Alene på havnen (..Kida..)

Sted: havnen
Tid: 23.56
Dato: 18 feb
Vejr: koldt, en blid vind
Omgivelse: få mennesker er går rundt, trækasser og nogle biler
Påklædning: Skudsikker vest, løse sorte bukser, hvid tank top

Logan kom gående langs en af de store lagerbygninger på havnen, han havde aldrig været på havnen i de måneder han havde boet her, så det var på en måde, en helt 'ny' verden der kom ham i møde. Der var der var store bygninger, der var få mennesker der gik med kasser frem og tilbage fra en bil og til en bygning. Logan fnøs for sig selv i det han så rundt, han var bare glad for det ikke var ham der gik og arbejdede i det her vejr, eller rettere det her sted.
Han havde sit sædvanlige udstyr på, en skudsikker vest, et par løse sorte bukser, en hvid tank top, sine 4 M9'er fordelt 1 på hvert lår, 1 i sit bælte, en under sin venstre arm, på ryggen havde han et sværd sammen med to knive.
Ha plejede som regel at være ude på den her tid, da der var få mennesker og forhåbentlig nogle vampyrer han kunne jage, det var jo hans job, at fange eller nedkæmpe vampyrer, ikke fordi han nød det, men fordi han ville have hævn.
Logan så rundt og satte sig på kajen med benene hængende udover kanten.

Påklædning: http://img3.lln.crunchyroll.com/i/spire1/46bfc26589c3f5a581a300e4645ebcac1230025616_full.jpg samt en neongrøn åben trøje. og - tørklædet! ^^ ...

En smuk skikkelse kom, gående ned langs en mørk gade, mellem to af de store huse der befandt sig ved havnen. Hun kom nærmest dansende igennem den mørke gade, selvom der nok var flere der ville hende det dårligt end godt. Da hun endelig kom ud på en af de større gader, kunne hendes kønne ansigt ses. Hun styrede hen mod molen og fik der øje på en mand, nok i 20'erne? Han havde ikke meget tøj på i forhold til at det var så koldt, men hva det havde hun jo heller ikke selv! Hun så nærmest helt uskyldig ud! sådan som hun dansede rundt? Hun lukkede kort øjende og kom ved et uheld til at 'danse' forkert så hun trådte ud over kanten og nær var faldet i vandet, hvis hun altså ikke havde grebet fat i kanten og i mandens ben. "møg" mumlede hun men hev ikke sig selv op endnu.

Logan 'vågnede' nærmest da en eller anden greb fat i hans ben. Logan så rundt, ingen at se, kun hende der have grebet fat i hans ben, han kunne ikke lade vær med at smile.
"Har du brug for hjælp? eller hænger du bare ud?" sagde Logan efter fulgt af et grin.
"altså hvis du hænger ud, hvorfor så lige gøre det klokken 23 et eller andet om natten? men i det hele taget, hænger man vel ikke ud bogstavlig talt" grinte Logan og rakte en hånd til hende som en hjælp

Hun ruskede hurtigt med hovedet så hendes pandehår faldt ned foran hendes øjne, så han ikke kunne se dem. Hun mumlede noget på russisk der ikke ligefrem lød som glade ord. "ha ha meget morsomt!" halv knorede hun spydigt. Og svang lidt frem og tilbage "og hvis du ellers er færdig med dine platte joks så sid stille!" hun var ikke just blevet i godt humør af hans joks, men det var heller ikke den sværeste ting at vende hendes humør til dårligt!
"nej det gør man ikke!" hun svang sig et par gange frem og tilbage og fik så det ene ben op på kanten hvorefter hun kom helt op og sidde på kanten uden hans hjælp. "du er elendig til det med joks!" kom det hurtigt fra hende da hun var kommet op igen. Dog var stemmen ikke helt så spydig og kold som den havde været de andre gange

Logan fulgte hendes måde at komme op på, have det ikke være nemmere at få hans hjælp op? det måtte hun også selv om
"er du lidt sur? og for resten prøvede jeg ikke på at være sjov, så det var en bemærkning ikke en joke" sagde Logan og rejste sig op og rettede på sit udstyr og kiggede så op på hende.
"Hvordan kan du være så sur, når man bare prøver at hjælpe? og faktisk burde du ikke være sur på mig, da det var dig der næsten faldt ned i vandet, hvis det ikke havde været for mig lå du nede i vandet nu" sagde Logan og så på hende med et smil, hvordan kunne hun være så sur? det forstod Logan ikke

Det var en forsvarsmekanisme der gjorde at hun var sur, det holdt folk på afstand! og så længe hun ikke bandt sig til folk mistede hun ikke noget! "hvorfor spørger du hvis du allerede kender svart!" kom det halv koldt og kækt fra hende. "så siger vi det" mumlede hun og rejste sig. Hun så kort på udstyret med himlede så med øjende, det kunne da ikke hjælpe ham det store det der! "hvorfor alle de våben?" kom det halvkoldt, nok for at lede opmærksomheden over på noget andet. I princippet var hun ikke sur, hun 'forsvarede' bare sig selv, ved ikke at la folk komme for tæt på hende. "jeg hader hjælp. Hvis du ikke havde været der havde jeg grebet fat i noget andet! og eftersom du faktisk var der ved du ikke hvad der ville ha sket!" det sidste kom nærmere som en knoren end snak.

Logan blev overrasket da hun nævnte hans våben, og hvorfor alle dem. "hør her snuske, hvis det ikke var for de her våben, stod jeg ikke her, fordi den her verden er ikke et godt sted" sagde Logan og kiggede på hende.
"fordi der findes nemlig personer som jeg vil kalde blodsugere, eller som du måske kender dem vampyrer" sagde han og begynde at gå rundt om hende, han måtte finde ud af om hun faktisk have våben på sig.
"men hvad laver en pige som dig her, på havnen klokken 23? der plejer som regel at være vampyrer nu og jeg tror ikke de bare vil lade dig gå forbi dem uden at de vil prøve at bide dig" sagde Logan og så sig over skulderen det kunne jo godt være hun havde fået en mindre gruppe vampyrer efter hende.

"ja ja sikkert... så et eller andet må du vel være god til!" mumlede hun med tydelig russisk accent. "men du står her altså... i det du kalder en dårlig varden... men sig mig hvorfor bære du et sådan nag til vampyrer" hun så ikke ud til at være den mindste smugle overrasket over det faktum at han nævnte vampyrer. Hun var et våben i sig selv, men det kunne han jo ikke se, det eneste der ville kunne afsløre hende lige nu var hendes øjne, som hun klogt havde gemt bag sit pandehår. "ja det er mange vampyrer over alt, som du sikkert har fundet ud af..." hun betragtede ham kort og fandt hurtigt et svar på hans spørgsmål "jeg høre til på en af havnens mange bordeller... sømænd er glade for dem når de kommer tilbage fra en lang tur til søs" hun løj hun hørte ikke til på nogle af bordellerne, man man kunne hverken høre eller se at hun løj da hun var alt for van til det.

Logan så på hende endnu engang, hun så ikke bevæbnet ud, tvært i mod, hun lingede bare en uskyldig pige, "hvorfor vil du vide hvorfor jeg bærer nag på vampyrer? er du ad selv en? eller er der nogle efter dig?" sagde Logan og tak sin pistol og ladte den. Der var nogle ved den her situation han ikke kunne lide.
"hvis du virkelig vil vide hvorfor, et er den simpleste grund, hævn, de blodsugere dræbte min ven og nu vil jeg dræbe hver eneste vampyr i den her guds forladte by" sagde Logan med et normalt tone leje.
Logan så på hende da hun nævnte et bordel, "der ligger da ikke nogle bordeller i nærheden? eller er der noget jeg ikke ved?" sagde Logan og så på hende

"nej jeg er ikke en vampyr" kom det ganske roligt fra hende. Hun svarede dog ikke på om der var nogle efter hende, hvilket måske ville gøre manden en smugle urolig "hvem er du egentlig?" kom det hurtigt fra hende. Hun smilede kort et varmt og venligt smil hvilket nok ville lægge hans nerver lidt på køl. Det var det samme smil hun brugte når hun hentede sjæle fra forskellige folk, og det gjorde dem altid glade og godt tilpas, så de ikke var bange for det der nu skulle ske med dem, dog var det også de berøringer og den aura hun udsendte når hun hentede der gjorde dem roligt. "hmmm så fordi du har mistet skal det gå ud over alle andre vampyrer, selvom det kun var 1 der dræbte ham" hun lænede hovedet en smugle på skrå. "jooo ikke så langt her fra ligger der et bordel... det lyder næsten som om du kender til alle bordellerne ... er du fast kunde hos nogle?" hun vidste hvor mange af bordellerne lå og derfor vidste hun også hvor der nærmeste lå... så lige nu havde hun et alibi.

Logan grinte da hun spurgte om han var en kunde, "fast kunde? nej, jeg ved bare at hvor der er bordeller er der vampyrer, og hvor der er bordeller er der et job for mig" sagde Logan og så på hende, han var begyndt at blive mere og mere urolig ved situationen.
"Hvem jeg er? Godt spørgsmål, hvem er du?, ser du, min ven blev ikke dræbt af en, men af flere næsten en helt bande, og da jeg ikke hvem hvem der gjorde det, kan jeg lige så godt udrydde hele arten" sagde Logan og kiggede på hende.
"jeg tror du er mere end et menneske, måske endda en blandings race, et gadekryds som man siger om hunde" sagde Logan og satte en lyddæmper på sin pistol.

Hun smilede lettere frækt da han svarede på spørgsmålet. "jeg tror dig ikke helt... jeg tror du laver andet end at jage vampyrer når du er på bordel. Men tro mig der hvor jeg arbejder er det bedste!" det lød nærmest som hun præøvede at sælge. Hvilket fik hendes historie til at lyde mere troværdig. "ja jeg finder det et ekslenet spørgsmål! " kom det halvkækt fra hende, jeg er en der måske kan give dig rabat?" det lød nu virkelig som om hun forsøgte at sælge! "hmmm jeg kender mange vampyr bander... de kommer tit på det bordel hvor jeg arbejder. Der er som regel 4 forskellige rivaliserende 'bander' der kommer, og når de er der på samme tid bliver der en masse ballade... men vi har venet os til det!" Hun bed sig hårdt i underlæben for at holde sig i skindet da han fornærmede hende! ikke en klog ting at gøre. Men hun skjulte det meget godt "en hund! jamen tak da! glem alt det med rabatten!" kom det koldt fra hende.

Logan så på hende, "så du er en blanding, hvilke en?, måske en eller anden ultra sjov en" grinte Logan og lagde sin pistol tilbage.
"jeg har aldrig været på et bordel og vil heller ikke, hør her snuske hvis jeg var dig ville jeg passe på hvad du siger, for jeg kan nemt komme til at kaste dig i vandet eller værre" sagde Logan og gik tæt på hende.
"har du nogle sinde overvejet at din hårde attitude ikke hjælper dig ud af en kamp? og hvorfor er det lige du spiller smart over for en med 4 pistoler? det er ikke den bedste ide ever" sagde Logan og stoppede 1 meter fra hende

"jeg er ikke en blanding" kom det roligt fra hende. Dog bed hun sig endnu hårdere i underlæben for at holde sig i skindet, hun skjulte det dog glimrende!
"du ligner ellers sådan en... en der ikke laver andet end at 'lege' med duller!" kom det lettere hårdt og kækt fra hende. "lille ven jeg er ikke bange for vand!.. så kast du mig bare der i, jeg skal nok komme op igen!" Hun rykkede sig ikke ud af stedet, og provokerede ham med vilje! hun ville se hvor langt han ville gå. "pistoler hjælper heller ikke altid... bare fordi du tror at du er smart med det bly i hånden så er du det ikke!" kom det kækt fra hende, dog meget udfordrende. "det er mere smart end at tale højt om at være en vampyrjæger.... som du selv sagde så er har tit vampyrer... hvor mange tror du der lytter med til hvad vi 2 snakker om?" Hun var på ingen måde nervøs... endnu

Idet hun spurgte om hvor mange han troede der lyttede med, trak Logan sin pistol og pegede den mod hendes pande.
"det ved jeg ikke, men jeg kan jo fylde dig med bly og se hvad der sker ik? Eller jeg kunne binde en stor sten fast til dit ben og se om der ville komme hjælp" sagde Logan og lagde en finger på aftrækkeren.
"men jeg kunne også lade vær og se om du faktisk har talent, ser du snuske, jeg er Logan 'Connor og jeg er igang med at lede efter folk til en modstandsbevægelse, og lige nu, ser du ud til at kunne bruges, hvad siger du til at slutte dig til min modsstandsbevægelse?" sagde Logan og fjernede sin pistol og rakte i stedet sin hånd som en hilsen.

Kida bevægede sig ikke den mindste smugle da han pegede på hende med pistolerne, og så heller ikke ud til at være bange. "hvis du gør det vil du fortryde det... hun bliver ikke så glad for det... og hende kan du intet gøre ved!" halvsmilede hun let koldt. "jeg skulle nu nok klare mig hvis du bandt en sten fast til mit ben... hvis du ville kunne nå at gøre det inden jeg ville gøre dig noget... jeg er dygtigt til kampsport" kom det let fra hende. Hun lod ham stadig ikke vide om hun var menneske eller ej. Hun grine kort da han afsluttede sin sætning, "jeg har talent... men ser du.... jeg er mere end godt tilfreds med vores hersker!" kom det trodsigt fra hende, derfor tog hun ikke hans hånd "og måske ville han blive glad for at høre efterretninger om dig og din lille gruppe ?" kom det udfordrende fra hende.

Logan trak igen sin pistol og pegede den mod hendes pande, "du er mere end velkommen til at prøve, for du kender kun mit navn, så det eneste han kan gøre er hvis han er heldig at fange mig, og hvis han fanger mig, skal han også have informationen ud af mig, og det tror jeg ikke vil gå så let som du går og tror" sagde Logan og trak endnu en pistol og pegede på hende.
"men jeg står mellem valget at lade dig leve og få dig at sige det til Malakel og få ham til at gå i en fælde eller dræbe dig for at overhovedet at holde med ham, hvad burde jeg gøre?" sagde Logan og kiggede på hende.
Hendes ide om at sladre om ham var totalt håbløs, for hun kendte kun til hans navn og ikke mere, den plan ville aldrig gå godt.

"åhhh tor mig hvis han vil ha informationer... så får han det.... og det kan jeg også sagtens!" et farligt smil fyldte hendes læber, og ville nok gøre ham en smugle utryg? "jeg kan mere end du tror!... og det kan give dig store problemer... ser du nu ved jeg hvem du er... så jeg kan følge efter dig... og du vil ikke bemærke det! jeg kan forpurre dine mindste planer du laver... giv mig en eneste god grund til at jeg ikke skulle!" kom det udfordrende fra hende. Noget inde bag hendes pandehår lyste op... i grøn og lilla? det lignede hendes øjne, men det ville være en yders mystisk farve hvis det var dem. "valget er dit... men tro mig! du vil ha det svært ved at dræbe mig... og nu har du jo sagt at jeg kunne lokke ham i en fælde... så der bed du dig selv i halen" hun smilede lettere koldt, der var ingen der havde sagt at hun faktisk ville afsløre ham... nu havde hun bare noget på ham.

Logan pegede begge pistoler på hendes hovedet, "interessant, formeskifter? eller er du en vampyr? jeg vil gætte på vampyr" sagde Logan, han lagde en finger på aftrækkeren.
"Du er mere en velkommen til at prøve at sige noget, du vil ikke engang nød at komme til at snakke med Malakel før enten jeg, eller nogle af mine venner har snakket med dig eller gennemhullet dig, på baggrund af forræderi og at være en vampyr" sagde Logan og gik et par skridt tilbage, han havde godt mærket en lille smule angst for at hvis hun sagde for meget om han ville han være færdig, så ville han aldrig kunne gøre sin 'drøm' til realitet, "hvis du bare så meget tænker på at sige noget om mig så skal jeg sørge for at du aldrig, og jeg mener aldrig vil føle dig sikker igen" sagde Logan og pegede fortsat sine pistoler mod hende

Hun rystede på hovedet af ham "truer du en engel? svagt...meget svagt!" kom det iskoldt fra hende og hun gik lidt tættere på ham så hans pistoler rørte hendes pande. "jeg lader dig tro hvad du vil... men du skal vide at du ikke skræmmer mig!" smilet voksede en smugle og blev koldere end før! "lad dine venner prøve... ingen af dem vil overleve et møde med mig hvis de prøver på at få mig dræbt! og jeg er sikker på at han ikke tager en lille grubbe svage mennesker som en trussel! og det gør jeg heller ikke!" kom det lettere udfordrende fra hende dog stadig meget koldt. Et meget lavt dog iskoldt og farligt grin kom fra hende da han bakkede, "jeg siger hvad det passer mig! når det passer mig menneske og jeg er ikke den mindste smugle bange for dig! hvis du vil true nogle så giv dem en grund til at være bange!"

Logan så på hende med et smil.
"Haha, nu må jeg da grine!" sagde Logan... "Hør snuske du er en blanding ikke sandt? Så ville mine mænd kunne nedlægge dig, du er kun halvvampyr, så vil de have lettere ved at plante en kugle i hovedet på dig" sagde Logan og fjernede begge pistoler.
"Hør du er velkommen til at sladre til Malakel, jeg tror bare ikke han gider høre på dig, han har værre ting at tage sig til, fx at lede efter en slave der er på flugt, det kan koste dig dyrt at forstyrre det" sagde Logan og grinte kort, men hånligt.
"Du ved ikke hvad jeg kan gøre mod dig, så lad vær med at trykke på de forkerte knapper" sagde Logan og så sig over skulderen han ville nødig blive angrebet bag fra.

Et udfordrende smil kom frem på hendes læber...
"snuske" hvislede hun , som om hun skulle smage på ordet. "jeg er en blanding... hvilket gør det en del sværre end du tror... du ved ikke hvad min anden halvdel er i stand til, og du ved heller ikke og det at 'plante en kugle i hovedet på mig' vil hjælpe dig eller gøre tingende en del sværre for dig" kom det næsten udfordrende, hun havde ikke været den mindste smugle bange for hans pistoler. "hvem siger at jeg vil 'sladre' til Malakel ? jeg tror ingen gang du er en stor nok trussels... du er ynkelig og svag" hendes stemme lød nærmest giftig den var ubehagelig og alligevel var det en stemme man ville lystre.
"lige over" det udfordrende smil blev større "jeg tror jeg trykker på de rigtige knapper