The emptyness - Raven

Tid: Aften, omkring klokken 23
Sted: Metroen, under de Fermes banegård
Vejr: Ligegyldigt, eftersom vejret er udenfor, men der er mørkt, og vindstille
Omgivelser: Ikke en eneste levende, eller død sjæl
Dato: Mandag d. 24. januar
______________________________________-

Omgivelserne var mørke, kolde og tome. Ikke en muskel rørte sig, selvom der i undergrunden sad narkomaner, junkier, ludere og andet rakkerpak og tiggede efter den mindste skilling. Hver og en lå indhyllet i skyggerne, mens metroen for længst var stoppet med at køre. Eller.. Angelie havde i hvert fald ikke set den passere den sidste halve times tid. Hendes kølige dybblå øjne stirrede frem for sig, som hun stod der på perronen, og kiggede over på en overtegnet plakat, som bar præg af grafitti. Di Morga.. Terre.. Byen var blevet noget andre kun troede eksisterede i gyserhistorier, men på den anden side.. Terre var vel også en stor gyser? Alt hvad man frygter ville med sikkerhed ske dette sted.. Mord, voldtægt, stofmisbrug, alkoholproblemer.. Tortur var også en del af hverdagens kost. I hvert fald hvis man stod på den forkerte side af den såkaldte herre, som styrede landet.
Malakel.. Bare tanken om navnet, fik Angelie til at spytte sin foragt ud på fliserne under hende, mens hun lod armene glide over kors. Fødderne mod de kolde fliser var bare, samtidig med at det røde hår hang ned og indrammede det svagt blege ansigt, og skjulte de spidse øre, som karakteriserede en elver. Tøjet var sort, og simpelt, mens blikket nu begyndte at glide til venstre for hende i en meget langsom bevægelse.

Raven, stod et stykke fra kvinden. Han havde en sort hætte, nogle sorte jeans, og nogle sorte snickers på. Han havde sine sædvanlige dogtags på. En om halsen, og en om håndeledet. Det var det. Hætten var trukket godt op over hoved for han frøs. Han stod med et stykke stof hen over munden, og en spraydåse i hånden. Han løftede den og trykkede på tuben. Han var normalt ikke en der lavede graffiti, men fordi han ville afprøve noget havde han bevæget sig ned til metroen. Der var normalt tomt på denne tid af aftenen, på nær disse narkomaner, luddere og alfonser, der rente rundt. Det han ville afprøve var simpelhen hans held. Han var ualmindeligt heldig. Og han havde ret i hans teori. Han var alt for heldig. I løbet af ti minutter havde han tegnet/sprayet en engel.