeg gerne have hjælp til.. Det var det, mine øjne fangede.. En smuk pige, som ville ta sig godt ud i et sæt pænt tøj, og.. Så skader det jo heller ikke, at have noget sødt og pænt at se på, imens man arbejder? Eller.. Blot generalt.." Sagde han, og smilede. han tog sin gaffel, og fangede få stykker kød med den, som han langsomt spiste, imens han kiggede på Karin. Han pegede så på hende med gafflen, imens han sank det han var igang med.
"Hvad siger du? Kunne du klare et arbejde ved siden af din tid i fitness centeret? Arbejdet for mig, ville også være ganske fleksibelt.. Jeg ville kunne få mine samtaler, og så vidre, til at passe med dage og tider at du ville have tid.." Sagde han, og svingede sin gaffel i en cirkel et par gange, stadigt med det samme smil, og hans varme gnist, forblev i hans øje.