En kold aften er det vel... - Edward

Ed nød at ha en smule magt over hende og at rode i hendes ting, han satte sig bedre til rette og tog fjernbetjeningen hvorefter han tændte og begyndte at sappe rundt"hmm nå men så kom og sæt dig her ved min side så vi kan se tv"sag han koldt hvorefter han så på hende"vil de nu skære i mig? drop det"sag han koldt og så på tvet igen imens han sappe vidre.

"Jeg vil ikke skære i DIG!" sagde hun hårdt og rystede på hovedet "Jeg vil have at du lader mig være med at gå ud og få mad til dig" sagde hun og så på ham og ville være sikker på at det var okay med ham.

Ed så undrene på hende"okay vi venter til imorgen"sag han så hvorefter han nikke let mod kniven"smid den væk og sæt dig her ved min side"sag han så køligt.

Azriel så på Ed og løfttede et øjenbryn af ham "O-o-okay.." stammede hun lavmælt og forstod ham seriøst ikke. Hun lagde kniven væk fra sig og satte sig lidt væk fra ham da han ikke ville sidde så tæt på ham mens han sad og så fjernsyn.

Ed smilede koldt"dygtig pige"lød det så koldt fra han hvorefter han tog fat hendes arm og trak hende hen til sig, han lag en arm om hende imens han så på fjernsynet men gav hende så fjernbetjening"v´hvad skal vi se?"spurgt han let.

//de ku måske se nyheder hvor en tv vært stod nede foran opgangen og snakke med de to betjente som havde prøvet at rede hende//

Azriel bed sig blidt i underlæben da hun blev trukket over til Ed og prøvede på at skubbe sig lidt væk. Hun så lidt op på ham og så derefter hen på fjernsynet og derefter ned på fjernbetjeningen "Det.. ved jeg ikke" sagde hun lavmælt og rystede på hovedet og var egentlig lidt ligeglad med hvad de så. Hun zappede lidt imellem kanalerne og endte op på nyhederne og gik ud fra at det måtte være fint nok.
Hun smilte skævt da hun så politiet foran en bekendt bygning, som hun med lethed kunne se at var den bygning de befandt sig i nu.
En reporter stod og interviewede ham "Vi har tilkaldt forstærkning for at være sikker på at manden dræber hans gidsel. Det er kun med at vente nu..." sagde han og så skarpt ind på kameraet.
Azriel smilte hånligt og tilfredst og så op på Ed "hvad vil du så gøre Ed?" spurgte hun og nægtede stadig at kalde ham Herrer.

Ed trak hendfe bare længre ind til sig så hun umuligt ku komme fri, han så hen på tvet men knurrede så dybt da han os ku genkende bygningen"hvad fanden"brumme han surt og så på hende"har du tilkaldt dem igen?"spurgt han hårdt, han var dog ved at ligge en plan i tankerne for ikke at blive anholdt om han så sku dræbe hende ville han gøre det, han så stift på betjentet i tvet"grimme svin"knurrede han vredt.

Azriel lavede en lille klynkende lyd da han pressede hende tættere ind mod sig og så langsomt op på Ed "Ja, det er lige hvad jeg har.. det burde lære dig en lektie!" snerrede hun selvom at det jo var løgn. Hun havde ikke tilkaldt dem igen, men gik ud fra at de ikke gav op dagen inden. Men det behøvede han da ikke at vide "Hvad vil du gøre Ed?" spurgte hun flabet og lagde lidt tryk på hans navn for at være endnu mer flabet.

Ed lo koldt"du skal nok selv lære et par ting"sag han så koldt hvorefter han drilsk nusse hende i håret"det for du at se"sag han koldt og så igen på tvet imens et grumt smil kom frem på hans læbe.

Azriel blev lidt nervøs ved både det som han sagde og gjorde. Hun prøvede at få hans hånd væk fra sig og vidste faktisk ikke hvad han havde i tanke om at gøre ved politiet, eller ved hende. Hun prøvede at rejse sig op for at komme lidt væk fra ham og kunne godt mærke at hun var ved at gå lidt i panik igen.

Ed lo koldt af hende, da hun rejste sig op trak han hende ned igen og trørte hende med stokken"det bliver skønt med lidt politi kød"lo han koldt hvorefter han kort slikke hende på halsen"du ku smage godt"sag han koldt og så hen mod døren de betjente var ret langsome.

Azriel gispede lavmælt da Ed trak hende tilbage i sofaen og så på ham og lod sit hoved gå op for at prøve at undgå hans stok. Hun gispede da hun kunne mærke hans tunge mod sin hals og fik kuldegysninger. Hun så halvvejst tilbage på Ed og lod derefter sit blik gå over på døren. Man var begyndt at kunne høre fodtrin ude på gangen, men hun vidste ikke helt om det var nogen af naboerne eller selve politiet, og håbede på at det var politiet.

Ed lo koldt imrens hanm trak kniven op af lommen og slap hende, han rejste sig op og hev hende op af sofaen og trak hende med hen til døren så de stod en smule tæt på den, han holdt stokken mod hendes krop for at få styr på hende imens han rette kvinen frem mod døren og var klar til politiet.

Azriel så på kniven og lod sig hive op, da hun vidste at der intet godt kom ud af at stritte imod mens han havde en kniv. Hun vred sig lidt i hans greb og så over på døren med et ulykkeligt blik.
"Kom ud med pigen!" var der en høj stemme som sagde ude foran døren "Vi giver dig et minut til at gøre som vi siger inden at vi bryder døren op!" fortsatte vedkommende som man kunne høre at var en mand.

Ed lo koldt og gik en smule bagud"i kan sgu selv komme"kom det så koldt fra ham, så ku hun også få en stref for de ville smadre hendes dør"du holder bare dig kæft tøs ellers er du død"sag han iskoldt til hende før han så på døren"kom nu i er sgu langsomme"råbt han koldt.

Azriel peb lavmælt og klemte sine læber hårdt sammen for at sørge for at hun ikke sagde noget eller lavede nogle lyde.
Nogle hamrende lyde kom på hendes dør, og efter nogle få sekunder, stormede det ind med fire poitibetjente som havde våbnene rettet ud, og de rettede dem hurtigt efter Ed da de fik øje på ham "Slip hende fri!" sagde en af dem hårdt.

Ed lo koldt og sindssygt da de kom inden"nej fin aftensmad"lo han koldt"har i lært noget nyt?"fortsatte han og nød at drille politiet, han stramme grebt i hende og rette kniven skiftevis mod de fire betjente"kom bare an i kan vel kænpe uden de der"sag han koldt og nikke mod betjentne.

Azriel gispede igen da han stramte sit greb i hende og prøvede at vride sig fri. En af betjentene skød en meter væk fra Azriel og Ed "Det var en advarelse!" sagde han hårdt. Azriel havde nærmest skreget op ad ren forskrækkelse og brød sig overhovedet ikke om dette og skudet fik hende bare til at vride sig endnu mer.

Ed så hen på betjenten der hvde skudt, han lo koldt hvorefter han hurtigt smed hende hårdt ned på gulvet"du blir der ellers dræber jeg dig"brummede han kort før han så på betjentne, han kastede med lethed kniven mod den af dem.

Azriel stønnede af smerte da hun ramte gulvet og lå helt stille og brød sig viiiiirkelig ikke om det. Betjenten havde ikke regnet med at han ville kaste kniven efter ham og nåede derfor ikke at gøre noget før kniven sad lige i brystet på ham. Han faldt sammen med et skrig og fik Azriel til oss at skrige da han landte to meter væk fra hende.
De andre betjente så forvirret over på deres døde kollega, men lod derefter skyd regne over Ed og skød som om at det gjaldt liv eller død, og sigtede ikke engang og regnede bare med at de ville ramme ham.

Ed lo koldt da han ramte plet dog kastede han sig hurtigt mod gulvet da betjentne gik amok med skudne dog blev han rat i skuldren og det ene ben sa han sank sammen på gulvet og sort blod dryppe fra hans sår"så tag mig"brummede han vredt og så koldt på dem før han så mod sine skader, dog ku man ikke se på ham ad det gjord ondt men det gjord det han skjulte det bare.

Azriel skreg højt da skudene regnede over Ed, og kravlede hurtigt over mod betjentene så hun følte sig lidt mere sikker. En af betjentene gik over til Ed og stod for foden af ham og rettede sin pistol mod ham "Nogen sidste ord?" spurgte han hånligt.

Ed så op ¨på betjenten ville de nu dræbe ham det ku de sgu da ikke, han knurrede dybt"i blir aldrig kloger"svarede han koldtda han med foden rørte mandens skygge hvorefter et skyggevæsen dukke op ig hev pistolen ud af hånden på betjentet før den forsvandt"så anhold mig nu"brummede han surt.

Betjenten så fortvivlet og bange på sin hånd hvor pistolen lige havde været, men turde ikke tænke over det. Han trak hurtigt et par håndjern frem og gik om bag ham og greb fat i hans hænder for at lænke dem sammen. Imens dette skete, turde Azriel ikke at gøre noget, end ikke at bevæge sig turde hun.

Ed smilede koldt men lod betjenten gi ham håndjern på, han så over mod hende og sendte hende et advarne blik, hvorefter han så op på betjenten der var ved at gi ham håndjern på.