så tørstig ! (Belegion)

Sted: de ferme
Tid: kort inden midnat
Omgivelser: tog der kører og kommer, men mennesketomt
Vejr: iskoldt men stjerneklart
Påklædning: en sort hættetrøje og sorte bukser med en hel del sølvkæder


En høj skikkelse stod lænet op af muren. Ansigtet var skjult af skyggen fra hætten. Dog lyste de røde øjne op under den. En stor blodtørst havde ramt ham, og han anede ikke hvorfor, han havde drukket fra hele 3 mennesker i dag, men det var stadig ikke nok til at mætte ham!
Han var normalt ikke så voldelig som han var i dag, og han havde ingen anelse om hvad der gik af ham. Men den konstante sult var ved at drive ham til vanvid.
Han tømte hovedet for de mange tanker, dog var der to der ikke kunne forlade hans hoved, den ene var blod og den anden var… hende. Hun forlod aldrig hans hoved, det havde han heller ikke noget i mod? Det holdt ham lidt i skindet.
Han snuste en enkelt gang i håb om at der var kommet nogle han kunne drikke fra.

Belegion kom gående ind på banegården, man kunne tydeligt se at han var ny i byen, på ryggen havde han en rygsæk, hvor man lige kunne se toppen af nogle pile. I hans bælte havde han et sværd, lige netop det sværd betød meget for ham fordi sværdet var gået fra generation til generation i hans familie. Rundt om munden havde han et stykke stof som skjulte hans mund og holdt den beskyttet for støv og holdt ham skjult hvis der skete noget. Hans rustning skinnede blidt i et svagt lys fra en gadelampe.
Belegion gik rundt på banegården, hans grønne kappe blafrede blidt i vinden i takt med hans skridt.
Han ledte efter en måde at finde et hotel eller et sted han kunne sove henne, eller hvert fald en der kunne hjælpe ham.

Et enkelt snus var nok til at afsløre elveren. Og på ingen tid stod Rasca godt 10 meter væk fra ham, "en elver, hvor delikat" lød det halvkoldt fra ham. Han så længe på ham, og blev enig med sig selv om at denne elver var ny i denne by, hvilket gjorde det svært for ham at flygte, og finde skjulesteder, og dermed også svært at undgå en knap så god skæbne?
"og hvad laver en elver så her ude så sent på natten?" kom det lettere koldt dog også lumskt fra ham.
Han gik tættere på elveren og afventede hans reaktion, dog var han klar på det meste. Han stod nu omkring 7 meter fra ham. Et listigt smil sneg sig frem på hans læber og han betragtede endnu engang elveren. og slikkede sig på de sylespidse tænder. Han var sulten, meget sulten.

Da han hørte stemmen kom et gys igennem Belegion, han vendte sig rundt og trak sin bue frem og sigtede på ham.
"Et skridt tættere på og du er færdig, hvad jeg skal i byen er ikke noget der rager dig" sagde han og så på ham.
Hvad skulle han gøre han var så godt som fanget, han kendte overhovedet ikke byen, ikke et eneste sted at gemme sig, både fordi han ikke kendte byen, men også fordi at hvis han var en vampyr kunne han ikke skjule sig fra ham.
"jeg ved ikke hvad du vil eller hvem du er, men jeg vil ikke have problemer" sagde Belegion, han havde stadig bue rettet mod ham.

Rasca hævede et øjenbryn og fnøs koldt "hvis du ikke sænker din buge så er du dummere end jeg troede" lød det koldt til svar. Hvis han ville forsøge at dræbe ham med buge og pil, så var han ikke for klog!
eftersom han nok ikke ville blive skadet spichelt af pilen, var det dumt at spilde den på ham, og der var heller ikke stor chance for at pilen overhovedet ville nå at ramme ham.
"nej du ved ikke hvad jeg er, men jeg ved hvad du er" lød det koldt fra ham... "og det var en skam... jeg har løst til at lave lidt... problemer" han snuste endnu engang ind, og blodet fra elveren duftede fantastisk!
"men vi giver vist hinanden problemer"

"hør, jeg har ikke brug for din hjælp eller dine problemer" sagde Belegion og stoppede op, han affyrede pilen den fløj lige forbi Rascas hovedet, da han havde skudt pilen afsted skyndte han sig at trække sit sværd, sværdet havde ældgamle rune på, han pegede det mod Rasca.
"nu beder jeg Dem vil de venligst lade mig være i fred, så vi begge undgår problemer?" sagde han og så på ham, han var nervøs, selvom han prøvede at skjule det kunne man nemt se det.

"nej det er der sikkert mange det ikke har" lød det kort og toneløst fra ham.
Han rykkede hovedet en smugle til siden ide han fyrede pilen af, så den med sikkerhed ikke ville ramme ham. Og dette blev gjort så hurtigt at man med sikkerhed kunne sige at det ville være forgæves at affyre pile af mod ham.
Han så lidt på sværdet men var tydeligvis ikke bange for det.
"nu skal du høre. Der er noget galt med mig for tiden , som gør mig irriterende tørstig, så jeg simpelt hent ikke kan lade vær med at bide folk! så jeg bliver nød til at sige nej til dit tilbud" lød det halv skørt fra ham.
Han gik tættere på ham, og af en eller anden grund ville hans krop bare ikke gøre som han ville. Han kunne tydeligt mærke at elveren var nervøs.
Og selvom han vidste at elverblod var giftigt for ham, så var der noget i ham der befalede at drikke blodet.

"du kan ikke drikke mit blod, du vil blive forbandet resten af dit liv" sagde Belegion og gik flere skridt bagud.
"du burde vide af alle væsner at drikke en elvers blod kan både være giftigt men også farligt man vil blive forbandet resten af ens liv" sagde han og svingede sværdet et par gang for at holde ham på afstand.
"hør vampyr, har du ikke noget medicin du burde tage for at slukke din tørst eller for at få styr på hovedet?" sagde Belegion og så på ham.
Belegion var begyndt at blive mere og mere nervøs ved den her situation.

"hør her elver.... jeg er også delvist djævel... så jeg er komplet ligeglad med forbandelser!" sagde han hurtigt, hans stemme var underlig, og kunne ikke rigtigt læses... man kunne ikke finde hans humør.
"jaa elverblod er giftigt for mig... men så vidt jeg ved, er det ikke just godt for dig helbred at blive bidt af mig vel?" lød det til svar ... "nej jeg drikker blod som de fleste vampyrer... og spiser kød som de fleste djævle.... og selvom jeg har både spist og drukket fra 3 forskellige væsner i dag, så er jeg stadig tørstig... der er noget galt... men min krop vil ikke høre efter" af en uforklarlig grund fortalte han dette? alt imens han blev ved med at gå tættere på elveren.

"vampyr hold dig fra mig, jeg vil så nødig slå dig ihjel, og jeg bliver nød til at dræbe dig hvis du kommer tættere på" sagde Belegion og pegede med sværdet mod ham han fortsatte med at tage lange og elegante skridt, han var jo trods alt en elver, de gik jo alle sammen flot lige meget hvordan situation var.
"hør, jeg vil ikke slås med dig, jeg skal bare finde et sted at sove og så er jeg videre i morgen" sagde han og så på ham,
Belegion brød sig ikke om situationen en elver mod en vampyr/djævel i en by han knap nok kendte. Han var for at sige det mildt, på røven.

"nej men hvis du ikke vil slå mig ihjel... så bliver det hele meget nemmere!" igen kunne tonerne i hans stemme ikke læses... der var en meget underlig klang i hans stemme, der nok gav elveren endnu mere grund til at være nervøs.
hans tanker var stort set stoppet, og han kunne ikke rigtigt finde ud af hvad han lavede længere... det var som om at tørsten styrede ham?
"du behøver ikke at slås... du behøver ikke at gøre noget som helst... så er det også meget mindre smertefuldt for dig!"
Rasca havde ikke i sinde at stoppe... og hvis elveren ville være så tåbelig at angribe... ville han sikkert bruge sine 'evner' imod ham

"din tørst styre dig" sagde Belegion og pegede på hans hjerte.
"passer det at hvis man spyder en vampyrs hjerte dør den for altid?" sagde han og så på ham.
Belegion var begyndt at tage større og større skridt for at undgå ham, snart var han nød til at bruge sit ultimative våben, han havde kun brugt det engang for og det kan han næsten ikke huske for efter hver gang er han blev så afkræftet at han har besvimet, hvis han skulle gøre det idag skulle han være nød til at holde sig vågen for ellers var han færdig.

"ja... men jeg har ingen anelse om hvad jeg skal gøre ved det..." lød det til svar... han lød nærmest sindssyg?
"det ved jeg ikke jeg har aldrig prøvet det... men hvis du nu havde hørt efter så vidste du også at jeg kun er halv" han så lidt på ham og blev ved med at gå tættere på ham. Han havde ingen anelse om hvad han lavede. "det tager ikke lang tid at drikke dit blod... jeg spiser dig ikke... og jeg vil prøve at la noget af dit blod blive tilbage så du ikke dør?" lød det lokkende fra ham...
Men det var ingen garanti for at han ikke drak blodet... faktisk var der størst chance for at han gjorde, eftersom at det så ud til at han lige nu var afhængig?