edward dont be silly ! (privat)

Sted. Gyderne
Omgivelser. Junkier, skrald, og andre ’beskidte’ ting
Tid. Midnat
Vejr. Vindstille, dog alligevel koldt.
Dato. 12/1



Anqi kom gående igennem de beskidte gader, med et hungrende blik. Hendes røde øjne skinnede for en gangs skyld en smugle.
Hun så med v
Væmmelse på et væsen, nok en vampyr, der havde kastet sig over en junkie. Der for det første havde ’forurenet’ blod, og for det andet så lugtede det elendigt!
Dette været i hendes land var han blevet straffet, men det var det jo ikke. Og på den anden side, så var grusomheden jo skøn!
Dog var der grænser? Men efter som hun havde hørt så vidste dette lands hersker hvordan man kunne holde det under kontrol, og stadig nyde de bange skrig der kom. Måske kunne man lære noget?
Hun gik videre og kom ind i en lang, og mørk gyde, dog var den vist tom?
Men ak nej, et dumt menneske kastede sig over Anqi, og regnede nok ikke med modstand da han holdt en kniv ved hendes strube ”tåbeligt” lød det koldt fra hende, og mennesket blev væltet af hende hvorpå hun ’rev’ hovedet af ham. Dog ramte der ikke en eneste blodplet på hendes meget smukke hvide kjole. Hun fnøs koldt og så rundt i gyden efter andre væsner, der var lige så dumme.



//undskyld det meget forvirrende emne! men det er jo første gang jeg laver et ! >< //

//hehe øvelse gør mester og måske kan du lære af mig;p//
Tøj:http://www.severelyrightbrained.com/wp-content/uploads/2009/05/sirius-black-14.jpg undtagen hatten

En mørk skikkelse gled gennem skyggerne helt usynlig dog ku man høre en lyd af en stok som ramte jorden imens skikkelsen gled videre, man ku ikke lugte denne person men hørere og føle at her var noget koldt samt sindssygt i nærheden, den høje skikkelse gled ud af skyggerne og kom til syne ved siden af vampyren som hurtigt så på person, et skrig ku høreres hvorefter der lev stille i gyderne, skikkelsen begyndte at spise vampyrens kød og kort tid efter lå der kun knogler tilbage fra vampyren alt andet var væk, den høje skikkelse gled igen ind i skyggerne og bevæge sig videre gennem gyden og dreje om hjørnet ind i en ny gyde, et koldt smil kom til syne da skikkelsen så en smuk kvinde, person gled ud af skyggen og trådte frem så månelyset faldt på ham, han var en høj manden men meget spinkel, hans ansigt var slidt med få dybe rynker som vidste at han var gammel dog ikke svag, under hans ene øje ku få ar ses, i dag havde han været i bad ikke noget han gjorde så tit men i dag var det sket og derfor duftede han mandligt, hans hår var brun og gik ham til lidt over skuldrene og så var det utroligt fedtet ligesom hans skæg også var, han tørrede kort lidt blod af munden før han rømmede sig"godaften smukke"sag han køligt med sin dybe mørke stemme, navnet var"edwardt men i helvede var han kendt som Ed nå ja han var en gammel djævel på 2001 år som havde oplevet meget gennem sit liv og død, i hans ene hånd holdt han fast på en smuk stok(se i profil).

Anqi hørte skriget, men ænsede det ikke. Et velplaceret spark ramte den dødes mave så hans lig gled igennem den snavsede gyde. Hvorfor hun befandt sig her, var simpelt, hun ville se hele bygen, og gerne hele landet, hurtigst muligt. Hvis man kunne lære af dette sted ville hun gøre det, hvis ikke ville hun væk hurtigst muligt, da hun ikke just var van til disse steder.
Lugten af kød ramte hendes næse, og hun måtte gå ud fra at vampyren havde fundet sin overmand?
Da det klart lugtede som vampyrkød.
Der kom et lydløst gisp fra hende da hun hørt, personens stemme. Hun smilte koldt for sig selv og vendte sig rundt så hun kunne se ham. Gammel? Ja sikkert, i udseende var han men nok ikke fysisk og psykisk . Hun så ham kort an, inden hun overhovedet overvejede at svare ham! Hans hår og skæg var fedet dog så det alligevel ud som om at han havde været i bad for nyligt?
”Godaften.. hr. ” lød det koldt fra hende, hun så ham endnu en gang an ”mit navn er Anqulig Rose la effit” hun så lidt på blodet der var ved hans mundvige, alt imens hun ventede på at han præsenterede sig . Hvis han altså var høflig nok til at gøre dette?


//håber jeg! x3 og sory tiden med svaret!//

Ed betragte kvinden og trådte nærmer imens han lage hovedet på skrå"Edward Draco Luciooo mnen kald mig Ed"sag han køligt dog sexet, han var allerede godt gang med at klæde hende af med øjne dog ku hun ikke se det men nok læse hans tanker som gik ud på at komme tæt på hende samt røre hende, han betragte hende nøje og snusede for at få hendes lugt"hvad er de?"spurgt han så og hentyde til race som hun nok ku gætte ham selv var man ikke i tvivl om for hans djævel lugt var stærk og bar Prag af at han var gammel, folk dømte ham tit på hans menneske krop og troede derfor han var langsom men sådan er han ikke han kan løbe stærkt og var da også en stærk person, han lavede et let nik med hovedet som blev det tætteste han ku komme på et buk den eneste han bukke for var satan selv, han sendte hende et koldt smil og fjernede det sidste blod"undskyld blodet har lige spist"sag han let.

//svare længre næste gang//

Hendes blik var faratrugende dog nysgerrigt. Dog forsøgte hun at gemme dette, hun så lidt på ham og hævede et øjenbryn da hun hørte hans navn. Ikke et hun havde hørt før. Hun nejede, let for ham dog ikke dybt. Hun lod sig ikke påvirke af hans tone i stemmen, dog satte den tanker i gang.
Hun rystede svagt på hovedet da hun læste hans tanker. Det kunne han godt glemme, der var aldrig nogle der sådan ’rigtigt’ havde rørt ved hende, og det skulle han heller ikke ha lov til!
Hendes øjenbryn faldt på plads igen, og hun bed sig selv i læben da hun hørte hans spørgsmål, et kort ryst på hovedet kunne ses og hun åbnede munden da hun skulle til at svare, dog fortrød hun og sagde i stedet: ”jeg er en vandskabning, men en smuk en af slagsen” lød det koldt, dog let … gådefuldt?
Hun var klar over hvad han var, en djævel og en magtfuld en, ud fra hvad hun kunne lugte. Dog så han ikke ud til at være i sin bedste alder, men man skulle ikke lade udsende nare sig!
”ja det hørte jeg” kom det koldt dog nysgerrigt fra hende. Hun bed sig selv i læben da hun for alt i verdenen ville forblive kold over for alle!
Hun skulle ikke lade nogle ind, så var der intet der kunne skade hende, som sådan?


// he he ok ! x3 //

Ed betragte hende nøje køn måtte han sige at hun var men han blev dog mistænksom da hun ikke ville sige vilken blandning hun var han ku nemlig lugte at hun var en blanding med hvad ku han ikke, han trådte let et skridt nærmer så hans mandeparfume nu ku duftes"men hvad for en vandskabning? men smuk må jeg sige du er"sag han køligt dog også lidt forførende, hun sku nok holde det hemmeligt for han var e af dem der hade dæmoner nok fordi han havde levet den gang, han smilede koldt og vildlede hænderne på sin stok imens han så lidt op og ned af hende før han mødte hendes blik"nå skreg han så højt sikke en vampyr"lo han koldt hvorefter han sendte hende et let smil"hvad laver en skønhed som dig dette lumske sted?"spurgt han så nysgerrigt og lage hovedet lidt mere på skrå.

.

Anqi så hans mistænksomme blik, og blev enig med sig selv om ikke at sige det. Man skulle nødig risikere noget, men på den anden side ville dette måske blive sjovt?
Hun var taknemmelig over at han ikke kunne lugte hendes blanding, da hun selv hadede den som pesten, da hun udmærket vidste hvad der var sket for de to racer, så det var en skændsel i sig selv, at være blandet. ”hmm den ene side er djævel, af fint blod, og den anden kommer ikke dig ved, og det er den der gør mig til en vandskabning” hun havde nu nok på dette tidspunkt sagt for meget! Men hun håbede på at han ikke var så kvik. Men troede dog ikke på det.
Hun nikkede til hans sidste kommentar, ja hun var vel pæn af en vandsabning at værre?
”ja han skreg meget!” lød det kødeligt fra hende. Hun smilte kort dog koldt.
”leder efter viden, og måske mad?”

//undskyld det korte svar!!//

Ed betragte hende nøje stadig imens han lytte til hendes mange ord"hvor fint blod?"spurgt han nysgerrigt imens han selv tænkte på hvad hendes anden siden mon var da det slog ham og en dyb knurrede kom frem fra hans mund"er de også dæmon hvor afskyeligt, hvordan kan de være så køn og så være blandet med de bæster?"spurgt han iskoldt dog lød han nysgrrigt og ikke som om han ville angribe hende ikke endnu man ku aldrig helt vide med ham, han trak let på skuldrene "viden om hvad? måske kan jeg hjælpe?"sag han køligt"mad hvad spiser de blod eller alt på kroppen?"spurgt han køligt alle rene djævle spiste jo kød fra folk og når Ed spiste, var der kun knogler tilbage dem syns han ikke om nok fordi de var så hårde, han fortrak vampyr eller engel kød dog ku han godt spise at andet.

Hun så lidt på ham, og tøvede kort med at sige det, men hvad skulle der kunne ske ved at han vidste det. "min bedstemor var selveste satans elskerende" svarede hun, og så tænksomt på ham, han skulle jo nødig vide hvad hun var. Dette ville jo være pinligt! ikke nok med at hun afskyede sig selv, men så ville han nok også, og det var hun ikke interessers i !
Hun sukkede da hun hørte hans knoren. Hun kunne vel sige sig selv at håbe aldrig bringer til noget!
"jeg ved præcis hvor afskyeligt det er! jeg har trods alt skullet leve med det længe" 'forsvarede' hun. "og tro mig det var en glade da jeg dræbte den svækling, der havde vovet at kalde sig min far, han var svag, og kunne ikke modstå dæmonens fristelæser! derfor skulle jeg forbandes med at være en blanding, og ikke nok med det! han blev advaret imod at blive sammen med dæmonen, og hvis han ikke slog hende ihjel ville de blive bortvist fra helvede, men han blev ved hende... Og det endte med at jeg kom til" efter hun havde forklaret knorede hun lavt og stillede sig klar til kamp i tilfælde af at han ville angribe.
"viden om den er er hersker over dette sted, hvordan kan han få det til at fungere? viden om de væsner der bor her, og mere"lød det til svar, hun så en smugle mere afslappet ud da det ikke så ud som han ville angribe.
"jeg spiser både blod og kød!" hun så lidt på ham, men lod dog vær med at gå tættere på ham. Hun var kræsen når det kom til hendes mad, blodet skulle ikke være 'forgiftet' med an masse stoffer som medicin eller andet, og kødet måtte ikke være ældre end de 35 år.