The Devil in the mountains//Angelie//

S :: Bjergkæden - kroen
V :: Det sner kraftigt udenfor
T :: Hen ad aftenstid
O :: Mange mennesker der overnatter, en masse larm, snak og røg

En mand kom ind af døren til kroen, han var meget aftypisk for denne egn, han havde et sort jakkesæt på med en hvid skjorte og et rødt slips indenunder, i højre hånd bar han en sort stok med en sølvknop på toppen. Han tog sig lidt tid til at børste det værste sne af hans pæne tøj, derpå gik han op mod krofatteren der stod i baren og bestilte et glas dyr whiskey, manden spejdede rundt i rummet som om han ledte efter et eller andet men gav op og satte sig ned blandt nogen af de hyggesludrende mennesker og væsner. Der gik lang tid vor han sad og snakkede med væsner og mennesker omkring sig, ikke at han havde den ringeste respekt for dem, rent faktisk ønskede han at se dem alle brænde i det helvede han kom fra, men man var nød til at lade sig nøge med det selskab man nu engang kunne få.

Døren ind til krostuen knirkede let, og en atypisk person trådte ind igennem den. En mandlig person vel og mærket. Fra et diskret hjørne sad en enkelt person, iført almindeligt sort tøj, og drejede en flaske imellem fingrene. Hun havde ikke øjne for de andre, og hendes ansigt bare tydeligt præg af at hun ikke ønskede at blive forstyrret. Det var sjældent man så Angelie i selskab med andre, især på et offentligt område, selvom kroen ikke var en af de største.
Hendes dybblå øjne stod i dyb kontrast med hendes personlighed. De var kolde som hende selv, men alligevel uskyldige at se på.. Med et temperament som havet og mindst ligeså skiftende. Blikket var rettet mod den fremmede, som var trådt ind.. En hun aldrig havde set før, men alligevel voksede en let klump i hendes mave. Han virkede mærkeligt bekendt, og så alligevel ikke.
Sandheden var jo, at hun selv havde tilbragt en kort tid i helvedets flammer, og det var en tid hun for alt i verden ikke ønskede at genopleve igen. Forsigtigt trak hun benene ind til sig, så de bare hæle hvilede mod stolens kant, inden hun vippede hovedet nedad, så de røde lokker skjulte det let blege ansigt.

Malcom kiggede rundt i rummet, han kunne bestem lugte helvedes svovl og det var ikke hans, de var en bekendt duft, måske en han havde mødt før?... nej det var umuligt, der var aldrig nogen der var stukket af fra helvede mens han havde været der, på den anden side var det også et godt stykke tid siden han havde været i flammerne. Malcom rejste sig og gik lidt rundt i lokalet og lugtede, al røgen og lugten af sur sved og bræk gjorde det svært at følge svovl lugten. Malcom svang stokken foran sig og sikrede at ingen så på ham, da han var sikker kom der et lille puff og hans stok blev forvanlet til en violin, Malcom slog let strengene an og begyndte at spille en fortryllende melodi på den, folk i hele lokalet begyndte at skændes og råbe af hinanden, en enkelt begyndte sågar at kast flasker efter nogen andre, inden længe var hele kroen et stort slagsmål. Malcom nød sine krafter vokse, han stod bare på et bord og dansede rundt mens han spillede på sin sorte violin, han ansigt var ikke til at tage fejl af, det hele var en leg for ham og han gjorde kun fordi han syntes det var sjovt.

//den melodi han spillede; https://www.youtube.com/watch?v=SjRxI-dWcxo//

Hun fornemmede det vel mere før hun så det. Lyden som gled igennem vinden fortalte hende, at en person havde rejst sig, og Angelie vendte langsomt blikket mod vedkommende. Allerede inden han begyndte at spille, virkede denne alt for glad ved situationen, og Angelie vidste ikke om hun skulle grine eller råbe i dette øjeblik.
Under alle omstændigheder smækkede hun automatisk en pegefinger i hvert øre, da hun så violinen komme frem. Hun vidste selv at instrumenter kunne have en sælsom kræft. Hun ejede trods alt en fløjte, som var i stand til at binde folk til en magisk søvn. Sjovt nok en hun havde taget med fra Helvedet, dengang hun flygtede. Forhåbentlig ville hun ikke blive påvirket, og mens alle i kroen begyndte at skændes og kaste med ting, låste hun automatisk sit blik på denne mandsling, der så ud til at nyde denne situation alt for meget.
Igen kunne hun ikke lade være med at tænke over hvad han var for en. Hun forstod følelsen af at elske ravage, men han skabte den bare for at more sig? Det havde hun aldrig selv gjort, men hun havde dog opsøgt problemer udelukkende for at få noget ud af det.

Malcom dansede rundt på bordene mellem de kæmpende mennesker og væsner, han lignede en ballet danser når han sprang rundt og med nød og næppe undgik at blive ramt af både slag og andre luftbårne genstande, han lagde mærke til en kvinde der sad i et hjørne med fingrene i ørene og dansede let og elegant over til hende. Han stoppede med at spille og lod sig dumpe ned i sædet hved siden af hende, rundt omkring slåssede folk stadig, vilolinen var kun for at få sat gang i det hele for folk ville som regl gerne hygge sig med en god omgang knogmader hen af aftenen. "Må man spørge hvordan de ved at min violin er forhekset frøken?". Et alt for sødt smil var på Malcoms læber mens han snakkede til hende, "Undskyld hvor er mine manere ... jeg er malcom* han nikkede let med hoved og kyssede hendes hånd, omgående blev han klar over at det var hende der lugtede af svovl, hans horn begyndte stille at vokse og hans øjne skiftede også til det gule katte agtige pupiller samt hans hudfarve begyndte at blive mere rødlig. "Enten er du en dæmon eller djævel... ellers ville jeg sige du er undsluppet helvede" Han blinkede til hende med et blik der var gennemsyret af ondskab.

Hun betragtede tomt de balletagtige trin, mens hun trak vejret dybt, og fortsatte med at spærre sin hørelse, indtil det øjeblik han sænkede violinen, så den ikke længere spillede. Hun nåede lige at fjerne sine propper, da han talte til hende, og hun var ikke sikker på om hun burde svare ham, eller ignorere denne skabning.
Køligt gengældte hun hans blik, mens hun hurtigt opfangede det søde tonefald, som let fik det til at vende sig i hende. Hendes mistænksomhed var allerede vakt, og hun svarede ikke på hans spørgsmål, men så istedet til, da hans læber ramte hendes hånd, som hun ikke trak til sig.
Den næste kommentar fik hende dog til at rykke hånden til sig, inden hun hvæste lavt af denne skabning. Hans djævleudseende var begyndt at komme frem, og hun havde allerede brugt for lang tid hos de væsner, til at ønske at bruge mere af den i dette øjeblik. "Jeg beklager at skuffe dig" svarede hun med den samme sødlige stemme, inden hun trak stolen tilbage, og rejste sig fra bordet, inden hun kort mødte hans blik og holdt de i nogle sekunder. "Men jeg har lært at man ikke skal tale med fremmede" afsluttede hun sin sætning, inden hun let hævede det ene øjenbryn, og rettede sig op.
Hun havde imidlertid glemt de kæmpende mennesker, hvilket resulterede i at hun modtog en flaske i baghovedet, som fremtvang et svagt gisp over hendes læber, mens den kort svimmelhed tvang hende til at sætte sig ned i stolen igen, mens hun bandede lavmælt over situationen. Typisk hende! Hun mistede alt for ofte fokus for sine omgivelser.

Malcom kunne ikke lade være med at grine højt af hende da hun blev ramt i hoved af flasken, han smilede til hende som hun satte sig ned på stolen igen mens hun bandede som en havnearbejder. Malcom lænede sig lidt over mod hende og med et smil der signalerede alt andet en gode intensioner "Jamen Angelie... jeg er da ikke fremmed", med de ord rejste han sig igen op fra stolen og gik igennem slagsmålet op til baren. Det så ud som om han kunne gå lige igennem slagsmåelt uden at blive ramt af hværken slag eller flyvende objekter, da han nåede baren kiggede han over disken ned på en meget bange krofatter, "To whiskey... den ene dobbelt", krofatteren kiggede vantro på ham men begyndte straks at skænke op så han kunne gemme sig igen. Igennem slagsmålet kom Malcom igen gåenden tilbage til pladsen hvor Angelie sad, han satte glassene ned på bordet "værsko at tage", Malcom bællede sit glas dobbelt whiskey i en slurk og vente igen sin opmærksomhed mod Angelie. "Må jeg spørge hvordan du slap ud?... jeg gætter på det blev nemt at stikke af efter jeg blev smidt ud", Malcom snakkede til hende som om det var en gammel ven han ikke havde set i mange år og gerne ville indhente.

Hun skulede lettere irriteret til ham, da han åbenbart fandt situationen ret morsom. Hun kunne kun være uenig eftersom det var hendes hoved der værkede, men på den anden side.. Hun ville have hylet af grin, hvis det var en anden, som havde været udsat for det. Eller.. Ville hun nu også det? Det kom vel mere an på hvem det var..
Hendes tankestrøm stoppede dog på stedet, da han udtalte hendes navn, og øjnene blev til to små smalle sprækker, mens hun direkte skulede mod ham, og betragtede hvordan han rejste sig fra stedet med sit forbandede smørrede smil på læben. Hvad fanden bildte han sig egentlig ind. Hun nåede dog heller ikke at sige noget til det, eftersom han forsvandt i mængden, og Angelie fandt sin åbning.
Hendes slanke fingre greb om den halvfyldte flaske, som havde stået foran hende, inden hun kastede den direkte imod en anden mand, som i hendes øjne, virkede mistænkelig nok til at kunne have kastet flasken imod hende. Hendes egen flaske ramte ham i panden, da han drejede rundt for at kigge hen mod hende, efter hun havde piftet øredøvende, og hendes humør sted betragteligt i graderne, da hun så hvordan han stirrede indædt tilbage mod hende, efter at være kommet sig over chokket.
Det passede fint med at hun hørte lyden at to glas, som ramte mod bordet, og det mistænkelige blik kiggede kort på glasset, inden hun tog det op i hænderne, for derefter at vende blikket mod ham. "Undervurder mig ikke.. Djævel" bemærkede hun nøgternt, da han hentydede til at det måtte have været nemt at slippe ud. Det havde været alt andet end nemt, og hun ville aldrig have klaret det uden Anios hjælp.
Hun satte glasset for læberne, inden hun nippede let til den brændende væske, som varmede hele vejen ned igennem hendes hals, og videre ud i resten af kroppen, inden hun placerede det næsten fyldte glas på bordet.

Malcom kiggede ned på hendes glas da hun næsten ikke havde rørt den og sukkede en smule. "Du kan slet ikke kende mig?" han prøvede at lade værre med at smile men kunne ikke lade være, kunne det virkelig passe hun ikke kunne huske Satans højre hånd, nej det kunne ikke være rigtigt, der var ihvertfald ikke nogen som helst grund til at prøve at minde hende om det... endu. Malcom kiggede irreteret på en mand der kastede et stoleben efter ham og ramte væggen bagved ham så glasskår føhg gennem luften. "Undskyld mig Angelie... men jeg må lige have ryttet op herinde engang". Malcom fattede sin stok og gik med hurtige skridt over mod manden og daskede ham en gang på kinden med den "Undskyld mig den herre, men jeg tror du har valgt det forkerte mål... det er meningen at du skal kaste flasken i hoved på mig og ikke ramme den stakkels væk jo", manden gryntede på en vred måde og begyndte at slå ud efter ham. Malcom begyndte at forsvare sig med stokken, hver gang manden var ved at slå ham daskede han ham over fingrene og grinede stort af ham, "Parrer, parrer, stød, hop, parrer" Malcom fortalte manden hvad han gjorde mens han gjorde det for at håne ham yderligere, til sidst han manden hårdt i hoved med stokken så han besvimede og faldt om på gulvet. Malcom grinede og holdt armenen i vejret for at vise at han havde vundet og gik tilbage til bordet. "I forhold til da jeg var dernede tror jeg nok det er blevet nemt... du er jo sluppet ud" Han smilede hånligt til hende.

"Burde jeg kende dig!?" svarede hun spydigt tilbage og kastede irriteret med hovedet, mens hun stirrede indædt på ham. Hans alt for venlige opførsel var begyndt at gøre hende vred.. Nej der skulle ikke meget til, og at han spillede komedie på denne måde, gjorde det på ingen måde bedre. Hun havde sjældent drukket spiritus i sin levende tid, eftersom hun havde været død i en periode af sit liv, men alligevel valgte hun at tømme glasset i en mundfuld, da han undskyldte sig overfor hende, for derefter at smutte. Det var nu hun havde muligheden for at stikke af, men hendes stædighed tvang hende til at blive.
Det tomme glas lå nu sigende i hendes greb, og hun lod blikket hvile på det, mens hun langsomt lod hovedet falde på skrå. Hun hørte hvordan han tirrede en anden, men valgte ikke at betragte det. Måske ønskede hun ikke at se det, men hun vidste at han ikke skulle modtage den tilfredsstillelse fra hende, om hun så skulle lukke øjnene resten af sit liv. I en ligegyldig bevægelse kastede hun glasset over skulderen, uden at sigte efter noget, og hun vidste da heller ikke om det ville ramme andet end gulvet, for derefter at blive smadret i flere stumper.
Alt for hurtigt var han tilbage, og en lavmælt hvæsen kom automatisk fra hende, da hun hørte det hånlige tonefald. "Hvor er du dog selvfed" hvislede hun køligt imellem de sammenbidte tænder, mens hun vendte blikket væk fra ham, og lod det røde hår falde ned for hendes ansigt, så det ikke kunne ses fra andre sider end forfra. "Det er jo ikke min skyld, at I ikke engang kan holde en sjæl dernede.. Besides.. Der er altid en som er klogere, hurtigere, kækkere, og mere snu end dig" startede hun langsomt sin enetale, om hvordan det var at være til. ".. Heldigvis tilhørte jeg den slags.. Jeg står trods alt her ikke.. Og det er jo ikke fordi flere hundrede sjæle kommer ud.. Du tror måske porten stod åben og sagde, velkommen til livet.. Tag bare en chance til"

Malcom kunne ikke tro hans egne øre, hun kunne virkelig ikke kende ham, ham der havde været blandt de værste af djævlene og Satans højre hånd... havde han sagt for meget, anede hun uråd? Ja helt sikkert han havde allerede trådt for meget rundt i det og havde brugt for meget tid på at drille hende. "Undskyld min elendige opførsel miss Angelie... jeg tror at det ville værre passende at jeg presenterede migselv nu, jeg er Malcom, tidligere højre hånd for mørket selv". Han kiggede på hende og vippede med øjenbrynene, han var klar på hvis hun sagde hun ikke kendte noget til ham, det havde jo alligevel været meget længe siden han havde set hende sidst. Larmen i lokalet døde mere og mere hen som folk besimede eller stoppede med at slås, Krofatteren kiggede op fra disken og begyndte at vurdere skaderne på hans elskede kro. "At være selvfed er ikke en skidt ting, det betyder bare at jeg har overskud til at gøre andres liv lidt dårligere mens mit bliver en smule bedere", Hans stemme var sukkersød og han lod sin kloftede tunge gled ud af munden på ham og viftede en smule foran hoved på Angelie. Han kunne bare ikke lade værre med at grine højt over hendes sidste spydige kommentar, En som var hurtigere og kækkere end ham... det var næppe muligt, han klappede ubevidst på sin stok hved tanken om at nogen skulle være hurtiger en selveste ham.

Det var næsten som om han prøvede at få hende til at huske ham, men der var ingen klokke der ringede i hendes hoved. De blå øjne kiggede nærmere og mere intenst på djævlens ansigt og form, mens hun gennemgik hver en detalje, dog stadig uden held. Det irriterede hende dog stadig at han kendte hendes navn. Ingen herinde havde nævnt det, så han måtte have opfanget det et andet sted. Før i tiden havde det aldrig været noget der bekymrede hende, men nu... Ja hvordan kunne man sige det.. Hun forsøgte at holde lav profil, og alligevel fandtes der nogle som vidste hvem hun var. Typisk.
Hun lyttede endnu engang til hans ord.. Til hans navn, som hun tyggede lidt på, men det var først da han tilføjede den sidste del, at hendes blik kort udvidede sig til store pupiller, for næsten øjeblikkeligt at skrumpe ind til deres normale størrelse. Det var tydeligt at han denne gang havde overrasket hende, og Angelie gjorde intet for at ligge skjul på dette. Til hvilken nytte? "Må jeg gratulere" svarede hun i et spydigt tonefald, inden hun automatisk lænede sig tilbage i stolen, for at skabe størst mulig afstand imellem dem, mens hun rykkede den en anelse væk fra bordet, for at have fri passage til at bevæge sig hurtigt. "Har du ikke nogle horn du skal have pudset" fnøs hun kort, inden en let himlen med øjnene, fortalte at hun brød sig mindre og mindre om denne person for hvert minut der passerede. Så uheldig var hun.. Selvfølgelig skulle hun løbe ind i den ene af de to, som havde størst chance for at slæbe hende tilbage i helvedets flammer, og hun havde ikke engang opsøgt problemerne denne aften.
Hun måtte dog endnu engang lytte til hans stemme, som stadig havde tonen ag sukkersød klang. Den tone virkede med det samme mere falsk end noget andet i dette øjeblik. Hvad mon han havde tænkt sig at gøre? Selvfed. "Ingen sagde det var en dårlig ting" bemærkede hun spottende, og lod et enkelt øjenbryn hæve sig en anelse i vejret, mens hun lod armene folde sig over kors foran brystet, for at indikere at han ikke skulle bryde sig om at komme tættere på end han allerede var. "Det var blot en konstatering" tilføjede hun lidt efter, og undlod at skyde endnu en bemærkning afsted, da han talte om at have overskud til at underkue andres selvværd.
"Men lad os komme til sagen" fortsatte hun så i et hårdt, kontant og businessagtigt tonefald. Hun var efterhånden gået hen og var blevet ret god til at slå handler af med andre. Det var end ikke så længe siden hun havde lavet en med en anden djævel, og en god en havde det skam været. "Hvad vil du mig?" Spørgsmålet kom hurtigt, i en tone, der fortalte at han ikke skulle fortsætte med at lege katten og den varme grød. Hun hadede når folk ikke bare sagde tingene direkte, uden at pakke det ind i ti lag vat.
Hendes fulde opmærksomhed lå i dette øjeblik på Malcom, og derfor bemærkede hun ikke at folk var begyndt at falde sammen omkring dem.. Eller hun opdagede det ikke før en kvindekrop væltede omkuld på det bord, som stod imellem Malcom og hende selv. Bordet knirkede faretruende, da kvindens krop ramte det, men det blev dog stående på de usikre ben.