Deep in my mind-Kiki

T:Midnat
O:Månen på himlen, stjernene som hænger aller øverst
S:Skoven i mørket
V:Fryse punket er nede på - grader

___________________________________________

Yukii lå ¨på jorden den meget kolde blade belagte jord,
så forældet og jordet at det var ret så koldt og ikke bladfri.Yukii lå meget
godt der faktisk så godt at hun lukkede sine øjne og spredte hendes arme ud til
siderne mens hun nynnede lidt af en meget gammel sang hun kunne, og så
drømte hun ellers og tænkte lidt. Hendes egne tanker

Kiki trådte elegant over de grene og sten, hun mødte på sin vej, igennem skoven. Hendes røde øjne skinnede mat i skæret fra månen, og hendes blege kolde hud lignede marmor i skovens mulm og mørke. Hendes blonde, næsten hvide hår, gyngede fra side til side, imens hendes hvide kjole, der næsten gik i et med hendes hvide hud, også svajede svagt, hver gang hun tog et skridt frem. Hun havde bare fødder, selvom det var minusgrader, da hun ikke mærkede kulden som mennesker gjorde. Hun frøs ikke, og syndes næsten at kulden var dejlig.

Yukii åbnede øjnene og var straks oppe hun kunne lugte blod, vampyr blod
fra længere afstand, og sad nu op på jorden den kolde jord stadig. Kulden racede forbi hende og de få blade som lå spredt rundt omring.Hun smillede mildt bare sådan uden videre bare et smil for at vise at det var rart ved noget selskab.Hun fik set pigen som kom gående og vinkede lidt til hende

Kikis øjne var altid på vagt og det var de også nu, så hun fik straks øje på Yukii der vinkede til hende. Grunden til at hun kunne se at det var Yukii, på sådan en lang afstand var at vampyrøjne næsten kunne se alt, og så endda meget tydligere end mennesker. Hun vinkede tilbage til Yukii, med et kækt smil, og teleporterede sig helt over til hende. Dvs. at hun forsvandt ud i den blå luft, og pludselig kom frem lige foran Yukii.

Yukii ændrede sit blik til et meget venligt blik, mens hun kort smillede et meget kært smil
og kiggede nærmere på kiki der var da gået lidt lang tid siden
de sidst så hinanden, så det var meget dejligt at se hende igen. Hun lignede sig selv meget enda, så fik Yukii rejst sig op lidt fra jorden som hun nød at side på
og kiggede lidt på hendes kjole der var lidt jord som hun børstede af sig"Hej Kiki hyggeligt at møde dig igen"sagde hun kort

"Hej Yukii. I lige måde." Kiki smilede venligt. Det var godt at se Yukii igen efter så lang tid. Og så var Yukii jo en dæmon. Kiki havde det bedst med dæmoner og vampyre, da hun slet ikke havde lyst til at drikke deres blod. Det var svære med aspara og engle, da deres blod var noget som vampyre elskede. Hun betragtede Yukii med sine røde øjne.

Yukii s hår flagrede lidt i takt med vinden og hun smillede midlt over kulden
og bare det at der var så dejlig frisk herude i skoven, sådan et dejligt fredfyldt sted, hvor man kunne afvente mange mennesker. Hun kiggede op på Kiki med et venligt stille smil"Hihi jo tak og i lige måde hvad laver du så herude ved skoven på den her tid af aften"spurgte hun

"Jeg har lige spist, så det var ikke derfor." Hun holdt en kort pause hvor hun smilede mildt. "Jeg fik bare lyst til lidt frisk luft." Hun slog armene ud og drejede en gang rundt om sig selv. Et lille smil tittede frem på hendes mund, men ellers var hendes ansigt helt tømt for følelser, og man kunne overhovedet ikke se hvad hun tænkte. "Nå, men... Hvad laver du så ude i skoven?" Spurgte hun venligt og betragtede igen Yukii

Yukii kiggede lidt ned på jorden som var under hendes fødder, mens et lille smil bredte sig på hendes læber, hvad lavede hun enlig herude"jeg trængte hvist nok til at komme lidt væk fra alle tankerne"sagde hun mildt, og kiggede hen på Kiki hun så ud til at være rimmelig glad idag

Kiki tog en tot hår og viklede den rundt om hendes finger inden hun satte den om bag øret. Hun løftede sit sit ene øjenbryn og holdt det i et øjeblik i en perfekt bue over øjet inden hun sænkede det igen og så pludselig meget tænkene ud. "Ja, jeg kender det godt." Nikkede hun, og pludselig kom facaden på igen, hvor hendes rubinrøde øjne ingenting røbede

Yukii kiggede hen på hende kendte hun virkelig det, så det var vel også godt at hun kendte det"ja dine øjne udviser stor kræft så smukke, især deres farve, mine er bare lyserøde på nær når jeg viser mit dæmon jeg"sagde hun med et lille bredt smil og fik kørt noget af høret ombagved hendes ene øre

"Tak." Sagde Kiki overasket, og endnu engang forsvandt facaden kort. Hendes øjne viste undren mens hendes læber smilede svagt. Hun udtrykte også flest følelser gennem øjnene, selvom de så ud som om de vidste noget, ingen andre vidste, men som de heller ikke ville røbe. Hun blinkede en gang, selvom det ikke var nødvendigt, og betragtede så Yukiis lyserøde øjne. "Jeg kan nu også godt lide dine øjne." Hun blinkede endnu engang. "Det er lyserøde, og det er ikke nået man ser normalt. Ligesom dit hår, det er også flot."

Yukii smillede mildt lidt og kiggede på hende, aldrig var der enlig nogen der havde sagt det til hende før, men det gjorde bare at hun smillede lidt mer, og kiggede på hende"mange taaak dit hår er også virkelig flot du ligner også meget en vampyr på afstand"sagde hun nikkende og betragtede hende kort

Kiki grinede svagt. "Ja, men jeg er jo også en vampyr ikke?" Hun lavede en kort bevægelse med armene. "Hvad spiser dæmoner egentlig?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun elskede at vide mere om andre racer end hun gjorde i forvejen. "Vampyre drikker blod, men hvad med dæmoner?"

Yukii så lidt ned hun var ikke den som plejede at fortælle om hendes dæmon jeg men det var hun jo nød og tvungen til på et eller andet tidspunkt"nogen spiser sjæle, drikker blod som vampyre, ellers kan de ca spise det samme som normale magiske væsner"sagde hun

"Okay." Sagde Kiki og smilede mildt imens vinden tog fat - og legede med hendes hår. Hun så ind i Yukiis øjne og overvejede i et kort øjeblik at læse hendes tanker. Hun valgte dog at lade være, da de fleste folk blev sure over det. De mente jo at deres tanker ligesom var private og det kunne Kiki egentlig godt forstå. Hun kunne jo også lige så godt spørge om de ting hun ville vide. "Hvad spiser du?"

Yukii kiggede på hene, havde hun mon lyst til et eller andet med hende, så kiggede hun lidt ned ikke af glædesvilje"sjæle, drikker blod men det er sjældent, je er som andre magiske væsner"sagde hun nikkende

Kiki betragtede hende kort og nikkede så svagt. "Okay. Det er ikke for at snage eller noget, jeg synes bare at andre væsener er spændene." Forklarede hun. "Det interessere mig meget, hvordan andre væsener er og gør. Bortset fra mennesker. Jeg har jo selv været et menneske, og hvis jeg skal være ærlig, så er vi mennesker ret kedelige." Hun smilede venligt.

Yukii kiggede på hende med et lidt rolgit blik, og udtryk
så nikekde hun kort hun var nu ikke for glad for at fortælle det
som hun gjorde men hun overlevede jo nu"det skal du ikke tænke på Kiki
jeg mener hvist at på et eller andet tidspunkt skulle jeg jo ud med det"sagde hun og nikekde kort

Kiki smilede og lagde hovedet på skrå. "Okay. Undskyld jeg udspurgte dig." Hun betragtede endnu engang Yukiis ansigt uden at sige noget. Hun dræbte selv utalige mennesker, uden at få bare en lille smule dårlig samvittighed, men nu stod hun foran en der ikke engang kunne lide at snakke om det. Hun brød tavsheden og pejede hen på en aflang sten, et par meter fra dem. "Skal vi ikke sætte os derovre?" Foreslog hun. Det var ikke fordi hun var træt af at stå, men bare så det gjorde, ja, i hverfald et eller andet.

Yukii kiggede derhen hvor Kiki menet og nikkede så
selv var hun meget træt af at stå op det gav en meget træls følelse
inden i hende, hun havde lyttet godt efter hvad Kiki sagde om dræbt og det og tænkte selv tilbage ldidt hun havde aldrig dræbt nogen men havde set en masse sorg og død"jo det kabn vi godt, jeg vil meget gerne vide lidt mer om jer vampyre"sagde hun smillende

"Okay." Smilede Kiki og fulgte efter Yukii. Hun satte sig på stenen, efter at Yukii havde sat sig, og lagde sit ene ben over det andet. Hun foldede sine hænder og lagde dem på det øverste knæ inden hun nysgerrigt betragtede Yukii, ved sin side. "Hvad vil du gerne vide?"

Yukii s blik skiftede til et meget roligt et roligt og venligt, så
vendte hun sig mod Kiki hun vidste nu ikke så meget om vampyre
nok kun en smule og håbede at vide mer"jeg vil vide alt det du kan fortælle"sagde hun smillende og kært lidt

"Okay så." Kiki smilede venligt og tænkte lidt. "For at blive vampyr skal man blive bidt af en anden vampyr, men det ved du nok godt i forvejen. Vi drikker mest menneskeblod, men vores favoritblod er aspara- og engleblod. Vi er de bedste jægere, og alle vampyre ser meget bedre end mennesker. Plus at vorest høre- og lugtesans er 100 gange forbedret i forhold til menneskene. Så har mange af os røde øjne, men der er også nogen der har sorte øjne og sådan." Forklarede hun

Yukii lyttede efter det lød til at være rimmeligt meget
men det vidste hun hvist nok også i forvejen, og så smillede hun mildt
og nikkede så"men er nogle vampyre ikke onde og andre søde og venlige
eller er jeg helt galt på den"spurget hun med hovedet til siden