((Åbent emne!!)) Sandhed eller Mareridt?

Sted: Terres hovedindgang
Dato: D. 26/12
Vejr: Sne på gaderne, skyfri himmel og masser af vestlig kulde
Omgivelser: Beskrivelse i selve teksten..

Hvis hun havde vidst det med Di Morgas nye love, havde hun aldrig sat sine ben på den maskine af en dødsfælde. Ihvertfald havde hun ikke regnet med at se sådan et forældet udtryk, hele stedet afgav i form af lugte, lyde og syns indtryk. Men hele den mystiske og kaotiske affære omkring stedet gjorde også at hendes indre nysgerrighed blev vagt. For 2 dage siden havde hun hoppet af glæde, i Tokyos privat skole, af glæde over det nye sted hun skulle bosætte sig. Haft forhåbning om den dyre og herlige skole Lycée. Forestillinger om lækre og normale drenge, efter hendes mening ville selv dæmon knægte være herlige, og veninder i lange baner at snakke om dem med. Hendes så almindelige ansigt, var i dette sted, på denne tid af dagen, en pryd for den faldefærdige gade på Terres stræder. Der var dog alt fra apotoker i hver størrelse til en lill præm af en fiskehandel. Den mørkegrå hestehale gjorde sammen med de oval runde briller, en lille forskel på det ellers så almindelige pigeansigt. Den påduttede øredims til den trådløse ipod spillede også en smule af det indtryk hun udsendte. At være en normal pige med tåblige forhåbninger om en smule orden i Di Morgas triste levestandarter. Det eneste der var en smule usædvanligt i denne hørm, var hvordan hendes hår viste sig at være naturlig, en mørkgrå nuance der gab hendes hud en tydelig og smuk ferskenagtig glød. Ipoden stod på 35, det højeste volumen kunne bære med sikkerhed, uden at den pludselig hakkede. Ud af ørebøffen i hendes venstre øre, afgav den en yderst interessant sang, der ikke menedes at være normal blandt unge, raske elever. Det var en hardcore horror mix, lavet af en såkaldt djævel, der sigedes at stamme fra Le Siére i et afsides sted, der ville minde en smule med Di Morga. Hendes blik faldt imod højre, en gammel tiggerkone med et ulækkert misfarvet tørklæde, halv sov og lignede en der snart ville fryse ihjel. Tæt hvor hun sad var det en stor butik, fyldt med alverdens farver men selve skiltet var forfaldet og dog stor nok til stadig at kunne genkende langt væk. Hendes indre tanker fløj fra den ene ulykkelig ting til det andet. Men der var mere, et eller andet dybt i hende, der bedte hendes ben om at vende og tage tilbage til det normale Tokyo igen. Men på den anden side, hvor tit kunne man lige møde en rigtig djævel? Det var Karyns stor udforskende gen der træk, hun ville møde en djævel, en varulv eller bare et eller andet med skarpe tænder! Hun klemte om ipoden, lod den slippe ned i den eneste lomme nederdelen havde, og med et fast besluttet blik i øjet, begyndte så langsomt at glide forbi de mange sørgelige rester af butikker og mennesker. Fast bestemt på at møde et såkaldt 'uhyre' i levende live.

er stykke fra hende løb en dreng. Han hade en pose med brød han hade får og nu ville nogen ander tag det fra ham, Albus var drengens navn han hade sorthår og rødeøjne. Som var han kende tegen ude over halsbåndet han hade på, han var halvlyndæmon og halvvampyr men selv om at han somtider kunne være ondt. Var han det kun vis ander var onde over for ham eller ander som han mødte, så man kunne ikke forvent ret meget af ham. Men han var meget forskelig fra ander blandet race da han var meget stille og ture ikke, rigtig noget da han var delvist sindsyg og skisofren

Aubreiane kom roligt og let gående ned af den næsten tomme gade, den ankellange læder jakke, der var figursyet så den næsten var som malet på hende, hvislede let henover jorden i takt med hendes skridt, hendes helt syregrønne øjne stod i skarp kontrast med den hvide ansigt, der var indrammet af skinnende ildrødt hår,. Hendes øjne var rolige og kolde, og alligevel nysgerrige, hun havde ikke været her så længe, kun et par uger, og alt ved de nye steder hun kom til, forbavsede hende, hun lod blikket glide over nogle af butiks vinuerne, mens lyden af hendes sorte stilet støvler gav genlyd gennem gaden, jakken gemte resten af hendes påklædning, lige som den plejede at gøre. Hun havde virket meget tilbageholden da Ahngel havde fortalt hende om stedet, men på den anden side havde hun intet at komme hjem til, og intet at rejse andre steder hen for, så derfor var hun taget med ham.
Og nu gik hun så gennem denne støvede gade, pludselig fangede en velkendt duft hende, og hun så sig let omkring, hvilede sine rolige øjne på tiggerkonen, og så overvejende på hende, ikke ligefrem det bedste blod, hun kunne sagtens vente lidt endnu, og gik derfor lidt videre, da endnu en duft fandt frem til hende, hun så roligt på Karyn, at denne pige ikke var skræmt af byen, men sad så roligt med sin ipod, forbavsede hende mere end noget andet, hun gik langsomt nærmere.