Queen of the mountains. //Koishite//

Stedet :: Bjergkæden... nærmere bestemt en af de højeste toppe.
Tid :: Engang om eftermiddagen
Omgivelserne :: En snefyldt bjergtop med skyer rundtom, en huleindgang til Sonjas hjem.
Vejr :: Det sner en smule, men ellers meget flot.

Sonja stod og kiggede ned på de lave skyer, de virkede beroligende og dæmpede hendes tanker til en mere tålelig mængde, hun nød de få øjeblikkes ro hun gav sig selv fra det enorme arbejde der stadig lå og ventede på hende tilbage i hendes hjem, hun kastede et kort blik over skulderen mod den halvoplyste indgang til det lange tunnelsystem som førte dybt ind i bjerget og ned til hendes hjem og skatkammer. Den høje kvinde i de særprægede og meget middelalder agtige klæder rystede en smule på grund af kulden, men blev ved med at sidde og kigge lidt endnu, hendes krop var dækket af en form for kjole hvor hendes lår var synlige, men hendes ben var tildækket, hendes arme og til dels barm var dækket af et ukendt og næsten uforgængeligt materiale der dog formede sig og fulgte hendes krop som var det blødt silke. En lille sneboldt begyndte at svæve i luften foran hende mens hun legede med den magi der var gemt i dets legeme og ændrede den molekylære struktur for at få snebolden til at forme sig som en lille fugl der langsomt fløj væk i vinden og faldt fra hinanden som sneen blev opvarmet af at ryste og ændre sig, hun kunne ikke lade være med at grine efter at have leget lidt med de krafter som hun på det strengeste var blevet forklaret at de kun måtte bruges i den yderste nød, men siden der ikke var nogen ældre end hende som hun havde hørt eller set noget til de sidste 500 år var hun begyndt at tvivle på om der var andre og havde derfor slået en lidt mere liberal streg igennem det med at udnytte sine krafter. Hun sad der og kiggede efter hendes lille fugl, men rejste sig hurtigt og begyndte at gå tilbage mod sin hule mens hun kiggede op mod solen der stod på den side af himlen der fortalte det måtte være eftermiddag, hun havde noget meget gennem de sidste par uger, mere end hun havde på flere måneder da hun endelig havde knækket et gammelt sprog som de ældste engang havde talt, men som havde været dødt så længe at de bøger hun brugte til at oversætte det med var så gamle at de smuldrede hvis hun lod dem være i lyd for længe af gangen, hvilket gjorde det ekstremt svært at læse mere end et par sider om dagen. Sonja var standset helt mens hun tænkte, fortjente hun at se verden udenfor i bare en dag? eller skulle hun blive og lade menneskene blive ved med at slå hinanden og andre ihjel uden at se på imens, det sidste hun tænkte overbeviste hende og hun lod sig igen dumpe ned i sneen, det var ikke det samme som at se andre, men i det mindste var det noget andet der ikke fik hende til at føle sig kvalt i arbejde og håbløshed.

en skikkelse kom frem på bjergkæden. Skikkelsen var ca 1,80 vis ikke højre og hans ansigt lignede en prinses ansigt men når han var i et andet land ville han ikke tage kronen på for ganske rigtigt er han prins men ikke en hvilken som helst men en af de ganske få. En vampyr prins som efter signe leder efter en pige til at blive dronning af hans land vash'ir da landet går uden en konge men kun en prins og en nuværene dronning.

Skikkelsen havde navnet koishite og han gik nu ganske elegant som en vampyr og prins jo gør og det hele var perfekt. Da han så ''den fredfyldte bakke'' med sne på tog han sin lighter frem og fik noget ild ud af den brugte han sin magi som gjorde at flammen blev højre og samlede den til en ild kugle og gjorde klar til at fyre den mod sneen og han gjorde det.

Han remte der lige på midten af bjerget og noget af sneen smeltede og vand rente ned af bjerget. Koishite smildte bare og næd hans magi.

//min kære ven... det er et bjerg og hun er helt oppe på toppen hvor der er skyer i en ring nedenunder//

Der lød en lille rungen og Sonja åbnede det tredje øje og kiggede rundt, øjet var ikke som sådan et øje, men nærmere en højere åndelig bevidsthed der gjorde at hun selvom hun var blind kunne se hvad der skete i og omkring hende. Der var en eller anden der havde skudt en ildkugle mod hende hjem, hun var lige ved at begynde at smile for hun forstod ikke hvad det skulle til for, men det kunne jo skyldes at det bare var der var i dårligt humør og havde brug for at brænde noget krudt af hvilket denne skulle have lov til, hun lagde sig helt ned så hendes ansigt pegede op i luften, hun sukkede let og rettede lidt på det silkeklæde hun havde foran hendes øjne, *der er nu mange underlige væsner og mennesker i denne verden*, dette fik hende til at smile, men inde i hende begyndte uro at brede sig, tænk hvis det var en eller anden der i virkelighede bare skød løs på bjerget for at få hendes opmærksomhede og i så fald hvem vidste hun var der? Og hvad ville denne også gøre hvis der kom en lagvine? det kunne godt være ens krafter var store, men de færreste kunne styre en lavine der kom tordnene mod dem med fuld fart, Sonja slog det ud af hoved, hvis folk ønskede deslags måtte de selv om det for hun havde intet imod den bløde hvide sne.

Han mærkede nogle var der oppe et sted så han Lavede en form for ildfugl han kunne se fra som lignede lidt en fønix men var ikke kun en flamme fra hans lighter men virkede på en anden måde end en normal lighter.

Hans ildfugl føj op på toppen af bjerget og så så en pige på toppen og landede der oppe og kiggede bare på hende der ild fuglen landede blev han lidt i formen og overvågede hende lidt.

Den var bag hende så hun ville ikke kunne opdage den og den gik op i lid og en mand stod der og det var koishite som før kastede ildkuglen.

//OOG: skal logge. Er ud og køre -.-//

Sonja lå der bare og følte på naturen omkring hende da hun mærkede energi blive udløst, hun lukkede roligt øjnene og lod det tredje øje finde ud af hvad det var der foregik, men hun nåede ikke at se særlig langt med det før hun kunne mærke og høre varmen fra noget ild der bevægede sig og hun kom på benene, kunne det være en anden føniks? nej bestem ikke siden hun ikke havde haft kontakt til en anden længere end hun kunne huske, så det måtte være en anden. Hun havde rejst sig og vendt sig mod der hvor varmen var kommet fra, hun famlede foran sig mens hun gik et par skridt i et forsøg på at komme tilbage til hulens relative sikkerhed, hun ønskede ikke at snakke med hvem end det var der var ankommet for hun kunne hverken mærke puls eller følelser så det måtte være en død race.

/du svare bare når du kan, men glem mig ikke igen -.-"//

Koishite gik elegant og langsom op bag hende og lod en hånd glide over hendes hals "umm"sagde han bare og snuste til hende men bed ikke han ville bare lege lidt med hende. Han gik gun efter arme, lår og andre store steder hvor der er meget blod da halsen ikke helt er det bedste sted for ham. Han lod en ildkugle danne af resten af ilden bag ham og påsatte hende en smugle ild til at starte med.

Han lod nu stille lade sin hånd let tage fat i hendes og fant hurtigt den største blod åre og gjorde klar til at andgribe

Sonja Kunne mærke en mands hånd på hendes hals, "Hvem er du? hvad pokker vil du?", hendes stemme var hverken bange eller påvirket af den stikflamme der kom fra hendes arm, det var ikke noget hun tog så tungt da hendes arm var godt beskyttet af en slags metal skjorte, hun drejede hoved og børstede flammerne væk med en hånd så de gik ud, "Det skulle du ikke have gjort, det er ikke pænt ikke at presentre sig når man angriber en der åbenlyst er langt over deres klasse", spydigheden var tydelig i hendes ord og hun stillede sig i klar position til hvis han ville angribe igen vel vidende at det formentlig ikke ville blive nødvendigt med en langvarig kamp, en person der så åbenlyst ville slås ville ikke finde det nemt at klare sig mod hende på trods af at hun ikke kunne se, hun koncentrede sig og kunne mærke hans energi, det var vel så godt som at kunne se ham rigtigt, "Du får ikke engang chancen for at krybe og bede om nåde mere". Sonja holdt en hånd ude og samlede en vindånd i armen inden hun udløste en lille chokbølge der omgav det meste af det område som hende og hendes ildspåsætter var i, området ville få fjernet al ilt og derfor ville ild ikke være noget at bekymre sig om mere, ånderne sørgede dog for at Sonja stadig kunne trække vejret. Efter at have stået lidt i det lufttomme område gik hun til angreb med en fart man ikke ventede fra en blind, hun sprang mod sin overfaldsmand, hvis han ikke meget hurtigt gjorde noget ville han blive ramt af en fod der kom i et cirkelspark mod hans ansigt.