En kedelig nat.. [alle er velkomne]

T: 00:01
O: Kirke, kirketag og andet der ellers er ved en kirke. Ikke noget specielt
S: Kirketaget
V: skyfrit og fuldmåne




Domkirkens klokker havde lige ringet til midnat. Xena sad oven på Domkirkens tag og nød synet af en fuldmåne. Der var masser af stjerner at se. Ikke så meget som en enkelt sky på himlen. Hvilket gjorde at frosten satte sig lige så stille uden at man ville lægge mærke til det.

Xena havde fundet to løse tagsten som hun sad og svingede rundt i luften ved hjælp af sin telekinese. Det var en kedelig nat. Intet tydede på at nogen ville lægge kirken besøg for at bede en sen nattebøn.

Ailince kom gåen ned mod domkirken, hun så mod de flotte tårne og udseende af kirken "så smuk" sagde hun lavt og lagde hovedet tilbage... Så hun kiggede mod himlen, den var utrolige smuk, skyfri og fuldmåne lyst jorden og parken op som var foran domkirken..... Ailince stoppede op og da hun ramte noget grus, som var stien under hende, hun så ned og så på de brune stenen...
Hun vendte nu blikket mod kirkens tag, og så nogle Tagsten svingede selv... det gav et chok i hende "Ahh" sagde hun forvirret

Xena hørte det forvirrede udtryk fra mennesket nede på jorden. Nu skulle Xena have det sjovt. Hun lod tagstenene flyve lige så stille ud fra kirketaget så det ville falde ned mod stien foran mennesket. Og det gjorde Xena. Hun lod stenene falde mod jorden så hun kunne forskrække mennesket fra vid og sans. For det var lige Xenas form for humor.

Hun flugte sten , med et undersøgende blik og så den svingede ind over hende, hun fik stor ikke øjne "Tab den ikke" råbte hun ud i mørket, hun havde en blid stemmen og så der at sten begyndte at komme tætter på hende i en hurtig fart "AHHH" skrig hun og hoppede til siden og sad indtil væggen med ryggen , hun så overasket på sten som var godt i stykker nu "Hvem... hvem... hvem der" sagde hun og man kunne høre hendes stemme var chokket, men ikke bange

Xena kunne næsten ikke holde sin latter inde. Men det lykkedes alligevel for hende ikke at grine. Hun brugte igen sin telekinese til at åbne domkirkens døre lige så stille. Og så smække dem hårdt i. Igen og igen. Der var mange muligheder for hvad Xena kunne gøre mod dette lille menneskebarn

Ailince hørte en knik lyd fra siden af sig... Hun havde set ved siden af døren... Hun fik stor øjne, da der ikke var nogle indenfor og da den gik i igen, meget hårdt , flyv hun op og skrig igen "Hvad sker der her" sagde hun og så lige mod xena, som om hun kunne se hende... men kunne hun ikke "Et spøgelse" tænkt hun spørgende og kløede sin kind, hun var faldt ned igen

Xena blev set af mennesket. Men det forhindrede hende ikke i at skræmme hende. Xena stoppede med at smække med dørene og forsvandt ned igennem taget. For at se hvad hun ellers lavede af ballade ville man være nød til at gå indenfor.

"Ahh" hun så spøgelse og smilede "havde ret" tænkte hun og så mod himlen nu... "så smuk ... så genkendelig" Ailince så mod døren og gik hen til den og tog fast i den indtil kirken, den var iskold og det kom bag på hende, hun gys igennem kroppen og tog sig samme og åbnede døren, rummet var helt mørket derinde "mærkeligt" tænkte hun og gik inden, døren lukkede efter hende BANK, det gav genlyd i kirken

Xena havde på en eller anden måde fået tændt nogen stearinlys som så svævede i luften midt inde i kirken. En stemme sagde "tag lysestagen" med rungende stemme. Stemmen gav genlyd igennem hele kirken. En fyldepen og en bog kom også svævende. Fyldepennen skrev noget forskelligt på et uforståeligt sprog. Der var ikke brugt mere telekinese end at man kunne få tingene til at falde til jorden hvis man bare daskede til dem.