Tag mine hænder, mine ben, øjne og mund. Men hjertet vil du aldrig kunne røre. Så buk! - Tanya

*****

De kolde øjne vil følge en hel op ad trapperne. Længere endnu, endda. Man vil føle sig som den mest 'levende' væsen blandt øjnene. De kolde øjne vil ikke røre en. Man vil ikke kunne mærke dem, men derimod noget værre. Man ville kunne se dem. Man vil da endda kunne smage på dem!
Se. Det var hvad denne engel ønskede sig. Engle med det smukke og umenneskelige røde hår. Englen med det al for lyse ud, og det perfekte ansigt, uden et eneste mærke. Englen med det gammeldags tøj, og den udsigtede højde. Englen som var naturlig. Englen Asma.
”Undskyld mig” mumlede hun gennem tænderne, mens hun mildt skubbede til en overvægtig mand, med en grus i hånden. Han hoppede halvt i vejret, mens han gav hende et venligt klap på ryggen, så hun nærmest var ved at vælte forover. Han lo så det rungede i hans mave, og de gule og halv skæve tænder kom frem. Asma smilede godt et 'heh' smil, mens hun kløede sig bag nakken. I dag var hun i en elegant dobbelradet kjole med rå metal spænder på stropperne. Sidelommer og bælte med betrukket spænde. Ikke noget hun blev set i for tit, men i dag gik hun så med det.
Midnat klokken havde slået, og folk omkring henne begyndte at løbe vildt, og glad rundt. Hende selv kunne ikke lade være med at smile, da hun kom i tanke om en speciel person der vil elske det her sted. En som desværre ikke var her mere. En hun altid vil hade, men vil savne.
Hun trådte stille frem, så hun nu stod midt på gågaden, og spejdede efter de forskellige personer, som løb rundt i forskellige butikker. Stille tændte gadelyset op over hende, mens de andre fulgte trop. Hun missede kort imod det skarpe lys, og kastede det røde pande hår tilbage, så hun kunne se for sig.
Det var shoppe dag, huh? Det så ikke rigtig ud til, at hun havde noget at gøre her? Asma sukkede langtrukken, mens hun bøjede sig ned, og tog sine sko af. Hun masserede sine fødder, og smed de sorte sko ud til siden, mens hun selv lænede sig op ad lygtepælen. Den var egentlig ret pæn. Farveren var sort, og den gik ligesom i en bøjet slangehovede, eller hvad man nu kunne finde på, at sammenlige med.
hendes grålige øjne fulgte en mand, som havde en lang sort frakke, som bevægede sig rundt i flokken af personer, som var ved at gå amok på noget der var på tilbud. Men det de ikke så, var, at den sort frakkede mand, langsomt pillede ved deres lommer, og tog deres punge fremme. Asmas løftede det ene øjenbryn da hun fik øjenkontakt med manden. Hans øjne, der hvor hun så det fra, var dyb grønne og sørgmodige. Som om han var ved at græde. Han smilede halvt skævt, mens han så ned, og bevægede sig af sted. Asma selv, gjord intet. Hun pustede bare sit pande hår væk fra øjnene, og så imod de væsner der var samlet i nat. Hvornår vil der ske noget sjovt? Eller nej... hvad lavede hun selv her?
Gågaden ikke? .. Sikke et festlig sted. Og sørgeligt.