Dear god help me // Sean- privat //

Mørket havde lagt sig over den gamle forlystelspark endnu engang og der stod ned i stænger. Det hold nogen folk indendørs, men ikke denne menneske pige ved navn Nika, hun var her endnu engang bare for at være et andet sted end ved sin herre. Det sorte hår var gennemblødt og det samme med hendes kjole, men hun var tiotalt ligeglad med alt lige nu, hun ville bare have at denne mand som alle folk kaldte for gud skulle hjæpe hende med at slippe af med sit andet jeg, men der skulle sikkert ske mirakler og det fandes ikke i denne sindssyge verden. Hun sad på det våde græs og så op på himlen og smilte for sig selv over at se alle de stjerner der var kommet frem, selv om det regnede. " Kom nu helt ærligt smut med dig" sagde hun, men der var ingen at se omkring hende, men det var nu mere fordi hun snakkede med sit andet jeg, hun tog sig til hovedet og rystede svagt, men det hjalp ikke en skid

Sean knurrede svagt for sig selv mens han gik ude på gaden. Hans mørke jeans var våde, hans sorte jakke, som i dag var lukket, var våd og hans bare fødder ramte hele tiden er eller anden vandpyt. ikke fordi han ikke kunne lige regnen, det var bare vand, bare vand der hjalp så meget med at lave....Også hans planter. Men det var alligevel lidt surt at være våd fra top til tå. Hans mørkebrune hår var nærmest helt sort fordi det var vådt, det hang ned over hans hovedet og dryppede af vand. Hans mørke øjne, livsfulde og hemmelighedsfulde, gled rundt på omgivelserne, da han opdagede hvor han var. Ved den gamle forlystelsespark. Han huskede sidst han var her...Med en mørkedæmon og en hund. Han smilte lidt ved mindet og rystede på hovedet, smuttede så indenfor, måske var der et sted for han kunne finde lidt ly for regnen?
Han så de sædvanlige ødelagte forlystelser, ishuse og meget mere, men intet af det forekom ham interessant i dag, faktisk følte han sig bare kold og træt og der skulle næsten intet til at irritere ham, for en gangs skyld. Normalt var han rolig.
"Nej, og hvad så?" der var ingen omkring ham, han havde ikke opdaget mennesket. En ukendt stemme, som åbenabrt var i hans hovedet, så uid til at besvare det han sagde. i hvert fald sagde han noget igen.
"Nej! Det ved du også godt, hvorfor skal du altid være p nakken af mig?" knurrede han

Hun så op i et ryk og fik øje på en der lige havde trådt ind i den gamle forlystelsespark " kom nu nika du er jo så smart løb... Løb væk og gem dig" sagde en stemme i hendes hoved " NEJ FLYGTER IKKE DENNE GANG!!" vrissede hun af sig selv og så igen op på stjernerne og så på ham, hvad skulle hun gøre? Løbe og gemme sig? eller vise sig selv frem som en eller anden psykopat? Nika var ligeglad med hvad andre folk syns om hende så hun blev siddende og hørte så han sagde noget * Måske skulle man have kniven klar* tænkte hun og trak sin kniv op fra hendes bh, ikke fordi hun ville myrde ham, men bare for at være på den sikre side og kunne forsvare sig selv. Regnen var gennemtrængende og havde gennemblødt hende allerede trods hun kun havde været der i 30 minutter og da hun kom ind i parken regnede der ikke, men det gjorde der ihvertfald nu, i stor stil endda

Folk overreagerede når de så andre. Med mindre de selv var en race var det ikke sikkert de kunne kende racerne fra hinanden, de havde mistillid til alle og forventede at skulle slås for deres liv. Men det var nok også klogt nok, man vidste jo alligevel aldrig...Selv var han dog altid rolig når han mødte andre, ventede og se hvad de ville. Han så op og så nu denne unge kvinde der selv lå gennemblødt på en bænk, hun havde vist også nogle stemmer i hovedet hun var uenige med...
*Jeg er ikke bare en stemme* lød det inde i hans hovedet, men han vidste det godt. Han rystede på hovedet og ville bare gå videre, vis det var en race måtte hun jo komme hen til ham vis hun ville slås, ellers så han ingen grund til t tage kontakt, medmindre hun selvfølgelig kom hen til ham.

Hun så over mod denne person der var ankommet * Nika angrib ham, han er en trussel for dig Nika! Han kommer for at myrde dig" sagde stemmen i handes hoved " Hov nu bare din kæft ikke" sagd ehun og himlede med øjnene og så fortsat over mod han, for at være sikker på han ikke havde noget våben fremme eller at han lige med et bare stormede hen mod hende og slog hende ihjel. * Nika nu!* stemmen i hendes hoved blev ved med at prøve og overbevise hende på at skulle angribe denne person, men hvorfor?

Og af en eller anden grund han ikke lige kunne se for sig, kom hun faktisk hen mod ham. Han stoppede op og så på hende, hvad ville hun mon? Hun så ikke helt selv ud til at vide det, hverken direkte slås, men heller ikke helt rolig.
Han mærkede noget efeu der voksede omkring hans fødder for at beskytte dem mod den kolde jord og hvad der ellers gemte sig der, han havde efterhånden en del ar på sine fødder fordi de tit kom til skade på et eller andet, der lå jo affald og skidt over det hele og det var ikke sjældent han trådte på f.eks. et glasskår.
Han rettede sig lidt op og så fortsat roligt mod...mennesket der kom gående.

Hun så på ham og smilte for sig selv " Nika når du går forbi ham er det ude med dig" sagde stemmen i hendes hoved " STOP DET!" skreg hun og faldt ned på sine knæ og tog sig til hovedet. Hvad var det der skete med hende? sådan har det ikke været før, hun plejede og kunne kontrollere hendes andet jeg, men denne dag skete der noget virkelig uforklarligt. Hun Så op på månen og igen ned i jorden og så noget der glimtede... En halskæde med et hjerte vedhæng, hvem var dum nok til at smide sin halskæde her? Hun havde set sådan en halskæde før på en af hendes veninder fra De Strip-tease. men det kunne da ikke være hendes.. Kunne det?