Endnu en aften = Erik De Gothia

Tid:22:32
Sted:Domkirken
Omgivelser:ingen folk kun et par enkle præster
Vejr:det regner meget udenfor

Julius sad nu atter igen indedøre i kirken han havde forladt grundet nogle ærner han var blevet sendt ud på af sin orden, som han med stor besvær havde klaret og havde derefter fået ordrer på at vende tilbage til di morga som han så fint havde adlydt som han altid gjorde når det kom til ordrer og missioner fra signe over ordnede.
Julius havde sat sig på en af de forreste rækker og sad og læste i en sort læder indbunden bog, og sad og bladrede frem og tilbage melle siderne mens han nød løden af regnen på vinduerne. Julius var iklædt sorte bukser, en sort skjorte, med en hvid præste krave, og en sort jakke, såvel som et par sorte sko.

Mudderet plaskede imod hans jernsko, han så sit mål foran sig, domkirken strakte sig mod skyerne foran ham, hans stærkt blødende ansigt fik et lette udtryk og han så ud til at gå lidt hurtigere i et zigzag mønster mod kirken, i hans eene hånd hold han et skinnene sværd der var smurt ind i blod, det samme med den rustning han bar, overalt på den var der dog huller efter hvad der lignede sværdhug og pistolskud. Erik havde nået sit mål, Di Morga domkirke ville være hans skjulested til han igen var stærk nok til at komme væk herfra, hans sønderrevne ansigt lyste op i et lille smil da han nåede døren, med begge hænder åbnede han de store dobbeldøre og vaklede afkraftet ind i hovedbygning, han satte sit sværd i skeden inden han faldt om midt på kirkegulvet, hans lange hvide vinger spredte sig på samme måde ud over det kolde stengulv.

Julius sad stille for sig selv i sine egne tanker før pludseligt at dørene blev hårdt åbnet, hvilke gjorde at Julius kiggede over hans skulder for at se hvem der åbnede dem så hårdt at det rungede i kirken, hvor Julius lagde mærke til en galning i rustning der faldt om på gulvet, en engel med store hvide vinger, den svageste af slagsen, tænkte han før han begik sig over i den retning hvor englen lå på gulvet og satte sig på hug foran ham, "jeg regner med de kan helbrede dem selv?" sagde han med en følelses forladt tone før han trådte over englen for at lukke de store døre, så regn og kulde ikke kom ind.
Han gik til bage til englen for at se hvor slemt det egentligt stod da med for slemme sår kunne det godt tage noget tid for den at helbrede.