ny i byen (faith)

Nero sad roligt på taget af en bygning, han sad i et par jeans med et bælte i, og det var det, hans ringe sad roligt og lyste på hans hænder, hans vinger var fremme og den ene ver hvid, og den anden sort, han havde været levende i 1 dag nu, og han var sulten, han anede ikke meget om byen, ikke andet end hvor ting var, men det var mest overall viden han havde, han var ikke meget bekendt med nogle personer eller om han havde været der før, han vidste bar ehan hed Nero og var 16 kropsmæssigt, men mere vidste han ikke, han anede ikke engang hvordan han styrede sine evner.
Han så roligt ud over bygningerne, det var omkring aften og solens varme efterlod snart himlen til månens klare skær, han sukkede, og kiggede igen rundt, han var omkring midt i byen på en af de højeste huse, helt ude på kanten, han anede ikke hvilken dag det var, ud over det var torsdag i en ukendt måned.
Et koldt vindstød ramte ham og Nero skuttede sig, han svøb sig selv ind i sine vinger, de var idetmindste varme, men selv de frøs efter så lang tid, han blev dog siddende, vejret var koldt, og deroppe blæste vinden også lidt kraftigere, Nero nød dog udsigten over byen, det var smukt med alle lysene, og Nero elskede smukke scener.

((præcise dato og tid må du gerne bestemme :P)

Faith kom gående ned i byen og kiggede lidt på de mange butikker, hun var iført nogle stramme sorte slim bukser som næsten sad på hendes ben som om de var malet på, og derfor viste hendes meget lange flotte slanke ben, men nu var hun jo også rimlig høj, og gik tit med høje sko og blev derfor omkring de 198 cm. Derud over en stor hættetrøje som skjulte hvor tynd hun rent faktisk var. Hun blev ved med at gå og svingede let med den pose hun havde i hånden hvor der var en masse stof i. Hun gabte lidt da hun lige pludselig kunne mærke tilstedeværelsen af en anden engel, hun stoppede op og kiggede rundt men kunne ikke se hvor den skulle være henne. Hun tog en dyb indånding og kunne mærke at denne engel var så ny at personen havde brug for hjælp. Hun mumlede lettere irriteret for sig selv da det ikke havde været hendes mening at hun skulle være en eller anden form for babysitter af nye engle, men det så ud som om at der kun var nye fortide. Hun tog en dyb indånding og fik så øje på ham, han sad op på en af tagene. Hun kiggede igen rundt ned på de mange mennesker inden hun gik ind i en af de mange gyder som var inde mellem butikkerne og lukkede øjnene hvor hun derfra kunne teleportere sig op til ham. Hun mærkede suset i maven og inden længe stod hun lige bag ham "God eftermiddag" sagde hun stille og kiggede lidt på ham mens hun lod sin pose dumbe ned på taget og kløede sig lidt i nakken "Du er du som om du har brug for hjælp" sagde hun stille og fik et stik af medlidenhed med ham da han sad der, han var virkelig en ung engel, og han virkede meget forvirret.

Nero smilte ikke, men rejste sig roligt op, hans vinger der havde de to farver, løftede sig, men den venstre blev nede, den dækkede hans venstre side, så det var umuligt at se hans venstre side af hoved. Hans front kom kort mod Faith og han kiggede neutralt på hende, han forstod hende godt, men han tænkte roligt på hvordan hun var kommet derop, men han fandt ikke noget svar, "goddag," han så roligt på hende og hans vinge spredte sig op og derefter ned så de begge var på hans ryg, hans venstre kind var arret, med et langt ar der gik rodret ned, han så på hende, med hans venstre øje, som dog ikke kunne se noget, men som stadig så fuldstændig levende ud på grund af han havde healet skaderne, men kun syns mæssigt, hans evne til at se var allerede tabt.
"du høj!" hans stemme var ganske neutral men alligevel var der en undertone i den, det var tydeligt at han frøs endnu mere nu hvor han ikke dækkede sig med sine vinger, *gad vide hvem hun egentlig er, og hvordan kom hun herop, jeg var ret sikker på der ingen brandstige var herop til!* han så mistænkeligt på hende og gik lidt væk fra kanten, hans skridt var velovervejede og han bevægede sig ganske langsomt, som om han skulle bruge tid på at tænke hver skridt igennem.

Hun fugtede langsomt sine læber og gik langsomt over til ham og lagde hoved lidt på skrå og satte sig på hug ved siden af ham, han var blind, det var tydeligt at se selvom at han på en eller anden måde havde kunne få det til at forsvinde. "hvad skete der" sagde hun stille og betragtede ham let, det var tydeligt at han frøs, og han havde jo heller ikke noget tøj på. Hun rejste sig derfor for op og fandt noget af det stof hun havde købet og foldede det sammen så det blev til et okay størrelse tæppe og lagde det forsigt over ham så godt man nu kunne med de vinger han havde fremme, hende selv havde dem kun fremme når hun skulle flyve ellers ikke. Hun satte sig igen i på hug ved siden af ham og lo lidt af hans kommentar om at hun var høj "Ligger i mine gener" sagde hun lidt afværgende og trak på skuldrene "men jeg må nok hellere præsentere mig, Faith Jável" sagde hun stille og nikkede lidt med hoved, gav dog ikke hånd da hun ikke skulle se hvad det skulle bruges til på nogen måde, gav jo ikke mening, hvorfor give hånd? For at være høflig og intet andet, man kom jo egentlig ret tæt på et andet menneske bare ved at give hånd, man rørte at andet menneske, og kunne derved føle hvordan det andet menneskes hud var, på den måde var det stadig noget personligt, i hvert fald for hende. Hun sukkede lidt og kiggede op i himmelen og solen der godt nok skinnede men den gav ikke synderlig meget varme, og det kunne man jo tydelig se på ham, gad vide hvor længe han havde siddet her oppe? Hvad lavede han her oppe? Der var så mange tanker der fes igennem hendes hoved lidt nu, og var ikke sikker på at de ville blive svaret på.

Nero så på hende og smilte til hende, "jeg husker det ikke, jeg blev myrdet og vågnede i en gyde sådan her, det eneste jeg husker er at jeg er 16 år, og hedder Neroel!" han tog stille stoffet omkring sig, og så venligt på hende, han vidste at denne kvinden var sød, men han vidste også at det ikke var hende han skulle følge, han vidste udmærket at han ville finde en snart der ville hjælpe ham, han vidste at Faith gjorde det mere af pligt end af hjælpsomhed, han vidste ikke hvorfor han vidste det men det gjorde han, "det er sødt af dig Faithel!" han så venligt på hende, og rejste sig helt op, hans vinger var enorme, han havde dem bukket for de ikke skulle ramme jorden, de var også tykke og det var tydeligt Nero var en langsom flyver, langsom men fast, en som ville holde sin kurs.
Han så på skyerne og smilte, "hvorfor siger den stemme i mit hoved at det ikke er dig jeg skal følge??" han smilte, og selvom stemmen ikke var tydelig var budskabet klart, Nero ville nok hvis han vidste han var en engel, have sagt det var gud/skæbnen der sagde det, som om det ikke var meningen, som om det ville ødelægge alting.

"Aha" mumlede hun og nikkede forstående og satte sig så helt ned og svang sine lange ben hen over kanten på taget som de sad på faktisk sad hun helt henne ved kanten og nød at luften tog hendes hår og lod det flyve rundt, hendes blå hår, som hun var meget glad for. Men bare ikke lige så meget som hun havde været for det nødebrune hår med røde nuancer i. Hun betragtede ham lidt igen da han sagde at han kunne følge at det ikke var hendes han skulle følge, hvad han helt mente med det fattede hun virkelig ikke. Men da hun tænkte lidt over det fattede hun det godt, han mente hans vejleder for at fortælle ham hvad det var at være engel, den der skulle vise hans evner og sige hvad det var at han skulle gøre for at kunne beherske dem. "Det har nok noget at gøre med at du er dødens engel, jeg er guds engel" sagde hun stille og trak på skuldrene og svang lidt med fødderne "For det andet, ville jeg ikke kunne hjælpe dig, havde ikke nogen vejleder selv.. måtte selv finde ud af det" hun sagde det neutralt og havde heller ikke særlig mange føleser når det kom til stykket "Og jeg ville nok ikke være den bedste der kunne hjælpe dig.. jeg er ikke til for at hjælpe mennesker, men for at være den jeg nu engang er" hun sukkede og lagde sig ned og kiggede op i himmelen "Du må forresten gerne beholde stoffet.. jeg kan altid købe noget mere" sagde hun stille og lukkede øjnene efter noget tid.

Nero så på hende og smilte, hans vinger kom ned foran hende og han smilte venligt til hendes ryg, han krammede hende bagfra og smilte, "Tak Faithel," han flyttede sig så han sad ved siden af hende, og kiggede ud over byen, "var det hårdt for dig?" han så spørgende på hende, for han ville virkelig gerne vide hvordan hun havde haft det.
Hans smil var venligt og han så ud over byen igen, *hun er venlig, men samtidig virker hun så trist!* han kiggede på hende, og tog sin hånd ud for at ae hendes kind, "du virker så trist!" han så sørgmodigt på hende og mente hun burde smile noget mere, han kunne ikke rigtig lide hende når hun var sådan der, på den anden side følte han en stærk tiltrækning mod hende, men også en afsky, og det forvirrede ham ekstra mere.

Hun smilede skævt over hans kram der kom så pludselig, hun var ikke vant til at kramme folk eller var tæt på dem, faktisk var hun bange for det. Men for ikke at virke uhøflig vred hun sig ikke ud af hans arme igen. Hun gabte lidt og nikkede over det han sagde "det var så lidt Neroel" sagde hun stille og kørte en hånd over hans hår og nuldrede det lidt inden hun rejste sig op og kiggede ud over byen igen, den var som en myretue faktisk lidt underligt at tænke på. Hun tog en dyb indånding og kiggede på ham og fremtvang et smil ".. min død?.. ikke noget jeg taler om.. men den var lige så hård som min opvækst" sagde hun stille og ville ikke uddybe det, hun hadet den måde hun døde på, hun hadet sit liv, og frem for alt hade hun at være engel. Hvis hun bare kunne være død, ville det hele være meget nemmere. Hun rystede let på hoved "Jeg er ikke trist.. jeg er bare.. virkelig negativ" lo hun hæst og trak på skuldrene af det, der var jo ikke så meget at gøre ved det, var der vel? Hun var jo som hun var, og ikke en af dem der smilede og rente rundt og var herre hyper. Hun smilede dog lidt mere da han aede hende på kinden, han virkede nu meget venlig "Du virker lettere forvirret?" sagde hun stille og løftede det ene øjenbryn da hans ansigts udtryk viste noget hun ikke helt kunne tyde.

Nero nikkede til hende, "ja jeg føler en tiltrækning til dig, men samtidig føler jeg afsky ved dig, din aura omkring dig trækker og skubber på en gang, det er forvirrende, jeg ved ikke hvad jeg skal følge!" han så på hende og rejste sig op igen, han så på hende, og han lagde sine hænder på hendes kinder, og hans vinger dækkede for dem begge, vingerne var sorte, og gjorde der var helt mørkt under dem, Nero så venligt på hende og stillede sig på tær, han ville kysse hende, men hun var lige en anelse for høj til han kunne nå hende ved egen kraft, hvis hun flyttede hoved ville han gå efter hendes hals, for kysses skulle hun! "man burde ikke være negativ så meget! du burde nyde din ekstra chance!" han så venligt på hende og holdt stadig hendes kinder i sine hænder.

Hun hævede begge øjenbryn og viste virkelig ikke hvad hun skulle sige til det, da hun ikke på nogen måde nogen sinde sådan rigtig følte nogen form for tiltrækning til nogen, der var jo ikke fordi at han så ikke så flot ud, faktisk var der vel en form for charme over ham, men stadig?? Hun bed sig i læben og spærrede øjnene op da han lagde hænderne på hendes kinder og så meget ud som om at han ville kysse hende "hvad.. hva.. laver du!?" Spurgte hun lettere forvirret og prøvede at træde tilbage og ud af hans hænder, mens hun var lidt rystede over hans pludselig tæthed som han gjorde på hende. "neej... kan godt være" sagde hun stille og var stadig underlige påvirket over at han lige pludselig var så fremtrædende i sin nærhed. Noget hun faktisk ikke havde regnet med da han jo i starten havde været helt kold overfor hende.

Nero pressede på og skubbede hende i ryggen med spidsen af sine vinger, han kunne ikke nå hende, men hans læber nåede hendes hals, og han kyssede den blidt, han fjernede sine hænder og holdt om hende, han maste hende ikke, men holdt alligevel godt fast i hende, hun var nok ligeså stærk som ham, han havde ikke spist så meget og var en smule af kraftet.
Han stoppede med at kysse hende på halsen, men kyssede hende igen, denne gang lidt længere nede på halsen, han pirrede hende mest for at se hendes reaktion, men også fordi han kunne mærke det ville gøre en god ting ved hende, han kunne mærke der var et større mål med det han gjorde, hvad vidste han ikke men der var et!


//aner heller ikke IRL hvad målet er :P//

Hun var fuldstændig ude af sig selv over hvad han havde gang i, hun viste virkelig ikke om hun skulle give ham en på siden af hoved over hans frækhed? Eller bare skubbe ham væk!? Den sidste var nok udelukket da han jo havde lagt sine vinger på hendes ryg så hun rent faktisk ikke kunne komme frem og tilbage. Det værste var at hun ikke fattede hvad han havde gang i!? Hvorfor gjorde han det her, da han begyndte at kysse hendes hals, kiggede hun utrolig skeptisk på ham "Nero... " hun prøvede at smile men det famlede hurigt "Hvad.. hvorfor gør du det her!?" det var da altid noget at hun havde taget hendes høje sko på så hun var det styk højere end ham så han ikke havde kunne kysse hende på hendes mund, egentlig hvis han havde gjort det havde han fået en på kassen. Det var som om det var en leg fpr ham, som om at han pirrede hende, bar for sjov!? Hun kunne ikke rigtig få det til at hænge sammen, og hendes tanker flød rundt uden at give nogen mening.

Nero stoppede og vendte sin venstre side mod hende, han turde ikke se på hende, men hun kunne stadig se ham i øjnene, "hvem ved!" han sagde ikke mere end det, og kiggede kort på hende, "undskyld!" hans vinger baskede kort, og han sukkede og begyndte at løbe, sekundter efter var kanten der, og han sprang som var det et bassin med vand under, hans vinger lå ned af hans ryg, men han slog dem ud kort efter, og fjer dansede omkring ham, sorte som natten.
Han steg til vejr men var kun 3 meter over Faith da han stoppede og kiggede på hende, "undskyld! stemmen endnu engang!" han slog sig selv let på hoved og smilte undskyldende, før han begyndte at flyve til vejrs.

Hun kiggede lettere fortumlet efter ham og satte sig ned mens hun missede lidt med øjnene, hvad foregik der her? Sådan noget havde hun aldrig i sit liv oplevet for, også på et tag mens hun jo bare vær gået her op for at hjælpe lidt, og nu var han på vej væk, hun kløede sig lidt i nakken "Det.. er lige.. meget .. tror jeg!?" sagde hun lavmælt og kiggede lidt skeptisk rundt som om der var nogen der ville hoppe frem og råbe aprilsnar men der kom ikke rigtig nogen, ikke så vidt hun kunne hører eller se. Hun tog en dyb indånding og sukkede lidt *hvad nu Faith?" tænkte hun for sig selv, og rejste sig op igen og kiggede lidt efter ham men gjorde ikke noget yderlige end det, hvorfor også? Hun viste ikke helt, om hun skulle følge efter ham eller hvad?

Nero smilte og baskede med sine vinger kraftigt, der gik ikke mange slag før han var på vej ud over byen.

//out