Bad weather for a night out? // Privat - Juliane //

Sted: Metroen
Tid: 01:04
Vejr: Udenfor sner det med en let storm, og elektriciteten har det hårdt, så gaderne er næsten mørklagte det meste af tiden, og kun de sjældne blink fra gadelamperne lysnede det op. Dog var Metroens skarpe hvide lys mere kraftigt, og gjorde det næsten til det eneste lyg for snestormen og mørken, hvis ikke man ville bryde ind ved nogen.
Omgivelser: Metroen, og gaderne er næsten tomme. Hvis folk ikke er hvor de vil være ved denne tid, er de hjemme i deres varme stuer.


En høj hylen kom, da vinden blæste over metroen, og skar igennem små sprækker i træbænken ved siden af metroens trappeopgang. Sneen rev næsten i det tynde skilt det sagde: 'Metro' og pegede ned af trappegangen. Gaderne var fuldstændigt tomme, bortset fra en enkelt mørk skikkelse, der pillede imod metroens trappe gang. Denne kvindelige skikkelse så ikke ud til at fryse det store, men dens fart imod trapperne kunne få en til at tænke andet. Fryse gjorde Sylvya også, og hun gik hurtigt ned af de første par trin ned af trappen, men gled, og slog baghovedet imod et trappetrin, med et højt pib. Hun tumlede så ned af trappen, og landede ved opgangens fod, med et ynk. Hun fik sig langsomt sat op på knæ, og tog sig til hovedet, imens hun klynkede lavt.
"Fandens.. TIl.. Lorte vejr... Det her sted bliver bare være og være... Hmf.." Hystede Sylvya og kom fortumlet på benene. Hun havde et temmeligt slemt sår på baghovedet, men hun tog sig ikke af det nu. Det ville heale med tid.. Langsomt.. Men det ville det.. Og hun ville slet ikke til at skulle på hospitalet... Så hun tumlede bare imod en bænk, med rystende ben.

Juliane gik rundt nede i undergrunden, hvor der var noget, som hed metroen, som åbenbart kørte. Hun skulle selvfølgelig prøve det. Så hun var hoppet på et sted. Hun blev helt forbavset over, at de omgivelser, hun havde været i, forsvandt og blev til nogle nye. Hun havde selvfølgelig ikke styr på, hvor hun var henne, så hun vandrede rundt inde i metroen og kiggede på de forskellige ting, da en togfører havde spurgt hende, hvor hun enlig var på vej hen. Hun kunne jo ikke svare ham på spørgsmålet, så havde han smidt hende af metroen ved den næste station.
Juliane stod nu og kiggede efter metroen, som forsvandt. Hun mumlede og kiggede så rundt på sine omgivelser. Hun bare sin lårkorte kjole, sorte leggins og sorte støvler med hæl. Hun småfrøs lidt, så hun gned sine arme, hun burde virkelig skaffe sig noget andet tøj, så hun kunne holde på varmen. Hun hørte noget ved trappen, og så en skikkelse komme ned ad den på en sjov måde. Hun gispede over de ord, som der blev brugt. Hun nærmede sig dog skikkelse med nysgerrighed.

Sylvya tog sig til sit baghoved, imens hun fortsatte sin vaklende gang imod bænken. Hun tumlede lidt på benene, så hun daskede ind i en reklame stand, som ruskede lidt. Hun var lige ved at pibe igen, og pressede sine øjne hårdt sammen og hvæsede lavt, i det hun skulle til at bande igen, men lagde så mærke til at der var en anden i nærheden af hende. Hun åbnede hurtigt øjnene, og kiggede omkring. Hendes blik blev sløret, og hun kunne ikke se særlig tlangt foran sig. Hun klynkede lidt, og fik rettet sig op. Den halvforvredne kjole fik endnu en rift i det et stykke sad fast i reklamestanden, men tog hun sig ikke af. Hun bar ud over den sorte kjole (Som profil billedet) et par sorte slidte converse, sorte legings og en stram lang handske på sin højre hånd. Hun støttede sig op ad reklame standen, og kiggede rundt så godt hun kunne.
"Hv.. Hvem.. Er det?" Sylvya havde glemt at hun ikke længere havde de samme krafter som hun havde i helvedet, og det ville tage hende meget lang tid at heale hendes sår, og det blev kun være, og være med det blod hun mistede. Hendes før løse sorte hård, havde samlet sig i tykke sorte totter, i en blanding af blod of sne, ned af hendes nakke. Hun sukkede med en næsten pibene lyd, og kiggede ned.
"V.. VIl.. Vil du ik nok.. Hjælpe mig?" Tiggede hun så ynkeligt, imens hun snøftede en enkelt gang, pågrund af den forkølelse hun var begyndt at få. Hun rystede lidt, i det hun mærkede at hendes ben ikke ville holde hende oppe meget længere, og hun lod langsomt sigselv synke ned på det varme flise gulv.

Juliane kiggede efter kvinden, som ikke så ud til at have det særlig godt. Da kvinden vaklede ind i reklamen, begyndte Juliane at bevæge på sig, da hun ikke havde opfattet, at hun enlig stod stille. Hun nærmede sig forsigtig, da hun ikke vidste, om det var en fjende eller en ven, som hun stod overfor. Da der så blev talt til hende, stoppede hun op. Hun ville ikke gøre kvinden bange, så hun skulle løbe væk, så tingene bare ville blive værre. Da kvinden så spurgte om hjælp og hendes ben faldte sammen under hende, begyndte Juliane igen at gå. Det var her, at hun fornemmede, hvad der var i vejen. Kvinden var såret. Juliane løb det sidste stykke over til hende, og tog hende let ved skulderen. ”Bare rolig, jeg skal nok hjælpe dig.” sagde hun, mens hun kiggede efter skaden, hvilket ikke tog længe. Hun opdagede blødningen i bag hovedet. ”Du vil kunne mærke det lidt.” sagde Juliane, inden hun lagde den ene hånd på hovedet, mens hun stadigvæk støttede kvinden på hendes arm med den anden. Hun kunne mærke, hvordan hendes hånd blev varm, og hvordan vævene samlede sig i hovedbunden. Da det havde ordnet sig, fjernede hun igen hånden. ”Er du okay?” spurgte Juliane forsigtig, da hun kunne fornemme, at dette ikke var et menneske.

Sylvya gispede lidt da Juliane rørte hendes skulder hun kiggede hurtigt op, men kunne ikke rigtig få et fast billede af hvem der var foran hende. Sylvya smilede så stort da Juliane sagde at hun ville hjælpe. Hun lod sit hoved synke en smule, så hun kiggede ned på fliserne.
"T.. Tak.." Sagde hun stille. Hendes ansigt lavede en kort bevægelse da hun mærkede hendes hovedbund blive healet, og hun hvæsede lavt, og et kort piv afsluttede hvæset da såret var healet. Hun var stadigt ør i hovedet, og så stadigt en smule sløret da hun kiggede op på Juliane igen. Hun kunne ikke fortsat gemme sine vinger, og de baskede ud fra hendes ryg, og baskede et par gange. De var tydeligthvis djævle vinger, og hendes skældagtige hale, som langsomt kom ud fra hendes kjole, gjorde det ikke bedre. Hendes svækkede tilstand tillod hende ikke at gemme hendes djævle side, og hun sukkede lavt, i det hun kiggede imod Juliane. Hun smilede halvt, og så næsten nervøs ud, og så lidt ned igen.
"I.. Igen tak.." Sagde hun stille, og samlede sine ben under sig. Hun strøg en hånd op af hendes hoved, og over hvor såret var, for at se om det var helt væk, hvilket det jo var. Så smilede hun igen, og kiggede op på Juliane.
"Nu er jeg.." Svarede hun så på Julianes spørgsmål, med et blidt, men nervøst smil.

Juliane sagde ikke mere, da hun var begyndt healingen. Hun var alligevel nød til at koncentrere sig fuldt på det, fordi det kunne nemlig gå galt for hende, selvom hun havde prøvet det mange gange. Hvis hun satte noget forkert sammen, så ville resultatet ikke være så pænt.
Det var først nu, da healingen var forbi, at Juliane lagde mærke til, hvilket væsen det var, hun sad overfor nu. Hun trak sig forskrækket lidt tilbage, mens hun betragtede vingerne og tøjet. Hun havde fået at vide rigtig mange gange, at djævle var deres svorrende fjende, fordi de kom fra den anden verden, som man helst ikke snakkede om. Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle reagere, hun havde hjulpet en djævel, når hun skulle have ladet hende dø i stedet for. Uden hun selv lagde mærke til det, så trak hun vejret hurtigere. Hun tog et par dybe indåndinger, så hun igen kunne få kontrol over sin vejrtrækning. ”Undskyld, jeg ville ikke.. Det var ikke meningen, at jeg ville reagere sådan.” fik Juliane frem mumlet i en lille hast. Hun havde ikke meget en lyst til at skulle til at slås. Og desuden, så virkede denne djævel ikke, som den værste man kunne måde, så måske var hun heldig.

Sylvya pressede øjnene hårdt sammen, og blinkede så nogen flere gange, og skævede langsomt op på Juliane da hun begyndte at trække vejret hurtigere. Da Juliane undskyldte, fniste hun blot lidt, og rejste en hånd, som hun lagde på Julianes hånd, og strøg blidt sine fingre over den.
"D.. Du skal ikke.. Være bange for mig.. Engel.. Selv.. Hvis jeg var i en tilstand til.. At kunne bekæmpe dig, ville jeg ikke gøre det.. Voes.. Fejde.. Har aldrig rigtig.. Trukket mig med ind.." Sagde hun blidt, og lod sin hånd falde til jorden igen.
"Ja, og så healede du mig trods alt.." Sagde hun og kiggede op. Hun smilte venligt, og blinkede en enkelt gang, så hendes blidt rødt lysende øjne kiggede op på hende. "Jeg har ingen grunde til at ville dig noget ondt.." Sagde hun. Hun kiggede ned at Juliane, og sluttede med sit blik imod jorden. "Tvert imod.." Sagdehun, og fniste en enkelt gang. Han tog så fat i reklame stativet, og fik sig trukket op at stå, med megen besværd. Vingerne flaprede blidt da resten af hendes krop havde besværd med at klare sig. Hun strakte sin nakke lidt, så hun nu stod i sin fulde højde, og sukkede så. Hun åbnede igen sine øjne, og smilede blidt til Juliane.
"Du har ikke.. Megen grund til at skulle stole på en af min art.. Men du kan jo så trøste dig i, at jeg i hvert fald ikke ligefrem.. Kan angribe ig lige pludselig.." Sagde hun med en blid latter, og rystede blidt op hovedet. Hun mente det for sjov, og have virkeligt ingen onde tanker omkring Juliane.. Endnu..

Juliane glemte helt at trække vejret, da djævlen rørte ved hende. Hun kendte heller ikke selv meget til denne fejde, men hvad skulle hun gøre, når det var det, som hun havde fået at vide i så mange år? Hun tænkte lidt over det med, hvis hun besejrer hende. Hun havde hvert fald ikke lyst til at prøve det af lige nu.
Hun skulle lige lære denne verden at kende, der var jo mange ting, som var fremmede for hende. Hun kunne mærke, at hun blev lidt svimmel, da hun endelig kom i tanke om, at hun nok skulle trække vejret igen.
Juliane nikkede til hendes om, at hun havde healet hende. Men ordene om, at djævlen ikke ville gøre hende noget, kom meget bag på hende. Hun kiggede overvejende og undrende på djævlen. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle tænke om denne burde-være-fjende-djævel, hun kunne heller ikke helt blive enig med sig selv om, om det var godt eller skidt. Men ja, det var kun et en gangs tilfælde og resten, som hun kunne møde, ville være fjendtlige over for hende.
Juliane kiggede på djævlen, som fik rejst sig op, hvorefter hun nok også måtte rejse sig. Hun børstede let sin kjole, selvom der nok ikke rigtig sad noget. Hun kiggede på djævlen og smilte let til hende. ”Juliane.” præsenterede hun sig og løftede hånden halvt, da hun ikke helt var sikker på, hvordan djævlen ville reagere.

Sylvya kiggede discret lidt ned af Julioane imens hun fik sig rettet helt op. Det var tydeligt at se, at alle rygterne om englende skyndhed ikke bare var rygter. I hvert fald ikke i det her tilfælde. Sylvya lagde så sit hoved en anelse på skrå, og kiggede på kjolen. Hun smilede halvt og var i sine egne tanker, så da Juliane presenterede sigselv så Sylvya helt overrasket ud, og kiggede op på hende igen. Hun kiggede så ned på Julianes hånd, og smilede blidt tilbage med et blik på Julianes øjne, og tog imod hånden med sin egen, nu varme håndflade.
"Sylvya.." Presenterede hun så sigselv som, og kiggede lidt ned af Julinaes kjole igen. Hun strøg stoffet blidt med den ene hånd, dog uden at røre Juliane selv, og smilede.
"Flot kjole.." Sagde hun, og smilede tilbage op til Juliane, og rettede sig en smule op ad reklame stativet. Hun kiggede så lidt rundt ved metroen. "Hvad laver du egentligt her nede? Også nede for at søge ly for stormen?" Spurgte hun så, og så tilbage på Juliane med et smil, så hendes sorte hår lejede omkring hendes hals, i dets tykke lokker.

Juliane vendtede roligt på djævlens reaktion, hun var ikke utålmodig og havde enlig masser af tid. Hun blev dog en anelse overrasket, da djævlen tog hendes hånd og præsenterede sig selv. Hun kiggede ned på deres hænder, da hun kunne mærke varmen fra Sylvya, men det burde enlig ikke komme bag hende, da djævlen jo kom fra helvede, hvor der var varmt. Hun gav igen roligt slip på hånden med et smil.
Juliane undrede sig lidt over, hvordan Sylvya betragtede hendes kjole. Mange engle havde ikke syntes om hendes kjole, fordi den var for anderledes? Hun vidste det ikke rigtig. "Tak." sagde Juliane, da hendes kjole blev kommenteret. "Jeg ville enlig bare prøve en af de der toge." forklarede Juliane og pegede i den retning, hvor metroen var forsvundet i. "Kender ikke til sådan noget."