Et fascinerende møde~(Aziel - privat)

Nanase vippede stille frem og tilbage, på den rustne gynge, for hver bevægelse hun lavede, lavede den en knirkende dog skinger lyd, som om den snart ville brase sammen. Hendes tågede grå'violette øjne, så som hypnotiseret på månen, og spejlingen i hendes øjne, gjorde dem bare kønnere end normalt, hun pustede komisk til noget af det lange pandehår, der faldt for hendes venstre øje, den femkantede sølvstjerne, hun havde istedet for en pupil, lyste mere en sædvanligt. Hun kunne ligne en marmordukke, så hvid og ren hun så ud, ingen regnede nogensinde med at hun var en fuldblods vampyr, ved første øjekast. De troede hun var en Engel. Et lavt, men blidt grin undslap hende, det var først når det, var alt forsent de vidste hvad hun var. Nana satte hovedet på skrå og håbede på noget selskab, natten var ung, så hun havde al den tid hun kunne ønske sig, og det var en af grundene til at hun ikke ville tilbringe det alene.

Aziel havde kedet sig det sidste stykke tid. ikke meget at lave. så han havde igen valgt at flyve rundt i byen for at lede efter personer han kunne more sig med. så da han så en pige der sad på en gynge. hvilket ikke var særlig svært at finde ud af eftersom den knirkede som ind i helved. fløj han derned og landede ovenpå gyngestativet lydløst og uden at bruge for meget vægt da han landede ellers ville den brase sammen. han kiggede ned på hende i noget tid og prikkede hende på skulderen med halen og spurgte "keder man sig"

Nana stoppede sin rolig vippen frem og tilbage, og satte i stedet hovedet på skrå. Noget nyt fyldte luften og det var ikke en ukendt lugt, et næsten svagt smil kunne skimtes på de rosalæber. Hun tiltede stile sit hoved i retningen af duften, og blev ikke så overrasket over hvad hendes, mørkeviolette øjne mødte. Endnu en djævel i byen? tanken morede hende lidt, før hun smilte med et venligt nik til hans spørgsmål, "Mere end det burde tilladt at være." Hun trak en anelse på skuldrende, med et sarkastisk suk, før hun lod sit blik falde på ham igen. "Og dem?" Nanase kunne aldrig rigtig lægge formaliteterne så hurtigt, det lå jo til hende.

han kiggede ned på hende. et helt udtryksløst ansigt men han smilede indvendigt. han følte altid et meget meget emget lille stik af glæde når de ikke bare forbandede ham og stak af. "det kan man vidst godt sige. har ikke noget at lave i aften" sagde han og kiggede sig rund tomkring. han havde hørt noget. der gik ikke lang tid før lugten af gammel rastløs hund ramte ham. han smilte lidt. han kendte den. han brugte tit dens form eftersom den så meget beskidt og stor ud men den var bange for alt.

Hun smilte næsten varmt med et nik, det overraskede hende faktisk, for der plejede altid at være noget at lave om aftnen. Hun skimmede kort igennem himmelen og hvad den havde at byde på, og et mindre suk undslap hende. Hun vendte hovedet imod ham, med et svagt smil, "Hvem er det jeg har æren af at have som selskab?", hun rykkede nysgerrigt på næsen da hun jo havde regnet ud han var en djævel, men hun fiskede mere efter et navn. Nana var en spøjs person når det kom til sagen, hun kunne var oprigtig og sød imod én person og være af ren ondskab imod en anden.

han kiggede ned på hende "ja du har regnet ud jeg er en djævel. mit navn derimod er Aziel. hvad med dem" sagde han imens han hoppede ned foran hende og kiggede på hende. han undersøgte hele hendes krop med øjnene. hun så normal ud. men har var klar over at hun sagtens kunne se normal ud og være helt anderledes. et smil undslap hans læber ved tanken om at hun kunne alt muligt overdrevet farligt.

Hun strakte sig kort og fik de marmorhvide klaverfingre til at knække, før hun rakte den imod ham med hovedet tiltet på skrå. "Rart at møde dig Aziel, mit navn er Nanase Phantomimé." Hendes mørkeviolette øjne skimmede ham uden problemer, hver en detalje, bevægelse og udseende blev fotografisk gemt i hendes hukommelse. Få sekunder af gangen, kunne det næsten se ud som om hendes pupiller blev mørkere som om de zoomede ind på ham. Hun rykkede undrende på næsen, "Hvad for dog en djævel til at vælge jorden? altså medmindre det ikke var dit eget valg?", hun smilte drillende og lettere undrende.

han kiggede nysgerigt på hende "jeg har altid været lidt anderledes end de andre. det e ren blanding af begge faktisk" han kiggede på hende "hvad med dig. valgte du selv at blive vampyr. er du født sådan eller er du tvunget mod din vilje til det" spurgte han om og tog kort hendes hånd