What a beautiful scent! Is it by any chance.. Your blood? (P. Hitch)

Et skrig blev hørt, en mand, kom løbende imod de mørke gyder, man kunne se blodet han havde på sig, dog var det ikke hans eget. Gråden gennem hans skrig kunne tydes, frygten i hans øjne var stor, han så sig tilbage som var djævlen efter ham, men skikkelsen der dukkede op lignede alt andet end. Nanase kom gående med forsigtig skridt, hun sukkede og tog sig let til hovedet, hendes mørkeviolette øjne, med de gråsorte tåger som pupiler var fast lagt den krympende skikkelse, "hvis bare du havde givet mig din datter som afbetaling", hun smilte åbenlyst moret af hans i starten mod til at redde sin datter. Nana's marmorhvide venstre hånd var blodig men det var ikke hendes blod, hun tog hånden op til sine læber, og slikkede let en smule af, "så ville jeg ikke være nødtil også at dræbe dig", hendes tonefald var næsten leende, med et hurtigt vift med den anden hånd var han op i luften, hans skrig morede hende ikke mere, men irriterede hende, det var ikke sjove længere. Hun sukkede trist og kastede ham til jorden, hvor nogle skygger opslugte ham, hun strakte sig kort med et kedsomeligt smil, er natten ikke stadig ung?, Nana grinte let, hun ville sagtens kunne finde mere sjov. Nanase så sig kort om i den forladte gyde, alt tegn på hendes "lille leg" var forsvundet, in i skyggerne. Et svagt smil kunne skimtes på hendes rosalæber. Var det skridt hun kunne hører?

Det var efterhånden af vane, at han gik her. De mange vægge, der i deres opbygningsalder skulle være holdepunkter, men nu efter denne forfærdelige ændren i Di Morga, pyntedukker for grafitti og gulligt væske, fra zombie lignende damer.
Hitch, eller som alle der kendte ham, Professor Hitch, lod de lysbrune øjne fastsætte sig på 2 skygger. Den faldne og den sejrrige. Denne lyd, måden scenen var på, fik ham til at gå raskere imod lyden af tale og dreje et par gange, bare for at komme det skridt nærmere. De sorte, firkantede, læreindtrykne briller, gled flere gange ned på trods af vinden der piskede imod hans ansigt og ravnevinge, sorte hår.

Han nåede en drejning, højresving, der førte til en stor åbning. Faldt nærmest bagover, af synet, da den døende mand kravlede imod ham. Hans øjne stod vidtåbne, han skreg og skreg, rakte ud efter Conan. Et kvalt skrig blev trykket tilbage, af Conans hånd, der udviste stor skræk fra øjnene og en let kvalmen fra blodets stank.

//sorry.. kreasvigt n__n//

Nanase så forbløffet på manden hun allerede havde regnet for død, et næsten varm smil bredte sig på hendes læber. "Du giver ikke så let op hva'?" Hun sukkede, før hendes blik faldt på manden der stod overfor det døende menneske. Hun så ikke rigtig på ham, men hans skygge og med et slog en ide hende. Nana's arme hang roligt, dog begyndte hun så småt at stramme sine fingre, som om hun holdte om noget. Med ét begyndte den fremmede mands skygge, at bevæge under den døende. Hvad der skete efter, var næsten ikke til at opfatte. Den døende mand, var faldet direkte ind i skyggen og forsvundet. Alle spor af ham var væk, alt undtagen den lettere syreligt duft af hans blod. Nanase sukkede og strakte sig let, før hun gik over til den eneste sjæl der var tilbage i gyden. Hun løsnede sine hænder og med det lå hans skygge igen for fødderne af ham. Hun smilte venligt.
"Tak for lån"
Det kunne næsten virke sarkastisk, hvis ikke det havde været for den
"tragiske hændelse" der lige havde fundet sted.