Danmark (alle mine venner må komme og så selvfølgelig Kajika)

Tid :: 12:00

Sted :: Danmark^^

Omgivelser :: en masse danskere.

Vejr :: klart flot og sommer

Udseende :: profil billede

Zann var rejst til Danmark efter han var genoplivet han var smuttet derned for at gemme sig kun hans venner vidste han var der og så selvfølgelig Kajika han gik op i runde tårn og så ud over københavn med et smil han grinte lidt og gik ned igen hen mod tivoli han betalte for at komme ind og gik rundt for sig selv

Mikala hade søget efter et spor efter en af sin venner nemlig Zann hun var såret i ryggen men ville finde ham så hurtig hun kunne hun betalet for at komme ind i tivoli for at lede efter ham hun satte sig på en bænk såret i hendes ryg gjore ondt hun søget og spurte efter ham men fande ingen ting til sidste var hun ved at give op

Zann gik rundt og så på alle ting han gik hen til et skyde telt og tog et gevær han sigtede og skød den ramte plet og han måtte vælge hvilken som helst præmie han så rundt og opdagede Mikala "her over Mikala" råbte han og vinkede hende hen da hun var henne ved ham sagde han "vælg hvad du vil fra præmierne"

Mikala pejet på en lilla bamse " Zann du må hjælpe mig jeg kan ikke mere " sagde mikala og begyndte ar valke hun hade en kugle siden i ryggen efter ne dæmonjæger hade siget og skudt på hende og ramt hende

Zann hev hende med ud på et toilet som var ødelagt kastede et håndklæde rundt om hende foran og hev hendes kjole halvt ned og undersøgte såret "hvordan er det sket søde" spurte han og ville hen til håndvasken men den var ovre på den anden side af hende han drejede hende så han stod ved håndvasken han ville for alt i verdenen ikk se hende foran for det ville være sårende mod Kajika og det ville være flovt og ydmygende for Mikala

2 jeg kom bare alt for tæt på en dæmonjæger han siget og søde efter mog ramt ret godt en anden kugel strejfe min ene vingen men den som sider i min ryg gøre ondt jeg kan ikke selv trak den ud " sagde mikala og bed smerte i sig det var øm og gjore sindsyet ondt i såret

Zann rensede såret kort derefter hans fingre og sagde "undskyld det kommer til at gøre ondt" så pressede han sine fingre ind i såret og tog kuglen ud derefter rensede han såret og bandt bandage om det og hev hendes kjole op på hende igen med et smil og så vente han hende "lad mig se din vinge" sagde han roligt

" av " sagde mikala da han tog kuglen ud hun folle sin strejfe vinge ud kulgen hade ramt hendes vinge led så hun næsten ikke kunne flyve mere hun hade ondt i ryggen og i vigen hun sukke # hvorfor er alle de dæmonjæger sådan efter mig # tænket Mikala stille hun så på sin vinge den så slemt skade ud for hende

Zann undersøgte vingen grundig han ban den med bandage stramt så hun overhovedet ikk kunne bruge vingen derefter smilte han og sagde "sådan søde så skal vi bare lige skifte bandagen imorgen og så er det healet i overmorgen" han gik ud af toilettet og hen mod dæmonen "hehe det der er da ikk en Dæmon vel Mikala" spurte han for sjov

Mikala stod lammet til sted hvor hun stod " åh nej nej ikke ham åh nej ikke ham " sagde mikala og bakke om bag Zann " du må ikke lad han rør mig han er isdæmon en af Min far fjender men hvordan fande han frem til mig igen kende til mig ude over mine venner og forælder ellers er der det ingen " sagde Mikala hun stod bag Zann hun ryste såret gjore ondt i hendes ryg og vinge

//øhh søde jeg mente rutjsebanen Dæmonen hehe^^

/ sorry forstod den ikke i straten //

//hehe ok^^

kajika kom stille gående i en lille hvid kjole med et smukt lysserødt bånd om maven stramt og med en sløjfe bagved rimelig stor i japansk stil, hun kom gående ind i tivoliet og så stille rundt og så mod den store demon der var fuldt igang med at køre sine rundter oppe på rutchebane skinderne og kunne se hvordan folk stod i kø til den, hun så stille genert rundt og tog sig stille til de bare arme i det der var lidt koldt.

Mikala sad på en bænk hun hade ond i ryggen og den ene vinge efter en dæmonjæger gade skudt og ratm hende men takke været Zann var kuglen ud at hendes ryg men såret gaav hende lette men ret voldesom smertensstød hun sad og slappe af i ryggen hun hade en pude bag rygge for at stødte den lidt

Zann så rundt og opdagede Kajika han forsvandt og kom frem bag hende han tog sin jakke af og tog den over hende han smilte og vente hende om så de så hinanden i øjne "har du savnet mig skat" spurte han meget glad og kyssede hende på panden før han så mod Mikala igen med et smil

Mikala så ned hun saven Inuyasha lige nu hun vendt sig fra demog så rundt hun fik sig rejst og gik lidt tundt for sig selv hun græde hun hade ingen her ud over Zann og kajika de var sammen de var søde men ikke rigtig hendes venner hun saven rigtig venner nogen hun kunne tallt rigtig med ikke bare og dæmonjæger eller slavehandler

kajika betragtede stille Zann i det hun fik et smil over læberne efter den store døds episode var hun lykkelig over at vide han var i live men os træt af at han døde så mange gange egenlig og at være alene de fleste af dagene, Hun tog stille jakken over sine skuldre og holdte den blidt oppe med den ene arm mens hun betragtede ham med et glad nærmest lykkeligt smil over læberne og kyssede ham blidt på læberne og sagde"Se" hun viste ham forlovelses ringen og sagde"jeg kunne alligevel få den tilbage og hvordan går det?" hun var ikke taget med Zann der over men selv kommet der over efter at ha tænkt tingene igennem lidt

Mikala gik alene og græde rundt for sig selv Zann og kajika hade en del at snakke om så mikala ville ikke vlre tilbesvære for dem de hade gjoret en masse for hende men hun kom altid galt afsted som den eneset som dæmonjægeren var efter hun mærke smerte i såret hun hulke svaget og ingne kunne se hendes tåre den var så klar som det renste vand hun græde efter lidt tid satte hun sig ned på en stol for at hvile sin ryg og skadet vinde den var inden i hendes ryg

han smilte "lige nu fantastisk" sagde han og løftede hende op og svang hende rundt "kun fordi du er her skat og nu er det slut det lover jeg vis jeg rejser tar jeg dig med" han kyssede hende på munden "vil du stadig giftes med mig" spurte han nervøs over at havde ødelagt det og ville blive meget ked af det vis han havde

kajika grinte sødt og så stille mod Mikala i det hun så mod ham igen og bed sig blidt i underlæben og sagde"jeg...... jeg ved det ikke mere Zann du så forandret nu og ..... og jeg bange for vis jeg mister dig igen det ender bare helt galt igen så og jeg vil nødig ødelægge hele dit liv eller noget at blive gift er ikke en leg men man bliver forbundet 2 i 1 altså man bliver den samme og man bor sammen fast og er sammen for evigt"

Mikala for op da en snakke til hende hun så bag sig og hvine som en stukken gris " nej nej hold dig fra mig du rør ikke ved mig av " sagde mikala da en isdæmon rurte hendes sår i ryggen hun var for langet væk fra Zann og kajika hun ryste såret gjore endnu mere ondt efter dæmon hade rurte ved det den hade nedkøgle såret det vikke hurtig gå koldbrænde i såret nu han valke og faldt ned på enden

han nikkede forstående "sødeste skat det forstår jeg 100% og jeg lover dig at det hele er slut nu" sagde han og kyssede hende "jeg elsker dig skat og det er okay vis du ikk vil giftes jeg vil elske dig alligevel" han tog hende blidt i hånden den med ringen "men vis du ikk vil giftes behold ringen alligevel jeg mener vis du ikk vil ha mig mere er det fint nok ringen er givet til dig du må gøre alt med den"

kajika så overraskende på ham og sprang på ham midt i det hele så de lå ned og over kyssede ham i lang tid på munden med blide kys og ømme strøg hen af håret mens hun stille så ham i øjnene med de mest venligste øjne og blide hensigter hun ville til at sige"jeg vil gerne giftes med dig Zann bang og jeg vil aldrig give dig til en anden ringen er min og du er min og jeg er helt klart din"

" nej rør ikke ved mit sår jeg beder dig rør det ikke " græde mikala hun faældt på knæ hun græde og hade ondt i ryggen for det var alderede gåd koldbrænde i såret hun græde af smerte det vat ikke til at holde ud mere hun forsøget at får fat på Zann og Kajika men dæmon holdte hende for munden og klemt luften ud af hende med vijle hun midste bevistheden mere hurtig når hun ikke var på toppe