Blid eller blodig? (Flathe - privat)

Et skrig blev hørt, en mand, kom løbende imod de mørke gyder, man kunne se blodet han havde på sig, dog var det ikke hans eget. Gråden gennem hans skrig kunne tydes, frygten i hans øjne var stor, han så sig tilbage som var djævlen efter ham, men skikkelsen der dukkede op lignede alt andet end. Nanase kom gående med forsigtig skridt, hun sukkede og tog sig let til hovedet, hendes mørkeviolette øjne, med gråsorte tåger som pupiler var fast lagt den krympende skikkelse, "hvis bare du havde givet mig din datter som afbetaling", hun smilte åbenlyst moret af hans i starten mod til at redde sin datter. Nana's marmorhvide venstre hånd var blodig men det var ikke hendes blod, hun tog hånden op til sine læber, og slikkede let en smule af, "så ville jeg ikke være nødtil også at dræbe dig", hendes tonefald var næsten leende, med et hurtigt vift med den anden hånd var han op i luften, hans skrig morede hende ikke mere, men irriterede hende, det var ikke sjove længere. Hun sukkede trist og kastede ham til jorden, hvor nogle skygger opslugte ham, hun strakte sig kort med et kedsomeligt smil, er natten ikke stadig ung?, Nana grinte let, hun ville sagtens kunne finde mere sjov.

En skygge havde bevæget sig igennem mange gader. Fulgt den skingre og høje lyd af et skrig, der tydeligvis var døende og stammede fra en mand. Da lyset ramte den, blev et fint skær af hud og tøj vist. Det var en ungdommelig mand, et hankøn, med et bredt smil. Ikke et normalt et, tænderne var skarpe og blålige, ligesom en hajs og dog en smule misfarvet. Det røde hår slog små slag i luften, imens at kroppen fortsat bevægede sig fremad. Imellem fingrene på begge hænder, holdte han en blodig saks i hver. Smilet var bredt, nåede kanten af ansigtet i hver side, der viste hans tænder helt. Han så frem til at finde denne skabning, der foresagede skriget og få lidt sjov i aften. Det han kaldte sjov, var når lemmer blev flået, halse bidt midt over eller bare blod der spildtes ud over gader og vægge. Han så en vej der drejede, nu var han der snart, da han nåede enden, lod han hælen synke imod jorden. Jordstykker og støv fløj op og han fik drejet til side i sådan en hast, at han endelig fik øje på denne skikkelse, han ønskede at se. En kvinde, det var en ung kvinde, men hvis han ikke tog fejl da det gyldne syn som en slange vises i form som ekstra kulde i hendes krop, var hun sandsynligvis meget ældre end som så. Dette skulle i sandhed blive interessant, så derfor gik han nu bare mere normalt fremad, gemte de sakse der så ivrigt ønskede at snitte i hendes fine hud.

"Ahh, gjorde jeg det nu også for hurtigt af med ham?" morskaben var tydelig i hendes stemme, det var ikke første gang en sådan scene havde udspillet sig. Nana så lidt på den stadig lettere blodige hånd, men ikke med det før så fascinerede blik. Blikket nu sagde ikke mere end kedsomhed, uden stor omtanke strak hun sin hånd ind i den nærmeste skygge, hvorefter hun trak den ud igen, næsten ligeså skinnende ren som før hun var påbegyndt sin lille leg. Nanase havde uden problemer lagt mærke til den nye tilstedeværelse, og hun kunne ikke lade vær med at føle et hint af nysgerrighed, dog kunne det ikke ses. Hun pustede forsigtigt til det silebløde pandehår, så det skjulte venstre øje kunne ses. Det lignte uden tvivl det andet, der var bare en stor forskel. Istedet for en pupil havde hun en femkantet stjerne, med det tågede sølv omrids. Hun skuldrede blidt bag sig, "Nød du stykket?", hendes smilhuler blev markeret, lyset hendes skikkelse afgav kunne få folk i tvivl om hvad hun var. Det var en komisk vane for hende at tiltale alle hendes små lege, som teaterstykker. Hun satte hovedet på skrå og så på den fremmede, det var her hendes specielle øje kom ind. Det var som om hun fotografisk gemte hver en detalje af hans udseende og hans bevægelser. En lettere drejning og hun stod overfor ham, det lå i luften. Engle? Hun kunne dog ikke komme sig over den fascinerende fornemmelse, som altid resulterede i at hun vendte vrangen på mennesker. De så jo kønnest ud, når de var blottet, ikk?

Han rettede på butlerskjorten, uden overfrakken, inden smilet bredte sig og han havde gemt de to sakse væk. Han nikkede kort som svar på spørgsmålet, bare uden ord. Han tog endnu et par skridt og stod nu ikke langt fra hende. "For mig så det ud som om du ikke har haft nok morskab, må jeg hjælpe dig?" Selvom det var formet som et spørgsmål, havde han allerede fundet en meget stor og lang motorsav frem, tændt for den så dens brøl lød højt i dette ellers så stille sted. "I wanna see youre vampire blood on the floor!" han sagde det højt og med fryd malet i hans smil, øjnene, gyldne og fyldt med elektricitet, beviste hans indre glæde over dette møde. Han stod ikke længere foran hende, men havde flyttet sig i utrolig fart, hoppet op og var ved at svinge motorsaven imod hendes baghoved, stort håbende på at hun allerede havde flyttet sig, på den anden side, ville et lille sår også løfte humøret. Han kunne høre gruset svinge til siden, hun havde undviget perfekt og han løftede den, lod skaftet slå imod hans skulder, der dog ikke tog sig af vægten. Han lo højlydt, lod tænderne gro 4 centimeter før han, fuld af adrenelin, så sig omkring for at se hendes kropstemperatur, den der var koldere end væggene. Han klemte om skaftet, klar til at svinge det endnu engang, både som forsvar og angreb.

Hun kunne ikke lade vær med at grine, han var anderledes, den første i langtid hun havde mødt der måske kunne måle sig med hendes til tider rimelig psykotiske tendenser. Hun satte hovedet på skrå mens hendes smil bredte sig, til lyden af den larmende motorsav. Så let regnede han vel ikke med at få spildt hendes blod? Da han svang den imod hende, ramte han perfekt, den duplikerede version af Nanase der stod tilbage. Mens hun selv var blevet trukket direkte ned i en skygge. I noget tid dukkede hun ikke op, og mørkerøde øjne begyndte at stirre igennem de mange dunkle skygger. Et blændende hvidt smil blev plastret på én bestem skygge og med et for Nana ud i fuld fart. De små sorte tegn havde snoget sig om hendes arme, ned til håndfladere og op under hendes marmorhvide øjenlåg. Nana's negle var blevet sylespidse og ekstremt lange, de kunne minde om fillede knive og tænderne ligeså. Det hun skulle til at flænse ham forfra, dukkede hun op bag ham, med et drillende smil.
"Let's paint the ally red, in memory of you!" Hun grinte og stak ud efter ham, med en utrolig høj fart.

Han svang motorsaven sammentidigt med at hel kroppen svang en halv cirkel, meget hurtigt begrund af vægten fra motorsaven. Hans blik havde udemærket opdaget hendes sorte tegn, der dækkede hendes hud, og dette faktum morede ham gevaldigt. Konsekvenserne og de lyde der blev lavet, ignorerede han helt og holdent, da dette var en morskab ingen skulle tage fra ham. Han slap motorsaven, kunne føle det varme blod løbe ned af hans ene side, der var blevet snittet af hendes slag.
"I can't wait for you to shut me up!" Dette var et svar, til hendes citat. Han lavede en bevægelse over sin ene hånd, der skulle ligne han havde trukket en handske på, men i virkeligheden transformeredes huden bare til en ekstra tyk handske af blå-metallisk stof, der ville gøre hans slag kraftfuldt, meget mere end normalt. Han drejede rundt i en cirkel, opdagede hende med hjælp af sit slangeagtige syn og slog ud efter hende, hurtigt. Hvis hun blev ramt, ville hun ikke dø, men muren ville stadig crashe under sammenstødet. Hvis hun nåede at undvi som før, ville muren smuldre sammen under presset. Han lo højt, tilfredst og exentrisk. Dette var så sjovt som altid, at slås på liv og død, uden nogen som helst form for grund til dette voldsudgydelse.

Det øjeblik saven skulle have ramt hende, gjorde hun et næsten elegant spring, drejede kort sidelæns i luften før hun sprang over ham. Nana så blodet dryppe fra det sted hun havde snittet ham, selv om det ikke var meget var det nok til at sætte hende op på det næste niveau. Nu ville hun slet ikke vige indtil hans blod dækkede en stor mængde af gyden. Nanase's hoved blev fyldt med tanker, der næsten gjorde hendes sind euforiserende. Hendes mørkeviolette øjne ændrede sig til deres naturlige mørkerøde farve, med de katteagtige pupiler, der så skarpe og smalle. Hun lod kort sin tunge glide forbi de syleskarpe tænder, rødt ville klæde ham umenneskelig godt, hun forstillede sig allerede hans halvvejs livløse krop, bare lige der i en blodpøl. Det var et himmelsk syn, for hendes indre blik.
Hun så intenst hvordan hans hånd transformerede sig og i det slog en unormal tanke hende, hvor hårdt kunne slaget mon være? Smilet bredte sig, så hendes høje kindben og smilehuller blev markeret. Da han slog ud efter hende, lod hun professionelt slaget ramme hende en anelse. Det overraskede hende, for det gjorde faktisk en smule ondt. Det var en helt ny og sensationel følelse, hun ikke havde oplevet i århundrede. Dog ville hun ikke give ham lykken af at ramme plet twice. Hun sprang let direkte ind i en skygge for fødderne af ham, for så at dukke op lige over ham, som sendt fra himmlen. Den fart hun kom ned i var fenominal, og det ville næsten være umuligt for ham at flytte sig i tide, så hendes klør ikke blev boret ind i hans skuldre.

Han udstødte et højt, elskværdigt smertefuldt, skrig ud i det mørke, der omgav dem. Det røde, bølgede og piskende hår fløj imod hende, da han hurtigt lænede hovdet tilbage for at lade skriget blive kvalt da de lange kløer borede sig ind i hans kød. Hans øjne spærredes op og hænderne var igen normale, de blå negle trykkede sig selv ind i hans eget håndflade, der blødte let fra hullerne. Pludselig blev den runde mund lige, bredte sig langs ansigtet og nåede kinderne, der viste tændernes længelsfulde, slimede omrids. Han tog nu ansigtet frem, så det var tæt på pigens, med et fuldt ud sadistisk smil. Øjnene var helt gyldne, mindede både om slangens og kattens, når de var legesyge og helt igennem ønskede at se den andens blod for sig. Den slidte hånd, gled op til hendes venstre øre, rørte ikke men var tæt på, hvor den formede en typisk kattepote. Neglene voksede med utrolig fart, der kunne hvis han ikke vidste hun ville flytte sig med en endnu mere abnorm fart, kunne spide hendes hjerne & kranium i to. Nu fyldte en latter stedet igen, den kom fra ham, en længselsfuld en. Han var sprunget tilbage, undersøgte skyggerne for hendes tilstedeværelse, selv en skygge havde en kulde anderledes end vampyrens. Han stod rankt, som om de 3 sår ikke ragede ham en høblomst, en slags bagatel.
"Nånånå.. Hvad synes fruen om dette stykke? Det stykke hvor alt er uforudsigeligt, uden planer: Ingen fremtid set af guder" Han lavede en sjov bevægelse med underkroppen, en piget og dog drilsk bemærkning, der sagde: Lad os have lidt mere sjov. Det, imens at hans mund var formet som en trut og han blinkede med hånden der lavede et luftkys: En slags sødmisk invitation til lidt nattesjov.

Nana's latter var høj, men bar på samme tid en sødme, der var til for at forvirre. Ikke bevidst men ubevidst, hun elskede jo at manipulere med folks tanker. Hun så kort som hypnotiseret på sine klør, blodet dryppede langsomt men vist ned af hendes marmorhvide hud. Det altid så charmerende smil sneg sig listigt frem, i det hun så blodet glide af de røde negle. Uden et ord fra Nanase, begyndte blodet i hendes hånd at danne sig til en lille kugle. Den svævede kort foran hendes læber, før hun med en let finger skubbede den i munden. Hun lukkede fortryllet øjne og gav et let suk fra sig, før hun åbnede dem igen. Hun havde mange gange før smagt dødsengleblod, men havde aldrig rigtig kunne lide det. Dog var der noget i dette blod, der skilte sig ud fra de andre dødsengle. Et fascineret, ja næsten barnligt udtryk, gled forbi hendes tågede blik, før hun forsvandt og kun lod en skygge blive tilbage. Hun dukkede op bag ham, og lod hurtigt sin hånd glide forbi kattepotten, med de umådelig lange klør.
"Du er da en speciel en"
Hun grinte før hun igen dukkede op foran ham, nu var det mørke tegn på hendes mælkehvide krop blevet tydeliggjort. Hun satte hovedet smilende på skrå, begge hendes pupiler var nu væk. Og var istedet erstattet af to sorte femkantede stjerner. Hun hørte skridt men fjernede ikke sit blik fra manden, istedet gled et kynisk smil hen over hendes rosa læber.
"Jeg siger lad os gøre vores lille leg, lidt sjovere"
Hendes stemme var som en skånsom hvisken, men istedet for at komme fra hendes læber, ramte den ham fra alverdens hjørner. Et menneske kom roligt gående, en pige på omkring de 20. Det tog ikke et geni at regne ud, hvad Nana hentyde til. Hun grinte let af hans lettere feminine facon, før hun gengældte luftkysset, ved sarkastisk at bide sig i underlæben, så blodet så småt begyndte at pible frem.

Hendes hentydning var hurtigt forstået. Flathe havde kun lige ladet blikket blive fraværende, fra kvinden med de femtakkede stjerneøjne, til det uvidende menneske. De småsadistiske tanker, der strejfede ham, fik hans smilebånd til at brede sig langs ansigtet. Det var tydeligt at se, at han morede sig gevaldigt, over hendes lille udfordring. Hans hænder knugede sig og læben spændende, af at ville flå dette lille menneske, i masser af små klatter. Men som den gentleman han forestod at være ligenu, var det bedst at lade den unge kvinde komme først, så legen rigtigt kunne få sin indledning. Hvad mon hun, den vampyr med de specielle, mørke tegn var bemalet med, havde fundet på til dette skrøbelige væsen, der så uagnende gik imøde to uhyrer, med sindsforvirrede tanker om ting, ikke engang censur havde lyst til at skjule?
Det dybrøde hår, der bølgede så feminint imod hans ansigt, havde en glans som kun fik det til at se tykkere ud, mere frisk, end før han havde angrebet den unge kvinde og fundet sin blodlyst frem i mørket, hvor kun de værste håb turde opholde sig. Da han smilede, med læberne let fraskilte, sås de blålige tænder tydeligt i skæret fra gadelamperne, der håbløst skulle lyse lidt op i de skyggelagte gader, noget kun mennesker priste sig lykkelige for, i denne by del. Hendes >>Du er da en speciel en<< fik ham til at le sagte, med næsen pegende imod den grusede jord, i en let rysten der gik igennem hele hans krop. Hans arme havde sluppet al våben og trykkede sig imod hans maveregion, i et forsøg på at dæmpe latterkrampen, der dog ikke lykkedes ham overhovedet. Endelig efter kort tid, hvor mennesket var kommet endnu tættere på, rejste han sig rankt op, lod hænderne finde vej til hans nakke, for at lade fingrene hvile sig imod nakken, før han talte sagte, men højt nok til at vampyrtøsen ville høre det.
"Jeg siger ja.. Og som den gentleman jer er, får de lov til at starte spillet"
Nu afventede han bare svar og en bevægelse, en han enten var klar på at se eller høre, eller at hun overraskede ham med en ubetinget fantasi, der kunne slå selv hans omkuld for en kort stund.