something in mind - Renai

Sted: Stor Centeret
Tid: Eftermiddag; 15:04
Vejr: Let overskyet, ellers titter solen lige frem, rimelig kold vind uden for.
Omgivelser: En masse mennesker, og butikker.

Det så ud til at folk var godt optaget af de mange gavekort og forskellige gaver der skulle byttes fordi de havde fået en forkert gave som de ikke havde ønsket sig. Nogen folk var til frisøren for at få det nye vinter look, mens andre brugte pengene af på nytårs ting. Nogle mennesker var måske bare her ude for at være sammen med deres venner. En rank skikkelse i en spinkel form kiggede frem for sig, mens det lange hvide hår gled ned langs de spinkle skuldre hen over en fin læderjakke hvis skuldre var dækket til af nogle små nitter, og stoppede på midten af maven, mens en isblå trøje kunne ses inden under tykke læderjakke der lå beskyttende hen over den lille barm, på den ellers unge pige hvis ben havde spadseret hende hen imod storcenteret og videre ind i det, imens hendes lyse øjne bare havde betragtet hele sceneriet med de mange mennesker der kæmpede sig frem til den ene ende af stor centeret mens nogle andre kæmpede sig ud, om dette var muligt for de fleste var ikke ligefrem til at vide. Den unge hundæmon, Blackie lod sine sanser spille hen imod de høje lyde, de mange ting, de mange rundeformer, og smagen af frisk luft imens hørelsen tiltrækkede de mange lyde rundt omkring hende, påtrods af hun faktisk var kommet herhen for at slappe af, følte hun sig på ingen måde afslappet. Hvorfor havde hun ingen anelse om, men hvor meget kunne man overhovedet vide i denne verden? Hun rystede stille på det lille fine ansigt og rejste sig så op efter noget tid og gik hen imod en isbar, måske lidt usædvanligt med det kolde vejr som havde taget til uden for, men hendes temperatur inden i var utæmmelig, derfor havde hun behov for så meget koldt inden i sig en gang i mellem, det var til tider utrolig forfriskende hvis hun selv skulle sige det. Hun bestilte en softice i bærer med smeltet chokolade rundt om som indrammede de perfekte kanter. Hun smilede svagt til kvinden der havde serveret hende den, og gav hende det antal penge hun skulle bruge og gik derefter sin vej og kiggede roligt rundt for at lade sig se hvilke ting der kunne være rundt omkring, måske kunne hun holde nytår, det var jo ikke ligefrem en årstid hun havde fejret endnu på dette sted. Som lille i Japan havde hun nydt en masse turer til landet, Kina, men de var desværre forbi nu, hvis altså ikke at han tog hende med der hen.

De chokolade brune øjne, betragtede de mange mylrende mennesker der så hurtigt som muligt skulle have ordnet alt det som de havde af gøremål for dagen. Men han, han havde intet at fortage sig, han hadet julen, mere end noget andet. Det var startet den 16 december, for så mange år siden at han ikke længere var helt sikker på hvad der var sket den dag, han viste bare at hans far havde slået ham så hårdt, at han var endt på hospitalet, med en brækket arm, og et øre halvt flået af. Han tog en dyb indånding, man sagde altid at juletid bragte det bedste frem i folk, men hvis det virkelig gjorde det, hvorfor blev han så ved med at finde julen rædsom? Hvorfor blev han så ved med at drikke sig fuld hver juleaften, hver nytårsaften? Det var som om at han ikke lavede andet i decembermåned end at drikke. For det meste var det også der at han tog fri fra sit arbejde, men nej, ikke i år der havde det ikke været ham en mulighed at gøre således. Han sukkede stille og rystede på hoved, tankerne gled rundt i hoved, og han masserede langsomt sine tændinger. Måske han bare skulle gå igen? Han havde ingen anelse omkring hvorfor at han overhoved var på dette sted. Han havde shopping centre, der var alt, alt for mange mennesker, i hvert fald for hans smag. Ja, hvad man ikke skulle gøre for at komme væk hjemme fra, og nu var det altså Centeret der havde taget hans opmærksomhed. Langsomt gik han over mod en isbar, og ventede bag en pige hvis hår nærmest var helt platinblond. Han sagde dog ikke noget, stod der bare og ventede på at det blev hans tur, hævede dog det ene øjenbryn da hun bestilte præcis det samme som han altid plejede, selv på denne årstid. Men hans grund til at han gjorde det, var nok helt klart at han ikke gad at gøre noget af det man burde gøre når det var jul. Og en af de ting var nok at købe en softice, faktisk solgte mange butikker slet ikke is mere. Men lige her gjorde de åbenbart. Langsomt gik han over til kvinden som vente sig om mod ham "det samme som pigen der over.." han smilede sagte, men bare et lille et. Det var ikke så tit at han gjorde det mere, ikke efter de.. ja.. den gang hvor at den eneste der nogen sinde virkelig havde elsket ham var blevet taget fra ham. Også på grund af det forpulet job han havde, men trods det havde han beholdt det. Han sukkede svagt, og tog imod sit bære, gav hende nogle penge og gik over mod gelænderet og kiggede over menneskemyleret, og ville egentlig ønske at han kunne være lige som dem. Stresset over gaver, stresset over de mange julefrokoster der stadig skulle holdes, stresset over nytåret der skulle holdes. Ja, bare have et normalt familie liv, men det ville han nok aldrig nogen sinde få. Han lukkede øjnene, og lod langsomt skeen glide ind i munden og kunne smage den dejlige kolde is der omsluttede hans mund. Der var nu intet bedre end en is.

De skarpe ører nåede lige at hører det som den mand der havde stået bag hende, sagde. Hun hævede dog også det ene øjenbryn over det, men regnede det som et tilfælde, selvom man sagde at julen bragte mirakler til verdenen, men hvad ventede hun i grunden på, hun havde ingen anelse. Et liv hvor hun kunne slappe af, slippe for at blive kostet rundt med, og følge sine egne veje, selvom Malakel havde været mild indtil videre, men mild betød heller ikke ligefrem at han havde været ufarlig, fordi det, var han langt fra. Hendes hoved rystede lige så stille over mindet med den mand som han havde brændt op da han var kommet for at hente hende, kommet for at sætte hende fri, kun for at spærre hende inde igen, hun havde dog ved nogle givende lejligheder fået lov til at tage et smut ind i byen. Erindringen omkring mødet med hans elskerinde, eller den ene af dem da, hun var sikker på at han havde flere end bare hende, hvem kunne hun dog ikke ligefrem vide. Hun fugtede lige så stille sine læber, og lod sine øjne glide rundt omkring hende for at se hvad det var folk fandt på at købe ind, og smilede lige så stille til et barn der flygtede fra sine forældre med et kæmpe smil på læberne, hvor to tænder kunne ses, én i overmunden i højre side, og en i venstre side neden i underkæben. Smilet blev lidt bredere da hun tænkte på hende selv som lille, hun havde altid rent rundt i andre folks hænder, og flygtet væk fra sine forældre med de værste drenge streger som aldrig havde klædt sig til en pige. Et stille suk gled ud af de rosen røde læber, som blev fremhævet på grund af den blege hud der var kommet på hende. Det var nu underligt, at hun hed noget der var i total modkontrast til hende, men det var der ikke noget at gøre ved. Hendes forældre havde åbenbart bare haft underlige tanker til hende omkring hendes navn. Langsomst rejste hun sig op og tog endnu en bid af den softice hun havde købt og smilede svagt over dens omgående smeltende søde væske der bredte sig ud over hendes tunge derefter gled ned af hendes hals, og afkølede den for en kort stund inden hun vendte sig om og fik øje på manden som havde stået bag hende ved isboden, og bestilt det samme som hende, hun betragtede ham lidt, menneske gik hun ud fra, først i tyverne hvis han ikke var tyve, hun vendte dog sine øjne ned og spiste det sidste af isen og smed den ud.

Isen var i grunden hurtig spist, og smidt ud i den nærmeste skraldespand, men øjnene fra de mange børn og forældre der gik rundt nede i indgangshallen, var ikke blevet fjernet i et lille sekund, nej.. ønsket om at han faktisk havde haft det, det som de havde lige nu, familie kærlighed. Det var så stort, at han ikke længere kunne give slip, slip på den følelse der var inde i ham. Savnet af sin lille søster, savnet af sin mor, og savnet om at have en rigtig far som havde været der for hende. Ja, det var utrolig som tiderne havde ændret sig, da hans far var begyndt at blive voldelig over for ham, da moderen bare havde stået og kigget på. Der havde han mistet alt håb om nogen sinde at få en familie der faktisk kunne fungere, som faktisk kunne have en normal jul. Bare have et almindeligt familie liv. Men det havde han jo aldrig fået, og han kunne takke sine forældre for det. Han havde intet gjort galt, trods for at han havde troet det, i så lang tid. Men såret var der stadig, det sår som så tit blev hævet op, og aldrig fik lov til at heale igen. Han lukkede efter noget tid alligevel sine øjne, og bed sig i læben, mens at han tog nogle dybe indåndinger, håbet om at der måske bare ville komme en lille tåre ud, var så stort at han næsten gjorde alt for at græde. Men det skete bare ikke, han kunne ikke få en eneste vanddråbe ud af hans øjne. Det var provokerende, især når han faktisk virkelig havde brug for det. "Nå.." sagde han stille til sig selv selv, og skubbede armene væk fra gelænderet som han stod lænet op af. Han måtte vel snart komme videre, eller.. ja hvor skulle han tage hen? Han kunne altid tage til den nærmeste pub eller noget i den stil, men så igen, han gad ikke rigtig drikke sig fuld igen i dag. Men, hvad skulle han ellers lave? Alle hans opgave var på hold, så ikke rigtig noget arbejde. Og de mange elever havde fri nu, så faktisk havde han ferie, og ferie og Renai var bare ikke noget der passede sammen, på ingen måder virkelig.

I lang tid stod hun bare og kiggede ned i intetheden, som om hun hvert øjeblik forventede at hun skulle spise af denne skraldespand som hendes ben havde sat sig foran og ikke rokket sig væk fra. Hun sukkede lige så stille og kiggede så op og derefter rundt omkring, men utroligt nok gled hendes øjne atter hen op denne mand som havde stået i isboden, for some resons.. hun anede ikke hvorfor hun i grunden gloede på ham, hun kunne ikke ligefrem sige det. Ulykkelig… sagde hendes stemme hende så, ja han var ulykkelig, over hvad… vidste hun ikke, men det var sikkert ikke så svært at gætte sig til når man havde snakket med ham i nogle minutter, selv havde hun haft nogle dårlige år, og livet som slave for nogle måneder siden havde ikke gjort det yderligere bedre, hun havde ikke kunnet være sammen med hendes familie i flere år, ikke haft et eneste venligt ansigt i syne. Også havde der for nogle dage siden, været en vampyr, som der ud af mange andre, havde forsøgt at voldtage hende, ikke just et minde hun brød sig om at tilføje i hendes hukommelse. Langsomt gik hun hen imod butikken der lå ved siden af denne mands stå sted, og betragtede de forskellige ting der var der inde, uden at gøre det store, hvad var det i grunden hun kiggede efter? Var der over hovedet noget hun forventede. ”Venter De på nogen?” spurgte hun så og kiggede der efter hen imod manden som stod lænet op af gelænderet, et lille svagt smil kom til syne på hendes ene mundvig, og ventede tålmodigt på svaret som ville komme fra ham når han på et tidspunkt ville opdage at hun snakkede til ham, hvornår dette ville ske kunne hun ikke vide, måske havde han opfanget det så snart hun havde stillet sig hen ved dette store salgs vindue, og gættet sig til at hun ville sige noget til ham? Det ville sikkert ikke være nyt for hans vedkommende, grim så han da ikke ud. Blackie der følte sig alt andet end køn, kunne tit missunde de kvinder der havde de former hun aldrig ville være istand til at opnå. Blikket gled væk fra ham og videre rundt omkring hende, de mange familier, unge mennesker der hang ud sammen med deres nære og kære, små børn der blærede sig med det legetøj de havde fået. Hvilken verden de dog levede i. Så… fantastisk, men dette kunne kun siges om nogle mennesker dog.

En dyb indånding blev taget mens tankerne bare gled rundt, som et vivar af planter rundt om solen, som om det ingen ende tog. De kom bare, og blev ved og ved, med at kredse omkring, ingen ting faktisk? Han sukkede lige så stille, og vente langsomt hoved, da han hørte nogen tiltale ham, han hævede det ene bryn og kiggede på en pige, ja rent faktisk en pige. Hvad var der med piger, og ham? Hvorfor var det lige ham de snakkede til, han fandt dem uansvarende, små irriterende møg unger, eller i hvert fald lige nu. Lige som de mange piger i hans klasse, som han underviste var også totalt væk i ham, og det irriterende ham fordi at folk ikke bare kunne se det der måske var inden i, men hele tiden kiggede på det ydre. Han hævede uimponeret brynet og fugtede sine læber "nej.. jeg er ikke.." sagde han lettere montont, og viste godt at hvis han bare talte lidt mere venligt ville han måske få flere venner, ville han måske være mere elsket. Men hvis han skulle være helt ærlig, gad han ikke længere at være elsket, han ville bare være alene, og for sig selv. Kunne de dog ikke bare forstå det? "Hvad med dig selv? Burde du ikke finde din mor og far.. eller sådan noget?" sagde han igen, og vente blikket ned mod menneskerne, igen, alt det han sagde var unødvendigt, og han kunne sagtens begyndte på en samtale med hende, det var slet ikke det. Men han gad ikke være.. ja hvad skulle man sige? han gad ikke at spille kræfter på snothvalpen ved siden af ham, hvilket hun sikkert ikke engang var, men det var hans syn på dem alle sammen. Egoistisk, og selvcenteret, for ikke at tale om blind, dum og døv? Mmh, så snakkede man vidst omkring Renai, ingen tvivl om det. Men hvad så, hvis han ville være dum og egoistisk, og uvidende, måtte han vel selv om det. Måtte han vel. Han brummede lidt og kiggede så ned på hende "hva', står du stadig der? Pil af med dig.." han vente sig lidt om og begyndte så, med hænderne i jakke lommen, at gå igennem centeret, uden helt at vide hvorhen.

Hun kiggede lettere vurderende på ham da han sagde hun burde være sammen med sin mor og far, ”Og du burde være sammen med kone og børn, eller i det mindste nogle venner…” vrissede hun tilbage over hans uforskammede opførelse og kiggede lige så stille væk imens hun tænkte, det varede ikke så længe til hendes 18 års fødselsdag, nogle dage endnu så kom tiden, hun fugtede lige så stille hendes læber, og kiggede langsomt op i loftet og blev i grunden bare stående imens hendes ben ikke rigtig gad at, gå nogen steder, og forholdte sig bare roligt. Hun brummede en smule og lod blikket glide hen over hvad der nu end var rundt omkring hende, tankerne gled langsomt ind på hvorfor hun i bund var her, hvorfor hun ikke bare gik væk fra stedet og tog et andet sted hen. Hvad var grunden til at hun ovehoved snakkede med denne fyr, denne mand der sikkert efter hvad hendes øje kunne se var omkring de 20 år, vidst ikke mere, men så heller ikke ligefrem ud til at eje noget som lignede en velsignelses ring eller forlovelses ring, hun tav lige så stille og lod sig ikke sige men kiggede bare rundt og sugede de mange syn til sig, fødselsdag om ikke så længe… så blev hun 18.. tiden gik nu i grunden utroligt hurtigt måtte man sige. Hun fugtede lige så stille læberne og kiggede op på manden som sagde hun skulle pille af, ”Det er vidst dig der tog valget i stedet for…” svarede hun og rystede lige så stille på hovedet af ham, kunne godt være han var ældre end hende men han var godt nok ikke meget for hendes tilstedeværelse måtte man sige, men nej… Blackie kiggede lige så stille rundt, ensom som denne mand der lige havde forladt hende ved det store salgs vindue. Hun fugtede stille læberne og blev nu bare stående, hun havde ingen steder at gå hen, og der ventede ikke rigtig nogen der hjemme, med mindre Malakel savnede at have hende i huset, hvilket hun var sikker på han ikke gjorde.