Krig og bloddonerri. //Hayden- Privat//

Sted: Skoven
Tid: Har ingen tidsfornemmelse, ved bare solen er gået ned.
Dato: IRL
Vejr: Sneen daler stille ned.
Omgivelser: Snebedækkede træer og jord.


Sneen dalede stille ned over træer og buske, og ikke mindst jorden. Landskabet var smukt, som det altid var når det sneede. Dyrerne, der boede i skoven, var alle gået til ro. Der var smukt og stille i skoven denne nat.Men hvis man vendte sig en halv omgang så man røg og hørte skyd og skrig. Og man kunne se en sort håret pige komme løbende væk derfra. Pigens mørkegrå øjne var store af skræk og hun løb så hurtigt hun kunne for at komme væk fra krigen. Angela, som var pigens navn, elskede at se døden i øjne nogle gange. Men lige denne krig ville hun ikke blande sig i. Hun løb videre igennem skovens træer.
Lyden af sne der blev presset sammen under hendes vægt, hørte op. Hun stoppede stakåndet op og lænede sig op af et af træerne og kiggede tilbage mod krigen med halv våde øjne.

Skringerende skrig kunne høres et sted i nærheden af skoven. En krig var brudt ud og der lå en masse blod som en høj og spinkel dreng betragtede samt de døde lig, et smukt syn. Det kunne ses på ham at han var ikke et normalt menneske, han var et overnaturligt væsen. Hans øjne skiftede farve mellem rød og blå da lysten til blod trængte sig ind i ham. Den røde øjenfarve som tilhørte hans race, den blå farve var hans naturlige.
Drengens navn var Hayden Alexander Pierce.. han lignede en dreng på 20 år, men havde rigtigt levet i omkring 400 år.. folk fik et chok for hver gang at de fik det at vide.. derfor fortalte han heller ikke så meget om sin alder mere når folk spurgte ind til det. Han blev også kaldt for Pierce.. eller Hayden.. det var forskelligt.. det kom an på hvilket sted han opholdte sig. Et lille smøret smil dukkede frem på hans læber da han fik øje på en pige løbe længere ind i skoven, han ville ikke skjule sig eller virke som en kujon, men han ville finde ud af hvem pigen var.. og om han kunne få noget som pumpede rundt inde i hendes krop, han vidste ikke præcist hvad for et væsen hun var, men han fornemmede den kolde aura. Hayden kiggede sig hurtigt omkring for at se om der var andre til stede..som var i nærheden af ham da han ville ikke have at andre skulle følge efter ham.

Hans sorte kappe blafrede stille med vinden, inden under havde han en mørkeblå fin trøje på og en halskæde rundt omkring halsen, en raslende lyd gav genlyd for hver gang at han tog et nyt skridt efter det andet, hvor en kæde hang på den ene side på hans ene ben uden på hans sorte tætsiddende bukser, han havde slidte flade sko på mens at hans sorte hår sad perfekt. Man kunne se hvor hans spidser gik til og det sad bare glat med pandehåret ned foran øjnene.
Der gik ikke lang tid før at han var nogen lunde tæt på hende, Hayden stoppede op sådan at der var et lille stykke mellemrum imellem dem. Han lod sine tænder komme en smule til syne, dog ikke de skarpe, og satte dem ned i underlæben, et lille bid, så der kom et mærke efter hans tænder. Han rømmede sig hurtigt og så lidt ned af sig selv inden at han kiggede hen på hende igen - hvor hun stod henne ved et træ, han kunne høre at der trillede tåre ned, - så han regnede med at hun græd. Han rystede kort på hovedet.. han fattede ikke hvorfor at hun græd.. udover at tåre kunne dukke frem pga. krigen. Men synet af blod satte adrenalinen i gang i hans krop. Hvorfor sige noget.. hvorfor gå hen og hjælpe? Med en noget mørk, men alligevel blid stemme, sagde han:
"Er du okay?..",
mere blev der ikke sagt før at han dukkede op foran hende og han så nogle tåre som faldt ned fra hendes øjne som trillede videre ned af hendes kinder. Med en langsom bevægelse lod han sin tunge glide ud at strejfe ved sin underlæbe for at fugte hans hud efter bidet. Inden at et mere lumsk smil kom frem på hans læber og han gik tættere på hende, "Tror snart at det er overstået med krigen.. men det er lige så farligt at være inde i en skov for at gemme sig, end at være med til at deltage helt inde i krigen.." sagde han med en lidt hvæsende stemme, han førte sin ene hånd op mod hendes ansigt og fjernede de værste tåre med en hurtig bevægelse, inden at han lod sin hånd glide hen mod hendes hals som han berørte med sine fingerspidser.

En raslende lyd kom imod Angela med hastige skridt og hun kiggede instiktivt hen imod lyden, men hendes øjne var for våde til at hun kunne se igennem sløret af vand.
Et chok gled over Angelas ansigt da hun hørte en tale til hende. Chokket blev dog større da drengen dukkede op foran hende. Hendes syn blev klart igen. Hun skulede til ham da han begyndte at snakke til hende igen. Ingen skulle bare så meget som prøve at gå hende på tværs lige nu. "Bare rolig. Jeg bliver her ikke længe" sagde hun med en spydig stemme, da han sagde det med at skoven var et farligt sted. Hun stoppede med at græde men at par tårer snød sig udenom hendes øjne og trillede ned af hendes våde og kolde kinder. Hun følte sig utilpas i selvskab med denne skabning. En ting var helt sikkert, han var ikke et menneske. Men på den anden side var det sjælendt man så mennesker her i Terre.

Angela slog hårdt til hans hånd da han bevægede den ned imod hendes hals. "Hold fingrene fra mig" hvæsede hun og sendte ham et blik der ikke signalerede andet end had. Hvorfor gjorde han det? han havde ingen ret til at rører ved hende. Et er at fjerne en tåre, det var noget helt andet at rører ved hendes hals.
En tanke slog ned i hende da brikkerne langsomt faldt på plads inde i hendes hovede. Denne mand måtte være vampyr. Eller noget ligene. Hun rettede sig op og kiggede drengen ind i øjne. "Jeg gentager, hold dig væk fra mig" hvæsede hun og stirrede ondt på ham. Hun rettede stille på sine bukser og sin trøje og jakke og gik forbi ham. Hun fortsatte fremad uden at se tilbage. Hun ville ikke begynde at løbe igen, da det bare ville signalere at hun var bange.

Hayden glippede lidt med sine øjne og tog sig ikke af at hun slog hans hånd. Et lille sardistiks grin undslap fra hans læber.. så hun havde åbenbart fundet ud af at han var en vampyr..allerede. Han blev ret overrasket også igen, hun havde sikkert været i området i længere tid end han havde, han var blot en ny skabning som var ankommet og deltagede så men bare lidt i krigen.
Han forsvandt hurtigt fra stedet og havde sat retning hen mod hende igen og lige så hurtigt tog han fat i hendes ene arm og trak hende tæt ind til sig. "Ord er blot noget som vi bruger..og det er sjældent at jeg høre efter.." hvislede han mod hendes øre, imens at han strammede grebet om hendes arm, dog ikke for meget til at det skulle sige knæk. "Og jeg ved at du gerne vil have noget selskab..", imens førte han hendes arm om bag ryggen, lod han sin ene hånd glide ned fra hendes skulder og videre ned til hendes bryster som han passerede og rørte hendes ene bryst med et noget hårdt tag. "Siden.. at du ikke kan klare at se på krigen eller det at være med i den" sagde han og snuste til hendes hår, det vigtigste lige nu var at han bare ville smage noget af hendes blod, selvom hun udviste en kold aura og sikkert ikke havde menneske blod i sig, men hvis at han ikke måtte det, så måtte han bruge nogle af sine andre metoder.. "Mhm.." mumlede han og lod sine læber langsomt berøre hendes hals inden han lod sin tungespids glide ud at slikke på hendes hals for at blød gøre hendes hud.

Angela var ved at være træt af dette her. Hun kiggede på ham med et vredt blik. "Måske skulle du begynde at hører efter." hvæsede hun og prøvede at komme fri. Hun kunne mærke at han strammede grebet om hendes arm og hun begyndte at hive den til sig. Dette lykkes dog ikke. Da han tog hendes arm og lagde den om bag ham hev hun den straks til sig. "Stop det. Blodsuger" vrissede hun vredt. Hendes grå øjne der ellers plejede at være lidt venlige overfor nye væsner, var nu iskolde og hadefulde. Ingen, slet ikke ham her, skulle tro hun var så let et offer.

Angela så stadig vredt på ham da han nævnte det med krigen. "Masakraren minder mig om den dag jeg døde." sagde hun spydigt. Hun ville ikke have noget med denne, ting at gøre. Hun var blevet bidt før, men dengang var det frivilligt og endorfinerne havde gjort det til en dejlig oplevelse. Men denne gang havde hun hverken lyst eller noget andet til at blive bidt af denne vampyr ting.
Angela bed tænderne sammen da han rørte ved hendes bryst. "Hold dig fra mig" sagde hun gennem sammen bidte tænder. Nu var hun vred. Ingen skulle rører hende uden hendes tilladelse! Hun skubbede hårdt til ham, dog ikke hårdt nok, for han lænede sig frem og kyssede hende på halsen. Et hulk undslap hendes læber da hun mærkede hans tunge mod hendes hals. "Stop nu. Jeg ber dig!" sagde hun og tårerne trillede langsomt og lydløst ned af hendes kinder. Hun ville ikke dø rigtig nu. Eller være et offer for et vampyr bid til. Hvis nu han drak hende næsten tom og han bare efterlod hende her i sneen? Hun ville dø af kulde.

Sneen landende stille i hendes sorte hår og hun kiggede trist op i himlen. Ville dette være den dag hvor hun endelig fik sin familie at se igen? eller ville han skåne hende hvis hun tiggede ham om det?

"Hvis du er sød.. imod mig.. så vil jeg også være sød imod dig" sagde han imens at han stadigvæk holdte godt fast i hendes arm, så hun ikke kunne undslippe. Et lille smil tegnede sig hen over hans læber da hun allerede bad til ham om at han skulle lade hende være. "Jeg vil ikke dræbe dig.." hviskede han mod hendes øre, for det ville han ikke.. ikke endnu i al fald.. og han mente inderst inde at han nok kunne bruge hende til noget, hvis hun bare gad at høre efter, i stedet for at hulke og græde. "Jeg vil blot smage dit blod.. du må komme med mig hjem..hvis du giver mig lov.." sagde han med en rolig stemme og kyssede hende igen på halsen.
"Hvad..siger du?" spurgte han af ren nysgerrighed, hvis hun ikke ville adlyde og at hun igen ville stride imod, måtte han bare gå hen og skifte hendes mening.. det kunne han jo med sine øjne.. en kræft.. eller evne som han havde og som han ikke brugte særlig tit, fordi han godt vidste et eller andet sted at det var forkert bruge imod en person, som ikke havde fortjent det, men Hayden var ikke just et væsen som havde godhed i sig. Han rystede kort på hovedet ved tanken imens at han ventede på at få et svar.. da han ikke længere gad at snakke så meget som han havde gjort i forvejen.. en samtale tog sin tid når man var ude efter noget andet.. så fokuserede man kun på det.. og han ville have noget af hendes blod, det kunne ses på ham at han var spændt.. "Dog.." sagde han tænkende og fortrak sine mundvige i et større smil, han havde fået en anden idé til, hvis hun bare ikke ville have at han skulle bide hende, "hvis jeg ikke må.. bide dig.. så kan jeg få noget af dit blod på en anden måde.." sagde han som et slags forslag.. han ville bare ønske at hun sagde ja til at komme med ham hjem uden at hun ville tænke på at stikke af igen.

//Skulle lige spise! Sorry!//

Angela hev i sin arm og græd stille. "Slip mig nu! jeg vil ikke" sagde hun med bønfaldende stemme. Hun ville ikke af med sit blod. Hun var svag og blodtabet ville bare gøre det værre end det var. Hum snøftede stille. "En som dig ville aldrig være sød mod nogle!" sagde hun og spyttede på hans bluse. "Slip mig så din vandskabning" hvæsede hun og hev i sin arm igen. "Du for aldrig nogen sinde smagt mit blod så længe jeg lever!" sagde hun og stivnede da han kyssede hende på halsen igen. "Hold dig fra mig" sagde hun med en vred hviskende stemme.
Angelas hjerte satte farten op da han nævnte at han ville tilbyde at tage hende med hjem. Hjem. Hjem som i: Hjem og hvile sig og få varmen? Hjem som i: føle sig tryg og sådan? Hvis det betød det ville hun hellere end gerne med. Men nej. Det måtte ikke ske. Hvad ville hendes nuværende herre ikke tænke om hende når hun kom hjem med endnu et vampyr bid? hvis hun kom hjem. Men han ville nok ikke ligge mærke til hun var væk, for han havde jo så meget at tage sig af for tiden.

Angela begyndte at hulke stille. Hvis han ikke ville dræbe hende og hvis hun kunne opleve endorfinerne komme ind i sit blod via hans spyt, så ville hun gerne med. Hun stod lidt i stilhed. Hun kiggede op i himlen og kiggede på den nedfaldne sne. Hun snøftede en gang og bed sig i underlæben. Så nikkede hun uden at se på ham, for kunne det blive værre, hendes liv altså, end det var i forvejen? Svaret var eget tættere på: nej det kunne det ikke, end det var på: ja sagtens.
Angela kunne ikke styrre sig selv lige nu. Hun behøvede en at snakke med. Som han selv havde sagt: Hun ville gerne have selvskab. Og hvis han var det eneste selvskab hun kunne få ville hun gerne have det. Hun slog armene om ryggen på ham og hulkede imod hans bryst.
Hendes måde at sige på: Jeg overgiver mig.

Hayden sagde ikke noget til det at hun kaldte ham for en vandskabning.. for det var han vel?.. Det gjorde ham ikke så meget at hun strittede imod, selvom at hun nok snart skulle stoppe.. før at han gjorde noget som ville såre hende endnu mere.. men han vidste godt at hun ikke kunne slippe væk..når han holdte sådan fast i hendes arm. Han fniste bare svagt.. over det da hun havde spyttet på hans bluse..
"Jamen..skat.. du siger ja til det.. jo før du ved af det" sagde han roligt med et lille smil fremme på læberne, inden at han lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin underlæbe for at fugte den. "Jeg vil ikke rigtig gøre dig noget ondt.. kun tilfredsstille dig" hviskede han, og smilede noget mere pga. hendes stemme.. hendes vrede hviskende stemme.. som han skulle høre på. Han kiggede på hende.. og studerede hendes blik.. som han ikke helt kunne vurdere.
Han spærrede dog øjnene op da hun begyndte at hulke imod hans bryst og slog armene om ryggen på ham, "ssh.." mumlede han med et lidt lusket smil.. imens at han bukkede sig lidt ned og førte sin ene hånd under ved hendes ben og den anden hånd lagde han på hendes ryg, og løftede hende på den måde op i hans arme, der gik ikke lang tid før at han satte sig i løb hen mod hans hjem.. hans grotte.. der hvor han boede.. og blev når han ikke havde noget at fortage sig. Grotten som lå udenfor Di Morga også.. et sted hvor folk sjældent ville kigge.. "Hvad..for et væsen er du?" spurgte han imens at han fokuserede med at samtidig at holde hende og løbe hurtigt.. hen af den rigtige retning.

//out//