The ally looks it's best, when soaked in blood~ (Privat - Kalden)

Et skrig blev hørt, en mand, kom løbende imod de mørke gyder, man kunne se blodet han havde på sig, dog var det ikke hans eget. Gråden gennem hans skrig kunne tydes, frygten i hans øjne var stor, han så sig tilbage som var djævlen efter ham, men skikkelsen der dukkede op lignede alt andet end. Nanase kom gående med forsigtig skridt, hun sukkede og tog sig let til hovedet, hendes mørkeviolette øjne, med de gråsorte tåger som pupiler var fast lagt den krympende skikkelse.
"hvis bare du havde givet mig din datter som afbetaling"
hun smilte åbenlyst moret af hans i starten mod til at redde sin datter. Nana's marmorhvide venstre hånd var blodig men det var ikke hendes blod, hun tog hånden op til sine læber, og slikkede let en smule af.
"så ville jeg ikke være nødtil også at dræbe dig"
Hendes tonefald var næsten leende, med et hurtigt vift med den anden hånd var han op i luften, hans skrig morede hende ikke mere, men irriterede hende, det var ikke sjove længere. Hun sukkede trist og kastede ham til jorden, hvor nogle skygger opslugte ham, hun strakte sig kort med et kedsomeligt smil, er natten ikke stadig ung? Nana grinte let, hun ville sagtens kunne finde mere sjov. Nanase så sig kort om i den forladte gyde, alt tegn på hendes "lille leg" var forsvundet, in i skyggerne. Et svagt smil kunne skimtes på hendes rosalæber. Var det skridt hun kunne hører?

lyden af et skrig fik et andet væsen til at blive nysgerrig dette væsen var en ung fyr, han var høj og spinkel men dog veltrænet så var der hans hud som var bleg meget bleg og folk ville nok sige lig bleg men han var jo også død endda for mange år siden faktisk 800 år siden, hans hår var brunt og kort samt uglet dog blev det holdt oppe af et hvidt tørklæde(se avatar), men det der fik folk til at frygte ham var nok hans øjne som havde en sort farve som var sortere end kul og så havde de næsten altid et tomt blik som ikke afslørede hvad han tænkte eller følte, men hvad var der også at føle? kærligheden havde han droppet for mange år siden og det med at være høflig det var han aldrig det gad han simpel hen ikke, Kalden var hans navn og ja han er vampyr, Kalden smilede skummelt imens han fulgte lyden af skriget dog forsvandt det men så var der jo lugten af blod som fik ham til at sætte farten op, han var iført en sort læderjakke med nitter jakken stod halvt åben så man ku se hans veltrænet overkrop derudover bar han et par hullet stramme jeans og et par sorte støvler med nitter, hans sorte øjne begyndte let at få et grådigt blik som de altid fik når han ku lugte blod.

Efter noget tid begyndte Nana igen at kede sig umenneskeligt. Men så fik hun som altid en hurtig og fiks inskydelse. Hun bukkede sig let på hug og trak den selv samme mand hun lige havde dræbt, op af skyggerene, hun så pænt havde kastet ham i. Hun granskede ham kort, prikkede endda til ham med sin fod. For at sikre sig om han var stendød, men det var han ikke, i hvert fald ikke helt. Et mindre kynisk smil bredte sig stile, om de rosa læber. Hun lod sine sidetænder glimte kort i mørket, for hun hurtigt bed sig fast i hans nakke, dette var ikke af sult, så hun fandt hurtigt hans pulsåre, før hun gav slip igen. Nanase strejfede let sit håndled, før hun førte det op til mandens mund. efter få sekunder begyndte manden at "trække vejret" igen, han så lettere forvirret ud, stadig med store spor af hans tidligere frygt. Hun rejste sig let op og satte sig på metalkasse. Hendes blik sagde alt, smilet forstærkede det bare.
"Underhold mig."
Sætningen var simpel og skarp, det var den eneste grund til hun havde vakt ham tillive igen. Og hvis han ikke kunne klare opgaven, ja så ville han ende det samme sted som før. Manden begyndte at kravle baglæns, for at komme væk fra hende. Og det fandt hun ikke just underholdende, et mindre suk undslap hende, før hun knækkede et rør og hoppede ned fra metalkassen.
"Du forspildte chancen"
Hun grinte mildt med et smil, før hun stak røret igennem hans brystkasse og lige ind i hjertet, for så der efter hurtigt og næsten smertefrit at kappe hovedet af ham, med sin venstre hånd. Hovedet trillede roligt hen til åbningen af gyden og med ét kunne Nana sanse en ny duft, velkendt duft. Hun satte hovedet på skrå, en vampyr? Tanken undrede hende let, da hendes artsfæller normalt ikke turde være i hendes nærvær.

Kalden fulgte lugten af blod imens han samtidig trak en gammeldags barberkniv op af den ene lomme i hans jakke da han havde fået den op skjulte han den roligt i hans hånd imens han fortsatte af sted mod lugten af blod som fik hans sult til at vokse, efter kort tid kom han nærmere og ku nu også lugte noget velkendt *vampyr*tænkte han kort men fortsatte blot frem af igen sku stå imellem ham og mad, et skummelt smil gled hen over hans læber imens han satte farten op men stoppe dog kort tid efter op i den gyde hvor lugtende kom fra, han udstødte kort et hvæs som kom dybt nede fra hans mave hvorefter han lod de sorte øjne se sig omkring.
Kalden rette hurtigt sit blik mod den døde mand hvor blod lugten kom fra men vendte så blikket mod den kvindelige vampyr*nå ser man det*tænkte han kort"nå ser man det? hvad har vi så her?"spurgt han tørt med sin dybe mørke stemme som bar på masser af ondskab men også grådighed, hans sorte øjne havde stadig det samme tomme blik som ikke fortalte noget som helst om hvad der forgik inde i ham.

Nana lod sine øjne være lukket, mens hun roligt analyserede duften, der kom imod hende. Ung Et smalt smil markerede de allerede skarpe kindben. Der var noget andet der lå i luften, noget en anelse mere interessant. Sult, sult var tydelig at sanse og det gjorde kun Nanase mere nysgerrig. Hvem kunne finde på at drikke af et dødt menneske? Smagen ville jo være forpestet. Hun sukkede, da den handling allerede ville vise hvilken type vampyr, der kom hende i møde. Da skikkelsen endelig dukkede op, satte hun roligt hovedet på skrå og lod sine betagende øjne granske ham kort.
ikk værst
"Ja du kan vel se?"
Hun grinte og pegede mod kroppen og hovedet.
"En død mand"
pegede så på sig selv.
"Og en fuldblods vampyr"
Hun strakte sig kort, med et mindre gab, så hendes sidetænder kort blev tydeliggjort. HUn lagde mærke til hans barberkniv og kunne ikke lade vær, med at smile let. Han kunne blive sjov.

Kalden drak al slags blod da han bare aldrig ku få nok dog var der noget han ikke drak og det var blod f´ra hjemløse da de altid var fyldt med sprut noget han ikke gad spise, han slikke sig kort om munden imens han nu betragte kvinden med et tomt blik som næsten altid var i hans sorte øjne, han fnøs let" det var nu ikke det jeg mente kvinde"svarede han tørt hvorefter han kort så mod manden det var nu ret fristende men hvorfor ikke først lige få hende væk, han vendte igen blikket mod hende imens han holdt godt fast i barberkniven i hans hånd, han havde som ung arbejdet i en butik hvor han barberede folk han var endda utrolig dygtig men den tid var slut nu dog havde han stadig sin gamle barberkniv, han lo koldt men kort før han tav og så afvendtene på hende.

Nana kunne ikke lade vær med at grine, hans tanker var jo åbenlyse. Hun sukkede og sparkede mandens døde lig over imod ham.
"Tag for dig, jeg er sikker på det her ikke er under din standard. Værsågod"
Hun smilte med hovedet på skrå, det dummeste han kunne gøre var jo at angribe, men på samme tid ville det også være det mest interessante. Så hun havde ikke meget imod det, alt der kunne underholde hende gik an. Nana satte armene overkors, med blikket på barberkniven.
"Jeg tror der skal lidt mere til, for at skade mig end den der lille ting"
Hendes blik var nu rettet imod himmlen, som tegn på han bare skulle angribe når han havde lyst, det var jo ikke som om det ville gøre den store forskel. Det som altid tomme og dog udtryksfulde smil kunne igen skimtes.

Kalden så kort mod manden som blev skubbet hen mod ham dog rystede han kort på hovedet"nejj jeg kan finde bedre"svarede han tørt hvorefter han lo koldt hvorfor han lo var uvidst men sådan var han barer han lo altid over de mest mystiske ting, ha tav dog igen hvorefter han lage kniven væk"det regnede jeg nu heller ikke med"svarede han tørt før han trås´dte et skridt frem mod hende imens han betragte hende køn var hun ikke efter hans mening men han tænkte nu heller ikke på sex eller kærlighed de ting havde han skubbet væk fra sit liv da han barer syns at det var svagheder men ikke mere nu hvor de var væk for altid.