Damn raven!

Lyden af et beklageligt fugle skrig kunne høres i det fjerne, straks blev det fulgt af lyden af vinge slag, men man kunne sagtens se at denne ravn ikke var normal. Den var større end de andre og dens øjne var ikke lige så blanke. Uden videre blev denne fugl til en mørk håret kvinde, hvis ansigt blev gemt i skyggen fra hætten på den trøje som hun bar. Hendes øjne gled rundt på den tomme plads foran den store domkirke. Hvorfor havde hun dog valgt at flyver her over? Hun havde aldrig kunne lide kirker, men her var hun, ved domkirken, uden nogen anelse om hvad hun skulle der, men nu hun var der kunne hun jo lige så godt kigge sig omkring. Tryg var hun ikke ligefrem, hele hendes krop rystede og hun kunne ikke slappe af.

Hun sukkede kort og lod kort en hånd glide gennem det lange mørke hår inden hun gik videre " Hvorfor mig... Forbandede ravne instinkter! DAMN YOU!!!" råbte hun og så op mod himlen. Inderst inde vidste hun godt at det ikke kun var hendes indre dyr, som gjorde hun havde endt her. Det var ikke altid hun havde kontrollen over sin egen krop. For omkring 10 år siden, blev hun besat, hun har snakket med mange om det, med det hjælper intet... Ånden vil ikke give slip på hendes krop, hvilket har gjort at hun lever med det. Hun så i et ryk over mod lågen til domkirkens gård. Da hun kom var den lukket, men af en eller anden grund var den nu åben.... Hun rystede mere og mere, hun håbede inderligt på at det bare var vindens skyld og at der ikke var andre end hende selv ved domkirken på denne tid af døgnet.

Inde i selve kirken, sad en skikkelse foran det pompøse alter. Kvinden sad med hænderne foldet i skødet og hovedet forover bøjet, hvis man ikke vidste bedre, kunne man næsten tro hun bad en bøn. Men hvis man vidste bedre, så vidste man at det næppe kunne være tilfældet. Det lange lysebrune hår faldt hende om ansigtet og fik hendes næsten ligeså lyse øjne til at minde om en kats.

Skikkelsen var ingen anden en Felicía, hun havde opfanget duften af et andet væsen i nærheden, hvilket havde fået hende til at åbne de lukkede for porte. Et svagt smil bredte sig på hendes læber, mon hvem end der var udenfor havde opdaget den pludselig åbne port? Højst sandsynligt.
Hun strakte sig kort og puffede til den døende præst der lå for hendes fødder. Det samme øjeblik hun havde opfanget færten af det andet væsen, anså hun ham ikke for at være relevant længere. Hans vejrtrækning var stile, han havde vidst fra det øjeblik hun trådte ind i kirken, at det ville blive hans død; dog havde han ikke regnet med at det ville gå så stærkt, og det havde hun skam heller ikke.

Felicía lod en negl glide henover hans kind, før hun med en let og hurtigt bevægelse skar hans hovedpulsårer over og dermed afsluttede hans lidelser. Nu afventede hun bare Domkirkens sene, men yderst velkomne gæst.

Hun kom tættere og tættere på domkirken, hvilket fik hende til at få det endnu værre. Den klump hun havde i halsen voksede sig større jo tættere hun kom på døren til domkirken, den følelse af der var nogle der holdt øje med hende blev stærkere og stærkere og da hun tog fat i håndtaget åbnede døren, ramte lugten af blod hende. Hun hadede blod, hvilket fik hende til at slippe døren, så den gled i igen med et brag.

Langsomt samlede hun sig og rystede kort på hovedet, der måtte jo være en grund til hun var kommet her hen. Var det væsnet inde i hende? eller var det ravneintinktet som havde slået til, da hun havde forvandlet sig? Det havde hun selv ingen anelse om, hvilket var grunden til hun igen hev døren op og tog sig sammen til at gå ind i kirken.

"Fader? Er De her inde?" sagde hun stille og lod kort en hånd glide gennem hendes hår. Hvorfor lugtede der af blod i en kirke? Det var da ikke optimalt, med mindre det var en af disse sataniske kirker, hvor de ofrede dyr og alt mulig andet gøgl, men dette var en almindelig kristen domkirke, så hvorfor blodets lugt var der..: Havde hun ingen anelse om.