Live your life //privat=Noir//

Sted: skoven,
Klokken: Ved 23 tiden
Omgivelser: Stjerneklar himmel, ingen mennesker.
Vejr: Bidende koldt, frost grader

Der var stille, det eneste man kunne gøre var en ugles tuden. Mørket havde lagt sig som et tykt tæppe ned over skoven. Nero åbnede hans dyriske grønne øjne, og lod dem glide op på natte himlen. Det var fuldmåne, og derfor på alle måder en perfekt nat for ham. Han lå op af et træ, og var sådan set lige vågnet af en lang lur. På hans jakke var der stadig blod, men man ville ikke kunne undgå at få blod på sig når man arbejde som lejemorder nej vent undskyld 'soldat' som de andre i organisationen kalde dem. Men man var ikke mere end en morder i uniform, så meget vidste Nero da godt.

Nero tog en dyb indånding, natte duften var meget anderledes end den om dagen som var fyldt med Røg og os fra billerne. Et smil formede sig på hans læber, gad vide hvilke overraskelser livet ville komme med imorgen? Fuldmånen gjorder ham anspændt og vis han ikke havde taget hans beroligende medicin, ville han nok være meget hyperaktiv eller ende med at komme op og slås. Det var ikke fordi at Nero kunne lide vold, men varulve havde et ekstremt kort temperament, og har let ved at miste kontrollen. Han var enlig en utrolig venlig person, men når folk hørte at han var en varulv, behandlede de ham.. dårligt? Varulve havde ikke rigtig lavet det bedste indtryk i historien.

Noir gik let hen af mod skoven i det, det var fuldmåne så den oplyste det meste men hun bar sin hvide smukke jakke med sorte knapper foran der var lidt store og runde, samt de var ved siden af hinanden sådan 2 og 2 i 4 rækker ned af, og den dækkede også hendes bagdel.
Hun bar mørkeblå jeans inden under der var stramme til hendes ben og hun havde sit røde hår sat op i en hestehale.
Hun så stille rundt mens hun gik på skov stien og mærkede hvordan angst men dog os mystik var om hende?, og hvordan hun gik der selv og hørte musik i sine hørebøffer mens hun nynnede musikken let efter hinanden.
Hun så stille rundt i det hun stoppede op fordi hun syntes hun kunne se en eller anden? .
"Hm ?" hun kiggede stille mod stedet i det hun egenlig nærmede sig selveste Nero og kom tættere og tættere på.
Hendes rav gule ø'jne var let rettet mod ham mens hun gik nærmere og nærmere.

En nu duft blandede sig med natteluften. *Et menneske?* tænkte Nero og kiggede rundt. Der burde ikke være mennesker i skoven på denne tid? Et dybt suk kom fra ham, mennesker. Det var en utrolig kompliceret race som både havde gjord godt og ondt. Men selv vis man troede at man viste alt om mennesket, ville man altid kunne lære noget nyt. Nero havde en sort jakke på med sølv knapper som også sad ved siden af hinanden to og to. Men der var så kun 3 rækker og ikke 4 rækker som Noirs jakke. (se billed på profilen) Han havde grå bukser på som havde et par blod pletter på. Ikke rigtig noget man ville ligge mærke til med mindre at man kiggede efter. Det brune hår sad pjusket på ham som altid.
De dyriske grønne øjne fik øje på en pige. Hun havde rødt hår og en dominere duft af mennesker over hende. Det eneste som var anderledes var hendes øjne, de var gule hvilke ikke var en normal øjenfarve, men Nero var ikke i tvivl om at hun var et menneske. Hun havde fået øje på Nero, og var på vej nærmere. Det gjorder ham lidt urolig, var hun mon en fjende? eller en ven? det var umuligt at bedømme ved bare at kigge på hende. "Godaften" sagde han med en venlig og imødekommende stemme. Hvad ellers kunne han sige? Han ville ikke sige noget som kunne få han til at lyde ubehøvlet da han ikke ville ende med at gøre hende sur.

Noir stod let stille i det hun betragtede Nero og sagde"aha jeg vidste det var et menneske " hun smilede sødt til ham og sagde"Godaften til dem selv sir?" hun gav et let grin fra sig i det hun stille stod der og betragtede ham og hans smukke grønne øjne der virkelig skindte igennem på sådan en aften som i aften dog hendes egne øjne var skam også et særsyn gule og katteligende jo var de dog ikke med aflang pupil hun var jo menneske og ikke mutant?.
Hun smilede sødt og så lidt undrende rundt i det hun sagde"ude og gå en tur på den dejlige fuldmåne aften som mig" hun strøg let en rød hårlok til siden mens hun stod der og betragtede Nero og gik så lidt tættere på og sagde"Navnet er Noir" hun gav ham et sødt smil og ventede så på han sagde noget til hende i det hun syntes der var noget umenneskeligt ved ham dog gik hun ikke for tæt på? til at chikanere privat grænser.

Menneske? når ja, han lignede jo et menneske fuldt ud. Brunt pjusket hår, bleg hud og grønne øjne, intet unormalt der. Men varulve havde ekstrem høj krops temperatur, så folk troede tit at han havde høj feber når de rørte hans hånd eller pande. Nero gav et venligt smil fra sig og studerede hende op til flere gange. Hendes øjne virkede virkelig specielle, de var gule og man kunne let sammenligne dem med en kats. Faktisk mindede hendes øjne ham om hans nabos rødlige hun kat. Nero havde ikke noget imod katte, men han måtte nu indrømme at det ikke var hans ynglings dyr. Han beundrede og hadet den del af katten som ikke havde brug for hjælp. Den kunne jo klare sig selv, og havde ikke brug for nogen flok eller familie. Nero nikkede "Fuldmåne er kun noget som er engang om måneden derfor skal den nydes " sagde han med et smil hængene på læben.

Et hyl eller rettere 'kald' kunne høres i skoven. Nero lyttede, et ulve hyl var normalt en nyhed eller information men dette var bare et kald som kunne afmærke dens territoriet. Ikke langtid efter var der to andre der og hylede, folk ville tro at det var en ulve flok, men nej. Det var andre af hans slags eller animanuser som ikke brød sig om hinandens tilstedeværelse. Nero rejste sig op og rakte hånden frem i en hilsen "Mit navn er Nero, hyggeligt at møde dig " Han talte hverken fornemt eller med en overlegen tone. Han snakkede normalt, selv til hans herre, hvilke skabte selvfølgelig problemer.

Noir så på Nero med et udtryk der var venligt og roligt ikke for glad eller deprimerrende eller noget i den stil? det var blot neutralt med en smule venlighed i sin udstråling dog virkede hun ikke fjendtlig eller snobbet på nogen måde i den hun var? man kunne vel godt sige at Noir var lidt katteligende i hendes opførsel skønt hun nok aldrig ville lægge mærke til det efter som hun jo os stod på egne ben når hun gik ud fra døren og hun ville klare alt selv vis hun kunne egenlig.
Noir så let på ham og rakte hånden lidt frem men tog den så til sig inden hun berørte hans hånd.
Hun havde et eller andet med at berør andre og især fyre det var for flovt i hendes verden nok os derfor hun aldrig havde set noget til kærlighed i sit eget liv eller tænkte yderligere over det eller noget??? hun mente egenlig det var opreklameret til tidere så hun holdte sig mest som en enespænder hvilket passet hende helt fint i hendes egen lille verden dog havde hun veninder og venner eller var så småt begyndt at få det heldigvis.
Hun smilede lidt flovt til ham og sagde"Hyggeligt at møde dem Nero, Mit navn er Noir Everett Parakiss" hun lagde hovedet let på skrå og lukkede øjnene et kort sekundt i det hun gav et let grin fra sig som en lille pige ville ha gjordt der lød virkelig sødt og åbnede så de rav gule skindende øjne igen og sagde"Jeg syntes du har helt ret i det med at? man skal nye månen når den er der, forresten har du nogen sinde i hele dit liv set måne være blodrød..... det sådan et virkelig sjældent syn!? ikke nok med det så bliver den virkelig stor... større end normalt"